Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold
J.nr. 22-4465
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af en skade med henvisning til, at der ikke var sket en ulykke.
Kvinden fødte den 1. september 2020 og fik efterfølgende smerter fra halebenet.
Det blev senere konstateret, at klager havde forstuvet et led i forbindelse med fødslen.
Forsikringsselskabet afviste at dække kvindens skade, da de vurderede, at en fødsel ikke er et ulykkestilfælde.
Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet vurderede herefter, at forsikringsselskabet ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke havde foretaget en reel vurdering af, om der var sket en ulykke i forbindelse med kvindens fødselsforløb.
På den baggrunde vurdererede nævnet, at forsikringsselskabet ikke havde bevist, at ligebehandlingsprincipper ikke var blevet krænket.
Kvinden fik således medhold i klagen.
Nævnet tilkendte kvinden en godtgørelse på 5.000 kr.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at dække klagers skade.
Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 24. januar 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Klager, der er kvinde, var omfattet af en ulykkesforsikring hos det indklagede forsikringsselskab.
Klager fødte den 1. september 2020.
Det blev ikke i forbindelse med fødslen konstateret, at klager havde pådraget sig skade på bækken, haleben eller korsben under fødslen.
Den 27. oktober 2020 var klager til rutineundersøgelse hos sin læge, hvor hun oplyste, at hun havde smerter fra halebenet.
Den 21. juni 2021 var klager til undersøgelse hos sin læge.
Af journalnotat af 18. august 2021 fremgår følgende
”…
Hej [klager] Her er jr notatet fra den 21.6.
Kh.
[læge] (…) Symptom/klage fra hofte ondt i korsbenet efter sin fødsel.
Føler hun sidder direkte på en knogle og det gør ondt.
Kan ikke ligge på et gulv uden at have smerter.
Obj:sacrum: der føles en knæk som 90 grader nærmest svarende til os coccygis tilhæftningen til os sacrum.
Ikke udtalt stramhed i ligg sacrospinale og sacrotuberale bilat.
Konkl: obs en ”forstuvning under fødslen af leddet ml.
s coccygis og os sacrum.
Anbefales repronering ved osteopat [navn].
…”
Den 16. august 2021 blev klager behandlet første gang ved en osteopat.
Den 18. august 2021 anmeldte klager sin skade til indklagede.
Klager har fremlagt et billede af indklagedes afgørelse.
Det er ikke muligt at læse afgørelsen grundet billedkvaliteten.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. januar 2022.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.
Indklagede har for nævnet oplyst, at klager også har indbragt sagen for Ankenævnet for Forsikring.
Af indklagedes indlæg af 11. februar 2022 i sagen ved Ankenævnet for Forsikring fremgår blandt andet
” Forsikringsbetingelserne
På fødselstidspunktet var vores medlem omfattet af forsikringsvilkår 21-7.
Af punkt 2.1 fremgår det, at forsikringen giver ret til erstatning ved et ulykkestilfælde.
Ulykkestilfælde betyder en pludselig hændelse, der forårsager personskade.
Af samme punkt fremgår det, at der - for at opnå dækning - skal være årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden.
Ved vurderingen bliver der blandt andet lagt vægt på, om hændelsen - medicinsk set - er egnet til at forårsage personskaden, og om der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og de relevante symptomers indtræden.
Vores afgørelse
Vi har afvist dækning af to grunde
1) Først og fremmest er det vores opfattelse, at der ikke sket et ulykkestilfælde.
2) Vi finder endvidere, at der ikke foreligger tidstro dokumentation for, at fødslen er hovedårsag til behandlingsbehovet.
Ad.
1
Det er vores opfattelse, at en fødsel ikke er et ulykkestilfælde.
En fødsel er derimod den naturlige og uundgåelige konsekvens af en gennemført graviditet.
Som det fremgår af journalgennemgangen ovenfor, har vores medlem været udsat for et almindeligt fødselsforløb.
Det pres/ tryk, der opstår på omkringliggende knogler, muskulaturer, bindevæv, kar og sener, når barnet skal passere ned gennem fødselskanalen, er både nødvendigt.
naturligt og uundgåeligt.
Ulykkesdefinitionens krav om, at der skal sket en pludselig hændelse, er derfor efter vores opfattelse ikke opfyldt.
Det er de færreste, der rejser sig fra et fødselsleje ganske uden at mærke nogen gener eller følger af, hvad kroppen netop har præsteret.
De være sig alt fra en lille bristning til mere omfattende gener og skader.
Alle fødende, der mærker sådanne konsekvenser på kroppen, kan efter vores opfattelse ikke siges at have været udsat for et ulykkestilfælde.
En fødsel kan efter en almensproglig forståelse heller ikke opfattes som et ulykkestilfælde.
…
Det er på denne baggrund vores opfattelse, at medlemmet ikke har været udsat for et ulykkestilfælde.
…”
Den 2. september 2022 oplyste indklagede klager om, at indklagede ville gennemgå indklagedes sager omhandlende skader opstået i forbindelse med fødsel og genbehandle dem, fordi Ankenævnet for Forsikring havde ændret praksis på området.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at indklagede udsatte hende for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede afslog at dække hendes skade.
Indklagedes afslag var udtryk for kønsdiskrimination og grundede i manglende indsigt i graviditet og fødsel.
Kvinder kan pådrage sig gener eller mén, som skyldes indvendige, kropslige forandringer og hændelser under fødslen.
Indklagede angav, at kvinder må acceptere omfattende skader eller gener efter en fødsel.
Indklagede angav også, at en fødsel og de tildragelser, der finder sted, er naturlige og uundgåelige, hvilket er kønsdiskriminerende.
Journalnotatet fra klagers læge viser, at hun pådrog sig skaden under fødslen.
Indklagede begrundede afslaget i, at klagers fødselsforløb var almindeligt.
Klagers fødsel var ikke ukompliceret.
De sidste to faser af fødslen gik meget hurtigt for en førstegangsfødende, hvilket med stor sandsynlighed var grunden til, at klager forstuvede halebenet.
Barnets hoved udsatte pludseligt klagers væv og haleben for et enormt tryk.
Der var derfor tale om en ulykke.
Klager er blevet stillet ufordelagtigt i denne sag, da det kun var hende, som kvinde, der kunne føde barnet.
Hvis en mand var blevet påkørt af et barn på cykel og i den forbindelse havde forstuvet halebenet, havde han været dækket af sin ulykkesforsikring.
Klager blev påkørt indefra af barnet, men indklagede har anført, at dette var en uundgåelig konsekvens af fødslen.
Klager, og kvinder generelt, skal dermed acceptere gener og skader, fordi de varetager fødsler, hvilket er forskelsbehandling på grund af køn.
Indklagede gør gældende, at indklagede ikke udsatte klager for forskelsbehandling på grund af køn ved at afslå at dække hendes skade.
En kvinde er, under en igangværende fødsel, dækket på samme vilkår for indklagedes ulykkesforsikring, som enhver anden sikret vil være.
Dette gælder uanset fødslens forløb, det vil sige uanset, om fødslen kan anses for almindelig eller usædvanlig.
For at blive omfattet af en ulykkesforsikrings dækningsomfang skal der i henhold til forsikringsvilkårene indtræde en pludselig hændelse, der forårsager personskade.
Hændelsen skal, efter forsikringsvilkårene, adskille sig fra personskaden, da det er hændelsen, der skal ske pludseligt.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at personskaden sker pludseligt.
En fødsel kan ikke i sig selv defineres som et ulykkestilfælde, ligesom en fodboldkamp eller havearbejde heller ikke i sig selv udgør ulykkestilfælde.
Der kan dog ved fødsler opstå hændelser, der opfylder forsikringsvilkårenes ulykkesdefinition og derved vil blive anset som ulykkestilfælde.
På baggrund af klagers skadeanmeldelse foretog indklagede en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med forsikringsvilkårene.
Indklagede behandlede dermed skadesanmeldelsen på samme måde, som de behandler enhver anden anmeldt skade.
Afslaget på anerkendelse af forsikringsdækning var alene begrundet i, at klager ikke havde været udsat for en hændelse, der berettigede til dækning efter forsikringsvilkårene.
Klager blev derved ikke udsat for ringere behandling på grund af sit køn.
Indklagede foretog en objektiv vurdering af, om der ved fødslen indtrådte en pludselig hændelse i overensstemmelse med forsikringsvilkårene.
At indklagede anvendte ordet ”almindelig” i forbindelse med beskrivelsen af forløbet i indklagedes svar til Ankenævnet for Forsikring er beklageligt.
I den sammenhæng var ordvalget tiltænkt som en forklaring på, at der i henhold indklagedes vurdering ikke var indtrådt en pludselig hændelse i forsikringsvilkårenes forstand.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).
Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.
Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.
Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.
Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 1. september 2020, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.
Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.
Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvis, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.
Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.
Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.
Klager over forsikringer kan indgives til Ankenævnet for Forsikring.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klager også har indbragt sagen for Ankenævnet for Forsikring.
Da Ankenævnet for Forsikring er et privat klagenævn er Ligebehandlingsnævnet ikke afskåret fra at behandle klagen.
Det ændrer ikke herved, at Ankenævnet for Forsikring er godkendt af Erhvervsministeren til at behandle forsikringsklager.
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager fik efter sin fødsel smerter fra halebenet.
Hun henvendte sig til sin læge, som konkluderede, at hun havde forstuvet et led i forbindelse med fødslen.
Hun blev herefter anbefalet behandling hos en osteopat.
Klager anmeldte forholdet til indklagede den 18. august 2021.
Indklagede afviste at dække skaden.
Det fremgår af sagens oplysninger, at indklagede begrundede afvisningen med, at der ikke var sket et ulykkestilfælde, samt at der ikke forelå dokumentation for, at fødslen var hovedårsag til behandlingsbehovet.
Det fremgår af indklagedes begrundelse for afgørelsen, at indklagede ikke anså en fødsel for et ulykkestilfælde, men derimod en naturlig og uundgåelig konsekvens af en gennemført graviditet.
Indklagede begrundede også afgørelsen med, at klager var udsat for et almindeligt fødselsforløb, samt at det pres, der opstår, når barnet skal passere gennem fødselskanalen, er nødvendigt, naturligt og uundgåeligt.
Det var derfor indklagedes vurdering, at ulykkesdefinitionens krav om, at der skal være sket en pludselig hændelse, ikke var opfyldt.
Endeligt begrundede indklagede afgørelsen med, at det er de færreste, der rejser sig fra et fødselsleje uden at mærke gener eller følger af fødslen.
Da indklagede blandt andet har begrundet sit afslag på forsikringsdækning med, at en fødsel ikke er et ulykkestilfælde, men derimod en naturlig og uundgåelig konsekvens af en gennemført graviditet, vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Indklagede har anført, at de foretog en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, herunder om der ved fødslen var indtrådt en pludselig hændelse.
Nævnet vurderer, at indklagede ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagers fødselsforløb.
På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.
Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 24. januar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Ligestillingsloven
•
§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 1 a om lovens anvendelsesområde
•
§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde
•
§ 3 c om godtgørelse