Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-01134

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-01134

24syv får ikke kritik for omtale af vandpibecafé

24syv bragte i januar måned en udsendelse med omtale af en dokumentar om en familie.

En række af familiemedlemmerne klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt en ukorrekt oplysning om, at den i udsendelsen omtalte vandpibecafé blev omtalt som deres.

Nævnet fandt, at ordet ”deres” havde en vis dækning i de faktiske forhold, herunder at klagerne bestyrede eller drev den pågældende vandpibecafé, og at udsagnet efter en almindelig sproglig forståelse i den konkrete sammenhæng ikke nødvendigvis betød, at klagerne var ejere af vandpibecaféen.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager 1] har på egne vegne og på vegne af [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4], [Klager 5], [Klager 6], [Klager 7], [Klager 8] og [Klager 9] klaget til Pressenævnet over udsendelsen ” DR erkender fejl i [Person 1]-dokumentar ” i podcastserien ” Reporterne ”, bragt af 24syv den 11. januar 2024, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagerne har klaget over, at udsendelsen indeholder en ukorrekt oplysning.

1 Sagsfremstilling

Påklaget udsendelse

24syv bragte den 11. januar 2024 udsendelsen ” DR erkender fejl i [Person 1]-dokumentar ” i podcastserien ” Reporterne ”.

Af programteksten til den påklagede udsendelse fremgår

”Kritikken er flere gange haglet ned over DRs dokumentar “[Dokumentaren]”

Nu kan filmmagasinet Ekko fortælle, at DR har tilføjet lydeffekter til et spark, som i dokumentaren vises på en videoovervågning, der reelt er optaget uden nogen lyd.

Over for Ekko har en ekspert kaldt det vildledende imens DR fastholder, da det blot er en lydeffekt og ikke skal forestille real lyden af et spark.

Undergraver DR endnu engang tilliden mellem dem og seeren?

Eller er det at gå for langt at anklage DR for manipulation?

Lyder den indsatte lyd overhovedet som et reelt spark?

”

Udsendelsen varer ca. 20 minutter og er fortsat tilgængelig som podcast på 24syvs hjemmeside 24syv.dk.

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode: 01:12-01:45]

Der afspilles en lydoptagelse fra dokumentaren ”[Dokumentaren]” bragt af DR den 8. oktober 2023, hvor [Klager 4] kommenterer en videooptagelse af et møde mellem politiet og ham.

Efterfølgende klippes til værten.

” Vært : Sådan lød det i DRs dokumentar ”[Dokumentaren]”, da et klip viser et møde mellem politiet og familien på deres vandpibecafé i [Bynavn].

Man ser på det her klip et familiemedlem blive ført ud, og øhm gennem vinduet kan man se på videoen noget, der ligner et spark.

”

Klagernes klage er modtaget i Pressenævnet den 11. januar 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagernes synspunkter

Korrekt information

Klagerne har anført, at det er ukorrekt, når værten udtaler, at det er ”deres vandpibecafé i [Bynavn]”.

Hertil har klagerne oplyst, at de aldrig har ejet en vandpibecafé, hvilket de gentagne gange har gjort 24syv opmærksom på, men at mediet fortsat bringer den ukorrekte oplysning.

2.2 24syvs synspunkter

Korrekt information

24syv har anført, at udsagnet om, at det er ”deres vandpibecafé i [Bynavn]”, henviser til klagernes relation til den pågældende vandpibecafé, og at oplysningen blandt andet er baseret på et Ritzau-telegram bragt af Avisen Danmark den 23. oktober 2023 med overskriften ” Onkel til forsvundne [Person 1] anklages for at forstyrre og fornærme politiet ”.

I forlængelse heraf har 24syv bemærket, at både værten og redaktionen bag programmet er bevidste om, at klagerne ikke har ejet den pågældende vandpibecafé, men at de bestyrer eller driver den.

Hertil har 24syv anført, at det er mediets vurdering, at udsagnet er inden for betydningsrammen af, at de bestyrer eller driver vandpibecaféen, ligesom et udsagn om, at ”de to betjente gik hen til deres politibil” ikke alene betyder, at de rent faktisk ejer politibilen, men også kan betyde, at betjentene har en tilknytning til bilen, og at deres vurdering stemmer overens med Den Danske Ordbogs definition af ordet ”deres”, hvoraf fremgår, at ordet har følgende betydning

”som tilhører eller er tilknyttet to eller flere bekendte eller netop nævnte personer, dyr, ting eller begreber”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at for at nævnet kan træffe afgørelse i en klagesag, kræves det, at der er tale om et medie underlagt medieansvarsloven.

Pressenævnets kompetence følger af medieansvarslovens § 1.

Efter lovens § 1, nr. 2, omfatter loven tilladt radio- og fjernsynsvirksomhed ved sendetilladelse eller registrering ved Radio- og tv-nævnet.

Radio- og tv-nævnet udstedte den 22. oktober 2019 sendetilladelse til Kulturradio Danmark A/S (24syv, tidligere Radio Loud) for perioden 1. april 2020 til og med 31. marts 2024.

De påklagede radioudsendelse blev bragt den 11. januar 2024 på 24syv.

Da radiokanalen 24syv på offentliggørelsestidspunktet havde sendetilladelse til at udøve radiovirksomhed i Danmark, finder Pressenævnet, at der er tale om et medie, der har bragt en offentliggørelse, der er omfattet af Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 2.

Pressenævnet finder endvidere, at klagerne også under disse omstændigheder har fornøden retlig interesse i, at sagen bliver realitetsbehandlet, selv om det ikke er muligt for mediet at opfylde et eventuelt pålæg om at offentliggøre kendelsen.

Klagen hører derfor under nævnets kompetence og realitetsbehandles.

God presseskik

Korrekt information

Klagerne har klaget over, at udsendelsen indeholder en ukorrekt oplysning.

Det følger af retningslinjerne for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at et telegram er offentliggjort af Ritzaus Bureau, ændrer således ikke 24syvs ansvar for at overholde god presseskik.

24syv skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 01:28-01:45]

” Vært : Sådan lød det i DRs dokumentar ”[Dokumentaren]”, da et klip viser et møde mellem politiet og familien på deres vandpibecafé i [Bynavn].

Man ser på det her klip et familiemedlem blive ført ud, og øhm gennem vinduet kan man så se på videoen noget, der ligner et spark.

”

Klagerne har anført, at udsagnet ”[…] deres vandpibecafé i [Bynavn]” er ukorrekt.

Klagerne har over for Pressenævnet oplyst, at de aldrig har ejet en vandpibecafé.

24syv har ikke over for Pressenævnet bestridt, at klagerne ikke har ejet vandpibecaféen.

24syv har over for Pressenævnet oplyst, at anvendelsen af ordet ”deres” ikke betyder, at 24syv dermed påstår, at klagerne ejer den omtalte vandpibecafé.

Ordet ”deres” bruges ikke kun til at beskrive et ejerforhold, men også en tilknytning til noget eller nogen, og i denne sammenhæng henviser ordet til, at klagerne bestyrer eller driver vandpibecaféen og dermed deres tilknytning til denne.

På baggrund af sagens oplysninger finder nævnet, at brugen af ordet ”deres” har en vis dækning i de faktiske forhold, herunder at klagerne bestyrer eller driver den pågældende vandpibecafé, og at udsagnet efter en almindelig sproglig forståelse i den pågældende sammenhæng ikke nødvendigvis indebærer, at klagerne ejer vandpibecaféen.

Pressenævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 23. april 2024