Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - køn - ansættelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - køn - ansættelse - afvisning

J.nr. 23-6243

En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, etnisk oprindelse, religion eller tro og/eller køn, fordi kommunen ikke havde tilbudt klager ansættelse.

Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse, religion eller tro og/eller køn.

Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse, religion eller tro og/eller køn i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse i en stilling hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager søgte den 21. januar 2023 en stilling som servicemedarbejder hos indklagede kommune.

Den 21. januar 2023 kvitterede indklagede for modtagelsen af klagers ansøgning.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. januar 2023.

Vedlagt klagen var klagers ansøgning, klagers CV og jobopslaget.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Den 23. januar 2023 modtog klager en mail med en bekræftelse af indkaldelse til samtale hos indklagede.

Den 13. februar 2023 modtog klager et skriftligt afslag på sin ansøgning.

I afslaget er angivet følgende

”…

Du var til samtale hos os den 25. januar til vores ledige stilling som Teknisk Servicemedarbejder.

Du har her gjort brug af fortrinsadgang.

Jobbet er tilfaldet en anden kandidat hvis kvalifikationer matcher det vi har behov for.

Kandidaten der får tilbudt jobbet er en i forvejen kendt medarbejder hos os.

Det vil sige, at kandidaten kender arbejdet indgående, har lokalkendskab og har selv stor erfaring med, at være sportsudøver og frivillig.

Det er en forudsætning for og en høj prioritet, at man har erfaring i samarbejdet med frivillige foreningsledere, samt unge mennesker da disse er vores primære brugere.

Det fremgik til samtalen, at du ikke har erfaring med dette.

Dette hverken jobmæssigt og ej heller har du erfaring med selv at være frivillig eller dyrke sport af nogen art.

Vi ønsker dig held og lykke i din videre jobsøgning.

…”

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse, religion eller tro og/eller køn i forbindelse med, at indklagede gav ham afslag på ansættelse til stillingen som teknisk servicemedarbejder.

Klager blev behandlet forskelligt på grund af sprog i ansættelsesprocessen.

Klager blev fravalgt til fordel for en kandidat, som efter klagers opfattelse ikke var lige så kvalificeret som klager.

Der er indikationer, der peger i retning af, at klagers etniske oprindelse spillede en rolle i beslutningen om at afvise klagers ansøgning.

Ydermere har klager et handicap, som kan have været en faktor i denne påståede forskelsbehandling.

Ansættelsesafslagets begrundelse med manglende erfaring inden for sport og frivilligt arbejdet synes irrelevant og ude af proportion i forhold til jobbeskrivelsen for en teknisk servicemedarbejder.

Det lader til at være en præfabrikeret årsag, som ikke tager højde for klagers faktiske arbejdsevner og klagers evne til at opfylde jobbets krav.

Indklagedes beslutning om at ansætte en kendt medarbejder uden at give klager besked om, at klagers ansøgning var blevet vurderet i sammenhæng med et andet jobcenter, synes at være i strid med forpligtelsen til at sikre gennemsigtighed og ligebehandling som foreskrevet i lovgivningen.

Klagers handicap har været en afgørende faktor i indklagedes beslutningsproces.

Indklagedes handlinger har overtrådt Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv., idet afslaget ikke giver en fyldestgørende og lovpligtig begrundelse i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Det afslag, klager modtog fra indklagede, var utilstrækkeligt begrundet og reflekterer tilsyneladende en underliggende skævhed eller fordom over for klagers funktionsnedsættelse.

En sådan handlemåde er ikke alene uacceptabel, men også direkte i modstrid med lovgivningens intentioner om at beskytte rettigheder for personer med handicap.

Præferencen for en kendt medarbejder, der allerede er ansat hos indklagede, og som kender det specifikke arbejde og lokalmiljøet, kan skabe en uretfærdig fordel og udgør en potentiel overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Klager stiller spørgsmålstegn ved, om der er sket en retfærdig vurdering af klagers faglige kvalifikationer, og om indklagede har overvejet de nødvendige tilpasninger, som kunne have gjort det muligt for klager at udføre jobbet trods klagers handicap.

En ansættelsesbeslutning bør være baseret på objektive kriterier og kompetencer snarere end subjektive vurderinger og forudgående bekendtskaber.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og/eller religion eller tro.

efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og/eller religion eller tro.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap, etnisk oprindelse og/eller religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt etnisk oprindelse, religion eller tro og/eller med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af afslaget på ansættelse, at jobbet tilfaldt en anden kandidat, hvis kvalifikationer matchede det, indklagede havde behov for.

Indklagede oplyste i afslaget, at indklagede valgte en kandidat, som i forvejen var en kendt medarbejder hos dem.

Det fremgår ligeledes af afslaget, at indklagede lagde vægt på, at klager ikke havde erfaring i samarbejdet med frivillige foreningsledere samt unge mennesker, der var indklagedes primære brugere.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse, religion eller tro og/eller køn.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde

•

§ 1 om lovens anvendelsesområde

•

§2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 16 a om delt bevisbyrde