Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05174

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05174

Børsen får ikke kritik for brug af illustrationer

Børsen bragte i perioden fra maj til juli 2023 en artikelserie med kritisk omtale af seks ejerpartnere i et revisionsselskab, som havde ydet finansiering til selskaber i en ejendomskoncern.

Det fremgik af omtalen, at to tidligere dømte ejendomsspekulanter, som havde foretaget navneændring, spillede en central rolle i ejendomskoncernen.

I artikelserien var indsat grafiske illustrationer af blandt andet de omtalte ejerpartnere.

Ejerpartnerne, deres selskaber og revisionsselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, herunder at Børsens illustrationer antydede, at ejerpartnerne var i ledtog med tidligere dømte kriminelle.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at illustrationerne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og i artiklerne, at klagerne blev forelagt kritikken, og at deres synspunkter var gengivet i artiklerne.

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4], [Klager 5], [Klager 6], [Klager 7], [Klager 8], [Klager 9], [Klager 10], [Klager 11], [Klager 12], [Klager 13] og [Klager 14] ved advokat Peter Christian Kierkegaard har klaget til Pressenævnet over en række artikler, som blev bragt af Børsen i perioden fra den 31. maj 2023 til 5. juli 2023 henholdsvis på borsen.dk og i den trykte udgave, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagerne har klaget over artiklernes vinkling.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Børsen bragte den 31. maj 2023 artiklen ”Seks [Klager 1]-partnere finansierer dømte ejendomsfallenters comeback” på borsen.dk.

Under artiklens overskrift er indsat en illustration af i alt otte mænd, hvoraf to står forrest, og de resterende seks står bag dem.

Af illustrationsteksten fremgår følgende

”De seks [Klager 1]-partnere, [Klager 3], [Klager 7], [Klager 2], [Klager 4], [Klager 5] og [Klager 6], har lånt omkring 100 mio. kr. ud til et ejendomsselskab, hvor [Person A] og [Person B] (forrest) spiller en nøglerolle.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”Seks partnere i revisionsgiganten tager afstand fra dømte ejendomsspekulanter og forsøger at trække trecifret millionlån tilbage”

Af artiklen fremgår følgende

”En række af medejerne i revisionsfirmaet [Klager 1] har finansieret en del af den stærkt kritiserede ejendomskoncern [Koncernen], hvor de to tidligere ejendomsfallenter [Person B] og [Person A], der før hed [Tidligere navn 1] og [Tidligere navn 2], spiller en central rolle.

Det viser en kortlægning, som Børsen har lavet i samarbejde med DR.

Afdækningen viser blandt andet, at de seks partnere på baggrund af deres udlån for ca. 100 mio. kr. til selskaber i [Koncernen] har fået pant til en værdi af 114 mio. kr. i 12 forskellige ejendomme på Sjælland.

Lånevirksomheden er lovlig, og [Klager 1] har ikke haft ejendomskoncernen som revisionskunde.

Alligevel fortryder partnerne deres investering, og de oplyser, at de ikke har været bekendt med personkredsen bag [Koncernen].

Lever af troværdighed

De seks ejerpartnere, hvoraf en er formand for skatteudvalget i revisorernes brancheorganisation, [Brancheorganisationen], og en anden er medlem af direktionen i [Klager 1], har ikke ønsket at stille op til interview.

Men revisionsselskabet skriver i en e-mail, at selvom de pågældende ejerpartnere har handlet i god tro, vil de af etiske årsager trække sig som långivere til [Koncernen].

Det vil de, fordi de ikke ønsker at finansiere “de nu kendte forretningsmetoder”.

“De pågældende ejerpartnere og vi er meget berørte af sagen, herunder de omtalte forretningsmetoder, som vi alle tager skarpt afstand fra, og vi tager sagen meget alvorligt,” skriver [Kommunikationschefen], der er leder af [Klager 1]s kommunikationsafdeling.

[Revisoren] er statsautoriseret revisor og tidligere chefkonsulent i [Brancheorganisationen].

Ifølge ham risikerer håndteringen af en sag som denne at påvirke offentlighedens tillid til revisorer.

Også selvom de pågældende [Klager 1]-partnere har investeret som privatpersoner gennem deres selskaber, der samlet havde en egenkapital på 297 mio. kr. i seneste regnskabsår.

“Troværdighed er det, man lever af.

Hvis man begynder at få ridser i lakken i det private omdømme, vil det også kunne give ridser i lakken på den troværdighed, folk tillægger ens arbejde, når man er inden for revisorlovgivningen,” siger [Revisoren].

Han kalder [Klager 1]s reaktion for “et stærkt signal”.

Trækker lån tilbage

[Koncernen] var indtil for nylig ejet af tyskeren [Ejer A], der bor i Hamborg.

Selskabet blev på papiret drevet af en direktør, men Børsen og DR har afdækket, at både [Person A] og [Person B] har repræsenteret selskabet i en lang række sammenhænge.

De to har begge været dømt for økonomisk kriminalitet og gik under finanskrisen konkurs med ejendomsselskaberne [Selskab A] og [Selskab B].

De seneste par år har de desuden repræsenteret [Koncernen] i en række sager, hvor lejere, advokater og kommuner blandt andet kritiserer dem for at behandle lejerne dårligt og for at ignorere påbud og rykkere fra kommuner og forsyningsselskaber.

Siden Børsen og DR første gang forelagde kritikken for selskabet, har selskabet skilt sig af med sin daværende direktør, og [Ejer A] har trukket sig som ejer.

I stedet er [Ejer B] nu indtrådt som både ejer og direktør.

Netop “hyppige direktørskift, kriminel baggrund, misligholdelse af forpligtelser over for lejere m.v.” har påvirket [Klager 1]s beslutning, oplyser [Kommunikationschefen].

Hun forklarer videre, at de seks partnere via deres advokat hos [Advokatfirma A] i sidste uge har ophævet låneaftalerne med [Koncernen].

“Ophævelserne er sket, da långiverne, på baggrund af de oplysninger der nu er blevet dem bekendt som følge af den seneste mediedækning, har fundet, at låntagerne har tilbageholdt væsentlige oplysninger for långiverne, hvilket konstituerer hævebegrundende misligholdelse i henhold til låneaftalerne,” skriver hun.

[Klager 1] vil revurdere

Den tidligere direktør i [Koncernen] [Direktøren] har ikke besvaret Børsens og DR’s anmodning om en kommentar til påstanden om, at der er tilbageholdt væsentlige oplysninger for långiverne.

Den tidligere ejer af koncernen, [Ejer A], oplyser, at han ikke har mulighed for at kommentere sagen, og at han har afviklet alle sine aktiviteter i Danmark.

Den nye ejer af og direktør i ejendomskoncernen, [Ejer B], har ikke besvaret Børsens og DR’s spørgsmål om de utilfredse långiveres juridiske skridt for nu at komme ud af låneaftalerne.

Det vides derfor ikke, om han har tænkt sig at anerkende, at låneaftalerne kan ophæves, så [Klager 1]-partnerne kan få deres udlånte millioner retur.

Men han oplyser i en mail, at hans primære fokus nu er på at få solgt de mange ejendomme i koncernen.

Afhængig af salgsprisen vil det kunne skabe mulighed for en hel eller delvis tilbagebetaling af lånene.

“Jeg har gode muligheder for at afhænde de ejendomme, der ligger i virksomhederne, hvilket er min primære opgave,” skriver [Ejer B] i et mailsvar.

”Er der før min ansættelse foretaget noget, som ikke er i orden, vil der selvfølgelig blive rette op på dette,” skriver han videre.

De seks ejerpartneres selskaber har i lighed med alle øvrige [Klager 1]-partneres selskaber adresse hos [Klager 1] Danmark på [Vejnavn A] i [Bynavn A].

Hvert år skal alle partnere bekræfte, at de ikke har investeringer, der kan påvirke [Klager 1]s omdømme negativt.

Og ifølge [Klager 1] giver sagen anledning til at se på, om reglerne for ejerpartnernes private investeringer skal strammes op.

“Selvom alle vores retningslinjer og processer har været fulgt, giver en sag som denne naturligvis anledning til at revurdere vores policies for ejerpartneres private investeringer og udlån,” skriver [Kommunikationschefen].

”

Til artiklen er indsat en illustration af ni mænd med overskriften ”Seks [Klager 1]-partnere bag lån til udskældt ejendomskoncern” .

I midten af illustrationen er en boks med teksten ”[Koncernen]” med pile ud til de ni mænd enkeltvis.

Illustrationen er ledsaget af følgende tekst

”En række partnere hos [Klager 1] har udlånt ca. 100 mio. kr. til ejendomskoncernen [Koncernen], der har [Ejer B] som ny ejer og direktør, og hvor de to ejendomsfallenter [Person B] og [Person A] spiller en nøglerolle”.

Til artiklen er endvidere indsat en tabel med overskriften ”De seks [Klager 1]-partneres regnskaber” .

Børsen bragte den 1. juni 2023 en forsideomtale med overskriften ”[Klager 1]-partnere finansierer dømte spekulanters projekt” i den trykte udgave af Børsen med henvisning til den nærmere omtale på side 6-7.

Forsideomtalen er ledsaget af en illustration af i alt otte mænd, hvoraf to står forrest, og de resterende seks står bag dem, samt følgende tekst

”Seks partnere i [Klager 1] har lånt ca. 100 mio. kr. til stærkt kritiserede [Koncernen], hvor fallenterne [Person B] og [Person A] (tidligere [Tidligere navn 1]

og [Tidligere navn 2]) spiller en central rolle.

Ifølge revisionsgiganten var de seks ejerpartnere ikke bekendt med personerne bag [Koncernen] og har opsagt låneaftalerne.

Partner forlader [Advokatfirma B] pga.

rolle i [Koncernen]”

Inde i avisen bragte Børsen artiklen ”[Klager 1]-partnere bag ejendomsfallenters comeback” i sektion 1, side 6-7.

Artiklens indhold er i det væsentligste enslydende med indholdet af artiklen ”Seks [Klager 1]-partnere finansierer dømte ejendomsfallenters comeback” bragt den 31. maj 2023 på borsen.dk, som er gengivet ovenfor.

Børsen bragte den 18. juni 2023 artiklen ”Advarselslamperne blinkede – alligevel lånte [Klager 1]-partnere 100 mio. kr. ud” på borsen.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Klager 1] fastholder, at seks partnere blev ført bag lyset, da de var med til at finansiere flere ejendomsfallenters comeback til ejendomsbranchen.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Vendte seks [Klager 1] partnere det blinde øje til, undersøgte de intet, eller var det umuligt for dem at gennemskue, hvem de lånte 100 mio. kr. ud til, da de var med til at finansiere en række ejendomsfallenters comeback til ejendomsbranchen?

[Klager 1] mener selv, at deres højtuddannede partnere er blevet ført bag lyset.

En ejendomsinvestor og eksperter i hvidvask mener imidlertid, at advarselslamperne ville have blinket for de seks, hvis de blot havde kradset lidt i selskabets overflade.

”Jeg vil mene, at seks partnere hos [Klager 1] har så stor en kontaktflade med ’folk ved musikken’, at de godt kan hente referencer og info.

om dem, de låner ud til”, siger [Ejer C], der ejer [Selskab C], som har købt og solgt ejendomme for over 3 mia. kr. gennem årene.

Et eksempel på en advarselslampe er, at [Koncernen], der ejer omkring 30 ejendomme i Danmark, i en periode på et år har haft tre forskellige ejere.

Det kan ifølge den finansielle analysevirksomhed [Analysevirksomheden] generelt være et tegn på, at den reelle ejer forsøger at skjule sig.

”Når et selskab hyppigt skifter ejerskab, kan det tyde på, at man ønsker at indsætte stråmænd for at beskytte en bagmand,” forklarer [Analysevirksomheden] i en generel beskrivelse af, hvad de lægger vægt på i deres analyser, der skal forhindre svindel og hvidvask.

Nye navne

[Klager 1] vil ikke stille op til interview, men oplyser i en skriftlig kommentar, at partnerne ville have ønsket, at de havde foretaget nærmere undersøgelser af, hvem de har udlånt penge til.

Revisionsselskabet forklarer desuden, at de seks partnere ikke var forpligtede til at foretage en grundig kontrol af de selskaber, de lånte penge ud til, fordi deres udlån var private.

Det var Børsen og DR, der afslørede, at de to dømte ejendomsfallenter [Tidligere navn 2] og [Tidligere navn 1] uden at være registreret som ejere eller direktører spiller centrale roller i det hastigt voksende [Koncernen].

Op til finanskrisen opbyggede de to store formuer i den del af ejendomsbranchen, der kostede flere banker livet.

Efterfølgende blev de idømt henholdsvis tre og tre et halvt års fængsel for forskellige former for økonomisk kriminalitet.

Ifølge Børsen og DR’s research har de to under navnene [Person A] og [Person B] stået for køb og salg af en lang række ejendomme i koncernen.

De har desuden haft flere tvister med lejere, som føler sig presset ud af deres boliger.

[Person B] har dog fastholdt i et interview, at han udelukkende er tilknyttet selskabet som konsulent.

Straks efter afsløringen i Børsen og DR har de seks partnere både undskyldt og meddelt, at de af etiske årsager vil trække deres lån for 100 mio. kr. tilbage, fordi de ”ikke ønsker at medvirke til at finansiere de nu kendte forretningsmetoder”.

”De pågældende ejerpartnere og vi er meget berørte af sagen, herunder de omtalte forretningsmetoder, som vi alle tager skarp afstand fra, og vi tager sagen meget alvorligt,” skrev [Klager 1] blandt andet.

Ejendomsselskabet har siden skiftet navn til [Koncernen] og har fået den fjerde direktør på to år.

Den ejer, der før boede i Tyskland, er erstattet af en ny ejer, som har adresse i Spanien.

[Advokatfirma B]-advokaten [Advokat A] er stoppet som partner i det internationale advokatfirma, efter at [Klager 1]-partnerne har signaleret, at det var ham, der introducerede lånemuligheden for dem.

Flere eksperter og ejendomsinvestorer undrer sig dog over, at [Klager 1]­partnerne ikke var klar over, at de løb en risiko for at finansiere et lyssky comeback til ejendomsbranchen for typer som [Person B] og [Person A], som andre långivere ikke vil finansiere.

Der gælder for eksempel [Ejer C].

Han mener, at [Klager 1] løber fra sit ansvar, når [Klager 1] undskylder partnerne med, at der var tale om en privat investering.

”At undskylde sig med, at det var i privat regi, er efter min vurdering utilstedeligt.

Hvorfor skal partnerne ellers en gang årligt konstatere over for [Klager 1], at de ikke har ’forkerte’ investeringer.

Det er nok, fordi det er relevant,” siger han.

Ud over de hyppige direktørskift og ejerskift er det også bemærkelsesværdigt, at flere af direktørerne har flere konkurser bag sig.

Direktøren frem til 30. april i år, [Direktøren], har for eksempel ni konkurser bag sig.

Ejeren frem til 30. april i år boede i Tyskland og havde placeret [Koncernen]s moderselskab i Luxembourg.

En anden tidligere ejer, [Ejer D], er dømt for svindel, og et par enkle opslag på nettet afslører, at han tidligere har hjulpet selskabstømmeren [Person C].

Troede på advokat

Listen over kritiske oplysninger om ejendomsselskabets historie fortsætter med, at [Selskab D], som ejendomsfallenten [Person D] står bag, ejede selskabet i 2016.

Et opslag i selskabsregistreret fortæller også, at [Koncernen] har skiftet adresse otte gange siden 2016, og koncernens revisor har ofte haft supplerende bemærkninger til regnskabet.

For eksempel var der i 2016 og 2017 væsentlig usikkerhed om selskabets fortsatte drift, fordi egenkapitalen var negativ.

”Alle de nævnte forhold, du nævner, er relevante og bør få nogle røde lamper til at blinke,” siger [Ejer C].

[Rådgiveren] er partner i [Rådgivningsfirmaet], der rådgiver om hvidvaskregler og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Ifølge ham kan der være mange grunde til, at et selskab for eksempel skifter adresse, direktør og ejer.

”Men når alle tre ting sker hyppigt, og man desuden kan se, at der er tråde til personer, som gjorde en dårlig figur under finanskrisen, er der grund til at være ekstra påpasselig,” siger han.

[Klager 1]s kommunikationschef, [Kommunikationschefen], forsvarer sine kolleger.

Hun skriver, at de datterselskaber, som hendes kolleger har lånt penge ud til, kun har haft to direktører, mens de hentede lån fra [Klager 1]-partnerne.

I perioden har der heller ikke været anmærkninger i regnskaberne, forklarer hun.

Hun peger også på, at partnerne har udlånt pengene på anbefaling fra [Advokatfirma B]-advokaten [Advokat A], og at [Pengeinstituttet] har lånt penge ud til selskabet.

”De seks ejerpartnere har oplyst, at de har haft tillid til validiteten af [Advokatfirma B]s og [Pengeinstituttet]s kundeaccept og hvidvaskkontroller,” skriver hun.

”De seks ejerpartnere har foretaget udlån i privat regi, er blevet ført bag lyset og har ikke foretaget sig noget ulovligt,” skriver [Kommunikationschefen].

[Advokat A] er ikke vendt tilbage på Børsens henvendelse.

Markedschef i [Pengeinstituttet] [Markedschefen] oplyser i et mailsvar, at banken ikke kendte til, at “de i medierne omtalte personer skulle have haft en konsulentrolle eller anden tilknytning til selskaberne,” da de fik deres lån i banken.

”

Børsen bragte den 19. juni 2023 en forsideomtale med overskriften ”Masser af advarselstegn i [Klager 1]-topfolks skandalesag” i den trykte udgave af Børsen med henvisning til den nærmere omtale på side 6-7.

Forsideomtalen er ledsaget af en illustration af seks mænd i portrætform, samt følgende tekst

”De seks [Klager 1]-ejerpartnere, der i privat regi lånte 100 mio. kr. til [Koncernen], blev ført bag lyset, oplyser [Klager 1]s kommunikationschef.

Men eksperter

fortæller, at bare lidt research på selskabet, der har tråde til dømte fallenter, ville have fået advarselslamperne til at lyse så rødt, at det ville have været svært at overse for de højtstående revisorer og jurister.

”

Inde i avisen bragte Børsen artiklen ”Udlånte 100 mio. kr. mens advarselslamperne blinkede” i sektion 1, side 6-7.

Artiklens indhold er i det væsentligste enslydende med indholdet af artiklen ”Advarselslamperne blinkede – alligevel lånte [Klager 1]-partnere 100 mio. kr. ud” bragt den 18. juni 2023 på borsen.dk, som er gengivet ovenfor.

Børsen bragte den 5. juli 2023 artiklen ”[Klager 1]-partner beskylder advokat for kup” på borsen.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Advokaten [Advokat B] handlede ifølge [Klager 1]-partner uden mandat, da han på vegne af [Klager 1]-partnerens selskab stævnede og siden indgik forlig med utilfreds lejer.

[Advokat B] afviser, at han har optrådt uden mandat”

Af artiklen fremgår følgende

”De dømte ejendomsfallenter [Tidligere navn 2] og [Tidligere navn 1]s comeback på ejendomsmarkedet åbner for endnu et rivegilde.

En af de advokater, der har arbejdet sammen med blandt andet [Tidligere navn 1], bliver nu anklaget for at have anlagt en retssag og gennemført et forlig på vegne af en [Klager 1]-partner uden at have haft mandat til det.

”Jeg er meget rystet over hele denne sag” skriver [Klager 1]-partneren [Klager 2] i en mail til Børsen.

Det er i strid med de advokatetiske regler at repræsentere en klient uden at have mandat til det, og den anklagede advokat [Advokat B] afviser, at han har ført en sag uden at have haft mandat til det.

Partnere beklager

Sagen er en udløber af Børsen og DR’s afdækning af, at seks [Klager 1]-partnere har udlånt 100 mio. kr. til et ejendomsselskab, hvor de to dømte ejendomsfallenter, [Tidligere navn 2] og [Tidligere navn 1], under deres nye navne, [Person A] og [Person B], spiller en nøglerolle.

[Klager 1] har detaljerede regler for, hvordan deres partnere må investere deres private formuer for både at undgå habilitetskonflikter og ødelægge selskabets omdømme.

De seks partnere har derfor beklaget sagen og forsøger nu at trække deres udlån tilbage, fordi de ikke vil kædes sammen med personkredsen og de metoder, de bruger, når de driver ejendomsvirksomhed.

Først overså seks [Klager 1]-partnere ifølge deres egen forklaring, at de lånte 100 mio. kr. ud til ejendomsselskabet [Koncernen] med to svindeldømte fallenter i nøgleroller.

Så beklagede [Klager 1] partnernes investering og lovede, at lånene straks ville blive kaldt tilbage, fordi fallenternes forretningsmetoder ikke er ”forenelige med [Klager 1]s værdier og etiske retningslinjer”.

Partnernes angiveligt manglende kendskab til, hvad deres formue er blevet brugt til at finansiere, stopper imidlertid ikke her.

Lejer skabte problemer

[Klager 2] er den af de seks [Klager 1]-partnere, der har lånt flest penge ud til ejendomsselskabet, og i 2021 købte han sammen med sin bror en ejendom på [Vejnavn B] i [Bynavn B] af selskabet.

Brødrene betalte 11,7 mio. kr. og aftalte med sælger, at der skulle være nye badeværelser og toiletter i de otte lejligheder, som også skulle være lejet ud til otte lejere.

Ejendommen blev herefter lagt over i et selskab, der bærer navnet [Klager 9].

Inden da afviste en af lejerne dog at lade sig genhuse under ombygningen.

Hun trak derfor den daværende ejer i både Huslejenævnet og Boligretten, hvor såvel [Advokat B] som [Tidligere navn 1] mødte for den daværende ejer, som mente, at lejeren forsinkede renoveringen af ejendommen.

Striden trak dog ud, og i september 2021 – efter salget til [Klager 2] – stævnede hans selskab [Klager 9] den utilfredse lejer, og de to parter indgik i 2022 et forlig, hvor lejeren fik 500.000 kr.

[Klager 2] havde ifølge sine egne oplysninger imidlertid ikke sagt ja til, at hans selskab skulle stævne lejeren.

Han vidste heller ikke, at hans selskab optrådte i både stævningen og forliget med den utilfredse lejer, oplyser han.

Tvivl om forklaringer

Det var først, da Børsen i samarbejde med DR sendte ham stævningen og forliget, at han blev klar over, at hans havde været part i søgsmålet og forliget, forklarer han.

Havde [Klager 2] kendt til stævningen og forliget, kunne det så tvivl om hans tidligere forklaring om, at han ikke haft grund til at fatte mistanke til, at de tidligere ejere for eksempel havde udvist en kritisabel adfærd over for flere lejere.

Han har både over for [Klager 1] og Børsen i flere omgange afvist ethvert kendskab til, at hans selskab har overtaget en tvist med en lejer.

”Skulle disse for ham nye oplysninger være korrekte, tager han som ejer af selskabet dette meget alvorligt,” skrev [Klager 1]s kommunikationschef for eksempel i en mail.

Hun oplyste desuden, at [Klager 2] havde bedt sin advokat om at undersøge sagen nærmere.

Efter at have undersøgt sagen konkluderer [Klager 1]­partneren, at hans selskab ikke har accepteret, at [Advokat B] sagsøgte den utilfredse lejer.

”[Klager 9] har ikke samtykket til, at der blev udtaget stævning mod en lejer på [Klager 9]s vegne, og advokat [Advokat B] har ikke i forbindelse med retssagen og det indgåede forlig været instrueret af [Klager 9],” skriver [Klager 2] i en mail.

Han erkender, at han har vidst, at der blev lavet et forlig med den tidligere lejer.

Han troede angiveligt, at det var sælgeren af ejendommen og ikke ham som køber, der havde indgået forliget.

”Jeg opfattede det som et forhold alene på sælgers side.

Der er ikke sendt advisering om noget forlig til [Klager 9]s e-Boks eller om sagen i øvrigt,” skriver [Klager 2].

Overvejer klage

Han oplyser desuden, at selskabet hverken har betalt den halve million, som lejeren har fået, eller et honorar til [Advokat B] for arbejdet med sagen.

[Advokat B] vil ikke udtale sig om klientforhold, men oplyser til Børsen, at han ikke påtager sig en sag eller repræsenterer en klient uden, at han har mandat til det fra den pågældende.

”Når man fører en boligretssag, tjekker man i tingbogen og i BBR-registret, hvem der er ejer.

Det er en del af grundarbejdet at identificere den part, man i givet fald skal lægge sag an på vegne af.

Det er ikke muligt, at jeg skulle være uvidende om, hvem jeg skulle anlægge en boligretssag for,” siger han.

Forelagt [Klager 2]s udtalelse om, at han ikke kendte til [Advokat B]s udarbejdelse af stævning og indgåelse af forlig for [Klager 9], skriver [Advokat B], at han ikke kan udtale sig om sagen og i øvrigt har besvaret en række spørgsmål fra [Klager 2]s advokat fra [Advokatfirma A].

[Klager 2] overvejer at klage til Advokatnævnet over [Advokat B], og viser det sig, at advokaten har repræsenteret en klient uden at have det nødvendige mandat, er det en alvorlig sag, siger [Mediatoren], der er medforfatter til bogen ”[Titlen]”.

Han kender ikke den konkrete sag, men forklarer, at det er vigtigt for både domstolenes og borgernes tillid til advokater, at man kan regne med, at de repræsenterer den klient, de hævder at repræsentere.

Derfor er det i strid med god advokatskik, hvis en advokat stævner eller på anden måde repræsenterer en klient uden at have bemyndigelse til det.

”Folk skal kunne regne med, at de ikke pludselig bliver involveret i en retssag som sagsøger uden at have foretaget sig noget og uden at have nikket til det.

Det vil skabe et forfærdeligt rod i vores retssystem og kan påvirke tilliden til retssystemet, hvis ikke man har faste rammer for den slags,” siger [Mediatoren].

Sker sjældent

Hans medforfatter til bogen om advokatetik, [Formand A], der også er formand for Advokatrådet, forklarer, at det er en grundlæggende regel, at klienter selv skal kunne styre, hvornår og i hvilke sager de vil lade sig repræsentere af en advokat.

”Advokatnævnet har i en tidligere kendelse fastslået, at det er klienten, der ”ejer sin sag”.

Det er meget sjældent, at vi i Advokatrådet hører om sager, hvor en advokat handler på vegne af en klient uden at have en aftale med klienten,” siger [Formand A], der ikke kender til den aktuelle sag.

Det var advokat [Advokat C], der førte sagen for lejeren i [Bynavn B].

For hende er det en selvfølge, at de kolleger, hun møder i forbindelse med retssager og forligsdrøftelser, har et opdrag fra deres klienter.

”I det konkrete tilfælde har min klient fået de penge, som hun havde krav på, og så er det i princippet mig uvedkommende, om modpartens advokat har haft bemyndigelse til at repræsentere modparten.

Det ændrer dog ikke på, at det vil være meget usædvanligt, hvis nogen repræsenterer en klient i en sag uden at have et opdrag.

Det har jeg aldrig hørt om før,” siger [Advokat C].

”

Til artiklen er indsat et billede af den nederste del af en etageejendom.

Af billedteksten fremgår

”[Klager 1]-partner [Klager 2] og hans bror købte for to år siden ejendommen på [Vejnavn B] i [Bynavn B] af et selskab, hvor flere tidligere ejendomsfallenter har nøgleroller.

”

Til artiklen er endvidere indsat en illustration af [Klager 2] i portrætform.

Af illustrationsteksten fremgår

”[Klager 1] partneren [Klager 2] fortryder, at han har lavet forretninger med et netværk, hvor flere fallenter fra finanskrisen har nøgleroller.

”

Til artiklen er desuden indsat en faktaboks med overskriften ”[KONCERNEN]-SAGEN KORT” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”[Koncernen] beskyldes for at presse lejere ud, så ejendommene kan sættes i

stand, og huslejen sættes i vejret.

Børsen og DR har afsløret, at de to dømte ejendomsfallenter [Tidligere navn 1] og [Tidligere navn 2] spiller nøgleroller i koncernen.

Ejendomskoncernen har lånt over 100 mio. kr. fra seks højtstående ejerpartnere i

[Klager 1], der føler sig snydt.

De går nu i retten for at få deres lån tilbage.

”

Børsen bragte den 5. juli 2023 artiklen ”[Klager 1]-partner beskylder advokat for kup” i den trykte udgave i sektion 1, side 14-15.

Artiklens indhold er i det væsentligste enslydende med indholdet af artiklen ”[Klager 1]-partner beskylder advokat for kup” bragt den 5. juli 2023 på borsen.dk, som er gengivet ovenfor.

Klagerens klage er modtaget i Pressenævnet den 21. august 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagernes synspunkter

Vinkling

Klagerne har indledningsvis oplyst, at [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4], [Klager 5], [Klager 6] og [Klager 7] (herefter ejerpartnerne) og deres selskaber er og var på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse kapitalejere i [Klager 1] (herefter [Klager 1]).

Udover revisionsydelser tilbyder disse via [Klager 1] en lang række rådgivningsydelser til private og offentlige virksomheder.

Mange af Danmarks største virksomheder er kunder hos [Klager 1].

Børsen er i Danmark ”erhvervslivets dagblad” og læses i sagens natur af alle [Klager 1]s kunder og forretningsforbindelser.

Efter formidling fra en advokat og partner i et af Danmarks førende advokatfirmaer besluttede ejerpartnerne at disponere noget af deres private likviditet ved udlån til selskaber i [Koncernen] (herefter [Koncernen]) mod en markedsbaseret forrentning og fuld sikkerhed i fast ejendom.

Ejerpartnerne stod hovedsageligt som sekundære udlånere, hvor primære udlån var ydet af anerkendt bank, ligesom der indgik andre sekundære udlånere i andre af [Koncernen]s ejendomme.

En enkelt af ejerpartnerne – [Klager 2] – har herudover via selskaber, oprettet til formålet, erhvervet to ejendomme fra [Koncernen] udbudt via ejendomsmægler.

Børsen har i samarbejde med DR efterfølgende afdækket, at [Koncernen] i et eller andet omfang har modtaget konsulentbistand fra to personer, der, under andre navne, som udløber af finanskrisen, modtog fængselsstraffe.

Disse personer og forhold har været ukendt for ejerpartnerne.

Børsen/DR har ligeledes afdækket, at [Koncernen] tilsyneladende har anvendt uetiske forretningsmetoder over for forskellige private lejere i ejendomme, også disse forhold har været ukendt for ejerpartnerne.

De pågældende udlån/investeringer er i sagens natur fuldt lovlige og er ikke i strid med [Klager 1]s retningslinjer for ejerpartnere.

Klagerne har anført, at Børsens grafiske/tegnede illustrationer og artikler er vinklet på en måde, der mere end antyder, at ejerpartnerne er i ledtog med tidligere dømte kriminelle, der nu takket være ejerpartnerne har skabt sig et ”comeback”.

Det fremgår ikke af artiklerne, om de tidligere dømte aktuelt har overtrådt nogen lovgivning.

Klagerne har henvist til forsidegrafikken til artiklen bragt den 31. maj 2023/1. juni 2023, hvor overskriften ”Seks [Klager 1] partnere finansierer dømte ejendomsfallenters comeback” er ledsaget af en tegning, der i forgrunden viser de to ”dømte ejendomsfallenter” og i baggrunden de seks ejerpartnere, hvorved det grafisk fremstår som om, at de ”dømte ejendomsfallenters” bagmænd er ejerpartnerne.

Illustrationen/tegningerne er kendt fra anklagede i retssalene, hvilket – sammen med overskrifterne – klart indikerer, at ejerpartnerne er under anklage for noget strafbart.

Dette er på ingen måde tilfældet.

Grafikken ledsages endvidere i artiklen og herunder med ejerpartnernes navne.

Dette skal sammenholdes med, at de to ”ejendomsfallenter” ikke optræder, eller har optrådt, i nogen registre som hverken ledelsesmedlemmer eller ejere af de selskaber, som ejerpartnerne har udlånt penge til, samt det forhold, at ingen af ejerpartnerne har haft nogen kommunikation med de pågældende og i øvrigt ikke, før Børsens dækning, kendte deres navne, hverken før eller efter de pågældende tog navneforandring, hvilket også ifølge journalistens eget udsagn har indebåret metoder, der ”minder lidt om en politimæssig efterforskning”.

Klagerne har henvist til et nyhedsindslag bragt på DR i TV Avisen den 31. maj 2023 kl.

21.00.

Klagerne har endvidere henvist til, at det i den opfølgende artikel bragt den 18. juni 2023/19. juni 2023 alene er ejerpartnerne, der fylder forsiden, i det der beskrives som ”[Klager 1] topfolks skandalesag”.

Derved er det pludselig [Klager 1] partnerne, der er historiens omdrejningspunkt, selv om Børsen (også) på det tidspunkt var udmærket klar over, at ejerpartnerne forud for pressedækningen, der illustrativt synes forbigået i andre medier, intet kendskab havde til de ”dømte ejendomsfallenters” involvering i [Koncernen].

Klagerne har desuden henvist til, at der i artiklen bragt den 4. juli 2023/5. juli 2023, der primært vedrører [Klager 2], anvendes overskriften ”[Klager 1]-partner beskylder advokat for kup”.

[Klager 2] har ikke beskyldt den pågældende advokat for et ”kup”, men har på Børsens forespørgsel påpeget, at advokaten har ført en sag uden det fornødne mandat fra den formelle sagsøger i sagen.

Børsen har i svaret til Pressenævnet argumenteret for, at der er dækning for brugen af ordet ”kup” i overskriften blandt andet med henvisning til Den Danske Ordbogs definition på ordet.

Det bemærkes i den forbindelse, at ordet ”kup” netop ikke dækker det i sagen omhandlede forhold, hvor en advokat agerer uden tilstrækkeligt mandat.

Det er klagernes opfattelse, at Børsen, i mangel af noget relevant at skrive om for så vidt angår ledelse og ejere i [Koncernen], har valgt at fokusere på ejerpartnerne i [Klager 1] vel vidende, at disse af omdømmemæssige hensyn er ekstremt sårbare over for mediedækning af den pågældende art.

Klagerne har bemærket, at det i den forbindelse er påfaldende, at Børsen ikke har anlagt en tilsvarende vurdering for så vidt angår [Koncernen]s pengeinstitut(ter), der, som følge af de for pengeinstitutter gældende KYC-regler (”Know Your Customer”-regler), og som primære udlånere, må formodes at have foretaget omfattende undersøgelser af [Koncernen] tydeligvis uden, at der derved er kommet noget frem, der har været til hinder for etablering af kundeforhold og betydelige udlån.

Det samme gælder for den advokat og partner i et af Danmarks førende advokatfirmaer, som formidlede udlånene.

Hverken bank eller advokat fremgår i øvrigt af Børsens illustrationer.

En journalistisk prioritering, der ligeledes vækker undren blandt førende eksperter på området, som fagekspert, ph.d. og chefkonsulent hos [Brancheorganisationen] inden for revisionsetik, [Revisoren], der i øvrigt medvirkede i DRs Kontant-udsendelse om sagen, og dermed kender hertil, udtrykte på LinkedIn.

Børsen har i svaret til Pressenævnet søgt at retfærdiggøre sin dækning med, at artiklerne skal ses ”i lyset af, at revisorer samfundsmæssigt ses som offentlighedens tillidsrepræsentant”.

Hertil har klagerne bemærket, at alene én af de seks omtalte ejerpartnere praktiserer som revisor, hvorfor dette argument savner holdepunkter.

I øvrigt kan ejerpartnernes profession ikke begrunde, at der bringes nyheder uden tilstrækkelig dækning.

Tværtimod er ejerpartnerne i kraft af deres tilknytning til [Klager 1] sårbare for skadelig omtale af denne karakter.

Der er ikke grundlag for, i relation til nyheder om ejerpartnerne, at slække på kravet om dækning, tværtimod.

Børsen kan ikke have været ubekendt med de meget store personlige omkostninger, som Børsens dækning har medført for de pågældende ejerpartnere i relation til deres personlige og professionelle omdømme, deres relation til [Klager 1] og deres økonomi, hvor Børsens dækning har medført, at ejerpartnerne har set sig nødsaget til at forfølge en forceret ”exit” på lånefordringerne ved et salg af fordringerne til underkurs.

Det sidste illustreres ved Børsens egen omtale af 9. august 2023 af køber, der siger ”tak for tippet” til Børsen.

Børsen har i øvrigt ikke stillet nogle kritiske spørgsmål til den nye ejer af de selskaber, som ejerpartnerne havde som debitorer til trods for, at den nye ejer ved alt det om historikken, som ejerpartnerne bebrejdes ikke at have vidst.

Børsen har i svaret til Pressenævnet begrundet den manglende kritik med, at ”den nye ejer af selskaberne ([Ejer E]) jo netop har købt selskaberne ud af [Koncernen]”, hvorfor der dermed ikke er ”nogen relation mellem den nye ejer af selskaberne, [Ejer E], og den tidligere ejer af selskaberne, [Koncernen]”.

Ejerpartnerne har imidlertid alene har haft udlån til de netop købte selskaber.

Hvis Børsen mener at have konstatereret problematiske forhold vedrørende ejendomme beliggende i disse selskaber, ændrer dette sig ikke af, at selskaberne skifter ejer.

Børsen har i svaret til Pressenævnet anført, at ”[Klager 1]-ejerpartnerne kunne have opdaget en lang række advarselsflag”.

Dette bevidner, at Børsen (fortsat) ikke har forholdt sig til fakta, herunder det svar, som ejerpartnerne har givet, hvoraf det fremgår, at ejerpartnerne alene har haft udlån til en delmængde af [Koncernen]s selskaber, i hvilke der ikke har været advarselslamper, herunder hyppige direktørskifter mv.

Hvis det vitterligt ikke var formålet med grafikken i det mindste at indikere en kritisabel sammenhæng mellem ejerpartnerne og de idømte ejendomsspekulanter, er spørgsmålet, hvad formålet da har været med grafikken.

Det forekommer helt usandsynligt, at formålet alene har været at beskrive eller illustrere de ydede lån.

Til dette formål ville langt simplere og mindre kunstnerisk grafik have været tilstrækkelig og i øvrigt også mere nærliggende at anvende.

Selvfølgelig har man fra Børsens side med stregtegningernes motiver, hvor ejerpartnerne er opstillet bag de dømte spekulanter, ønsket at indikere en suspekt sammenhæng mellem ejerpartnerne og de dømte ejendomsspekulanter – en sammenhæng, som der imidlertid ikke er faktuel dækning for.

Det forhold, at teksten i de bragte artikler efter Børsens opfattelse forklarer sagens sammenhæng, er ikke tilstrækkeligt til at udelukke kritik.

Der skal i rimelig grad være dækning for grafikken isoleret set, også uden læsning af artiklerne.

Det gælder navnlig, når grafikken dominerer artiklerne, som tilfældet eksempelvis er med Børsens forside af 1. juni 2023.

Børsen har argumenteret for, at Børsens brug af ”pile”, ”ubrudte tykke streger” og ”stiplede linjer” skulle nuancere de skildrede relationer indbyrdes.

Der er tale om ubetydelige forskelle, som en læser næppe bemærker og under alle omstændigheder ikke vil kunne fortolke betydningen af.

Grafikken er desuden ikke vedlagt en beskrivelse af de forskellige ”linjer”.

Selv hvis grafikken fortolkes i sammenhæng med teksten, foreligger der ikke fornøden dækning: Børsens forsidegrafik i artiklen af 1. juni 2023 med placering af ejerpartnerne bag de to tidligere kriminelle i sammenhæng med overskriften på artiklens side 6 ”[Klager 1]-partnere bag ejendomsfallenters comeback” kan svært opfattes som andet, end en fremstilling af ejerpartnerne som bagmænd.

Forsiden suppleres samtidig med overskriften ”[Klager 1]-partnere finansierer dømte spekulanters projekt” , som klart – og uden dækning i øvrigt – indikerer en direkte relation mellem ejerpartnerne og de ”dømte spekulanter”.

Sammenfattende har klagerne anført, at oplysninger, herunder grafiske fremstillinger, der er egnet til at skade de omtalte personer, skal efterprøves i særlig grad.

Heri ligger også, at der skal være dækning for grafiske fremstillinger, som indikerer en nær og kritisabel sammenhæng mellem sekundære investorer (långivere) og tidligere dømte ejendomsfallenter.

En sådan nær sammenhæng foreligger ikke, hvilket har været Børsen bekendt.

Klagerne har henvist til Pressenævnet kendelser i sag nr. 12-70-00214 og 14-70-00664.

2.2 Børsens synspunkter

Vinkling

Børsen har anført, at hverken brugen af stregtegninger, overskrifter eller artiklerne i øvrigt har beskrevet, at ejerpartnerne skulle have handlet ulovligt.

Tværtimod beskrives det klart i artiklerne, at lånevirksomheden er lovlig, og at ejerpartnerne oplyser, at de ikke har været bekendt med personkredsen bag [Koncernen].

Børsen har hverken skrevet eller på anden måde indikeret, at ejerpartnerne skulle være ”i ledtog” med de tidligere dømte.

At være i ledtog med betyder ifølge Den Danske Ordbog at have et ”hemmeligt samarbejde om et forehavende, der er ondskabsfuld, lyssky, kriminelt el.

lignende”.

Børsen har på intet tidspunkt hverken skrevet eller på anden måde indikeret, at de seks ejerpartnere reelt var klar over, at deres udlån gik til et firma, hvor de tidligere dømte ejendomsspekulanter spillede en nøglerolle.

Siden første artikel i serien den 25. maj 2023 har Børsen indtil videre bragt 14 artikler om sagen, og Børsen valgte at bruge stregtegninger som illustration for at sikre genkendelighed hos læserne gennem hele forløbet.

Foruden de seks ejerpartnere har Børsen brugt stregtegninger til at illustrere fem andre nøglekilder i historierne.

Børsen har henvist til artiklerne ”Tysk ejer smider nøglerne til dansk ejendomsselskab” , ”Partner forlader [Advokatfirma B] efter afsløring om ejendomsfallenter” , ”[Klager 1]-partner beskylder advokat for kup” og ”Svindleres forsvarer bistod udskældt ejendomskoncern” bragt henholdsvis den 25. maj, 31. maj og 4. juli 2023 på borsen.dk.

Placeringen af de seks ejerpartnere ”i baggrunden” på forsideillustrationen den 1. juni 2023 er hverken ubegrundet eller egnet til at inkriminere ejerpartnerne.

Teksten på forsiden og artiklerne, der henvises til, beskriver, at de seks ejerpartnere har lånt 100 mio. kr. til selskaber i [Koncernen], og at de tidligere dømte spekulanter spiller nøgleroller i [Koncernen].

Dermed er det ikke ubegrundet at bringe en illustration med de to dømte fallenter i forgrunden, og hvor de seks ejerpartnere optræder samlet og i mindre format i baggrunden.

Det fremgår desuden af teksten på forsiden, at de seks ejerpartnere ifølge [Klager 1] ikke var bekendt med personerne bag [Koncernen], og at de har opsagt låneaftalerne.

Selv hvis forsidegrafikken ses isoleret fra forsideteksten, fremgår det af den i grafikken indlejrede rubriktekst, at [Klager 1]-partnere finansierer dømte spekulanters projekt, hvilket både er korrekt og ubestridt.

I online-versionen af samme artikel forklarer billedteksten til den identiske illustration som på forsiden, at de seks ejerpartnere har lånt 100 mio. kr. ud til et selskab, hvor [Tidligere navn 1] og [Tidligere navn 2] spiller nøgleroller.

Med samme argumentation har Børsen afvist, at de valgte grafiske illustrationer sammen med rubrikkerne skulle bibringe læserne det indtryk, at ejerpartnerne ”har handlet uetisk”.

Børsen har hverken i grafikkerne eller artiklerne i øvrigt påstået, at ejerpartnerne har handlet uetisk eller strafbart.

Det fremgår klart af de påklagede artikler og forsideteksterne, som de grafiske illustrationer bør ses i sammenhæng med, at ejerpartnerne føler sig ført bag lyset, og at de oplyser, at de ikke var bekendt med personkredsen bag, da de valgte at finansiere [Koncernen]-selskaberne, som de to dømte ejendomsspekulanter står bag.

Det forhold, at sagen har fået [Klager 1] til at revidere [Klager 1]s politikker for ejerpartners private investeringer og udlån, er desuden beskrevet på en måde, så det klart fremgår, at [Klager 1] hermed ønsker at undgå lignende situationer fremadrettet – og altså ikke som en kritik af ejerpartnerne for de allerede foretagne udlån.

Af grafikken på side 6-7 i samme dags avis, der også er bragt i en indholdsmæssig identisk online-version på borsen.dk, fremgår de seks ejerpartnere i bunden af grafikken med betegnelsen ”[Klager 1]-partnere”.

Deres udlån til [Koncernen] illustreres ved en pil.

I samme grafik er der en stregtegning af ejer og adm.

direktør i [Koncernen], [Ejer B], hvis relation til [Koncernen] illustreres af en ubrudt tyk streg.

De to dømte ejendomsspekulanters relation til [Koncernen] er illustreret ved stiplede linjer.

Parternes forskellige relationer til [Koncernen] beskrives desuden i teksten til grafikken.

Hverken illustrationen på forsiden, på opslaget side 6-7 eller på borsen.dk er således egnet til at bibringe læserne en opfattelse af, at de seks ejerpartnere skulle have været vidende om og have accepteret, at de dømte ejendomsspekulanter spillede centrale roller i [Koncernen], da de udlånte de 100 mio. kr. til projektet.

Der er dermed ikke tale om, at læserne bibringes en opfattelse af, at ejerpartnerne er ”i ledtog med” de tidligere dømte.

Børsen har henvist til, at Børsen bruger stregtegninger til andet end retsreportager, hvorfor det forhold, at stregtegninger også ses anvendt ved retsreportager, ikke kan bruges til støtte for klagernes påstand om, at læserne herved bibringes en opfattelse af, at ejerpartnerne skulle være ”under anklage for noget strafbart”.

Børsen har henvist til artiklerne ”Advokater har brugt mere end 95.000 timer på forsikringskonkurser” , ”Pensionskassers megabyggeri hænger i en tynd tråd: Eksperter undrer sig” , ”Centralbankernes fremtidschef tror på én type kryptovaluta” og ”Cheføkonom i amerikansk storbank: Glem alt om pause – [Formand B] hæver renten” bragt henholdsvis den 9. november 2022, 23. januar 2023, 13. februar 2023 og 22. marts 2023 på borsen.dk.

Sammenfattende er det således Børsens opfattelse, at der er dækning for de anvendte grafikker/illustrationer.

Børsen har fastholdt, at der er dækning for ordvalget ”kup”.

Det fremgår af Den Danske Ordbog, at ordet ”kup” kan betyde, at nogen får gennemført noget på en urimelig, udemokratisk eller uanstændig måde.

Det fremgår klart af artiklen, at advokaten [Advokat B] beskyldes for at have anlagt en retssag og gennemført et forlig på vegne af [Klager 2]s selskab, uden at [Klager 2] havde givet ham mandat til det.

Det fremgår ligeledes, at det er [Klager 2], der i Børsen beskylder advokaten for at have ageret uden mandat.

[Klager 2] oplyser desuden, at han overvejer at klage over advokaten til Advokatnævnet.

Børsen har bestridt ikke at have haft en kildekritisk tilgang.

Klagernes synspunkt beror efter Børsens opfattelse på en misforståelse, eftersom den nye ejer af selskaberne, [Ejer E], jo netop har købt selskaberne ud af [Koncernen].

Dermed er der ikke nogen relation mellem den nye ejer af selskaberne, [Ejer E], og den tidligere ejer af selskaberne, [Koncernen].

Det vil derfor ikke være sagligt at gøre ham til genstand for kritiske spørgsmål vedrørende en ikkeeksisterende relation mellem ham og [Koncernen].

Børsen har bemærket, at det er irrelevant, hvorvidt [Revisoren] undrer sig over den journalistiske prioritering, da han ikke er ekspert i journalistik, men i revisionsetik.

Dertil kommer, at det følger af redaktørens redigeringsret at vælge, hvilke journalistiske historier, der

bringes i mediet.

Uanset ovenstående er det dog ikke korrekt, at Børsen ikke har anlagt en tilsvarende kritisk vurdering af advokat [Advokat A]s rolle og viden i sagen.

Hans rolle beskrives både på forsiden i den påklagede artikel bragt den 1. juni 2023/31. maj 2o23 og i en ikke-påklaget online-artikel med overskriften ”Partner forlader [Advokatfirma B] efter afsløring om ejendomsfallenter” af samme dag, samt i den påklagede artikel bragt 19. juni 2023.

Som det fremgår af artiklen ”Partner forlader [Advokatfirma B] efter afsløring om ejendomsfallenter” , optræder advokat [Advokat A] også i en af Børsens illustrationer ligeledes med en stregtegning.

Det forhold, at [Advokat A] og [Pengeinstituttet] ikke fremgår af de påklagede illustrationer, er desuden ikke egnet til at påføre klagerne skade.

Børsen har i en af de påklagede artikler ligeledes beskrevet, at [Pengeinstituttet] oplyser, at de heller ikke kendte til, at de dømte ejendomsspekulanter skulle have en tilknytning til [Koncernen], da banken ydede lånene.

For så vidt angår klagernes synspunkt om, at Børsen ikke kan ”have været ubekendt med de meget store personlige omkostninger, som Børsens dækning har medført for de pågældende ejerpartnere i relation til deres personlige og professionelle omdømme, deres relation til [Klager 1] og deres økonomi”, og at ejerpartneren har følt det nødvendigt at sælge deres lånefordringer med tab, har Børsen bemærket, at klagerne synes at sigte til, at ovenstående viden burde have haft en indflydelse på Børsens prioritering, hvilket Børsen har bestridt.

Ejerpartnernes forcerede salg af deres fordring til underkurs beror desuden alene på deres egen beslutning, hvilket illustreres ved, at ejerpartnerne ifølge klagen ”har set sig nødsaget til” at forfølge et forceret salg.

Det forhold, at forsideillustrationen bragt den 19. juni 2023 fokuserer på de seks ejerpartnere, skyldes ikke – som ellers anført af klagerne – at Børsen har valgt at fokusere på klagerne ”i mangel af noget relevant at skrive om for så vidt angår ledelse og ejere i [Koncernen]”.

Som det fremgår af artiklerne og af forsideteksten den 19. juni 2023, påpeger flere ekspertkilder, at [Klager 1]-ejerpartnerne kunne have opdaget en lang række advarselsflag, hvis de blot havde foretaget nogle forholdsvis simple søgninger og opslag i historiske ejerregistre.

Det er oplysninger, som Børsen finder det relevant at bringe, ikke mindst i lyset af, at revisorer samfundsmæssigt (og lovmæssigt) ses som offentlighedens tillidsrepræsentant.

På tidspunktet for publiceringen af artiklen havde Børsens afdækning allerede medført, at [Klager 1]-partnerne havde opsagt deres låneaftaler og annonceret opstramning af reglerne for ejerpartneres investeringer og udlån, samt at den daværende partner hos [Advokatfirma B], [Advokat A], der havde formidlet låneaftalerne mellem [Klager 1]-ejerpartnerne og [Koncernen], måtte forlade sin stilling.

Dermed er der også dækning for ordvalget ”skandalesag”, der desuden klart fremstår som Børsens vurdering af sagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.

God presseskik

Vinkling

Klagerne har klaget over, at Børsens grafiske/tegnede illustrationer og artikler er vinklet på en måde, der mere end antyder, at ejerpartnerne er i ledtog med tidligere dømte kriminelle, der nu takket være ejerpartnerne har skabt sig et ”comeback”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder, at omtale af finansiering af virksomheder, herunder de pågældende virksomheders forretningsmetoder og ejerkredse, er i offentlighedens interesse.

Det samme gør sig gældende i forhold til personer, der som långivere yder finansiering til virksomheder.

Nævnet finder således, at omtalen af ejerpartnerne [Klager 2]s, [Klager 3]s, [Klager 4]s, [Klager 5]s, [Klager 6]s og [Klager 7]s udlån til selskaber i [Koncernen] er i offentlighedens interesse.

Nævnet finder samtidig, at Børsen på trods af den valgte kritiske vinkel havde et ansvar for, at det samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede i forhold til den i Børsen fremsatte kritik af klagerne.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Børsens anvendelse af illustrationer af ejerpartnerne i sammenhæng med Børsens valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at illustrationerne har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og i artiklerne, hvor der redegøres nærmere for relationen mellem klagerne og [Koncernen].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerne er blevet forelagt kritikken, og at klagernes synspunkter er gengivet i artiklerne, herunder navnlig, at ejerpartnerne ikke har været bekendt med personkredsen bag [Koncernen], at de pågældende ejerpartnere har handlet i god tro, og at de af etiske årsager vil trække sig som långivere mod tab, samt at lånevirksomheden er lovlig, og at [Klager 1] ikke har haft ejendomskoncernen som revisionskunde.

Det er således nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af sagen.

Nævnet finder, at anvendelsen af ordet ”skandalesag” i overskriften ”Masser af advarselstegn i [Klager 1]-topfolks skandalesag” fremstår som Børsens vurdering og sammenfatning af den omtalte sag.

For så vidt angår anvendelsen af ordet ”kup” i overskriften ”[Klager 1]-partner beskylder advokat for kup” finder nævnet, at det fremstår som Børsens vurdering på baggrund af [Klager 2]s udsagn om, at advokat [Advokat B] handlede uden mandat, da han på vegne af [Klager 2]s selskab [Klager 9] stævnede og indgik forlig med en utilfreds lejer.

Nævnet finder, at formuleringerne ”skandalesag” og ”kup” i de konkrete tilfælde ikke overskrider rammerne for redigering.

Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at omtalen og de anvendte illustrationer samlet set ikke giver et retvisende billede af sagen og den rejste kritik af klagerne samt af klagernes forsvar imod de rejste angreb.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af den valgte vinkling.

Afgjort den 19. marts 2024