DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-08749
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-08749
Udfordringen får kritik for ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse
I en artikel fra oktober 2023 bragte Udfordringen et interview med en dansk prædikant, som omhandlede hans ophold i et fængsel i USA, herunder årsagerne til tilbageholdelsen af ham.
Det fremgik af artiklen, at en person havde afgivet falske oplysninger til Homeland Security, at personen havde indgivet falsk anmeldelse mod prædikanten for menneskehandel, og at personen havde fremsat beskyldninger mod prædikanten for økonomisk kriminalitet og manglende skat.
Udfordringen fjernede herefter artiklen og bragte en rettelse.
Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Udfordringen havde bragt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som han ikke var blevet forelagt offentliggørelsen.
Pressenævnet kritiserede Udfordringen for at have bragt de ukorrekte oplysninger af særligt skadelig karakter og for den manglende forelæggelse.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Prædikanten] sad i fængsel i USA i 412 dage uden en dom.
Nu er han tilbage i Danmark og fortæller her sin version af historien” , som blev bragt af Udfordringen den 27. og 29. oktober 2023 henholdsvis på udfordringen.dk og i den trykte udgave, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen.
1 Sagsfremstilling
Den påklagede artikel
Udfordringen bragte den 27. og 29. oktober 2023 artiklen ”[Prædikanten] sad i fængsel i USA i 412 dage uden en dom.
Nu er han tilbage i Danmark og fortæller her sin version af historien” henholdsvis på udfordringen.dk og i den trykte udgave i sektion 1, side 1.
Artiklen har følgende underrubrik
””To Immigrationsofficerer førte mig ind på et lille kontor og begyndte at spørge til mine skatteforhold, og hvor jeg fik løn fra.
Jeg svarede dem, at jeg får løn igennem vores forening og betaler skat som normalt.
Så sagde den ene: ”Grunden til, at vi spørger, er, at vi har fået besked om, at du er involveret i våbensmugling fra Mexico til USA”.
”
Af artiklen fremgår følgende
””Da de sagde det til mig, tænkte jeg, at det var så langt ude, at det måtte være en misforståelse, og at der derfor ikke var noget, jeg skulle være bange for, men så tilføjede de: ”Så derfor kommer du ikke hjem i dag.
” Så satte de mig op ad muren, lagde mig i håndjern og førte mig ind i en celle.
Jeg fik lov til at skrive nogle telefonnumre ned, og så tog de min telefon.
De overførte mig til et andet fængsel - med håndjern, kæde om fødderne som en farlig forbryder - og jeg blev virkelig bange.
”
Så dramatisk gik det for sig, da den danske prædikant [Prædikanten] blev tilbageholdt i Florida, USA.
Han og familien havde allerede været i USA i 3½ år.
De var nærmest flygtet fra en meget hadefuld stemning i Danmark, som en TV2-serie om ’Guds Bedste Børn’
havde oppisket imod ham ved bl.a. at blande hans kristne arbejde sammen med [Person A]s bevægelse [Bevægelse A] og [Person B]s sekt [Frikirken].
Manipulation på TV2
”I traileren om ’Guds Bedste Børn’ viste de en dreng i underbukser.
[Konsulenten] fra [Organisationen] kommenterede på det og sagde: ”Det er jo tydeligt at se, at han er traumatiseret.
Det her skal forbydes.
” Han var ikke traumatiseret.
Det var en dreng med autisme under et møde i London med dåb.
Og han ville gerne i poolen og svømme sammen med de andre.
Så han havde taget tøjet af for at hoppe i poolen, og moderen sagde: ”Det må du ikke”.
Men han blev sur og begyndte at græde, fordi han ikke måtte svømme.
Og den scene klippede TV-holdet sammen med billeder af folk, der lå på gulvet og blev udfriet,” forklarer [Prædikanten].
”Jeg har til i dag ikke fået en eneste klage om børn, der er blevet traumatiseret.
Men TV-holdet satte disse billeder sammen med billeder fra [Frikirken];
og jeg ved ikke, hvad der er foregået dér.
I samfundets øjne var jeg allerede skyldig, for jeg fulgte med i, hvad der blev sagt i Folketinget.
Jeg kunne se, at det var mig, de ville have ram på.
På TV snakkede de om mig og en ny lov, der skulle virke imod ”åndelige overgreb”.
Samtidig kom de til vores hjem for at snakke med vores piger, så vi blev bange og rejste.
”
Indkaldt til samtale
I USA delte [Prædikanten] med advokater, hvad der var sket, og de opfordrede familien til at søge om asyl.
”Vi gjorde det og fulgte alle regler, så da jeg 3½ år efter blev kaldt til et møde om min asylsag, var jeg ikke nervøs,” fortæller [Prædikanten].
”Det normale for udlændinge er, at man bliver indkaldt til samtale hos Immigration efter et par år.
Det skete ikke for mig.
Men en dag fik jeg en e-mail om, at jeg skulle komme til Florida til et møde vedr.
min sag.
Jeg boede dengang i Californien.
Mailen
var fra Homeland Security.
Jeg tænkte, at nu skulle jeg endelig have min samtale Min advokat sagde, at det ikke var den normale måde at gøre det på, og hun så en masse røde flag.
Hun frarådede mig at tage af sted.
Men vi danskere er jo pligtopfyldende, og jeg havde ikke lyst til at bo i USA uden at møde op til noget, som jeg blev indkaldt til.
Så jeg tog af sted og blev meget overrasket over, at jeg blev arresteret.
””
Inde i avisen fortsætter artiklen under overskriften ”Sådan gik det til, at en dansk kristen
havnede 412 dage i fængsel uden dom” i sektion 1, side 12-13, med følgende underrubrik
”[Prædikanten] fortæller i dette eksklusive interview om sin lange tilbageholdelse i fængsler i USA.
Advokater er nu på sporet af, hvem der stod bag de anklager, der fik ham stemplet som en farlig forbryder.
”
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
” ”Jeg brød sammen”
[Prædikanten] blev placeret i et rum med 16-17 kriminelle og tilbragte den første nat på denne skræmmende måde.
Han forstod ingenting.
Dagen efter blev han kørt i fire timer til et fængsel i MacClenny.
”Det var bestemt ikke et hotel.
Det var usselt og beskidt, og jeg var i chok over at se det.
De lukkede mig ind i en isolationscelle uden informationer.
Jeg fandt senere ud af, at det var på grund af Covid, at jeg kom i isolation, men det var der ingen, der sagde.
Det var meget ubehageligt at få døren lukket efter sig.
Og da brød jeg sammen,” fortæller [Prædikanten] og får tårer i øjnene.
Han holder en kort pause for at genvinde stemmen, mens vi sidder i et sommerhus ved Vestkysten.
[…]
Hvem stod bag?
Mens [Prædikanten] sad i fængsel, forsøgte et ”legal team” (en juridisk gruppe) at finde ud af, hvorfor han var havnet i fængsel.
I USA er der meget fokus på, at kristne ikke bliver forfulgt af myndighederne.
Her ser man ikke på, om man er enige med en kristen prædikant om teologi eller prædikestil.
Det handler om at beskytte kristnes rettigheder.
For hvis man ikke står sammen og beskytter hinanden, risikerer man, at rettighederne forsvinder efter salami-metoden.
[Prædikanten] mener, at hans problemer begyndte i Aalborg i 2016.
[…]
Falske oplysninger
”I USA opdagede jeg, at min visumansøgning var blevet annulleret.
En whistleblower har siden fortalt, at immigrationsmyndighederne havde fået en klage om, at jeg misbrugte børn, og at jeg tog penge fra syge m.m. Klagen indeholdt samme usande ord, som jeg havde oplevet i Danmark.
En tredje mand, der havde lavet negative videoer på YouTube imod mig, hed [Klager].
Han havde gået på vores [Skolen], men han stoppede, fordi vi havde nogle problemer med ham.
Senere har vores advokater haft ham til afhøring under ed i to dage.
Under hans forklaring blev danske [Person C] nævnt igen og igen som bagmanden.
[Person C] havde fortalt ham en masse usandheder om mig, som han havde let ved at tro, fordi han havde noget imod mig.
[Klager] fik kontakt til en immigrations-officer, som var kristen, men blev overbevist af disse usandheder om, at jeg var en farlig mand.
”
[Prædikanten] viser en række juridiske papirer, og her kan man bl.a. læse: ”Et vidneudsagn siger, at [Klager] i september 2022 har afgivet falske informationer til Law Enforcement.
”
Løgn på løgn
”Jeg blev beskyldt for Human Trafficking (menneskehandel).
[Klager] indrømmede overfor vores advokater, at immigrationsofficeren havde bedt [Klager] kontakte Homeland Security i North Carolina og fejlagtigt anmelde mig for menneskehandel.
[Klager] hævdede, at officeren fortalte ham specifik at bruge ordnerne ”Human Trafficking”, fordi han vidste, at dette ville starte en undersøgelse.
Beskyldningen ville herefter blive anført i mine papirer og skabe en kriminel sag.
I starten af min tid i fængslet var der nogle kongresfolk, som gerne vil hjælpe mig, men de bakkede ud, fordi de så i mine papirer, at jeg var mistænkt for menneskehandel.
Immigrations-officeren og [Klager] beskyldte mig også for økonomisk kriminalitet og manglende skat, noget [Person C] havde sagt, at jeg også gjorde i Danmark.
Igennem [Person C] var [Klager] blevet overbevist om, at jeg misbrugte børn, og han var let at overbevise på grund af de klip fra TV2, som han havde set.
Derfor gik han så langt.
Samme dag, som jeg kom ud, skrev det hollandske medie Telegram en stor artikel om mig.
Det var bare en gentagelse af ’Guds Bedste Børn’.
I den hollandske regering har man talt om at forbyde [Bevægelse B], fordi ”de misbruger børn”.
Jeg er aldrig blevet anklaget eller dømt for sådan noget, men der har været så meget røg omkring mig, så man har tænkt, at der må være et bål.
Jeg blev stemplet som en national trussel, hvilket gjorde, at jeg mistede rettigheder, som andre fanger havde, som fx at komme ud mod kaution.
”
[…]”
Efter offentliggørelsen
Udfordringen fjernede den 27. oktober 2023 artiklen ”[Prædikanten] sad i fængsel i USA i 412 dage uden en dom.
Nu er han tilbage i Danmark og fortæller her sin version af historien” fra udfordringen.dk.
Udfordringen bragte herefter den 1. og 5. november 2023 rettelsen ”Udfordringen trækker artikel tilbage” på henholdsvis udfordringen.dk og i den trykte udgave i sektion 1, side 1.
Af rettelsen fremgår følgende
”I uge 44 bragte Udfordringen en artikel i vores trykte avis under overskriften ’Sådan gik det til, at en dansk kristen havnede 412 dage i fængsel uden dom’, hvor vi viderebragte [Prædikanten]s version af, hvorfor han endte med at sidde i fængsel i USA i 412 dage.
Artiklen lå også kortvarigt på Udfordringens hjemmeside.
I artiklen bliver flere navngivne personer anklaget for forskellige ting af [Prædikanten], uden Udfordringen havde forelagt kritikken for de omtalte personer, inden artiklen blev bragt i avisen.
Det er en klar fejl, som vi gerne vil sende en uforbeholden beklagelse for.
Udfordringen har efterfølgende været i kontakt med de implicerede personer og forelagt dem kritikken, som vi burde have gjort fra start.
I artiklen fremsættes der en række anklager mod de navngivne personer og mod de anonymiserede personer, uden at det følges op med den nødvendige dokumentation.
Det vil vi gerne bringe en uforbeholden beklagelse for.
Udfordringen erkender, at det er en klar fejl, at artiklen gik igennem avisens redaktionelle proces og blev bragt i avisen.
Udfordringen har på baggrund af ovenstående derfor besluttet at trække artiklen tilbage.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. november 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Korrekt information og forelæggelse
[Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen.
[Klager] har henvist til, at han i artiklen bliver anklaget for at have afgivet falske oplysninger til Homeland Security, som er en forbrydelse i USA, at han har anmeldt [Prædikanten] for menneskehandel, og at han har beskyldt [Prædikanten] for økonomisk kriminalitet og manglende skat.
[Klager] har også henvist til, at det er ukorrekt, at han stoppede på [Skolen], idet han færdiggjorde sit forløb og har eksamenspapirer herfra.
[Klager] blev ikke kontaktet af Udfordringen forud for offentliggørelsen af artiklen, og han rettede selv efter offentliggørelsen af artiklen henvendelse til Udfordringen om de ukorrekte beskyldninger.
Udfordringen tilbagetrak herefter artiklen og bragte en rettelse, som er utilstrækkelig, idet Udfordringen i rettelsen har undladt at adressere de specifikke falske påstande, herunder at påstandene var grundløse.
Omtalen har medført væsentlig skade på [Klager]s omdømme og velbefindende.
Det er [Klager]s opfattelse, at Udfordringen ikke har taget tilstrækkelige skridt for at forhindre freelancejournalist [Journalisten]s og [Prædikanten]s ulovlige brug af artiklen, idet de har udgivet ærekrænkende indhold på forskellige hjemmesider og sociale medieplatforme.
Som rettighedshaver af den originale artikel har Udfordringen ansvaret for og retten til at kræve fjernelse af indholdet, men dette har Udfordringen tilsyneladende forsømt at gøre.
[Klager] har i den forbindelse henvist til, at artiklen fortsat er tilgængelig på [Journalisten]s Facebook-side.
Afslutningsvis har [Klager] bemærket, at Udfordringen har undladt at oplyse, at han er blevet sagsøgt af [Prædikanten] for ærekrænkelse.
[Klager] har i den forbindelse henvist til, at han på baggrund af sin vidneforklaring har beviser på, at [Prædikanten] har kendskab til, at han har beskyldt [Klager] for en forbrydelse, og at [Klager] har modsagsøgt [Prædikanten] for dette.
Udfordringens redaktionelle proces repræsenterer efter [Klager]s opfattelse et betydeligt etisk sammenbrud, som har haft reelle og skadelige konsekvenser for ham.
2.2 Udfordringens synspunkter
Korrekt information og forelæggelse
Udfordringen har anført, at avisen allerede har erkendt og beklaget fejlen og har trukket artiklen tilbage.
Udfordringen har gjort opmærksom på dette på udfordringen.dk den 1. november 2023 og på forsiden af den trykte avis den 5. november 2023, ligesom Udfordringen afpublicerede artiklen fra udfordringen.dk den 27. oktober 2023.
Udfordringen har oplyst, at avisen blev kontaktet af [Klager] første gang den 29. oktober 2023 om den påklagede artikel.
Udfordringen blev af en anden person allerede den 27. oktober 2023 gjort opmærksom på, at der i artiklen var fremsat anklager mod [Klager], uden at han var blevet forelagt disse.
Udfordringen reagerede straks på denne oplysning, og artiklen blev straks derefter afpubliceret på udfordringen.dk, da det var en klar fejl, at Udfordringen ikke havde forelagt oplysningerne om [Klager] for ham inden publiceringen.
Udfordringen modtog efter offentliggørelsen af artiklen materiale fra begge parter i sagen, som begge mener, at det dokumenterer, at de har retten på deres side.
Det kræver efter Udfordringens opfattelse et meget dybdegående kendskab til en sag, før man kan bruge udtrykket ”grundløse beskyldninger” i en rettelse, og Udfordringen valgte derfor i stedet i rettelsen at kalde det anklager uden den nødvendige dokumentation.
Udfordringen har bemærket, at avisen først senere blev gjort bekendt med, at [Journalisten] havde lagt den oprindelige artikel på sin Facebook-side.
[Journalisten] er ikke ansat på Udfordringen, men har fungeret som freelancer.
Hans Facebook-side har ikke noget med Udfordringen at gøre, og Udfordringen er i sagens natur ikke ansvarlig for [Journalisten]s profil.
Udfordringen har opfordret [Journalisten] til at fjerne det pågældende Facebook-opslag.
Da Udfordringen ikke har lavet en hverken mundtlig eller skriftlig aftale med [Journalisten] om rettigheder, brug og ejerskab over artiklen, kan Udfordringen ikke forhindre, at [Journalisten] viser artiklen på sin egen Facebook-side.
I den forbindelse har Udfordringen bemærket, at avisen efterfølgende har ændret procedure i forbindelse med artikler fra freelancejournalister for at undgå at havne i lignende situationer igen.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.
1 og A.
3.
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.
Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.
7.
Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
” ”Jeg brød sammen”
[Prædikanten] blev placeret i et rum med 16-17 kriminelle og tilbragte den første nat på denne skræmmende måde.
Han forstod ingenting.
Dagen efter blev han kørt i fire timer til et fængsel i MacClenny.
”Det var bestemt ikke et hotel.
Det var usselt og beskidt, og jeg var i chok over at se det.
De lukkede mig ind i en isolationscelle uden informationer.
Jeg fandt senere ud af, at det var på grund af Covid, at jeg kom i isolation, men det var der ingen, der sagde.
Det var meget ubehageligt at få døren lukket efter sig.
Og da brød jeg sammen,” fortæller [Prædikanten] og får tårer i øjnene.
Han holder en kort pause for at genvinde stemmen, mens vi sidder i et sommerhus ved Vestkysten.
[…]
Hvem stod bag?
Mens [Prædikanten] sad i fængsel, forsøgte et ”legal team” (en juridisk gruppe) at finde ud af, hvorfor han var havnet i fængsel.
I USA er der meget fokus på, at kristne ikke bliver forfulgt af myndighederne.
Her ser man ikke på, om man er enige med en kristen prædikant om teologi eller prædikestil.
Det handler om at beskytte kristnes rettigheder.
For hvis man ikke står sammen og beskytter hinanden, risikerer man, at rettighederne forsvinder efter salami-metoden.
[Prædikanten] mener, at hans problemer begyndte i Aalborg i 2016.
[…]
Falske oplysninger
”I USA opdagede jeg, at min visumansøgning var blevet annulleret.
En whistleblower har siden fortalt, at immigrationsmyndighederne havde fået en klage om, at jeg misbrugte børn, og at jeg tog penge fra syge m.m. Klagen indeholdt samme usande ord, som jeg havde oplevet i Danmark.
En tredje mand, der havde lavet negative videoer på YouTube imod mig, hed [Klager].
Han havde gået på vores [Skolen], men han stoppede, fordi vi havde nogle problemer med ham.
Senere har vores advokater haft ham til afhøring under ed i to dage.
Under hans forklaring blev danske [Person C] nævnt igen og igen som bagmanden.
[Person C] havde fortalt ham en masse usandheder om mig, som han havde let ved at tro, fordi han havde noget imod mig.
[Klager] fik kontakt til en immigrations-officer, som var kristen, men blev overbevist af disse usandheder om, at jeg var en farlig mand.
”
[Prædikanten] viser en række juridiske papirer, og her kan man bl.a. læse: ”Et vidneudsagn siger, at [Klager] i september 2022 har afgivet falske informationer til Law Enforcement.
”
Løgn på løgn
”Jeg blev beskyldt for Human Trafficking (menneskehandel).
[Klager] indrømmede overfor vores advokater, at immigrationsofficeren havde bedt [Klager] kontakte Homeland Security i North Carolina og fejlagtigt anmelde mig for menneskehandel.
[Klager] hævdede, at officeren fortalte ham specifik at bruge ordnerne ”Human Trafficking”, fordi han vidste, at dette ville starte en undersøgelse.
Beskyldningen ville herefter blive anført i mine papirer og skabe en kriminel sag.
I starten af min tid i fængslet var der nogle kongresfolk, som gerne vil hjælpe mig, men de bakkede ud, fordi de så i mine papirer, at jeg var mistænkt for menneskehandel.
Immigrations-officeren og [Klager] beskyldte mig også for økonomisk kriminalitet og manglende skat, noget [Person C] havde sagt, at jeg også gjorde i Danmark.
Igennem [Person C] var [Klager] blevet overbevist om, at jeg misbrugte børn, og han var let at overbevise på grund af de klip fra TV2, som han havde set.
Derfor gik han så langt.
Samme dag, som jeg kom ud, skrev det hollandske medie Telegram en stor artikel om mig.
Det var bare en gentagelse af ’Guds Bedste Børn’.
I den hollandske regering har man talt om at forbyde [Bevægelse B], fordi ”de misbruger børn”.
Jeg er aldrig blevet anklaget eller dømt for sådan noget, men der har været så meget røg omkring mig, så man har tænkt, at der må være et bål.
Jeg blev stemplet som en national trussel, hvilket gjorde, at jeg mistede rettigheder, som andre fanger havde, som fx at komme ud mod kaution.
”
[…]”
Udfordringen bragte den 27. og 29. oktober 2023 artiklen ”[Prædikanten] sad i fængsel i USA i 412 dage uden en dom.
Nu er han tilbage i Danmark og fortæller her sin version af historien” henholdsvis på udfordringen.dk og i den trykte udgave i sektion 1, side 1 og side 12-13.
Det er ubestridt, at Udfordringen ikke forud for offentliggørelsen forelagde [Klager] oplysningerne i artiklen.
Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Klager] har afgivet falske oplysninger til Homeland Security, at han har indgivet falsk anmeldelse mod [Prædikanten] for menneskehandel, og at han har fremsat beskyldninger mod [Prædikanten] for økonomisk kriminalitet og manglende skat, kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].
Oplysningerne burde derfor have været forelagt [Klager] forud for offentliggørelsen, således at han havde haft mulighed for at kommentere oplysningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af Udfordringen for den manglende forelæggelse.
Udfordringen har erkendt, at de offentliggjorte oplysninger om [Klager] ikke er korrekte.
Da Udfordringen blev bekendt med fejlene, fjernede Udfordringen den 27. oktober 2023 artiklen fra udfordringen.dk.
Udfordringen bragte herefter den 1. og 5. november 2023 en rettelse som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm på henholdsvis udfordringen.dk og i den trykte udgave i sektion 1, side 1.
Pressenævnet finder på den ene side, at Udfordringen har foretaget en behørig berigtigelse af forholdene, så snart Udfordringen fik kendskab hertil.
På den anden side finder nævnet, at de ukorrekte oplysninger om, at [Klager] har afgivet falske oplysninger til Homeland Security, at han har indgivet falsk anmeldelse mod [Prædikanten] for menneskehandel, og at han har fremsat beskyldninger mod [Prædikanten] for økonomisk kriminalitet og manglende skat, er af særligt skadelig karakter.
På denne baggrund og uanset, at Udfordringen bragte en rettelse, behørigt har berigtiget forholdene og fjernet onlineartiklen, udtaler nævnet kritik af Udfordringen for at bringe de ukorrekte oplysninger.
Under hensyn til sagens karakter pålægger nævnet offentliggørelse af nævnets kendelse.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Udfordringen at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Udfordringen
[underrubrik]
Udfordringen får kritik for ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse
[tekst]
I en artikel fra oktober 2023 bragte Udfordringen et interview med prædikanten [Prædikanten], som omhandlede hans ophold i et fængsel i USA, herunder årsagerne til tilbageholdelsen af ham.
Det fremgik af artiklen, at [Klager] havde afgivet falske oplysninger til Homeland Security, at han havde indgivet falsk anmeldelse mod [Prædikanten] for menneskehandel, og at han havde fremsat beskyldninger mod [Prædikanten] for økonomisk kriminalitet og manglende skat.
Dette er ikke korrekt.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Udfordringen havde bragt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som han ikke var blevet forelagt inden offentliggørelsen.
Pressenævnet kritiserer Udfordringen for at have bragt de ukorrekte oplysninger af særligt skadelig karakter og for den manglende forelæggelse.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Offentliggørelse i den trykte udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor
mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet.
Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den
kritiserede artikel.
Offentliggørelse skal endvidere ske med forsidehenvisning med oplysning om, at nævnet har udtalt kritik og med henvisning til den nærmere omtale inde i avisen med følgende tekst ”Pressenævnet kritiserer Udfordringen for at bringe ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse.
Side 12”
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 23. april 2024