Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - kompetence - tilgængelighed - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - kompetence - tilgængelighed - afvisning

J.nr. 23-44074

En mand (klager), der er ordblind og har betydelige kognitive vanskeligheder, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi kommunen traf afgørelse om, at han ikke kunne være arbejdsleder i relation til borgerstyret personlig assistance (BPA).

Manden klagede også over, at kommunes medarbejdere ikke ville hjælpe ham med at skrive en klage over kommunen samt, at kommunen sendte breve til ham, som hans læseprogram ikke kunne læse op.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen over afslag på BPA vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

Nævnet vurderede, at klagen over kommunens breve til manden var et spørgsmål om tilgængelighed.

Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Nævnet afviste derfor også at behandle denne del af klagen.

Angående klagen over, at kommunens medarbejdere ikke ville hjælpe manden med at skrive en klage til kommunen, vurderede nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kommunen havde udsat manden for forskelsbehandling på grund af handicap.

Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i denne del af klagen, hvorfor nævnet også afviste denne del af klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede kommune traf afgørelse om, at klager ikke kunne være arbejdsleder i relation til borgerstyret personlig assistance i henhold til § 96 i lov om social service.

Klagen angår også påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagedes medarbejdere ikke ville hjælpe klager med at skrive en klage over indklagede.

Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede sendte breve til klager, som hans læseprogram ikke kunne læse op.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, som er ordblind og har betydelige kognitive vanskeligheder, søgte ved brev af 3. juni 2020 om borgerstyret personlig assistance i henhold til § 96 i lov om social service (BPA-ordning).

Den 18. august 2020 traf indklagede afgørelse om afslag på klagers ansøgning BPA-ordning.

Klager klagede over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Den 8. februar 2021 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at indklagede skulle genbehandle sagen.

Kommunen anmodede herefter klager om at medvirke ved en neuropsykologisk undersøgelse, der blev gennemført den 31. maj 2021.

Ved afgørelse af 26. august 2021 fastholdte indklagede deres afgørelse om afslag.

Af afgørelsens begrundelse fremgår blandt andet

”Vi lægger vægt på, at den neuropsykologiske undersøgelse påviser, at du har "eksekutive vanskeligheder".

Det vil sige, at du har problemer med opmærksomhed, koncentration, reduceret arbejdshukommelse, nedsat indlæringsevne, problemer i dagligdagen med at huske, nedsat overblik.

De eksekutive vanskeligheder har også betydning for din erkendelsesevne.

Vi vurderer, at forløbet af den neuropsykologiske undersøgelse og resultatet af neuropsykologens undersøgelse underbygger sagsbehandleres, pædagogiske vejlederes og hjemmeplejens oplevelse og vurdering af din funktionsevne.

Begrundelsen for, at du er bevilget massiv socialpædagogisk støtte er netop, at vi vurderer, at du har kognitive vanskeligheder i form af bl.a. nedsat overblik.

Vi vurderer, at du ikke kan være arbejdsleder i en BPA ordning, da du ikke i tilstrækkelig grad vurderes til at have overblik og hukommelse til, at du kan sørge for at overskue, planlægge og tilrettelægge hjælpen.

Du vurderer selv, at du er svært ordblind, og at du vil kunne klare arbejdslederopgaver i en BPA ordning, hvis du får en hjælperordning, hvor hjælperen kan læse, skrive og regne for dig.

Vi vurderer, at en BPA arbejdsleder skal kunne læse, skrive og regne til et vist niveau, da man som BPA- arbejdsleder skal kunne annoncere efter hjælpere, læse ansøgninger, lave arbejdsplaner, indberette og kontrollere hjælpernes arbejdstider i et lønsystem, tjekke lønsedler, kommunikere med ekstern arbejdsgiver, læse og forstå APV, overskue BPA timebevilling inklusiv bevillingen af tillæg for aften/nat/ weekend, overskue og holde styr på BPA timeforbrug inklusiv forbrug af aften/nat/weekendtimer, læse og forstå BPA regnskab mv.

Vi vurderer, at dine kognitive vanskeligheder sammenholdt med, at du er helt ude af stand til at læse, skrive og regne, bevirker, at du vil være ude af stand til at varetage arbejdslederopgaver i en BPA ordning.

Du fik bevilget ledsageordning i 2008.

Vi bemærker, at du ikke har brugt ledsageordningen før det i december 2020 lykkedes for ledsageordningen at finde en ledsager, som du er tilfreds med.

Du har ikke på noget tidspunkt formået selv at finde en ledsager.

Som arbejdsleder for en BPA-ordning skal man selv være i stand til at finde sine hjælpere, dvs. annoncere efter hjælpere og ansætte hjælpere.

På baggrund af, at du ikke selv har formået at rekruttere en ledsager, vurderer vi, at du ligeledes heller ikke vil være i stand til at rekruttere hjælpere til en BPA-ordning.

Din psykiske funktionsevne er uforandret i forhold til tidligere.

Vi vurderer, at din psykiske funktionsevne er stationær, og at du ikke kan lære at varetage arbejdslederopgaver.

Som ved tidligere afslag på BPA vurderer vi, at du ikke kan være arbejdsleder for egne hjælpere

Da vi vurderer, at du ikke kan være arbejdsleder, opfylder du ikke betingelserne for at være berettiget til en BPA ordning.

”

Klager har oplyst, at hans hjælpere, som var ansat af indklagede, ikke ville hjælpe ham med at skrive klager over indklagede.

Klager har også oplyst, at indklagede sendte breve til ham, som hans læseprogram ikke kunne læse op.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 31. maj 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Den 9. november 2023 søgte klager om BPA igen.

Ved afgørelse af 12. december 2023 fik klager afslag på sin ansøgning om BPA af 9. november 2023.

Det fremgår af afgørelsen, at klager kunne klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Klager har oplyst, at han har klaget over afgørelsen af 12. december 2023, hvorfor sagen skal sendes til Ankestyrelsen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at den indklagede kommune udsatte ham for forskelsbehandling i forbindelse med, at de traf afgørelse om, at han ikke kunne være arbejdsleder, fordi han er ordblind.

Klager mener, at han godt kan være arbejdsleder, selvom han er ordblind.

Klager havde fået piskesmæld 26 dage før den neuropsykologiske undersøgelse.

Indklagede forlangte, at han deltog i testen, ellers ville de vurdere ham som ikke samarbejdsvillig.

Klager bestod herefter ikke undersøgelsen, hvilket var medvirkende til indklagedes afgørelse.

Klager gør også gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling i forbindelse med, at hans hjælpere ikke ville hjælpe ham med at skrive klager eller breve til indklagede.

Klager blev derved forhindret i at kommunikere med indklagede, hvilket han fik det fysisk og psykisk dårligt af.

Klager gør desuden gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling i forbindelse med, at indklagede sendte breve, som ikke kunne læses op af hans læseprogram.

Klager har fået programmet af kommunen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Klagen over indklagedes afslag på BPA-ordning af 26. august 2021

Det følger af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

For så vidt angår klage over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klager har klaget over, at indklagede i forbindelse med afslaget på BPA-ordningen efter servicelovens § 96 har vurderet, at han ikke er i stand til at være arbejdsleder, fordi han er ordblind.

På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at denne del af klagen vedrører anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Denne del af klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Klagen over indklagedes breve

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven stilles yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.

En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må rettes til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Klager har klaget over, at indklagedes breve ikke kan læses op af det læseprogram, som indklagede har givet ham.

Nævnet vurderer, at denne del af klagen reelt angår et spørgsmål om tilgængelighed.

Nævnet kan herefter ikke behandle denne del af klagen, da den falder uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Klagen over, at indklagedes hjælpere ikke ville hjælpe med at skrive breve og klager

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager har klaget over, at hans hjælpere, som er ansat af indklagede, ikke ville hjælpe ham med at skrive breve og klager til indklagede.

Det er klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hans hjælpere ikke ville hjælpe ham med at skrive breve og klager til indklagede.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Klagen over afgørelsen af 12. december 2023

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle en klage, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.

Det gælder, uanset at den administrative klagemyndighed ikke kan forholde sig til spørgsmålet om forskelsbehandling.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager har klaget over afgørelsen af 12. december 2023, hvorfor sagen skal sendes til Ankestyrelse.

Nævnet afviser herefter, at behandle denne del af klagen, da der fortsat verserer en klagesag i Ankestyrelsen over indklagedes afgørelse af 12. december 2023.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 4, stk. 1, om klager der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde