Legislator Case Law & Legislation
W20240919025 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - afvisning

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9190 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - afvisning

KEN#LOKDOK23 2024 9190 Valid

J.nr. 23-36077

En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over et selskab (indklagede).

Manden mente, at selskabet havde forskelsbehandlet ham på grund af alder, fordi selskabet ikke havde tilbudt ham ansættelse.

Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2024 9190 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse i en stilling hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager søgte den 28. september 2022 en stilling som datateknikerelev hos indklagede virksomhed.

Klager har oplyst, at han ikke blev inviteret til jobsamtale hos indklagede.

Den 11. november 2022 modtog klager et skriftligt afslag på sin ansøgning.

”Kære [klager]

Endnu engang tak for din interesse i [Indklagede] og din ansøgning til stillingen som datateknikerlærling.

Det var interessant at læse om dig og dine erfaringer.

Vi havde nogle meget velkvalificerede kandidater, der havde søgt vedrørende denne stilling, og vi har desværre besluttet at gå videre med en anden kandidat, rekrutteringen er derfor nu overstået for dig, og alle stillinger er besat.

Du skal være velkommen til at søge stillingen, når vi igen til september 2023 skal ansætte datateknikerlærlinge.

Stillingsopslaget vil blive synligt engang i februar/marts 2023 på vores jobportal samt [hjemmeside].

Mange tak for den interesse du har vist os.

Med venlig hilsen

[Indklagede]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. april 2023.

Vedlagt klagen var klagers ansøgning, klagers grundforløbsbevis fra en teknisk skole samt indklagedes afslag på ansættelse.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at indklagede gav ham afslag på ansættelse til stillingen som datateknikerelev.

Klager er en ansøger med en passion for datateknologi, selvom han ikke tidligere har erfaring som datatekniker.

Klager sendte en grundig ansøgning, men desværre blev han ikke inviteret til jobsamtale.

Klager er overbevist om, at hans alder var en af grundene til afslaget på sin ansøgning.

Indklagede gav ikke klager en fair chance for at vise sine færdigheder og evner på grund af klagers alder.

Efter modtagelsen af bekræftelsen har klager ikke modtaget yderligere kommunikation eller feedback fra indklagede vedrørende sin ansøgning.

Dette understreger manglen på transparens i processen og mangel på en rimelig forklaring på afslaget.

Selvom klagers ansøgning måske manglede tidligere erfaring som datatekniker, besidder klager stærke tekniske kompetencer og viden, som, klager mener, kunne have gjort ham kvalificeret til stillingen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af afslaget på ansættelse, at indklagede havde nogle meget kvalificerede kandidater, der havde søgt vedrørende stillingen, og at indklagede havde besluttet at gå videre med en anden kandidat.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2024 9190 Valid

•

§ 1, stk. og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

KEN#LOKDOK23 2024 9190 Valid

•

§ 8 om nævnets afvisning af klagen

KEN#LOKDOK23 2024 9190 Valid

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 9190 Valid

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 9190 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →