Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-07063

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-07063

Ekstra Bladet får ikke kritik for brug af lydklip

Ekstra Bladet bragte i september 2023 en podcastepisode om dannelsen af en midtjysk hooligangruppering.

I episoden anvendte Ekstra Bladet et klip fra en anden podcast, hvor en kilde blev interviewet om hans oplevelser med hooligangrupperingen.

Ekstra Bladet oplyste i podcastepisoden, hvor det anvendte klip stammede fra.

Personen, som ejer og har produceret denne podcast, klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde anvendt et klip fra hans podcast, uden at han har givet samtykke hertil, og at Ekstra Bladet ikke havde krediteret ham tilstrækkeligt.

Nævnet fandt, at Ekstra Bladets kreditering ikke var i strid med god presseskik.

Nævnet lagde vægt på, at Ekstra Bladet forud for klipningen til interviewet med kilden oplyste, hvor kildens udtalelser stammede fra, at Ekstra Bladets anvendelse af klippet ikke fik budskabet i det oprindelige interview med kilden til at fremstå forvansket, ligesom interviewet ikke var bragt i en anden kontekst.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over podcasten ”En form for broderskab (4:9)” , som blev bragt af Ekstra Bladet den 21. september 2023 på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har anvendt et klip fra hans podcast, uden at han har givet samtykke hertil, og at Ekstra Bladet ikke har krediteret ham tilstrækkeligt.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Podcasten], som er en podcastserie ejet af [Klager], bragte den 26. januar 2023 podcasten ”Flokken i sort” på [Hjemmesiden].

Podcasten, som varer ca. en time, har følgende beskrivelse

”I dette afsnit har vi været en tur i Herning, og tale med [Kilden], som er en del af gruppen Zartow.

Han giver os i løbet af podcasten et indblik i fankulturen i FC Midtjylland både før og nu.

Og så skal vi også tale om Danmarks næststørste Derby og andre spændende ting, samt sjove kampe og oplevelser.

VI SES PÅ TRIBUNEN!

”

Af podcasten fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 00:06-00:49]

” [Klager] : Hej og velkommen til [Podcasten].

En podcast om fankultur, stadionoplevelser og meget mere end de 90 minutter på banen.

Mit navn er [Klager], og jeg har besøgt mere end 300 forskellige stadions, og jeg er stadigvæk på jagt efter fede stadionoplevelser.

I dette afsnit er vi taget en tur til den jyske hede, nærmere betegnet Herning, hvor vi har sat dagens gæst til stævne.

Han har været fan af FC Midtjylland, siden de spillede deres første sæsoner på Ikast Station, og i dag er han medlem af gruppen Zartow, som er en meget aktiv del af fanscenen i FC Midtjylland.

I løbet af afsnittet vil vi komme ind på starten på fanscenen i FC Midtjylland, de forskellige grupper før og nu, forholdet til klubben, hadet til Viborg, og så skal vi selvfølgelig også tale om sjove ture og kampe.

Velkommen til [Kilden].

[Kilden] : Tak skal du have [Klager].

”

[Tidskode 14:35-15:49]

” [Klager] : Nu er du en del af gruppen Zartow.

Kan du fortælle lidt om gruppen Zartow?

Er I en stemningsskabende fraktion, eller er i et fællesskab, nogen venner, der har kendt hinanden i mange år, eller?

[Kilden] : Ja, altså egentlig lidt af det hele.

Zartow er skruet sådan sammen, at for at komme med i Zartow, er det ikke nok bare at være frisk, og det er ikke nok bare at kunne elske Midtjylland.

Når man går ind i Zartow, så går man ind i et form for broderskab.

Så det er vigtigt for os, at dem, der kommer ind, kan alle de andre lide.

Alle de andre skal kunne lide den person.

Fordi vi skal kunne have hinandens ryg, uanset om det gælder tjenester, et eller andet man har brug for hjælp til i det private, om det er et klap på skulderen, fordi det går skidt, eller om det en fest, eller om det er ballade, eller om det er penge.

Hvad fanden det er, så har man brug for, at man kan stole på hinanden hundrede procent.

Og for at komme ind i Zartow skal man have tilliden fra de medlemmer, der er der i forvejen, for at kunne komme ind.

Så Zartow er et firma, som er baseret på rigtig, rigtig gode venner og på et broderskab, man ikke bare lige kommer ind i.

Og det er ligesom Zartow, som er toneangivende, hvad der skal ske på, hvad skal vi sige, balladefronten.

”

Den påklagede podcast

Ekstra Bladet bragte den 21. september 2023 podcasten ”En form for broderskab (4:9)” i podcastserien ”Hooligans” på ekstrabladet.dk.

Podcasten, som varer ca. 30 minutter, har følgende beskrivelse

”I det midtjyske omkring Herning er en flok ultras-drenge tændt på idéen om mere vold i hverdagen.

Med hjælp fra Brøndbys [Person A] bliver de hårdtslående fans introduceret til skovboks, og hooligangrupperingen Zartow opstår.

”

Af podcasten fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 07:57-11:00]

” [Journalist A] : MCH Arena, hvor FC Midtjylland har hjemmebane, ligger på Kaj Zartows Vej.

Og Kaj Zartow er tidligere direktør i Herning Hallerne, og han var en stor mand i Herning.

De her drenge vælger så at opkalde deres gruppering Zartow efter ham.

[Journalist B] : Ja, og at gruppen vælger et navn, der lægger sig så tæt op ad FC Midtjylland og deres stadions historie, er jo på en eller anden måde meget sigende om Zartows tilhørsforhold til fodbolden og til FC Midtjylland.

Altså, de har alle sammen et meget stort hjerte for Superligaklubben.

Og så har de meget tætte bånd til hinanden.

Zartow er ligesom fra den spæde start en lidt lukket gruppering, som ikke hvem som helst kan komme og blive en del af.

[Journalist A] : Det fortæller kilder os, og det er også det, som [Kilden], altså et medlem af Zartow, i en podcast [Podcasten] beskriver.

[Der klippes til [Kilden]s udtalelser i [Podcasten]]

[Kilden] : Zartow er skruet sådan sammen, at for at komme med i Zartow, er det ikke nok bare at være frisk, og det er ikke nok bare at kunne elske Midtjylland.

Når man går ind i Zartow, så går man ind i et form for broderskab.

Så det er vigtigt for os, at dem, der kommer ind, kan alle de andre lide.

Alle de andre skal kunne lide den person.

Fordi vi skal kunne have hinandens ryg, uanset om det gælder tjenester, et eller andet man har brug for hjælp til i det private, om det er et klap på skulderen, fordi det går skidt, eller om det en fest, eller om det er ballade, eller om det er penge.

Hvad fanden det er, så har man brug for, at man kan stole på hinanden hundrede procent.

Og for at komme ind i Zartow skal man have tilliden fra de medlemmer, der er der i forvejen, for at kunne komme ind.

Så Zartow er et firma, som er baseret på rigtig, rigtig gode venner og på et broderskab, man ikke bare lige kommer ind i.

[Journalist B] : Altså, de her drenge er kammerater, der har hinandens ryg, og det har de ikke kun i Zartow, det har de også udenfor Zartow.

[Journalist A] : Og [Journalist B], hvem er de her drenge i Zartow?

Hvad er det for nogen typer?

[Journalist B] : Sagt med kærlighed, så er de lidt en flok unge bonderøve.

En del er håndværkere eller under uddannelse i forskellige håndværksmæssige fag.

Andre har længerevarende uddannelser eller er i almindelige lønmodtagerjobs.

Og [Person B], som vi nævnte før, han er håndværker.

Og det var jo lidt derfor, at de bad [Person A] om at medbringe de her tre fightere, da de mødtes i Glostrup.

Fordi i Zartow er der ikke rigtigt nogen sådan voldsparate rocker/bande-typer eller generelle personer med bånd til det kriminelle miljø.

Dem har man ifølge vores oplysninger ret tidligt besluttet ikke var nogen, som man ønskede at tiltrække og inkludere i Zartow.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. oktober 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Kildekreditering

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har anvendt et klip fra hans podcast, uden at han har givet samtykke hertil, og at Ekstra Bladet ikke har krediteret ham tilstrækkeligt.

[Klager] har henvist til, at Ekstra Bladet har anvendt ca. 50 sekunder af hans indhold fra hans podcast ”Flokken i sort” på [Hjemmesiden] i forbindelse med Ekstra Bladets podcastserie ”Hooligans” .

[Podcasten] bliver kun kort nævnt i Ekstra Bladets podcast uden skriftlig eller mundtlig kreditering af [Klager] som journalist.

[Klager] har bemærket, at Ekstra Bladets journalister på intet tidspunkt har kontaktet ham.

Det er [Klager]s opfattelse, at Ekstra Bladets oplysning af [Podcasten] i den påklagede podcast uden reference til hjemmesiden [Hjemmesiden] samt Ekstra Bladets undladelse af at anføre [Hjemmesiden] i teksten knyttet til Ekstra Bladets podcast er utilstrækkelig kreditering.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at Ekstra Bladets podcast alene kan høres af kunder af Ekstra Bladet+, det vil sige, at i modsætning til langt størstedelen af de besøgende af ekstrabladet.dk, så er lytterne af Ekstra Bladets podcast kun betalende brugere, som også får adgang til en lang række andre historier på Ekstra Bladet+.

Det er [Klager]s opfattelse, at den samfundsmæssige interesse i Ekstra Bladets podcast er marginal, mens interessen for sladder og andenhånds-oplysninger til gengæld er enorm stor.

Ekstra Bladet+ bringer underholdning, ikke samfundsmæssig relevant journalistik.

[Klager] har oplyst, at [Podcasten] er et af ham personligt drevet og finansieret medie, der har til formål at beskrive ”livet” på fodboldtribunerne i bred forstand.

[Klager] har lagt mange kræfter, penge og tid i at oparbejde et renommé, der muliggør blandt andet interviews med den omtalte ”[Kilden]” i podcasten.

Et renommé, som Ekstra Bladet efter [Klager]s opfattelse nu ”snylter” på ved uretmæssig brug af det til [Klager] afgivne interview med ”[Kilden]”.

Det er [Klager]s vurdering, at han har retlig interesse, idet han har ophavsretten til interviewet.

I den forbindelse har [Klager] bemærket, at Ekstra Bladet har anerkendt hans ophavsretlige interesse i brugen af hans materiale, idet Ekstra Bladet har anført, at deres brug er i overensstemmelse med citatretten.

[Klager] har bemærket, at Ekstra Bladet ifølge hans kilde ”[Kilden]” fra Zartow – FC Midtjylland) ej heller har indhentet hans samtykke til at bringe det af ham til [Podcasten] afgivne interview.

På baggrund af ovenstående har [Klager] opfordret Pressenævnet til at afvise Ekstra Bladets anmodning om afvisning af klagesagen.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Kildekreditering

Ekstra Bladet har indledningsvis bemærket, at anvendelsen af klippet fra [Klager]s podcast i [Podcasten] ikke angår de vejledende regler for god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 1, men Ekstra Bladets overholdelse af ophavsretslovens § 22, vedrørende lovligt citat samt kravene til kreditering i forbindelse hermed, jf. ophavsretslovens § 11, stk. 2.

Det fremgår også af [Klager]s mail til Ekstra Bladet, hvor han den 26. september 2023 anførte, at Ekstra Bladets brug af klippet og krediteringen heraf er i strid med ”citatretten” og hans ”ophavsret”.

Klagen angår ikke manglende kreditering som omtalt i Pressenævnets årsberetning 2001, eftersom [Podcasten] krediteres direkte i Ekstra Bladets podcast, men hvorvidt krediteringen er i overensstemmelse med god citatskik.

Ophavsretsloven og retspraksis vedrørende god citatskik fastsætter en række klare betingelser for anvendelsen af ophavsretligt beskyttet materiale uden ophavsmandens samtykke, som det er tilfældet i denne sag.

Betingelserne for god citatskik opstiller også krav til kreditering af det ophavsretligt beskyttede værk, herunder krediteringens omfang.

Spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladets konkrete brug af klippet og kreditering i forbindelse hermed er i overensstemmelse med god citatskik, og dermed ophavsretsloven, henhører imidlertid under domstolenes kompetence.

Det er derudover Ekstra Bladets opfattelse, at [Klager] som ophavsmand til [Podcasten] og det klip, Ekstra Bladet har anvendt som citat i podcasten ”En form for broderskab” , ikke opfylder kravet om direkte og individuel retlig interesse i relation til den medvirkende, der udtaler sig i det citerede klip.

[Klager] har heller ikke fremsendt dokumentation for, at klagen er indgivet på vegne af den medvirkende.

Det er således Ekstra Bladets opfattelse, at klagen bør afvises af Pressenævnet både i relation til spørgsmålet om Ekstra Bladets brug af klippet og Ekstra Bladets kreditering heraf samt den medvirkendes samtykke til brugen af klippet, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1 og nr. 2.

Såfremt Pressenævnet ikke er enig heri, har Ekstra Bladet følgende bemærkninger til klagen

Ekstra Bladets podcastserie ”Hooligans” er en podcastserie på ni afsnit, der sætter fokus på det lukkede danske og ekstreme hooliganmiljø samt dannelsen af flere danske hooligangrupperinger og personerne bag.

Podcasten sætter samtidig fokus på fænomenet skovboksning, der er det anvendte udtryk for de arrangerede og voldsomme slagsmål mellem grupper med tilknytning til de danske fodboldklubber – en aktivitet, der de seneste år er blevet mere organiseret.

Podcasten er baseret på omfattende research, herunder samtaler med kilder i og omkring hooliganmiljøet, og er fortalt af Ekstra Bladets journalister [Journalist A] og [Journalist B], der har foretaget den pågældende research.

I podcasten medvirker derudover flere kilder fra hooliganmiljøet.

I ”Hooligans” -podcastens fjerde afsnit ”En form for broderskab” sætter Ekstra Bladet fokus på dannelsen af den midtjyske hooligangruppering Zartow, der er en del af FC Midtjyllands fankultur.

Som en del af beskrivelsen af Zartow-grupperingen har Ekstra Bladet i afsnittet brugt et klip fra [Klager]s podcast i [Podcasten], der ligger offentligt tilgængelig på hjemmesiden [Hjemmesiden].

Som det fremgår af hjemmesiden [Hjemmesiden], omhandler [Podcasten] fortællinger ”om fankultur, stadionoplevelser og alt andet end de 90 minutter på banen”.

Det pågældende klip fra [Podcasten] indeholder udtalelser fra et Zartow-medlem – kaldet ”[Kilden]” – som [Klager] har interviewet om Zartow-grupperingen.

I klippet beskriver den medvirkende ”[Kilden]” Zartow-grupperingen som et broderskab med tætte interne relationer, og hvor der lægges stor vægt på tillid og accept fra andre eksisterende medlemmer.

Formålet med brugen af klippet i Ekstra Bladets podcast er at give et vigtigt indblik i Zartow-grupperingen og derudover dokumentere Zartow-medlemmers egne beskrivelser af grupperingen og dennes medlemmer.

Det fremgår også af Ekstra Bladets podcast.

Ekstra Bladet har anført, at Ekstra Bladets journalister tydeligt har krediteret [Podcasten] i forbindelse med brugen af klippet.

Kildekrediteringen er utvivlsomt korrekt.

Ekstra Bladet har i den forbindelse afvist at have været forpligtet til at omtale [Klager] som ophavsmand eller i øvrigt omtale [Podcasten]-podcasten eller [Klager] yderligere, idet det bemærkes, at en sådan yderligere omtale heller ikke kræves efter god citatskik.

Yderligere omtale af klippet har heller ikke været nødvendigt for lytterens forståelse af klippets formål og den kontekst, klippet er anvendt i, eller for forståelsen af, hvor klippet stammer fra.

Ekstra Bladet har endvidere afvist, at det i forbindelse med Ekstra Bladets kreditering af [Klager]s podcast har været nødvendigt at omtale, hvilken platform podcasten er offentliggjort på.

En sådan oplysning har ikke relevans for lytterens forståelse af klippets formål og den kontekst, klippet er anvendt i.

Titlen på [Klager]s podcast [Podcasten] indgår i øvrigt i domænenavnet [Hjemmesiden].

Ekstra Bladet har desuden afvist at have været forpligtet til at omtale [Klager]s podcast i Ekstra Bladets resumé af det påklagede podcastafsnit på ekstrabladet.dk.

En sådan krediteringspligt eller kildeangivelse for anvendte citater eller materiale har hverken støtte i de vejledende regler for god presseskik eller reglerne om god citatskik.

Det er i den forbindelse Ekstra Bladets opfattelse, at det ligger inden for Ekstra Bladets redigeringsret at vælge hvor og hvornår i Ekstra Bladets podcast, at krediteringen/kildeangivelsen skal indgå, så længe krediteringen/kildeangivelsen ikke er misvisende.

I det påklagede podcastafsnit krediteres/kildeangives [Klager]s podcast ”[Podcasten]” i direkte forbindelse med anvendelsen af citatet, og krediteringen/kildeangivelsen fremgår således loyalt af det påklagede podcastafsnit.

Ekstra Bladet har i øvrigt afvist, at den omstændighed, at Ekstra Bladets podcastserie ”Hooligans” ligger bag betalingsmur, indebærer, at podcasten derved ikke har en offentlig interesse.

Den offentlige interesse afgøres ikke af, om det redaktionelle produkt kan tilgås uden vederlag.

En sådan tolkning har heller ikke støtte i hverken praksis fra Pressenævnet eller dansk eller international retspraksis i øvrigt.

For så vidt angår Ekstra Bladets brug af udtalelser fra den medvirkende ”[Kilden]” har Ekstra Bladet bemærket, at den medvirkende frivilligt har ladet sig interviewe til podcasten [Podcasten].

Klippet indeholder alene den medvirkendes udtalelser om Zartow-grupperingen og dennes medlemmer, herunder den medvirkendes oplevelser med grupperingen som et broderskab samt medlemmernes tætte relationer.

Den medvirkendes udtalelser tjener et væsentligt dokumentationsmæssigt formål, og de indeholder hverken private eller følsomme oplysninger om den medvirkende eller andre oplysninger, der bidrager til den medvirkendes identifikation i den brede offentlighed.

Den medvirkendes udtalelser indgår loyalt i Ekstra Bladets podcast og er ikke bragt ind i en ny eller anden kontekst, som kan anses for forvansket eller krænkende for den medvirkende.

Det er således Ekstra Bladets opfattelse, at den samfundsmæssige interesse i den medvirkendes udtalelser og i at få belyst Zartow-medlemmernes egne beskrivelser af hooligangrupperingen vejer tungere end hensynet til den medvirkende.

Ekstra Bladet har bemærket, at [Klager]s påstand om ”snyltning” ikke angår Ekstra Bladets overholdelse af de vejledende regler for god presseskik, men ophavsretlige, markedsføringsretlige og varemærkeretlige spørgsmål, der henhører under domstolene.

På baggrund af ovenstående er det Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladets brug af klippet og kreditering heraf samt brugen af den medvirkendes udtalelser er i overensstemmelse med god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket ved offentliggørelsen, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet finder, at nævnet efter medieansvarslovens § 34 har kompetence til at tage stilling til, om de presseetiske regler er tilsidesat i relation til manglende kildekreditering.

Der henvises i den forbindelse til Pressenævnets Årsberetning 2001, s.

12.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager], der ejer og har produceret podcasten ”Flokken i sort” på [Hjemmesiden], som der indgår et klip fra i Ekstra Bladets podcast ”En form for broderskab (4:9)” .

Pressenævnet finder, at [Klager] – uanset om han umiddelbart kan identificeres eller ej – må anses for at optræde i mediet på en sådan måde via oplysningen ”[Podcasten]” i Ekstra Bladets podcast som omtalt, at han har retlig interesse i at få klagen realitetsbehandlet.

God presseskik

Kildekreditering

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har anvendt et klip fra hans podcast, uden at han har givet samtykke hertil, og at Ekstra Bladet ikke har krediteret ham tilstrækkeligt.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i optagelser, såfremt budskabet i optagelserne efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket, og at optagelserne ikke bringes i en krænkende eller misvisende sammenhæng.

Pressenævnet bemærker, at mediers manglende kildekreditering i helt særlige tilfælde vil kunne indebære en tilsidesættelse af god presseskik over for kilden.

Af Ekstra Bladets podcast ”En form for broderskab (4:9)” fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 07:57-09:46]

” [Journalist A] : MCH Arena, hvor FC Midtjylland har hjemmebane, ligger på Kaj Zartows Vej.

Og Kaj Zartow er tidligere direktør i Herning Hallerne, og han var en stor mand i Herning.

De her drenge vælger så at opkalde deres gruppering Zartow efter ham.

[Journalist B] : Ja, og at gruppen vælger et navn, der lægger sig så tæt op ad FC Midtjylland og deres stadions historie, er jo på en eller anden måde meget sigende om Zartows tilhørsforhold til fodbolden og til FC Midtjylland.

Altså, de har alle sammen et meget stort hjerte for Superligaklubben.

Og så har de meget tætte bånd til hinanden.

Zartow er ligesom fra den spæde start en lidt lukket gruppering, som ikke hvem som helst kan komme og blive en del af.

[Journalist A] : Det fortæller kilder os, og det er også det, som [Kilden], altså et medlem af Zartow, i en podcast [Podcasten] beskriver.

[Der klippes til [Kilden]s udtalelser i [Podcasten]]

[Kilden] : Zartow er skruet sådan sammen, at for at komme med i Zartow, er det ikke nok bare at være frisk, og det er ikke nok bare at kunne elske Midtjylland.

Når man går ind i Zartow, så går man ind i et form for broderskab.

Så det er vigtigt for os, at dem, der kommer ind, kan alle de andre lide.

Alle de andre skal kunne lide den person.

Fordi vi skal kunne have hinandens ryg, uanset om det gælder tjenester, et eller andet man har brug for hjælp til i det private, om det er et klap på skulderen, fordi det går skidt, eller om det en fest, eller om det er ballade, eller om det er penge.

Hvad fanden det er, så har man brug for, at man kan stole på hinanden hundrede procent.

Og for at komme ind i Zartow skal man have tilliden fra de medlemmer, der er der i forvejen, for at kunne komme ind.

Så Zartow er et firma, som er baseret på rigtig, rigtig gode venner og på et broderskab, man ikke bare lige kommer ind i.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Ekstra Bladet i den påklagede podcast har anvendt et klip fra podcasten ”Flokken i sort” bragt på [Hjemmesiden], som er produceret og ejet af [Klager].

Nævnet lægger endvidere til grund, at det er [Klager], som har interviewet den medvirkende kilde ”[Kilden]”, som optræder på det anvendte klip af ca. 50 sekunders varighed, og at Ekstra Bladet ikke har indhentet et samtykke fra [Klager] forud for anvendelsen af klippet.

Pressenævnet finder, at den af Ekstra Bladet foretagne kreditering af [Podcasten] som kilde til det anvendte klip ikke er i strid med god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at Ekstra Bladet forud for klipningen til interviewet med kilden ”[Kilden]” oplyser, at kildens udtalelser stammer fra en podcast i [Podcasten].

Nævnet har også lagt vægt på, at Ekstra Bladets anvendelse af klippet ikke får budskabet i [Klager]s interview med kilden ”[Kilden]” til at fremstå forvansket, ligesom interviewet ikke er bragt i en anden kontekst.

Den omstændighed, at der redigeringsmæssigt er klippet i interviewet, kan ikke føre til et andet resultat.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet.

Afgjort den 23. april 2024