Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - afvisning

J.nr. 23-15038

En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi kommunen ikke havde tilbudt ham ansættelse.

Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse i en stilling hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager søgte den 4. februar 2023 en stilling som teknisk servicemedarbejder hos indklagede kommune.

Den 4. februar 2023 kvitterede indklagede for modtagelsen af klagers ansøgning.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. februar 2023.

Vedlagt klagen var klagers ansøgning, indklagedes kvitteringsbrev, jobopslaget samt en udtalelse fra et jobcenter vedrørende klagers fortrinsret til at komme til samtale ved ledige offentlige stillinger.

Den 15. februar 2023 modtog klager et skriftligt afslag på sin ansøgning

”Kære [klager]

Vedrørende ansøgning til stillingen

Teknisk servicemedarbejder til Ejendomsservice.

Bygningsdrift.

Tak for din ansøgning til den ledige stilling.

Vi beklager at måtte meddele, at stillingen er besat til anden side.

Vi har valgt den ansøger som, vi vurderer, bedst lever op til vores forventninger.

Ønsker du yderligere begrundelse, er du velkommen til at kontakte mig.

På vegne af ansættelsesudvalget.

[Indklagede]”

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 100.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav ham afslag på ansættelse til stillingen som teknisk servicemedarbejder.

Klager fik ikke mulighed for at forsvare sig.

Han blev aldrig inviteret til jobsamtale, og han fik ikke engang svar på sin ansøgning om stillingen.

Klager fik afslag på grund af sin funktionsnedsættelse, hvilket er i strid med forskelsbehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af afslaget på ansættelse, at indklagede valgte den ansøger, de vurderede, bedst levede op til indklagedes forventninger.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde