DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04088
Statutory Text (4 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04088
Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af sangarrangement
I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet.
Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen.
Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.
[Klager] har ved [Fuldmagtshaveren] klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” , ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften” og ”Efter kritik: Nu bliver omstridt sangarrangement ændret” , som blev bragt af Kristeligt Dagblad den 28. februar 2023, 1. marts 2023 og 2. marts 2023 på henholdsvis kristeligt-dagblad.dk og i den trykte udgave, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget navnlig over Kristeligt Dagblads afvisning af hans anmodning om genmæle, og at omtalen indeholder oplysninger, som krænker hans privatliv.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager] skrev forud for offentliggørelsen af med Kristeligt Dagblad via mail.
Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.
Den 28. februar 2023 kl.
11.06 skrev Kristeligt Dagblad følgende til [Klager]
”Kære [Klager],
Jeg skriver til i morgen en artikel, der indeholder kritik af, at du deltager i et fællessangsarrangement i [Kulturhuset] i [Bynavn A] den 6. marts.
Kritikken går mest på [Kulturhuset], men du skal alligevel have mulighed for at forholde dig til et par udsagn i artiklen.
De er som følger.
En sognepræst på Fyn siger således
”Jeg synes, det er problematisk at invitere [Klager] i forhold til det budskab, vi forkynder som folkekirke.
Nu nærmer vi os påsken, og påsken er en fortælling om et offer.
Men det folkekirken forkynder ved at invitere en mand som [Klager], svarer til, at vi har et evangelium, der fremhæver bødlerne og fortoner offeret,” siger hun.
[Klager] er jo ikke dømt for noget.
Er det ikke voldsomt at kalde ham for en bøddel?
”Jeg kalder ham ikke for en bøddel.
Jeg stiller det sådan op, at der er en krænker og et offer.
Og der påberåber vi os som kirke at stå på offerets side.
I kirken løfter vi de svage, og det har vi altid gjort.
Men ved at invitere krænkere ind og glorificere dem, sætter vi dem op på et podie, hvor vi negligerer offeret,” siger hun.
Dernæst en koncerthuschef fra [Land]
”Det er et problematisk signal at sende til alle dem, der har oplevet [Klager] som krænkende.
Der er masser af kompetente personer i musik- og kirkelivet i Nordjylland, som kunne have klaret denne opgave lige så godt som [Klager].
Derfor er det svært at forstå, at man vil hente en person ind, som jeg oplever som så kontroversiel,” siger hun.
[Klager] har i hendes øjne aldrig gjort nogle nævneværdige indrømmelser i forhold til sit ansvar, men i stedet placeret skylden på ofrene, mener hun.
På den måde har [Klager] formået at holde sig i en gråzone, hvor han af nogle opfattes som en krænker, mens andre mener, han er renvasket.
”Det sætter ham i en mellemposition, som er meget ubehagelig at være vidne til for de mennesker, der har følt sig svigtet under hans ledelse.
”
Du må meget gerne svare på denne mail inden klokken 15.30, hvis det er muligt, da artiklen skal bringes i morgen.
Med venlig hilsen
[Journalisten]
Journalist”
Den 28. februar 2023 kl.
12.07 svarede [Klager] følgende til Kristeligt Dagblad
”Kære [Journalisten],
Tak for snakken.
Du havde helt ret: arrangementet er på mandag d. 6. marts.
Jeg ønsker ikke at kommentere på de nedenstående udtalelser, men henviser til min pressemeddelelse som blev bragt i landets aviser d. 6. juni 2021, og som jeg har gentaget ved mange lejligheder, senest interview i Deadline 30. september 2022.
Det har gjort dybt indtryk at læse artiklerne i Politiken om min tid i [Koret].
Selvom artiklen fremkommer med flere anklager som jeg ikke har haft mulighed for at forsvare mig imod og som jeg ikke kan genkende, ændrer det ikke ved, at det billede jeg selv har haft om min tid som chefdirigent ikke stemmer overens med flere af sangernes oplevelser.
Det gør mig utrolig ondt, og jeg vil jeg gerne sige et oprigtigt undskyld til de sangere, der har haft dårlige oplevelser eller følt sig utrygge i deres tid i koret.
Jeg havde det fulde ledelsesansvar for koret og det ansvar svigtede jeg.
Jeg henviser iøvrigt også til Pressenævnets afgørelse fra 23.12.2022: [Link]
Venlig hilsen [Klager]”
De påklagede artikler
Kristeligt Dagblad bragte den 28. februar 2023 kl.
15.27 artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” på kristeligt-dagblad.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Sognepræster og kulturfolk retter en skarp kritik af [Kulturhuset] i [Bynavn A], der
har inviteret den tidligere [Kordirigent] [Klager] til at lede en sangaften”
Af artiklen fremgik følgende
””Så syng da, Nordjylland!
”.
Sådan lyder overskriften på et fællessangsarrangement, der finder sted den 6. marts i det kirkelige kulturhus [Kulturhuset] i [Bynavn A].
For 50 kroner kan man i løbet af en aften synge sig igennem en ordentlig blok af Højskolesangbogen sammen med en masse andre sangglade nordjyder, og det er ikke hvem som helst, der er blevet hyret til at synge for.
Ledelsen af [Kulturhuset] har inviteret den tidligere [Kordirigent] og komponist [Klager].
Han er de seneste år blevet beskyldt for blandt andet at have været medansvarlig for et seksualiseret miljø i [Koret], hvor nogle korister oplevede at blive behandlet som et ”tag selv-bord”, og for at have presset en 17-årig korsanger til at trække en skriftlig klage over ham tilbage.
Siden sagen, der blev kendt som ”[Korhemmeligheden]” kom frem i lyset i 2021, har [Klager] mistet eller trukket sig fra så godt som alle sine officielle poster i kulturlivet – herunder sin stilling som direktør ved [Kulturinstitutionen], som han blev opsagt fra for knapt et år siden.
Og netop fordi [Klager] er så omstridt en person, og fordi folkekirken selv er i en proces med at få krænkelser frem i lyset, harmonerer det dårligt med, at han skal lede et folkekirkeligt sangarrangement.
Det mener flere nordjyske sognepræster, heriblandt [Sognepræst A], der er sygehuspræst ved [Sygehuset] og tilknyttet kirkerne i [Pastoratet].
Hun kan egentlig godt lide at synge højskolesange, men har ikke tænkt sig at møde op, så længe det er [Klager], der står for fællessangen.
”Jeg synes, at det er en dårlig idé at bruge ham, fordi det sender et mærkeligt signal,” siger hun.
[Sognepræst A] er udover valget af forsanger utilfreds med, at [Kulturhuset] på arrangementets hjemmeside ikke nævner med et ord, at [Klager] er blevet fyret fra [Kulturinstitutionen], og at han ikke længere er formand for [Kunstfonden].
At han er tiltrådt begge steder, er ellers nævnt i arrangementets beskrivelse af ham.
”De undlader at fortælle, at han er fratrådt sine stillinger.
Hvorfor er de oplysninger ikke med, når der ellers er et udførligt cv på manden?
Det virker, som om det er fordækt, det der er foregået,” siger hun.
Beskrev tidligere korsangers bryster
[Klager] er for tiden involveret i en retssag mod operasangeren [Operasangeren], som [Klager] har anklaget for injurier.
Sagsanlægget drejer sig om en mailkorrespondance mellem [Operasangeren] og [Klager], som Ekstra Bladet offentliggjorde i april sidste år, hvor [Klager] beskrev en tidligere sanger i [Koret]s bryster.
”Hun sang i [Koret], og jeg kender hende fint.
Hun har udviklet sig helt vildt sangligt (.
.
.) og har tilsyneladende brystvorter - men ingen bryster at bakke dem op med,” skrev [Klager] i mailen.
Efterfølgende vurderede Pressenævnet, at Ekstra Bladet ikke skulle have bragt korrespondancen, da den ikke har ”klar almen interesse”, men inden da var [Klager] blevet fyret fra sit job som direktør i [Kulturinstitutionen] og var gået af som bestyrelsesformand for [Kunstfonden].
Det er ikke kun i folkekirken, at man ser med skepsis på invitationen af [Klager].
[Koncerthuschefen], der er koncerthuschef i [Bynavn B] og tidligere orkesterchef for [Orkestret], mener, at man kunne have fundet en anden.
”Det er et problematisk signal at sende til alle dem, der har oplevet [Klager] som krænkende.
Der er masser af kompetente personer i musik- og kirkelivet i Nordjylland, som kunne have klaret denne opgave lige så godt som [Klager].
Derfor er det svært at forstå, at man vil hente en person ind, som jeg oplever som så kontroversiel,” siger hun.
[Klager] har i [Koncerthuschefen]s øjne aldrig gjort nævneværdige indrømmelser i forhold til sit ansvar, men i stedet placeret skylden hos ofrene, mener hun.
På den måde har [Klager] formået at holde sig i en gråzone, hvor han af nogle opfattes som en krænker, mens andre mener, han er vasket ren.
”Det sætter ham i en mellemposition, som er meget ubehagelig at være vidne til for de mennesker, der har følt sig svigtet under hans ledelse,” siger [Koncerthuschefen].
Har ledt sangaftenen før
Direktør for [Kulturhuset] [Direktøren] står fast på sin beslutning om at invitere [Klager].
Dirigenten har før ledt sangarrangementer i [Kulturhuset], blandt andet ved en identisk sangaften i 2016, og han trækker fulde huse, når han er forbi, forklarer direktøren.
”Jeg har ikke tænkt mig at gå ind i de store refleksioner over det her.
[Klager] har været her mange gange, og jeg har kendt ham siden min ungdom.
Vi manglede en kapacitet til at afvikle et sangarrangement, og hvis der er nogen, der ved noget om den danske sangskat, så er det [Klager].
Jeg har ikke haft noget som helst problem med at invitere ham igen,” siger [Direktøren].
Han ønsker ikke at kommentere sagen med [Koret], og han mener ikke, at han er i stand til at vurdere, hvad der er op og ned i den sag.
Til gengæld mener han, at netop folkekirken skal kunne rumme dem, som er omstridte.
”I min verdensforståelse handler kristendommen om barmhjertighed, tilgivelse, kærlighed og nåde.
Det er hele essensen af evangeliet.
Så hvis det ikke er i kirken, at vi skal kunne rumme at tilgive dem, som på et tidspunkt har gjort noget, hvor så?
Det rejser jo også diskussionen om, hvor længe man skal være udskammet, fordi man på et tidspunkt måske - måske ikke - har gjort noget galt.
Hvor lang skal sådan en karantæne vare - hele livet?
”, spørger [Direktøren].
Men den køber sygehuspræst [Sognepræst A] ikke.
”Det bliver værre af, at [Kulturhuset] bruger det som argument, at folkekirken er et sted, hvor tilgivelsen skal lyde.
For så bruger de evangeliet til at slå os andre, der er uenige, oven i hovedet.
Det bør man ikke,” siger hun.
Vil se på beslutningen igen
[Sognepræst A] bliver bakket op af [Sognepræst B], der er sognepræst ved [Kirke A] og [Kirke B] på Fyn, som ved flere lejligheder har givet udtryk for, at folkekirken bør gøre mere for at bekæmpe seksuelle krænkelser.
Senest i et åbent brev til kirkeministeren.
”Jeg synes, det er problematisk at invitere [Klager] i forhold til det budskab, vi forkynder som folkekirke.
Nu nærmer vi os påsken, og påsken er en fortælling om et offer.
Men det, folkekirken forkynder ved at invitere en mand som [Klager], svarer til, at vi har et evangelium, der fremhæver bødlerne og fortoner offeret,” siger hun.
[Klager] er jo ikke dømt for noget.
Er det ikke voldsomt at kalde ham for en
bøddel?
”Jeg kalder ham ikke for en bøddel.
Jeg stiller det sådan op, at der er en krænker og et offer.
Og der påberåber vi os som kirke at stå på offerets side.
I kirken løfter vi de svage, og det har vi altid gjort.
Men ved at invitere krænkere ind og glorificere dem sætter vi dem op på et podie, hvor vi negligerer offeret,” siger hun.
Biskop over [Stiftet] [Biskoppen] er bestyrelsesformand i [Kulturhuset].
Han forklarer, at det er direktionen, der lægger programmet, men at man alligevel har vendt beslutningen om at invitere [Klager] i bestyrelsen, efter at sognepræst i [Kirke C] og [Kirke D] og medlem af stiftsrådet i [Stiftet] [Sognepræst C] for nylig skrev et indlæg i Nordjyske, hvor han kritiserede beslutningen om at invitere [Klager].
Efterfølgende blev bestyrelsen af [Direktøren] informeret om, at [Klager] er organistvikar ved forskellige [Bynavn C] kirker og derfor måtte formodes også at afvikle lignende sangarrangementer der.
[Biskoppen] oplyser, at man nu vil vende beslutningen igen.
”På baggrund af den fornyede interesse for arrangementet vil bestyrelsen drøfte det
på ny på sit møde i den indeværende uge,” skriver [Biskoppen] i en mail.
[Klager] er blevet forelagt kritikken i denne artikel.
Han ønsker ikke at kommentere de konkrete udsagn, men henviser til en pressemeddelelse, som han udsendte den 6. juni 2021.
Her skriver han, at det billede, han selv har haft af sin tid som chefdirigent for [Koret], ikke stemmer overens med flere af sangernes oplevelser.
”Det gør mig utrolig ondt, og jeg vil gerne sige oprigtigt undskyld til de sangere, der har haft dårlige oplevelser eller følt sig utrygge i deres tid i koret.
Jeg havde det fulde ledelsesansvar for koret, og det ansvar svigtede jeg,” lyder det fra [Klager].
”
Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”[Klager]” .
Af faktaboksen fremgik følgende
”Var chefdirigent i [Koret] fra 2001 til 2010.
Han er blevet beskyldt for at have stået bag et meget seksualiseret miljø med uønsket seksuel opmærksomhed, herunder sms’er fra voksne mænd, magtmisbrug og manipulation.
[Klager] har afvist at have været ansvarlig for et seksualiseret miljø, men han har bekræftet, at han har krævet, at en 17-årig korsangers skriftlige klage skulle trækkes tilbage.
Han blev direktør for [Kulturinstitutionen] i [Land] i 2017, men fyret i april 2022.
Han trak sig i samme forbindelse fra posten som bestyrelsesleder i [Kunstfonden].
Sidste år udbetalte DR erstatning til 22 tidligere [Koret]-medlemmer, som havde oplevet krænkelser, mens de sang i koret.
I juni 2021 stod 25 tidligere medlemmer, der havde sunget under [Klager], frem i Kristeligt Dagblad, hvor de afviste at kunne genkende billedet af en seksualiseret kultur i [Koret].
”
Kristeligt Dagblad bragte den 1. marts 2023 forsideartiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften” i den trykte udgave i sektion 1, side 1.
Artiklens indhold er i det væsentligste enslydende med indholdet af artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” bragt den 28. februar 2023 på kristeligt-dagblad.dk.
Kristeligt Dagblad bragte den 2. marts 2023 kl.
16.55 artiklen ”Efter kritik: Nu bliver omstridt sangarrangement ændret” på kristeligt-dagblad.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Klager] skal fortsat stå for sangaften i nordjysk kulturhus.
Men arrangører vil nu ændre i event-teksten, oplyser formanden for [Kulturhuset]”
Af artiklen fremgår følgende
”Trods skarp kritik holder arrangøren af en sangaften med [Klager] i [Kulturhuset] i [Bynavn A] fast i, at den tidligere [Kordirigent] skal synge for ved arrangementet ”Så syng da, Nordjylland”, der finder sted på mandag.
Det står klart, efter at bestyrelsen i [Kulturhuset] torsdag formiddag mødtes til et forretningsudvalgsmøde, hvor man drøftede valget af [Klager].
Biskop over [Stiftet] [Biskoppen], der er bestyrelsesformand i [Kulturhuset], oplyser, at bestyrelsen ikke har noget at skulle have sagt i [Kulturhuset]s arrangementer.
”Den beslutning ligger alene hos direktøren, og han gennemfører arrangementet som planlagt,” skriver biskoppen i en mail, som fortsætter
”Med det sagt, så tager vi selvfølgelig kritikken af arrangementet alvorligt, hvilket også viser sig ved, at forretningsudvalget har drøftet det, for der må aldrig herske tvivl om, at vi tager stærk afstand fra enhver form for krænkelser.
”
Kritikken af [Kulturhuset]s valg af [Klager] som leder af arrangementet har blandt andet været baseret på, at den tidligere chefdirigent for [Koret] er blevet beskyldt for at have haft medansvar for, hvad tidligere [Kormedlemmer] har beskrevet som en seksualiseret kultur i koret.
Efter Politikens afdækning af sagen, som har fået navnet ”[Korhemmeligheden]”, har [Klager] mistet sit job som direktør for [Kulturinstitutionen] samt sin post som bestyrelsesformand i [Kunstfonden].
Denne oplysning fremgår dog ikke af arrangementet på [Kulturhuset]s hjemmeside, hvor der ellers står, at [Klager] tiltrådte begge hverv i 2017.
Det har blandt andet fået kritik fra sygehuspræst i [Bynavn A] [Sognepræst A]
”Hvorfor er de oplysninger ikke med, når der ellers er et udførligt CV på manden?
Det virker som om, det er fordækt, hvad der er foregået,” udtalte hun i onsdagens avis.
[Sognepræst A] havde ellers gjort direktør i [Kulturhuset] [Direktøren] opmærksom på, at hun mente, at det var problematisk.
Men uden at det er blevet ændret af den grund.
Nu sker der dog noget, lyder det fra bestyrelsesformanden.
”Den kritik forstår jeg, direktøren tager til efterretning og retter,” skriver [Biskoppen].
”
Efter offentliggørelsen
[Fuldmagtshaveren], som er ægtefælle til [Klager], skrev efter offentliggørelsen af de påklagede artikler med Kristeligt Dagblad via mail om [Klager]s indsigelser mod omtalen.
Kristeligt Dagblad fjernede den 2. marts 2023 et citat af mailgengivelsen fra brødteksten i artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” .
Kristeligt Dagblad bragte den 4. marts 2023 følgende rettelse i den trykte udgave i sektion 1, side 2
”I artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften”, bragt onsdag den 1. marts, kunne man læse, at tidligere chefdirigent trak sig som bestyrelsesleder i [Kunstfonden] i 2022.
Det var i 2021.
Desuden kunne man læse, at 22 tidligere medlemmer af [Koret] har modtaget erstatning.
Senere fik yderligere seks medlemmer af koret erstatning, så der samlet er tale om 28 personer.
Kristeligt Dagblad beklager fejlene.
”
Kristeligt Dagblad bragte den 25. maj 2023 følgende rettelse som en opdatering fremhævet med kursiv i slutningen af artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal””
”Rettelse: Denne artikel indeholdt tidligere et citat fra en email, hvori [Klager] kommenterede brysterne på en sanger i [Koret].
Pressenævnet har i en sag, hvor Ekstra Bladet gengav samme email, konkluderet, at gengivelsen af emailen kan være krænkende for [Klager]s privatliv.
Kristeligt Dagblad har derfor fjernet citatet fra denne artikel.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 22. maj 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Indledende bemærkninger
[Klager] har indledningsvis oplyst, at han er en dansk korleder, dirigent og komponist.
Han har været adjunkt/lektor på [Sangskolen], chefdirigent for [Koret], direktør for [Kulturarrangementet], bestyrelsesleder for [Kunstfonden] og indtil den 19. april 2022 direktør for [Kulturinstitutionen].
[Klager] har siden 2021 været genstand for dækning i danske medier, siden DR i foråret 2021 igangsatte en advokatundersøgelse af forhold i [Koret].
Politiken bragte i juni 2021 en historie om, at medlemmer af [Koret] mente at have været udsat for en seksualiseret kultur, da koret var under [Klager]s ledelse.
I en ikke-uvildig advokatundersøgelse af [Koret] blev det af DRs egne advokater vurderet, at 64 episoder beskrevet i de foretagne indberetninger var udtryk for krænkelser.
Ud af disse 64 episoder omhandlede tre [Klager].
De tre episoder var indberettet af to forskellige kvinder, én anonym henvendelse og en navngiven henvendelse.
Heraf angav kun den anonyme indberetter at være blevet krænket.
[Klager] har fremdeles bestridt at have begået de pågældende krænkelser.
DR udbetalte tortgodtgørelser til 28 kvinder efter advokatundersøgelsens afslutning, og ingen af disse tortgodtgørelser vedrørte [Klager].
På trods heraf blev [Klager] i medierne billedet på DR [Korundersøgelsen].
Som konsekvens heraf opstod der et mediepres på [Kommunen] og [Sangskolen], hvor [Klager] var ansat, før han blev chefdirigent for [Koret].
[Klager] har oplyst, at han har indgivet en klage til Datatilsynet over advokatundersøgelsen af [Koret], og at advokatfirmaet [Advokatfirma A], som repræsenterer [Klager] i denne sag, har bedt Datatilsynet politianmelde DR og DRs advokater [Advokatfirma B] som følge af sagens forløb og DRs ulovlige ageren i sagen.
Tillige er der sendt en klage til Folketingets Ombudsmand i selvsamme sag, og Folketingets Ombudsmand vil behandle klagen, når den er færdigbehandlet i Datatilsynet.
[Kommunen] iværksatte en ikke-uvildig advokatundersøgelse, som ved sin offentliggørelse medførte stort mediefokus på [Klager].
Indberetningerne til advokatundersøgelsen omhandlede perioden 1981-2001.
Der var 39 indberetninger, hvoraf hovedparten var såkaldte andenhåndsindberetninger, mens ni indberetninger var fra personer, der selv mente at være blevet krænket.
Én af de førstehåndsindberetninger, der af advokaterne blev anset som en krænkelse, vedrørte [Klager].
Ifølge det indberettede havde [Klager] lagt en hånd på en gymnasieelev for 27 år siden, hvilket han bestred at have gjort.
Advokatundersøgelsens konklusioner blev offentliggjort den 4. april 2022 kl.
10.00.
Disse kan læses på [Kommunen]s hjemmeside.
[Klager] har oplyst, at han har indgivet klage til Advokatnævnet over advokaternes håndtering af advokatundersøgelsen.
Der er tillige indgivet klage til Folketingets Ombudsmand og Ankestyrelsen over [Kommunen]s ulovlige ageren i sagen.
Herudover har Datatilsynet udtalt henholdsvis kritik og alvorlig kritik af [Kommunen] og advokaterne, der udarbejdede den ikke-uvildige advokatundersøgelse.
Ekstra Bladet bragte i april 2022 flere artikler vedrørende [Klager], og i artiklerne omtalte Ekstra Bladet blandt andet en privat mail fra 2015, hvor han omtalte en operasangerindes bryster.
Ekstra Bladet oplyste, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo.
Efter klage til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af privatlivets fred, fandt Pressenævnet, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket [Klager]s privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen.
Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.
Efter publiceringen af den private korrespondance mellem [Klager] og [Operasangeren] i
Ekstra Bladet, stævnede [Klager] [Operasangeren] for at have været medvirkende til, at den private korrespondance havnede i Ekstra Bladet.
Der blev den 9. marts 2023 afsagt dom i sagen ved Københavns Byret.
I rettens begrundelse for udfaldet af dommen står der, at der netop er tale om en privat korrespondance, men at det ikke findes bevist, at [Operasangeren] har videregivet denne til Ekstra Bladet, hvorfor [Operasangeren] blev frifundet.
I dommens præmisser står der således
”Retten lægger til grund, at den i Ekstra Bladet den 14. og 16. april 2022 offentliggjorte mail af 14. november 2015 indgik i en privat korrespondance alene mellem [Klager] og [Operasangeren], og at den offentliggjorte mail af 20. november 2014 blev sendt af [Klager] til [Operasangeren] samt en anden af [Klager]s venner.
” [[Klager]s understregning, Pressenævnet ]
Genmæle
[Klager] har anført, at Kristeligt Dagblad har afvist at bringe et genmæle over for faktuelt forkerte oplysninger om ham, som er egnede til at påføre ham skade.
Der er tale om adskillige ukorrekte oplysninger, der fremsættes som fakta om [Klager], uden den fornødne dækning, som er egnede til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning.
[Klager] har i den sammenhæng fremhævet, at han forsøger at finde en ny beskæftigelse, og at det er særdeles skadeligt, at der i medierne fremsættes forkerte oplysninger om ham, som af en ny arbejdsgiver kan tillægges sandhedsværdi.
Hvis man som potentiel ny arbejdsgiver skal forvente at blive genstand for spørgsmål fra medier, som indeholder oplysninger, der er usande, vil dette selvsagt være skadeligt for denne proces.
De ukorrekte oplysninger er herudover særdeles skadelige for [Klager]s omdømme i øvrigt.
[Klager] har henvist til følgende genmæletekst
”Kristeligt Dagblad bragte den 28. februar, den 1. og 2. marts 2023 artikler der indeholdt en række forkerte oplysninger om [Klager], og i øvrigt var opbygget på en præmis om, at [Klager] har udvist en adfærd, der betinger, at han ikke med rimelighed kan optræde [Kulturhuset] i [Bynavn A].
Dette er der ikke grundlag for, idet nedenstående oplysninger fra [Klager] i stedet bringes her
[Klager] har herefter anført følgende vedrørende udsagn, som fremgår af de påklagede artikler
- [Kordirigent]
[Klager] har anført, at overskrifterne ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” og ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften” er misvisende og vildledende, idet han ikke er dirigent for et [Koret] og i øvrigt ikke har været det i 13 år.
De urigtige oplysningers karakter er egnede til at påføre [Klager] skade, idet det er degraderende at omtale ham som ”[Kordirigent]”, når han nu senest i en årrække har været operachef og direktør for [Kulturinstitutionen] og aktuelt arbejder som komponist og som vært ved forskellige arrangementer.
Kristeligt Dagblad kunne have omtalt [Klager] som ”tidligere [Kordirigent]”, hvis mediet ønskede at videregive korrekte oplysninger.
- ”Presset en 17-årig korsanger til at trække en skriftlig klage”
[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han er beskyldt for at have presset en korsanger til at trække en skriftlig klage tilbage, og at han derfor heller ikke har bekræftet dette.
[Klager] har henvist til følgende afsnit fra artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal””
”Ledelsen af [Kulturhuset] har inviteret den tidligere [Kordirigent] og komponist [Klager] Han er de seneste år blevet beskyldt for blandt andet […] at have presset en 17-årig korsanger til at trække en skriftlig klage over ham tilbage.
”
I Politikens artikel, som Kristeligt Dagblad har henvist til, er det tydeligt, at det er en anden person end [Klager], der angiveligt skulle have presset en sanger til at trække en påstået klage tilbage.
[Klager] har ikke ”… bekræftet, at han har krævet, at en 17-årig korsangers skriftlige klage skulle trækkes tilbage”.
[Klager] har gennem hele forløbet fastholdt, at der ikke var tale om en klage.
Det udtrykkes i podcasten ”Genstart” af den 17-årige korsanger, at det er en anden end [Klager], der angiveligt pressede hende til at trække klagen tilbage.
[Klager] har oplyst, at der den 2. oktober 2023 blev afsagt kendelse i en voldgiftssag (Forbundet i Mediehus X for A mod Mediehus X).
Sagen angik, om Mediehus X skulle betale godtgørelse til A som følge af, at han den 29. november 2021 blev afskediget fra sin stilling som producent i Mediehus X’s Koncertsted 1, Projekt 1 og Radiostation 1.
I den forbindelse har [Klager] henvist til, at voldgiftskendelsen viser, at han ikke er beskyldt for at presse en 17-årig korsanger til at trække en klage tilbage.
I de overordnede rammer for vurderingen, der ligger til grund for kendelsen, bliver der ikke omtalt en klage, men derimod en henvendelse.
Det er i overensstemmelse med [Klager]s beskrivelse af forløbet, hvor han har understreget, at der ikke var tale om en klage, men derimod et brev, som af retten betegnes som en henvendelse.
[Klager] har henvist til kendelsens side 49, punkt 8.3.3.
I afhøringen i voldgiftsretten i forbindelse med voldgiftssagen udtalte den tidligere korsanger (kendelsens side 43-44)
”SMS-beskederne var en af grundene til, at hun i slutningen af 2005 valgte at sende et brev til H, men brevet var en del af en større problematik med en seksualiseret kultur i koret.
Hun husker ikke brevet ordret, men hun påtalte, at H ikke viste ansvar i forhold til den magt, som han havde i koret, og at han ikke optrådte etisk.
Hun nævnte i brevet ikke konkrete episoder, heller ikke SMS-beskederne.
”
Som det fremgår af udtalelsen, omtaler den tidligere korsanger henvendelsen som et brev, og
dette er i overensstemmelse med den mail, der er fremlagt som bevis i sagen (kendelsens side 34), hvor den tidligere korsanger også i 2006 omtaler henvendelsen som et brev.
Som det ses af voldgiftskendelsen, er det ukorrekt, at den tidligere korsangers bisidder var 17 år, som hun ellers udtalte til podcasten ”Genstart” (kendelsens side 33)
”På mødet deltog E (daværende korformand) som bisidder.
Dette forhold kritiseres af Mediehus X, idet Mediehus X er af den opfattelse, at G skulle have været repræsenteret af en ”voksen”.
Så vidt Forbundet i Mediehus X er orienteret så var E ikke 17 år på tidspunktet for mødet, men derimod 20 år.
”
[Klager] har også henvist til Ekstra Bladets artikel ”DR I MILLION- FADÆSE” bragt den 31. oktober 2023, hvor parterne i voldgiftssagen udtaler sig.
- Retssag om injurier
[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han har anklaget [Operasangeren] for injurier.
[Klager] har henvist til følgende afsnit fra artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal””
”[Klager] er for tiden involveret i en retssag mod operasangeren [Operasangeren], som [Klager] har anklaget for injurier.
”
[Klager] stævnede [Operasangeren] for at have været medvirkende til, at deres private korrespondance blev bragt i Ekstra Bladet, hvorfor der var tale om en privatlivskrænkelsessag og ikke en injuriesag.
Sagen handlede om ulovlig deling af private mails med Ekstra Bladet, og når der refereres til
straffelovens § 267, er det med henvisning til den ærekrænkelse, der er sket i forbindelse med krænkelsen af privatlivets fred.
I præmisserne for dommen i afsnittet ”Rettens begrundelse og resultat” står der
”Retten lægger til grund, at den i Ekstra Bladet den 14. og 16. april 2022 offentliggjorte mail af 14. november 2015 indgik i en privat korrespondance alene mellem [Klager] og [Operasangeren], og at den offentliggjorte mail af 20. november 2014 blev sendt af [Klager] til [Operasangeren] samt en anden af [Klager]s venner.
Det påhviler [Klager] at godtgøre, at [Operasangeren] enten personligt har videregivet de to mails til Ekstra Bladet, eller at han ved sine handlinger har medvirket hertil.
En formodning herom, uanset hvor stærk denne måtte være, er ikke tilstrækkelig.
” [[Klager]s understregninger, Pressenævnet ]
Som det ses af byrettens dom, er det uanfægteligt, at der var tale om privat korrespondance, om end det ikke blev fundet bevist, at det var [Operasangeren], der havde delt den med Ekstra Bladet.
- Gengivelse af Pressenævnets kendelse
[Klager] har anført, at Kristeligt Dagblad ikke har givet en korrekt og loyal gengivelse af Pressenævnets afgørelse.
[Klager] har henvist til følgende afsnit fra artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal””
”Efterfølgende vurderede Pressenævnet, at Ekstra Bladet ikke skulle have bragt korrespondancen, da den ikke har ”klar almen interesse”, men inden da var [Klager] blevet fyret fra sit job som direktør i [Kulturinstitutionen] og var gået af som bestyrelsesformand for [Kunstfonden].
”
Pressenævnets afgørelse i sag nr. 2022-80-0879 kritiserede Ekstra Bladet for at krænke privatlivets fred og for at videregive forkerte oplysninger.
Ved at indsætte et ”men” i sætningen skabes der tvivl om, hvorvidt Pressenævnets afgørelse var korrekt, idet der stilles spørgsmålstegn ved, om mailen havde ”klar almen interesse” eller ej.
- ”Placeret skylden hos ofrene” og ”en krænker”
[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han har ”placeret skylden hos ofrene”, og at det er ukorrekt, at han er ”en krænker”, idet det på ingen måde er dokumenteret.
[Klager] har henvist til følgende afsnit fra artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal””
”[Klager] har i [Koncerthuschefen]s øjne aldrig gjort nævneværdige indrømmelser i forhold til sit ansvar, men i stedet placeret skylden hos ofrene, mener hun.
På den måde har [Klager] formået at holde sig i en gråzone, hvor han af nogle opfattes som en krænker, mens andre mener, han er vasket ren.
”Det sætter ham i en mellemposition, som er meget ubehagelig at være vidne til for de mennesker, der har følt sig svigtet under hans ledelse,” siger [Koncerthuschefen].
[…]
”Jeg kalder ham ikke for en bøddel.
Jeg stiller det sådan op, at der er en krænker og et offer.
Og der påberåber vi os som kirke at stå på offerets side.
I kirken løfter vi de svage, og det har vi altid gjort.
Men ved at invitere krænkere ind og glorificere dem sætter vi dem op på et podie, hvor vi negligerer offeret,” siger hun [[Sognepræst A], Pressenævnet ].
”
Som [Klager] citeres for i slutningen af artiklen, har han netop påtaget sig det fulde ansvar.
Det er således uvederhæftigt, at citaterne bringes uden at bede kilderne forholde sig til, at [Klager] netop har både påtaget sig det fulde ansvar og sagt undskyld, hvilket er det modsatte af at lægge skylden over på ofrene.
Det efterfølgende citat om, at det sætter [Klager] i en ”mellemposition”, hviler således på en fejlagtig præmis.
- [Kunstfonden]
[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han i 2022 trak sig fra posten som bestyrelsesleder i [Kunstfonden], idet han trak sig fra [Kunstfonden] i sommeren 2021, og at det er ukorrekt, at han ”mistede” sin post.
[Klager] har endvidere anført, at det er ukorrekt, at han var bestyrelsesformand for [Kunstfonden], idet han bestred posten som bestyrelsesleder.
[Klager] har henvist til følgende afsnit fra faktaboksen i artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften”
”Han [[Klager], Pressenævnet ] blev direktør for [Kulturinstitutionen] i [Land] i 2017, men fyret i april 2022.
Han trak sig i samme forbindelse fra posten som bestyrelsesleder i [Kunstfonden].
”
[Klager] har endvidere henvist til følgende afsnit fra artiklen ”Efter kritik: Nu bliver omstridt sangarrangement ændret”
”Efter Politikens afdækning af sagen, som har fået navnet ”[Korhemmeligheden]”, har [Klager] mistet sit job som direktør for [Kulturinstitutionen] samt sin post som bestyrelsesformand i [Kunstfonden].
”
[Klager] stoppede således i [Kunstfonden] næsten et år før, at de privatlivskrænkende mails blev publiceret i Ekstra Bladet, så de pågældende mails har ikke nogen betydning i den sammenhæng.
- [Kulturinstitutionen]
[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han mistede sit job i [Kulturinstitutionen] efter Politikens afdækning, idet han først blev fyret fra [Kulturinstitutionen] 311 dage efter publiceringen af artiklerne i Politiken.
[Klager] har henvist til følgende afsnit fra artiklen ”Efter kritik: Nu bliver omstridt sangarrangement ændret”
”Efter Politikens afdækning af sagen, som har fået navnet ”[Korhemmeligheden]”, har [Klager] mistet sit job som direktør for [Kulturinstitutionen] samt sin post som bestyrelsesformand i [Kunstfonden].
”
[Klager] blev fyret, da der i Ekstra Bladet blev publiceret en privat mailkorrespondance, som af Ekstra Bladet blev fremstillet som om, at det var en professionel korrespondance, der omhandlede en casting-situation.
Dette er ikke korrekt, hvilket Pressenævnet har kritiseret Ekstra Bladet for, ligesom Pressenævnet har kritiseret Ekstra Bladet for en række forkerte oplysninger i samme artikel.
Bestyrelsesformanden for [Kulturinstitutionen], [Formanden], udtrykte fremdeles opbakning til [Klager], uanset den negative dækning i medierne.
[Klager] har som eksempel henvist til Ekstra Bladets artikel ”Nægter: Vil ikke fyre [Klager]” bragt den 13. april 2022.
Denne artikel blev publiceret 311 dage efter publiceringen af artiklerne i Politiken, 154 dage efter publiceringen af rapporten om [Koret] og ni dage efter publicering af rapporten om [Sangskolen], hvor formanden for [Kulturinstitutionen] er citeret for følgende
”’[Kulturinstitutionen] har fortsat tillid til [Klager],’ lyder det i mailen, der fortsætter
’Han udfører sine opgaver uden anmærkninger.
Han har under hele sin tid i [Kulturinstitutionen] arbejdet for at skabe en tryg arbejdsplads for alle, og det mener styrelsen, at han er lykkedes med.
Han har været helt transparent, og han har løbende informeret os om de to advokatundersøgelser, som gennemføres i Danmark, og om de publiceringer, som følger med disse,’ lyder det videre.
”
Lignende udtalelse fra bestyrelsesformanden kan læses i Berlingskes artikel ”[Klager] forlader bestyrelse: »Det er nok meget godt, vores veje skilles«” bragt den 13. april 2022
”»[Kulturinstitutionen]s bestyrelse har fortsat tillid til [Klager].
Han udfører sin opgave uden anmærkninger.
Igennem sin tid på [Kulturinstitutionen] har han arbejdet for at skabe en tryg arbejdsplads for alle, og det mener bestyrelsen, at han er lykkes med.
Han har været fuldstændig transparent, og han har løbende informeret os om de to advokatundersøgelser, der er foretaget i Danmark, og om de efterfølgende publikationer, der er fulgt efter,« skriver bestyrelsesformanden i [Kulturinstitutionen] til Berlingske.
”
Det var således tydeligt, at [Kulturinstitutionen]s bestyrelsesformand ikke mente, at ovenstående skulle have ansættelsesretlige konsekvenser for [Klager].
Derimod var baggrunden for afskedigelsen Ekstra Bladets uberettigede publicering af [Klager]s private korrespondance og forkerte oplysninger herom.
[Klager] har bemærket, at det ikke fremgår af [Kulturinstitutionen]s pressemeddelelse, at bestyrelsen ikke længere havde tillid til [Klager].
Det fremgår, at tilliden til [Klager] var opbrugt, men ikke hvis tillid, der var opbrugt, idet der lige såvel kan have været tale om en henvisning til den offentlige tillid, som var præget af mediedækningen, tillid fra medarbejderes side eller lignende.
Dette vidner den næste sætning i pressemeddelelsen da også om, idet afsnittet samlet lyder som følger
”Bestyrelsen konstaterer, at tilliden til [Klager] er opbrugt og mener, at der er behov for en ny leder til [Kulturinstitutionen].
Bestyrelsen er enig i dens beslutning, men beklager samtidig dybt, at denne beslutning var nødvendig.
”
Samtidig omtales [Klager] som en ”stærk, positiv kraft i huset”.
[Klager] har også henvist til Ekstra Bladets egen dækning herom i eksempelvis Ekstra Bladets artikel ”Bestyrelsesformand: Mail om bryster blev dråben” bragt den 19. april 2022.
Heraf fremgår følgende, idet [Klager] har bemærket, at overskriften er udtryk for Ekstra Bladets tolkning og ikke er noget, der kan udledes af bestyrelsesformandens udtalelse
”[Klager] blev tirsdag fyret fra sit job som chef for [Kulturinstitutionen], og det skete på baggrund af den mail, Ekstra Bladet afslørede skærtorsdag.
Det fortæller bestyrelsesformand hos [Kulturinstitutionen] [Formanden] til Ekstra Bladet.
- Den mail, som kom frem, accepterer vi ikke.
Det er ikke foreneligt med vores praksis på [Kulturinstitutionen].
Derfor besluttede vi at afskedige [Klager] med øjeblikkelig virkning, lyder det.
I bestyrelsen hos [Kulturinstitutionen] har man ellers holdt hånden over [Klager] gennem hele dækningen af de sager, der har været i henholdsvis [Koret] og [Sangskolen].
Men det ændrede sig med torsdagens afsløring.
- Hvorfor har I holdt hånden over ham til nu?
- Indtil man har en dom eller en anklage, hvor man udpeger eller anklager [Klager] for at have gjort noget konkret, så har han bestyrelsens fulde tillid.
- Nu er der kommet en mail frem, hvor han har skrevet noget ufordelagtigt om en sangerinde.
Det kan vi ikke stå bag.
Derfor har vi taget beslutningen i dag, lyder det fra bestyrelsesformanden.
”
[Klager] har også henvist til Ekstra Bladets lederartikel ”MAGTDYRETS MASKEFALD” bragt den 17. april 2022
”[KLAGER] AFLEVEREDE lunser af sit imperium i bod.
Bestyrelsesposten på [Museet] og kulturinstituttet i Rom blev droppet for at redde fremtiden og posten i [Kulturinstitutionen], lignede det udefra.
Hidtil har der manglet konkret skriftlig dokumentation for [Klager]s sjofelheder udover de utallige vidnesbyrd.
MEN I TORSDAGS kunne Ekstra Bladet så for første gang give offentligheden et usminket indblik i [Klager]s perverse tankegang via to mails, som vore reportere kom i besiddelse af.
[…]
Hidtil har bestyrelsen for [Kulturinstitutionen] været yderst fåmælt og fredet deres direktør.
Nu skal de så mødes igen i næste uge.
Hvis MeToo-bølgen overhovedet skal give nogen som helst mening, må og skal det største, dokumenterede sexistiske magtdyr forlade sin post.
”
[Klager] har videre henvist til Ekstra Bladets lederartikel ”Totalt tonedøve” bragt den 20. april 2022
”STÆDIGT HAR bestyrelsen holdt hånden over ham.
Men tirsdag blev [Klager] fyret som direktør for [Kulturinstitutionen].
Tilliden er ’opbrugt’.
Ikke et øjeblik for tidligt.
Direktørens perverse tanker serveret sort på hvidt af Ekstra Bladet var det, der fik bestyrelsen til at vågne op.
[…]
Indtil den afsløring har hans arbejdsgiver virket lige så tryllebundet af ham, som dansk kulturliv har været det i årevis.
[Klager] var en magtfuld mand med de rette forbindelser.
Og som få andre er han landet på benene igen og igen trods talrige vidnesbyrd om krænkende adfærd.
Som en kat med ni liv.
DER VAR FULD tillid fra den svenske bestyrelse, efter at Politiken sidste sommer afslørede ’[Korhemmeligheden]’.
12 piger fortalte om uønsket seksuel opmærksomhed i [Klager]s tid som chefdirigent i [Koret].
Bestyrelsen havde stadig 'ingen betænkeligheder' ved ham, da en uafhængig advokatundersøgelse måneder senere afdækkede flere sager om krænkelser i koret.
I ’Genstart’ fortalte nogle af pigerne også, at [Klager] klædte om sammen med koret.
Og at han omtalte den samlede korskole som ’400 skamlæber’.
I STARTEN AF april konkluderede en anden advokatundersøgelse, at [Klager] i sin tid som korleder på sangskolen [Sangskolen] blandt andet havde haft et forhold til en mindreårig elev.
Men selv da [Klager] i sidste uge måtte trække sig fra sine sidste bestyrelsesposter i dansk kulturliv, var tilliden intakt i [Land].
’Han udfører sine opgaver uden anmærkninger,’ lød det tonedøvt fra bestyrelsesformand [Formanden].
LIGE SÅ TONEDØV er pressemeddelelsen om fyringen.
[Klager] beskrives som en 'stærk, positiv kraft' i huset, og afskedigelsen forklares med den ’store negative opmærksomhed på hans person’.
Adspurgt af Ekstra Bladet siger [Formanden], at mailen om brystvorterne gjorde udslaget.
Men alt, hvad der ellers er kommet frem om [Klager]s grænseoverskridende adfærd, affejer han som ukonkrete anklager.
Advokatundersøgelser og utallige pigers vidnesbyrd regnes åbenbart stadig for ingenting.
Af en bestyrelse, som nok har taget konsekvensen af, at operachefen har fældet sig selv.
Men hellere vil sende ham ud ad døren med rosende ord end at tage afstand fra hans fortid.
Ynkeligt.
”
Herudover fremgår følgende af Sydsvenskans artikel ”[Klager] avskedas från [Kulturinstitutionen]” bragt den 19. april 2022
”Han berättar att den ”gångna helgen inte var rolig”.
Han vill inte svara direkt på frågan om anställda krävde att [Klager] skulle få sparken.
– När mejlkonversationen blev offentlig, började man prata.
Diskussionerna satte i gång.
Vi som styrelse fick ta vårt ansvar och ta beslut och nu är det taget.
[…]
– Jag bedömer [Klager] på det han har gjort här.
Han är väldigt korrekt.
Men vi måste ha fullt fokus på det som händer på [Kulturinstitutionen], säger [Formanden].
”
Disse citater stammer fra medier, der begge har interviewet bestyrelsesformanden.
Der er dermed ikke dækning for det, Kristeligt Dagblad har skrevet, og det er skadeligt for [Klager], at der gives en forkert begrundelse for afskedigelsen af ham.
[Klager] blev netop ikke afskediget på grund af advokatundersøgelser, idet bestyrelsesformanden fastholdt – også efter afskedigelsen – at disse ikke kunne tolkes som en dom eller en anklage om konkrete handlinger.
[Klager] har bemærket, at Kristeligt Dagblad i sit klagesvar har henvist til oplysninger fra en gammel version af lex.dk.
Det fremstår som et forsøg på vildledning.
[Klager] har henvist til den aktuelle faktatekst på lex.dk, som har rettet i faktateksten om [Klager], efter at være blevet gjort opmærksom på sagens rette sammenhæng.
Lex.dk har fået tilsendt samme dokumentation som Kristeligt Dagblad og har derefter truffet en redaktionel afgørelse.
[Klager] har i øvrigt henvist til lex.dk’s egen beskrivelse af sit indhold
”Indholdet på lex.dk bør ikke betragtes som erstatning for specifik, professionel rådgivning af fx juridisk eller medicinsk karakter.
Foreningen lex.dk påtager sig intet ansvar for eventuelle skader, tab eller ulemper, der opstår som følge af brugen af informationer på lex.dk.
”
Da lex.dk er en forening stiftet af Gyldendal, G.
E.
C.
Gads Fond, Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, er Kristeligt Dagblads henvisning til en tekst bragt på lex.dk ikke ”dokumentation” for, at det af Kristeligt Dagblad publicerede er korrekt.
- Erstatning
[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at DR udbetalte erstatning til 22 tidligere medlemmer af [Koret], idet der er tale om erstatning til 28 tidligere medlemmer af [Koret].
[Klager] har endvidere anført, at det bør præciseres, at ingen af disse erstatninger vedrører [Klager], idet faktaboksen kun handler om [Klager], hvilket overskriften i faktaboksen også tydeligt viser.
[Klager] har henvist til følgende afsnit fra faktaboksen
”Sidste år udbetalte DR erstatning til 22 tidligere [Koret]-medlemmer, som havde oplevet krænkelser, mens de sang i koret.
”
- Advokatundersøgelser
[Klager] har anført, at der i artiklerne opstilles en præmis om, at indholdet af beskyldninger i offentligheden mod [Klager] er korrekte, og at upassende adfærd rent objektivt har fundet sted i forbindelse med hans professionelle virke, hvilket ingen afgørelser, kendelser, beviser eller lignende underbygger.
De i alt to personer, som har indberettet til to interne advokatundersøgelser (ikke-uvildige), at de følte sig krænkede over [Klager]s adfærd, hvor advokaterne har vurderet, at der forelå en krænkelse, har omtalt handlinger, som [Klager] bestrider har fundet sted.
Konklusionen i en ikke-uvildig advokatundersøgelse, iværksat af institutioner med en klar interesse i at placere et ansvar andre steder end hos dem selv, skal sidestilles med en holdning.
Det er et partsindlæg og ikke et bevis.
Advokatundersøgelserne af [Koret] og [Sangskolen] er begge partsindlæg, idet de er ikke-uvildige advokatundersøgelser også kaldet almindelige advokatundersøgelser.
I den forbindelse har [Klager] henvist til [Tænketanken]s analyse ”Retssikkerhed og gennemsigtighed i advokatundersøgelser” (2022).
[Klager] har også henvist til , at Advokatsamfundet efter blandt andet advokatundersøgelserne af [Koret] og [Sangskolen] har fundet det nødvendigt at udarbejde en vejledning om advokatundersøgelser.
Advokatundersøgelser er således alene udtryk for partsindlæg, hvorfor der ikke er grundlag for en præmis om, at [Klager] er fundet skyldig i seksuelle krænkelser og handlinger, eller at de objektivt set har fundet sted.
Tillige kan advokatundersøgelser ikke anvendes til at afdække en kultur i en organisation, hvorfor der ikke kan nedlægges en præmis om, at [Klager] stod bag seksuel chikane og et seksualiseret miljø i [Koret] eller på [Sangskolen].
[Klager] har også henvist til Berlingskes artikel ”[Professoren] i forsvar for [Værten]s #Metoo-retssag: Advokater skaber »falskt billede«” bragt den 3. juni 2023 samt ”Østergaards salon” af samme dato, hvor dr.jur., professor emeritus [Professoren] uddyber det i artiklen udtrykte om advokatundersøgelser, hvorefter advokatundersøgelser blot er partsindlæg og ikke kan danne grundlag for en objektiv vurdering af, hvad der er foregået i konkrete situationer.
[Klager] har henvist til en transskribering af podcastepisoden i ”Østergaards salon” foretaget af ham selv.
Artiklerne har som omdrejningspunkt, at [Klager] er en krænker, og at der er ofre for ham.
Selve præmissen for artiklerne er, at det er problematisk, at [Klager] skal være vært ved et arrangement i Nordjylland.
De advokatundersøgelser, som er omtalt ovenfor, danner grundlag for kritikken af [Klager], og der henvises i faktaboksen direkte til de erstatninger, der blev udbetalt efter den ene advokatundersøgelse.
Derfor er det relevant at fremhæve, at kritikken bunder i ikke-uvildige advokatundersøgelser, og at der ikke har været noget retligt opgør, men kun beskyldninger, som er blevet bestridt af [Klager].
Det er ikke det indtryk, som Kristeligt Dagblads artikler giver.
Forelæggelse og kildekritik
[Klager] har anført, at Kristeligt Dagblad ikke har forelagt ham sygehuspræst [Sognepræst A]s udtalelser.
Kristeligt Dagblad havde forud for offentliggørelsen af artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” kontaktet [Klager] for at få en kommentar til udsagn fra en sognepræst på Fyn og fra en koncerthuschef.
[Klager] blev ikke gjort bekendt med identiteten på de øvrige personer, der udtalte sig til artiklen, og dermed ikke om den konkrete kontekst, hvilket er kritisabelt, da det havde haft en betydning for hans svar til Kristeligt Dagblad.
Sygehuspræst [Sognepræst A] udtaler i artiklen
””Jeg synes, at det er en dårlig idé at bruge ham, fordi det sender et mærkeligt signal,” siger hun.
[Sognepræst A] er udover valget af forsanger utilfreds med, at [Kulturhuset] på arrangementets hjemmeside ikke nævner med et ord, at [Klager] er blevet fyret fra [Kulturinstitutionen], og at han ikke længere er formand for [Kunstfonden].
At han er tiltrådt begge steder, er ellers nævnt i arrangementets beskrivelse af ham.
”De undlader at fortælle, at han er fratrådt sine stillinger.
Hvorfor er de oplysninger ikke med, når der ellers er et udførligt cv på manden?
Det virker, som om det er fordækt, det der er foregået,” siger hun.
”
Det fremgår tydeligt, at det er [Klager], der bliver kritiseret.
Den manglende forlæggelse har haft afgørende betydning for den udtalelse, som [Klager] valgte at komme med til Kristeligt Dagblad.
[Klager] har endvidere anført, at Kristeligt Dagblad ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for kilden [Koncerthuschefen].
[Koncerthuschefen] har gennem sine ansættelser haft flere berørings- og skæringsflader med [Klager], og professionelle uoverensstemmelser har haft betydning for deres indbyrdes forhold.
Det havde derfor været rimeligt, om [Klager] var blevet gjort bekendt med hendes identitet, da det ville have haft betydning for hans ønske om at udtale sig til Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad har endvidere ikke bedt [Koncerthuschefen] forholde sig til [Klager]s offentliggjorte undskyldning, som han henviste til i sit svar til Kristeligt Dagblad
”Det gør mig utrolig ondt, og jeg vil gerne sige oprigtigt undskyld til de sangere, der har haft dårlige oplevelser eller følt sig utrygge i deres tid i koret.
Jeg havde det fulde ledelsesansvar for koret, og det ansvar svigtede jeg.
”
Berigtigelse
[Klager] har anført, at Kristeligt Dagblad bør bringe en berigtigelse af de urigtige oplysninger i artiklerne, så det gøres tydeligt for læseren, at en berigtigelse har fundet sted.
Det er [Klager]s opfattelse, at den af Kristeligt Dagblad bragte berigtigelse ikke er dækkende.
Privatlivets fred
[Klager] har anført, at Kristeligt Dagblad har bragt hans private mail, som krænker hans privatlivs fred.
[Klager] har henvist til følgende afsnit fra artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal””
”””Hun sang i [Koret], og jeg kender hende fint.
Hun har udviklet sig helt vildt sangligt (.
.
.) og har tilsyneladende brystvorter - men ingen bryster at bakke dem op med,” skrev [Klager] i mailen.
”
Det er privatlivskrænkende at publicere den private mail, hvilket Kristeligt Dagblad også selv var enig i, idet nyhedsredaktør [Nyhedsredaktøren] efterfølgende slettede den pågældende mail fra artiklen efter opfordring fra [Klager], men der er ikke sket en berigtigelse i overensstemmelse med vejledning for god presseskik.
Man kan således ikke se af artiklen, at den er ændret siden første offentliggørelse.
Det bør kritiseres, at Kristeligt Dagblad ikke har anført, at artiklen er ændret, og at en privatlivskrænkende mail er slettet.
[Klager] har bemærket, at citatet af den private korrespondance fortsat fremgår ved fremsøgning af artiklerne på Infomedia, ligesom den indsatte kommentar og sletning ikke fremgår.
Kristeligt Dagblad har givet slettet citatet fra mediets egen hjemmeside, men mediet har ikke gennemført sletningen tilstrækkeligt.
Siden Pressenævnets afgørelse i december 2022 i sag nr. 2022-80-0879, er der afsagt dom i Københavns Byret, som afgjorde, at der netop var tale om en privat korrespondance, og derfor er videregivelse af mailen privatlivskrænkende.
Sletning og genmæle efter lov om massemediers informationsdatabaser
[Klager] har anmodet Pressenævnet om at give Kristeligt Dagblad et påbud om at berigtige de ukorrekte oplysninger, som konkret kan ske ved sletning i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser.
[Klager] har endvidere anmodet Pressenævnet om at give Kristeligt Dagblad et påbud om at bringe et genmæle i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser.
[Klager] har videre anmodet Pressenævnet om at bede Kristeligt Dagblad sikre, at de privatlivskrænkende mails slettes fra artiklerne, hvor de fortsat forefindes i digital version (for eksempel på Infomedia og på mediets egen hjemmeside), og at artiklerne afindekseres, så de ikke kan fremsøges.
2.2 Kristeligt Dagblads synspunkter
Genmæle
Kristeligt Dagblad har indledningsvis bemærket, at det er mediets vurdering, at de tre artikler forholder sig nuanceret til afviklingen af sangarrangementet i Nordjylland.
Artiklerne indeholder udtalelser fra personer, der forholder sig støttende til afviklingen af sangarrangementet, såvel som udtalelser fra personer, der forholder sig kritisk til afviklingen af sangarrangementet.
Det er Kristeligt Dagblads opfattelse, at der ikke er belæg for et genmæle.
Kristeligt Dagblad har til [Klager]s påklagede udsagn anført følgende
- [Kordirigent]
Kristeligt Dagblad har afvist, at artiklernes overskrifter er misvisende og vildledende.
I underrubrikken i begge artikler præciseres det, at der er tale om ”den tidligere [Kordirigent] [Klager]”, ligesom det flere steder i artiklernes brødtekst og faktaboks fremgår, at [Klager] ikke længere er [Kordirigent].
Kristeligt Dagblad har derfor opfattet [Klager]s kritik som værende af bagatelagtig karakter, og det er desuden vanskeligt at se, hvordan overskrifterne skulle kunne være skadelige for [Klager].
- ”Presset en 17-årig korsanger til at trække en skriftlig klage”
Kristeligt Dagblad har anført, at baggrunden for at skrive, at [Klager] er blevet beskyldt for at have presset en korsanger til at trække en klage tilbage, er P1-programmet ”Genstart”, som blev sendt den 25. juni 2021.
I programmet beskrev tidligere [Korsanger] [Korsangeren], at hun deltog i et møde med [Klager], at hun på dette møde følte sig presset til at trække sin klage tilbage, og at hun efterfølgende oplevede at blive frosset ude af [Klager].
Kristeligt Dagblad har henvist til en transskribering af udsendelsen foretaget af Kristeligt Dagblad selv.
Foruden episoden af ”Genstart” er Kristeligt Dagblads udsagn baseret på Politikens artikel ”[Korhemmeligheden]” bragt den 4. juni 2021, hvori der står følgende
”[Korsangeren] forventede, at klagebrevet ville føre til en undskyldning fra chefdirigenten for upassende adfærd.
I stedet førte det til, at hun blev indkaldt til et møde i Radiohuset med chefdirigenten og DR’s daværende orkester- og koradministrator, [Orkesterchefen].
Et møde, som [Korsangeren] oplevede som »meget ubehageligt«, og hvor hun blev beordret til at trække sin klage tilbage.
Tilbagetrækningen skulle ske på skrift, og dette nye brev tilbød koradministratoren sin »hjælp med at forfatte«, som han skrev i en mail, Politiken er i besiddelse af.
»Jeg var chokeret over den mail.
Det var åbenlyst manipulation og magtmisbrug«,
siger [Korsangeren].
”
På baggrund af interviewet med [Korsangeren] i ”Genstart” og Politikens artikel er det Kristeligt Dagblads vurdering, at der er grundlag for at skrive, at [Klager] er blevet beskyldt for at presse en 17-årig korsangerinde til at trække sin klage – som i øvrigt vedrørte [Klager] – tilbage.
- Retssag om injurier
Kristeligt Dagblad har anført, at mediet har skrevet ”injurier”, fordi injuriebestemmelsen under hele retssagen har været drøftet.
Dette fremgår således også af byretsdommen af 9. marts 2023, som omhandlede tvisten mellem [Klager] og [Operasangeren].
Af denne dom fremgår det, at det i lige så høj grad fra sagsøgers side er ment som en sag om ærekrænkelse som en sag om privatlivskrænkelse.
På side 7 i byretsdommen står der
”Det er tillige en handling, der er egnet til at ærekrænke min klient og dermed i strid med straffelovens § 267, stk. 1.
”
På side 19 i byretsdommen fremgår følgende, som er et uddrag af [Klager]s påstandsdokument
”Privatlivets fred og ærekrænkelser”
”Herudover er der i straffelovens § 267 en beskyttelse mod ærekrænkelser.
”
På side 24 i byretsdommen fremgår følgende
”Herudover gøres det gældende, at [Operasangeren] har foretaget handlinger, der er egnet til at krænke [Klager]s ære, jf. straffelovens § 267, samt medvirket til Ekstra Bladets ærekrænkelser af [Klager], jf. hertil straffelovens § 268, idet der er tale om usande beskyldninger som er egnet til væsentligt at skade [Klager], fremsat i et massemedie.
Derfor er [Operasangeren] forpligtet til at betale tortgodtgørelse til [Klager], jf. erstatningsansvarslovens § 26.
”
På side 30 i byretsdommen fremgår desuden følgende
”Retten finder på ovenstående baggrund således, at [Klager] ikke har godtgjort, at [Operasangeren] har handlet på en sådan måde, at han har krænket [Klager]s ret til privatlivets fred, eller at [Operasangeren] har foretaget handlinger, der er egnet til at krænke [Klager]s ære eller har medvirket hertil.
Herefter tager retten [Operasangeren]s påstand om frifindelse til følge.
”
I daglig tale omtales straffelovens § 267 som injurieparagraffen, hvorfor Kristeligt Dagblad også i artiklerne omtaler sagen som en injuriesag.
Kristeligt Dagblad har bemærket, at mediet har svært ved at se, hvordan det under nogen omstændigheder skulle kunne komme [Klager] til skade, at mediet bruger udtrykket injurier, da det ikke er ham, men derimod [Operasangeren], der beskyldes for denne overtrædelse af straffeloven.
På baggrund heraf er det Kristeligt Dagblads vurdering, at mediet var berettiget til at bruge udtrykket i artiklerne.
- Gengivelse af Pressenævnets kendelse
Kristeligt Dagblad har afvist, at mediet ikke har gengivet Pressenævnets afgørelse korrekt og loyalt.
Det faktum, at Kristeligt Dagblad ikke har gengivet alle detaljer fra Pressenævnets afgørelse, kan ikke sidestilles med, at det, mediet har gengivet, er ukorrekt og illoyalt.
Der er tale om et almindeligt resumé af afgørelsens vigtigste pointe.
Kristeligt Dagblad har endvidere afvist, at brugen af ordet ”men” skaber tvivl om, hvorvidt Pressenævnets afgørelse er korrekt eller ej.
Ordet ”men” bruges i denne sammenhæng til at beskrive den kronologiske rækkefølge af det, der er sket, og intet andet.
- ”Placeret skylden hos ofrene” og ”en krænker”
Kristeligt Dagblad har anført, at udtalelsen er en meningstilkendegivelse fra den interviewede, [Koncerthuschefen].
Det tydeliggøres i artiklen, at det er [Koncerthuschefen] – og ikke Kristeligt Dagblad – der udtaler sig, heriblandt med følgende sætninger: ”i [Koncerthuschefen]s øjne”, ”mener hun” og ”siger [Koncerthuschefen]”.
En journalist må som udgangspunkt gerne referere andres udtalelser.
Journalister nyder et referatprivilegium, som indebærer, at de frit må referere andres udtalelser.
Dette gælder særligt, når der er tale om emner af en vis samfundsmæssig interesse, som netop er tilfældet i denne sag.
Hertil kommer, at [Klager] blev forelagt udtalelsen, som han ikke ønskede at kommentere på.
Det er derfor Kristeligt Dagblads vurdering, at mediet var berettiget til at bringe udtalelsen.
Kristeligt Dagblad har endvidere anført, at der, som det var tilfældet lige ovenfor, også her er tale om en udtalelse fra en person, som er blevet interviewet, og Kristeligt Dagblad har derfor som medie ret til at referere denne udtalelse.
Derudover fremgår det flere steder af DRs advokatundersøgelse, som er offentligt tilgængelig, at der var tale om ”krænkende adfærd” og ”seksuelle krænkelser”.
På side 3 i advokatundersøgelsen, som omhandler en del af den periode, hvor [Klager] var dirigent, fremgår følgende
”Endvidere er det afdækket, at der i perioden 1982-2005 i hvert fald i otte tilfælde har været indgivet klager/henvendelser til DR fra medlemmer af [Koret] eller deres forældre vedrørende muligt krænkende adfærd i form af seksuel chikane, herunder uønsket seksuel opmærksomhed, eller en udtrykt bekymring for en seksualiseret kultur i koret.
Det er [Advokatfirma B]s opfattelse, at den ledelsesmæssige håndtering i seks af disse sager har været utilstrækkelig eller ikke fuldt ud tilstrækkelig.
”
Denne udtalelse blev [Klager] også forelagt, og det er derfor under alle omstændigheder Kristeligt Dagblads vurdering, at mediet var berettiget til at bringe udtalelsen.
- [Kunstfonden]
Kristeligt Dagblad har anført, at det er en faktuel korrekt oplysning, at [Klager] allerede inden Pressenævnets afgørelse var stoppet i [Kunstfonden].
For så vidt angår oplysningen om, at [Klager] var ”bestyrelsesformand” for [Kunstfonden], har Kristeligt Dagblad anført, at [Klager] allerede den 3. marts 2023 rettede henvendelse til nyhedsredaktør [Nyhedsredaktøren] og bad om at få denne oplysning berigtiget.
[Nyhedsredaktøren] svarede samme dag, at oplysningen var blevet berigtiget i onlineudgaven af artiklen fra den 2. marts 2023.
Kristeligt Dagblad har således gjort, hvad mediet skulle, for at imødekomme [Klager].
Kristeligt Dagblad har bemærket, at der er tale om en fejl, der må falde under bagatelgrænsen for, hvad man kan indbringe for Pressenævnet, og at det under ingen omstændigheder kan være belastende for [Klager], at han blev omtalt som ”bestyrelsesformand”, selv om den teknisk præcise stillingsbetegnelse i netop denne sammenhæng var ”bestyrelsesleder”.
- [Kulturinstitutionen]
Kristeligt Dagblad har anført, at det er korrekt, at [Formanden] indledningsvis udtrykte tillid til [Klager], ligesom det er korrekt, at han pegede på Ekstra Bladets artikler som den afgørende årsag til afskedigelsen.
[Formanden] sagde dog ikke, at dette var den eneste årsag.
Derimod udtalte han i Berlingskes artikel ”Formand for [Kulturinstitutionen]s bestyrelse forklarer sig: Derfor blev [Klager] fyret” bragt den 19. april 2022, at ”tilliden til [Klager] er opbrugt”.
Dette må forstås som en samlet konklusion på baggrund af et længere forløb.
Derudover har Kristeligt Dagblad baseret udsagnet på oplysninger fra Danmarks Nationalleksikon (lex.dk) publiceret den 20. april 2022.
I dette står der følgende
”I juni 2021 bragte dagbladet Politiken en historie om, at flere medlemmer af [Koret] havde oplevet en seksualiseret og grænseoverskridende kultur, da koret var under [Klager]s ledelse.
Som en konsekvens af sagen trak [Klager] sig efterfølgende fra sin post som bestyrelsesformand for [Kunstfonden], ligesom han tog orlov fra sin stilling ved [Kulturinstitutionen].
Han var dog tilbage igen efter ti dage.
Efter flere advokatundersøgelser og historier i medierne om krænkelser og upassende opførsel ved forskellige lejligheder blev [Klager] i april 2022 med øjeblikkelig virkning fritaget fra sin stilling som direktør for [Kulturinstitutionen].
”
Kristeligt Dagblad har bestridt at have henvist til en gammel version af lex.dk, og at dette skulle være et forsøg på vildledning.
Kristeligt Dagblads artikel blev bragt i februar/marts 2023, og som led i research anvendte Kristeligt Dagblad opslagsleksikonet lex.dk.
Kristeligt Dagblad har henvist til den version af lex.dk, som var tilgængelig på dette tidspunkt, og som blandt andet dannede grundlag for, hvorfor Kristeligt Dagblad skrev, som mediet gjorde.
Det ville derimod være vildledning, hvis Kristeligt Dagblad havde henvist til en version, som først blev tilgængelig på et senere tidspunkt.
Det har ingen betydning, at [Klager] sidenhen har kontaktet lex.dk og bedt om at få teksten revideret, da dette ikke ændrer, at det var den version, som Kristeligt Dagblad har henvist til, der var tilgængelig på det relevante tidspunkt, og som derfor er relevant at henvise til.
På baggrund af udtalelsen fra [Formanden] samt oplysningerne fra Danmarks Nationalleksikon er det Kristeligt Dagblads vurdering, at mediet var berettiget til at bringe oplysningerne.
- Erstatning
Kristeligt Dagblad har afvist, at det bør præciseres, at ingen af erstatningerne til [Koret]-medlemmerne vedrører [Klager].
Der er intet i det påklagede udsagn, som indikerer, at erstatningerne vedrører [Klager].
Udsagnet optræder i Kristeligt Dagblads faktaboks, som indeholder oplysninger af forskellig karakter.
Det er derfor Kristeligt Dagblads opfattelse, at der ikke er behov for hverken en præcisering eller en berigtigelse.
- Advokatundersøgelser
Kristeligt Dagblad har bemærket, at det ikke fremgår konkret af klagepunktet, hvordan denne underliggende præmis om advokatundersøgelser kommer til udtryk i de pågældende artikler, og idet ingen af Kristeligt Dagblads tre artikler omtaler advokatundersøgelserne, er det ikke muligt for mediet at forholde sig konkret til denne kritik.
Kristeligt Dagblad har i øvrigt bestridt, at mediets dækning giver indtryk af, at advokatundersøgelserne hovedsageligt vedrørte [Klager].
Som nævnt indledningsvis er det Kristeligt Dagblads opfattelse, at artiklerne forholder sig nuanceret til sagens kerne, som omhandler afviklingen af sangarrangementet i Nordjylland.
Til støtte herfor har Kristeligt Dagblad bemærket, at mediet blandt andet bragte følgende udsagn i artiklerne ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” og ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften”
”I juni 2021 stod 25 tidligere medlemmer, der havde sunget under [Klager], frem i Kristeligt Dagblad, hvor de afviste at kunne genkende billedet af en seksualiseret kultur i [Koret].
”
Derudover har Kristeligt Dagblad i artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” bragt udtalelser af direktøren for [Kulturhuset], [Direktøren], som forsvarer, hvorfor han fortsat ville lade [Klager] afvikle sangarrangementet i Nordjylland.
Det er Kristeligt Dagblads vurdering, at mediet har bragt udtalelser, som både taler til [Klager]s fordel og ulempe, og dermed har mediet ikke – som [Klager] har skrevet – baseret artiklerne på en præmis, der bygger på advokatundersøgelserne vedrørende [Sangskolen] og [Koret].
Tværtimod har Kristeligt Dagblad demonstreret kritisk og nuanceret journalistik ved at belyse sagen fra forskellige vinkler.
Forelæggelse og kildekritik
Kristeligt Dagblad har anført, at det ikke er i strid med god presseskik, at [Klager] ikke blev forelagt [Sognepræst A]s udtalelser, da kritikken ikke omhandlede ham.
I den forbindelse har Kristeligt Dagblad bemærket, at [Sognepræst A] ikke udtalte kritik af [Klager], men af [Kulturhuset].
I artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften” kritiserer hun udelukkende direktøren for [Kulturhuset] [Direktøren]s beslutning om at invitere [Klager] til sangarrangementet.
[Direktøren] blev i overensstemmelse med de presseetiske regler forelagt denne kritik, som han besvarede.
[Klager] blev forud for offentliggørelsen af artiklen kontaktet af Kristeligt Dagblads journalist [Journalisten] for at få en kommentar til udsagn fra en sognepræst på Fyn og en koncerthuschef fra [Land].
Som det fremgår af mailen, sendte [Journalisten] den 28. februar 2023 kl.
11.06 en mail til [Klager] og fremlagde kritikken for ham.
Forinden da havde [Journalisten] ringet til [Klager], som i den forbindelse oplyste, at han ønskede at besvare kritikken skriftligt.
[Klager] har således haft rig mulighed for at kommentere på udtalelserne.
Kristeligt Dagblad har bestridt, at der manglede kontekst i mediets forelæggelse.
[Klager] var fuldt vidende om baggrunden for udtalelserne og selve udtalelserne, som han fik tilsendt via mail.
Som det fremgår af [Klager]s mailsvar, så efterlyste han ikke yderligere kontekst.
For så vidt angår identiteten på de udtalende kilder, så kunne [Klager] blot have spurgt om navnene på disse enten i samtalen med journalisten eller i den efterfølgende mailkorrespondance.
Det gjorde han ikke.
Berigtigelse
Kristeligt Dagblad har anført, at mediet allerede har berigtiget de udsagn, som vedrørte faktuelt forkerte oplysninger.
Berigtigelsen blev bragt i Kristeligt Dagblad den 4. marts 2023 under den faste rubrik ”Rettelser” på side 2.
Kristeligt Dagblad har også henvist til en oversigt over mediets berigtigelseshistorik og i den forbindelse bemærket, at det kan ses, at mediet foretog rettelser henholdsvis den 2. marts 2023 efter [Klager]s henvendelse og den 25. maj 2023 efter modtagelse af klagen fra Pressenævnet.
Privatlivets fred
Kristeligt Dagblad har oplyst, at mediet den 2. marts 2023 slettede mailgengivelsen fra artiklen efter henvendelse fra [Klager].
Ved at slette denne gik Kristeligt Dagblad således længere, end mediet var forpligtet til.
Som det fremgår af Pressenævnets afgørelse af 13. december 2022, som omhandlede Ekstra Bladets publicering af samme mail, så blev Ekstra Bladet ikke pålagt at slette dette.
Dette fremgår på side 37 i afgørelsen
”Efter en samlet afvejning finder nævnet, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at artiklen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf (.
.
.) Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen.
”
Derudover har Kristeligt Dagblad den 25. maj 2023 efter modtagelsen af klagen skrevet i artiklen, at det pågældende afsnit er blevet fjernet.
Kristeligt Dagblad har således allerede gjort mere, end mediet behøvede for at imødekomme [Klager] på dette punkt.
Sletning og genmæle efter lov om massemediers informationsdatabaser
Kristeligt Dagblad har afvist at efterkomme [Klager]s krav om sletning og genmæle.
Formalitetsindsigelse
Kristeligt Dagblad har gjort indsigelse mod, at [Klager]s supplerende bemærkninger fremsendt i mails af 31. oktober og 4. november 2023 til Pressenævnet tillægges betydning i nævnets behandling af sagen.
Kristeligt Dagblad har navnlig henvist til, at fristen for parternes mulighed for at komme med indlæg til sagen var den 29. juni 2023, og at det vil stille den indklagede part, Kristeligt Dagblad, dårligere end modparten, hvis Pressenævnet skulle beslutte at lade disse supplerende bemærkninger indgå i nævnets behandling af klagesagen.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.
Sagens formalitet
Pressenævnet bemærker, at der efter medieansvarsloven ikke gælder regler om frister for klagers fremsættelse af bemærkninger til en klagesag i Pressenævnet eller regler for at Pressenævnet kan undlade at tage sådanne bemærkninger i betragtning.
[Klager] fremsendte den 31. oktober og 4. november 2023 supplerende bemærkninger til Pressenævnet, som Kristeligt Dagblad efterfølgende har fået lejlighed til at kommentere.
De af [Klager] indsendte supplerende bemærkninger kan derfor indgå i nævnets behandling af klagesagen.
God presseskik
Genmæle
[Klager] har klaget over, at Kristeligt Dagblad har afvist at bringe et genmæle over for faktuelt forkerte oplysninger om ham, som er egnede til at påføre ham skade.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
- [Kordirigent]
[Klager] har klaget over, at overskrifterne ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” og ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften” er misvisende og vildledende, idet han ikke er dirigent for et [Koret] og i øvrigt ikke har været det i 13 år.
[Klager] har henvist til, at det er degraderende at omtale ham som ”[Kordirigent]”, når han nu senest i en årrække har været operachef og direktør for [Kulturinstitutionen] og aktuelt arbejder som komponist og som vært ved forskellige arrangementer.
Pressenævnet finder, at oplysningen i artiklernes overskrift om, at [Klager] er ”[Kordirigent]”, er en oplysning af faktisk karakter, som ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig.
Nævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke i sig selv kan anses for egnet til at påføre [Klager] en sådan økonomisk eller anden skade af betydning, at der er grundlag for at bringe et genmæle over for oplysningen.
Nævnet bemærker, at det fremgår af artiklernes brødtekst, at [Klager] er ”tidligere [Kordirigent]”.
- ”Presset en 17-årig korsanger til at trække en skriftlig klage”
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han er beskyldt for at have presset en korsanger til at trække en skriftlig klage tilbage, og at han derfor heller ikke har bekræftet dette.
Af artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” fremgår blandt andet følgende
”[…]
Ledelsen af [Kulturhuset] har inviteret den tidligere [Kordirigent] og komponist [Klager] Han er de seneste år blevet beskyldt for blandt andet at have været medansvarlig for et seksualiseret miljø i [Koret], hvor nogle korister oplevede at blive behandlet som et ”tag selv-bord”, og for at have presset en 17-årig korsanger til at trække en skriftlig klage over ham tilbage.
[…]”
Pressenævnet finder, at omtalen af oplysningen om, at [Klager] blev beskyldt for at have presset en 17-årig korsanger til at trække en skriftlig klage over ham tilbage, er en oplysning af faktisk karakter, som er dokumenteret som utvivlsomt rigtig på baggrund af Politikens dækning, hvor en navngiven tidligere [Korsanger] gengav sin oplevelse efter et møde med blandt andre [Klager], hvor hun oplyste at være blevet beordret til at trække sin klage tilbage.
[Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for oplysningen.
- Retssag om injurier
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han har anklaget [Operasangeren] for injurier.
[Klager] har henvist til, at han stævnede [Operasangeren] for at have været medvirkende til, at deres private korrespondance blev bragt i Ekstra Bladet, hvorfor der var tale om en privatlivskrænkelsessag og ikke en injuriesag.
Af artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” fremgår blandt andet følgende
”[…]
[Klager] er for tiden involveret i en retssag mod operasangeren [Operasangeren], som [Klager] har anklaget for injurier.
[…]”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved Københavns Byret anlagde en sag mod [Operasangeren] for at have delt en privat korrespondance og derved krænket [Klager]s ære og ret til privatlivets fred.
Nævnet lægger endvidere til grund, at sagen på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse fortsat var verserende.
Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] har anklaget [Operasangeren] for injurier, er en oplysning af faktisk karakter, som ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig.
Nævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke i sig selv kan anses for egnet til at påføre [Klager] en sådan økonomisk eller anden skade af betydning, at der er grundlag for at bringe et genmæle over for oplysningen.
- Gengivelse af Pressenævnets kendelse
[Klager] har klaget over, at Kristeligt Dagblad ikke har givet en korrekt og loyal gengivelse af Pressenævnets afgørelse.
[Klager] har henvist til, at Kristeligt Dagblad ved at indsætte et ”men” i sætningen har skabt tvivl om, hvorvidt Pressenævnets afgørelse var korrekt, idet der stilles spørgsmålstegn ved, om mailen havde ”klar almen interesse” eller ej.
Af artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” fremgår blandt andet følgende
”[…]
Efterfølgende vurderede Pressenævnet, at Ekstra Bladet ikke skulle have bragt korrespondancen, da den ikke har ”klar almen interesse”, men inden da var [Klager] blevet fyret fra sit job som direktør i [Kulturinstitutionen] og var gået af som bestyrelsesformand for [Kunstfonden].
[…]”
Pressenævnet finder, at oplysningen om, at Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at have bragt [Klager]s private korrespondance, da den ikke havde klar almen interesse, er en oplysning af faktisk karakter, som er dokumenteret som utvivlsomt rigtig på baggrund af Pressenævnets kendelse afsagt den 13. december 2022 i sag nr. 2022-80-0879, [Klager] mod Ekstra Bladet.
Kristeligt Dagblads anvendelse af bindeordet ”men” kan ikke føre til en anden vurdering.
[Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for oplysningen.
- ”Placeret skylden hos ofrene” og ”en krænker”
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han har ”placeret skylden hos ofrene”, og at det er ukorrekt, at han er ”en krænker”, idet det på ingen måde er dokumenteret.
[Klager] har henvist til, at han netop har påtaget sig det fulde ansvar og sagt undskyld, hvilket er det modsatte af at lægge skylden over på ofrene.
Af artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” fremgår blandt andet følgende
”[…]
[Klager] har i [Koncerthuschefen]s øjne aldrig gjort nævneværdige indrømmelser i forhold til sit ansvar, men i stedet placeret skylden hos ofrene, mener hun.
På den måde har [Klager] formået at holde sig i en gråzone, hvor han af nogle opfattes som en krænker, mens andre mener, han er vasket ren.
”Det sætter ham i en mellemposition, som er meget ubehagelig at være vidne til for de mennesker, der har følt sig svigtet under hans ledelse,” siger [Koncerthuschefen].
[…]
”Jeg kalder ham ikke for en bøddel.
Jeg stiller det sådan op, at der er en krænker og et offer.
Og der påberåber vi os som kirke at stå på offerets side.
I kirken løfter vi de svage, og det har vi altid gjort.
Men ved at invitere krænkere ind og glorificere dem sætter vi dem op på et podie, hvor vi negligerer offeret,” siger hun [[Sognepræst A], Pressenævnet ].
[…]”
Pressenævnet finder, at udsagnene om, at [Klager] har ”placeret skylden hos ofrene”, og at han er en ”krænker”, må anses for at være henholdsvis [Koncerthuschefen]s og [Sognepræst A]s vurderinger og ikke faktiske oplysninger.
Allerede derfor er [Klager] ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for udsagnene.
- [Kunstfonden]
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han i 2022 trak sig fra posten som bestyrelsesleder i [Kunstfonden], idet han trak sig fra [Kunstfonden] i sommeren 2021, og at det er ukorrekt, at han ”mistede” sin post.
[Klager] har henvist til, at han stoppede i [Kunstfonden] næsten et år før, at de privatlivskrænkende mails blev publiceret i Ekstra Bladet, så de pågældende mails har ikke nogen betydning i den sammenhæng.
[Klager] har endvidere klaget over, at det er ukorrekt, at han var bestyrelsesformand for [Kunstfonden], idet han bestred posten som bestyrelsesleder.
Af faktaboksen i artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften” fremgik blandt andet følgende
”[…]
Han [[Klager], Pressenævnet ] blev direktør for [Kulturinstitutionen] i [Land] i 2017, men fyret i april 2022.
Han trak sig i samme forbindelse fra posten som bestyrelsesleder i [Kunstfonden].
[…]”
Af artiklen ”Efter kritik: Nu bliver omstridt sangarrangement ændret” fremgår blandt andet følgende
”[…]
Efter Politikens afdækning af sagen, som har fået navnet ”[Korhemmeligheden]”, har [Klager] mistet sit job som direktør for [Kulturinstitutionen] samt sin post som bestyrelsesformand i [Kunstfonden].
[…]”
Kristeligt Dagblad bragte den 4. marts 2023 følgende rettelse i den trykte udgave i sektion 1, side 2
”I artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften”, bragt onsdag den 1. marts, kunne man læse, at tidligere chefdirigent trak sig som bestyrelsesleder i [Kunstfonden] i 2022.
Det var i 2021.
Desuden kunne man læse, at 22 tidligere medlemmer af [Koret] har modtaget erstatning.
Senere fik yderligere seks medlemmer af koret erstatning, så der samlet er tale om 28 personer.
Kristeligt Dagblad beklager fejlene.
”
Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] var bestyrelsesformand for [Kunstfonden], er en oplysning af faktisk karakter, som ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig.
Nævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke i sig selv kan anses for egnet til at påføre [Klager] en sådan økonomisk eller anden skade af betydning, at der er grundlag for at bringe et genmæle over for oplysningen.
For så vidt angår oplysningen om, at [Klager] trak sig fra posten som bestyrelsesleder i [Kunstfonden] i 2022, finder nævnet, at det er en oplysning af faktisk karakter, som ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig.
Nævnet finder endvidere, at oplysningen, der relaterer sig til [Klager]s omdømme, kan være egnet til at påføre ham økonomisk eller anden skade af betydning.
[Klager] er derfor som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.
Nævnet finder imidlertid, at et sådant genmæle vil være en gentagelse af, hvad der fremgår af Kristeligt Dagblads rettelse bragt den 4. marts 2023 som en selvstændig artikel i avisen, navnlig at ”man [kunne] læse, at tidligere chefdirigent trak sig som bestyrelsesleder i [Kunstfonden] i 2022.
Det var i 2021”.
Nævnet finder herefter, at [Klager] ikke er berettiget til at få bragt et genmæle over for oplysningen.
- [Kulturinstitutionen]
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han mistede sit job i [Kulturinstitutionen] efter Politikens afdækning af sagen, idet han først blev fyret fra [Kulturinstitutionen] 311 dage efter publiceringen af artiklerne i Politiken.
[Klager] har henvist til, at han blev fyret, da der i Ekstra Bladet blev publiceret en privat mailkorrespondance, som af Ekstra Bladet blev fremstillet som om, at det var en professionel korrespondance, der omhandlede en casting-situation.
Af artiklen ”Efter kritik: Nu bliver omstridt sangarrangement ændret” fremgår blandt andet følgende
”[…]
Efter Politikens afdækning af sagen, som har fået navnet ”[Korhemmeligheden]”, har [Klager] mistet sit job som direktør for [Kulturinstitutionen] samt sin post som bestyrelsesformand i [Kunstfonden].
[…]”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Politiken i juni 2021 bragte artiklen ”[Korhemmeligheden]” .
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i april 2022 blev afskediget fra sin stilling som direktør for [Kulturinstitutionen].
Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] mistede sit job som direktør for [Kulturinstitutionen] efter Politikens afdækning af sagen, som havde fået navnet ”[Korhemmeligheden]”, er en oplysning af faktisk karakter, som er dokumenteret som utvivlsomt rigtig på baggrund af det tidmæssige forløb, hvorefter [Klager] blev afskediget efter Politikens afdækning.
Nævnet bemærker, at baggrunden for [Klager]s afskedigelse ikke i den forbindelse er angivet i artiklen, herunder at det ikke fremgår, at Politikens forudgående afdækning skulle være årsagen til afskedigelsen.
[Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for oplysningen.
- Erstatning
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at DR udbetalte erstatning til 22 tidligere medlemmer af [Koret], idet der er tale om erstatning til 28 tidligere medlemmer af [Koret].
[Klager] har endvidere klaget over, at det bør præciseres, at ingen af disse erstatninger vedrører [Klager], idet faktaboksen kun handler om [Klager], hvilket overskriften i faktaboksen også tydeligt viser.
Af faktaboksen til artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” fremgik blandt andet følgende
”[…]
Sidste år udbetalte DR erstatning til 22 tidligere [Koret]-medlemmer, som havde oplevet krænkelser, mens de sang i koret.
[…]”
Kristeligt Dagblad bragte den 4. marts 2023 følgende rettelse i den trykte udgave i sektion 1, side 2
”I artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften”, bragt onsdag den 1. marts, kunne man læse, at tidligere chefdirigent trak sig som bestyrelsesleder i [Kunstfonden] i 2022.
Det var i 2021.
Desuden kunne man læse, at 22 tidligere medlemmer af [Koret] har modtaget erstatning.
Senere fik yderligere seks medlemmer af koret erstatning, så der samlet er tale om 28 personer.
Kristeligt Dagblad beklager fejlene.
”
Pressenævnet finder, at oplysningen om, at DR udbetalte erstatning til 22 tidligere [Koret]-medlemmer, er en oplysning af faktisk karakter, som ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig.
Nævnet finder imidlertid, at oplysningen, som ikke relaterer sig til [Klager]s daværende virke, men til DR, ikke kan anses for egnet til at påføre [Klager] en sådan økonomisk eller anden skade af betydning, at der er grundlag for at bringe et genmæle over for oplysningen.
- Advokatundersøgelser
[Klager] har klaget over, at der i artiklerne opstilles en præmis om, at indholdet af beskyldninger i offentligheden mod [Klager] er korrekte, og at upassende adfærd rent objektivt har fundet sted i forbindelse med hans professionelle virke, hvilket ingen afgørelser, kendelser, beviser eller lignende underbygger.
De i alt to personer, som har indberettet til to interne advokatundersøgelser (ikke-uvildige), at de følte sig krænkede over [Klager]s adfærd, hvor advokaterne har vurderet, at der forelå en krænkelse, har omtalt handlinger, som [Klager] bestrider har fundet sted.
Pressenævnet finder, at der er ikke er tale om konkrete, offentliggjorte oplysninger, som fremgår af de påklagede artikler, hvorfor der ikke er grundlag for at give [Klager] genmæle.
Samlet set finder Pressenævnet således, at der ikke er grundlag for genmæle over for de påklagede udsagn i artiklerne.
Forelæggelse og kildekritik
[Klager] har klaget over, at Kristeligt Dagblad ikke har forelagt ham sygehuspræst [Sognepræst A]s udtalelser.
[Klager] har henvist til følgende udtalelse
””Jeg synes, at det er en dårlig idé at bruge ham, fordi det sender et mærkeligt signal,” siger hun.
[Sognepræst A] er udover valget af forsanger utilfreds med, at [Kulturhuset] på arrangementets hjemmeside ikke nævner med et ord, at [Klager] er blevet fyret fra [Kulturinstitutionen], og at han ikke længere er formand for [Kunstfonden].
At han er tiltrådt begge steder, er ellers nævnt i arrangementets beskrivelse af ham.
”De undlader at fortælle, at han er fratrådt sine stillinger.
Hvorfor er de oplysninger ikke med, når der ellers er et udførligt cv på manden?
Det virker, som om det er fordækt, det der er foregået,” siger hun.
”
[Klager] har endvidere klaget over, at Kristeligt Dagblad ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for kilden [Koncerthuschefen].
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.
2 og A.
3.
Pressenævnet finder, at omtalen af kritikken af [Klager]s deltagelse i et fællessangsarrangement i [Kulturhuset] kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].
Oplysningerne skulle derfor forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Kristeligt Dagblad den 28. februar 2023 via mail til [Klager] oplyste, at Kristeligt Dagblad ville bringe en artikel med kritik af hans deltagelse i et forestående fællessangsarrangement i [Kulturhuset].
Kristeligt Dagblad præsenterede [Klager] for konkrete udtalelser fremsat af henholdsvis [Sognepræst A] og [Koncerthuschefen], som i henvendelsen blev angivet som ”en sognepræst på Fyn” og ”en koncerthuschef fra [Land]”.
I den forbindelse bad Kristeligt Dagblad om [Klager]s kommentarer hertil.
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] samme dag svarede, at han ikke ønskede at kommentere på udtalelser, men henviste til sin pressemeddelelse af 6. juni 2021 samt Pressenævnets afgørelse af 13. december 2022 i sag nr. 2022-80-0879.
Kristeligt Dagblad bragte den 28. februar 2023 artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” på kristeligt-dagblad.dk.
Pressenævnet finder, at [Sognepræst A]s konkrete udtalelser om, at det er en dårlig idé at bruge [Klager], og at hun er utilfreds med, at [Kulturhuset] på arrangementets hjemmeside ikke har oplyst, at [Klager] er blevet fyret fra [Kulturinstitutionen], og at han ikke længere er formand for [Kunstfonden], ikke har en sådan karakter, at Kristeligt Dagblad inden offentliggørelsen burde have forelagt disse udtalelser for [Klager].
Nævnet har lagt vægt på, at der i udtalelserne, der retter en kritik mod [Kulturhuset], ikke rejses konkrete beskyldninger, der i presseetisk forstand kan anses for at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].
På baggrund af ovenstående finder Pressenævnet, at [Klager] i tilstrækkeligt omfang er blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at han har fået fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold.
Nævnet finder endvidere, at [Klager]s svar på kritikken tydeligt fremgår af artiklen, og nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Kristeligt Dagblads forelæggelse.
I forhold til Kristeligt Dagblads valg af kilden [Koncerthuschefen] finder nævnet, at [Koncerthuschefen] har udtalt sig kritisk over for [Klager].
Nævnet finder, at dette gav Kristeligt Dagblad anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af [Koncerthuschefen]s oplysninger, da hun kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.
Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem [Koncerthuschefen] er, herunder hendes nuværende og tidligere ansættelse, at hun er kritisk over for [Klager], og at hendes udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at Kristeligt Dagblad ikke har udvist den fornødne kildekritik.
Berigtigelse
[Klager] har klaget over, at Kristeligt Dagblad bør bringe en berigtigelse af de urigtige oplysninger i artiklerne, så det gøres tydeligt for læseren, at en berigtigelse har fundet sted.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.
Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.
7.
Pressenævnet lægger til grund, at der er tale om berigtigelse af de oplysninger, som er nævnt¬ovenfor under punktet om genmæle.
Da Pressenævnet ikke har fundet grundlag for at kritisere de ovenfor påklagede oplysninger, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Kristeligt Dagblad for manglende berigtigelse.
Privatlivets fred
[Klager] har klaget over, at Kristeligt Dagblad har bragt hans private mail, som krænker hans privatlivs fred.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
Pressenævnet bemærker, at det kan være kritisabelt at offentliggøre oplysninger fra en privat mailkorrespondance, herunder hvis korrespondancen indeholder oplysninger vedrørende private forhold, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.
Af artiklen ”Omstridt [Kordirigent] skal lede folkekirkelig sangaften: ”Det sender et mærkeligt signal”” fremgik blandt andet følgende
”[…]
Beskrev tidligere korsangers bryster
[Klager] er for tiden involveret i en retssag mod operasangeren [Operasangeren], som [Klager] har anklaget for injurier.
Sagsanlægget drejer sig om en mailkorrespondance mellem [Operasangeren] og [Klager], som Ekstra Bladet offentliggjorde i april sidste år, hvor [Klager] beskrev en tidligere sanger i [Koret]s bryster.
”Hun sang i [Koret], og jeg kender hende fint.
Hun har udviklet sig helt vildt sangligt (.
.
.) og har tilsyneladende brystvorter - men ingen bryster at bakke dem op med,” skrev [Klager] i mailen.
[…]”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Kristeligt Dagblad den 2. marts 2023 fjernede et citat af mailgengivelsen fra brødteksten i artiklen.
Nævnet lægger endvidere til grund, at Kristeligt Dagblad den 25. maj 2023 bragte følgende rettelse som en opdatering fremhævet med kursiv i slutningen af artiklen
”Rettelse: Denne artikel indeholdt tidligere et citat fra en email, hvori [Klager] kommenterede brysterne på en sanger i [Koret].
Pressenævnet har i en sag, hvor Ekstra Bladet gengav samme email, konkluderet, at gengivelsen af emailen kan være krænkende for [Klager]s privatliv.
Kristeligt Dagblad har derfor fjernet citatet fra denne artikel.
”
Pressenævnet finder, at det af [Klager] anlagte civile søgsmål mod [Operasangeren], der blev hovedforhandlet ved Københavns Byret den 9. februar 2023 for åbne døre, i den konkrete sammenhæng, hvor der er tale om en retssag mellem to offentlige personer, må anses for at have medført en sådan offentlig interesse, at medierne har haft grundlag for at citere mailen offentliggjort i Ekstra Bladet i april 2022, som var baggrunden for det pågældende søgsmål mod [Operasangeren].
Det forhold, at Pressenævnet ved kendelse af den 13. december 2022 i sag nr. 2022-80-0879 fandt, at de i Ekstra Bladet offentliggjorte mails havde en overvejende privat karakter, giver ikke anledning til en anden vurdering i forhold til Kristeligt Dagblads citering af den omtalte mail i artiklen.
På denne baggrund finder nævnet således efter en samlet konkret vurdering, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af Kristeligt Dagblads citering af mailen.
Sletning og genmæle efter lov om massemediers informationsdatabaser
[Klager] har anmodet Pressenævnet om at give Kristeligt Dagblad påbud om at berigtige de ukorrekte oplysninger, som konkret kan ske ved sletning i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser.
[Klager] har endvidere anmodet Pressenævnet om at give Kristeligt Dagblad påbud om at bringe et genmæle i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Kristeligt Dagblad den 7. september 2021 anmeldte siden kristeligt-dagblad.dk til Pressenævnet, og at kristeligt-dagblad.dk ligeledes er anmeldt til Datatilsynet i medfør af § 6, stk. 1, i lov om massemediers informationsdatabaser som en offentligt tilgængelig informationsdatabase.
Bestemmelsen i § 8 i lov om massemediers informationsdatabaser har følgende ordlyd
Ӥ 8.
En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke indeholde informationer, der ikke lovligt kan offentliggøres i et massemedie.
Stk. 2.
Informationsdatabasen må ikke indeholde informationer, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik.
Stk. 3.
Informationer om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke opbevares i informationsdatabasen, når der er forløbet 3 år efter, at den begivenhed, der har givet anledning til optagelsen i databasen, fandt sted, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke kan fastsættes, 3 år efter, at informationerne er optaget i databasen.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis der består en sådan interesse i, at de pågældende informationer er offentligt tilgængelige, at hensynet til den enkeltes interesse i, at informationerne slettes, findes at burde vige for hensynet til informationsfriheden.
”
Af lovens § 9 fremgår
Ӥ 9.
I informationsdatabaser, der er offentligt tilgængelige, skal der efter anmodning fra den, informationerne angår, foretages sletning, rettelse eller ajourføring, når
1) informationerne er urigtige eller vildledende,
2) en tidligere omtalt retsafgørelse eller
administrativ afgørelse er blevet ændret eller
3) strafforfølgning i en tidligere omtalt sag opgives,
eller når der i en sådan sag sker frifindelse.
”
Af lovens § 10 fremgår
Ӥ 10.
Den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død de nærmeste pårørende
kan i stedet for at fremsætte anmodning om sletning, rettelse eller ajourføring tage
til genmæle.
Bestemmelserne i medieansvarslovens kapitel 6 om genmæle finder
tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4 og § 12, stk. 2.
Stk. 2.
De pligter, der efter medieansvarslovens bestemmelser om genmæle påhviler
redaktøren, påhviler efter denne lov den ansvarlige for informationsdatabasen.
Stk. 3.
Anmodning om genmæle kan fremsættes, så længe de oplysninger, der
ønskes imødegået, befinder sig i informationsdatabasen.
Stk. 4.
Genmæle offentliggøres i den informationsdatabase, hvori de oplysninger,
der begrunder genmælet, er bragt.
Er de oplysninger, der begrunder genmælet,
forinden slettet, berigtiget eller ajourført, bortfalder pligten til at offentliggøre
genmælet.
”
Endvidere fremgår af lovens § 13
Ӥ 13.
Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der foretages sletning af informationer, der strider mod bestemmelserne i § 8, stk. 2-4.
Stk. 2.
Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der optages et genmæle i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, herunder fastsætte genmælets indhold, form og placering.
Stk. 3.
Bestemmelserne i medieansvarslovens § 42, § 43, stk. 2 og 3, § 44, stk. 1, §§ 45-48 og § 52, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
”
Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager] efter det oplyste ikke forud for klagen til Pressenævnet havde anmodet den ansvarlige for informationsdatabasen om sletning eller et genmæle efter lov om massemediers informationsdatabaser.
På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at behandle dette klagepunkt.
Afgjort den 19. marts 2024.
-
[Klager] er ikke blevet forelagt den fulde kritik frembragt i artiklerne
-
At de krænkelser, som de ikke-uvildige advokatundersøgelser af forhold i [Koret] og [Sangskolen], vurderede kunne have fundet sted, hovedsageligt vedrørte andre personer end [Klager], hvilket ikke fremgik af dækningen, der gav det modsatte indtryk
-
At [Klager] ikke har presset et tidligere medlem ad [Koret] til at trække en klage tilbage
-
At [Klager] ikke blev fyret fra sit job på [Kulturinstitutionen] på grund af skriverier i Politiken, men derimod efter publicering af private emails i Ekstra Bladet
-
At de 28 erstatninger/tortgodtgørelser, som DR har udbetalt, ikke vedrører [Klager]
-
At [Klager] ikke har været involveret i en injuriesag, men derimod en privatlivskrænkelsessag mod [Operasangeren]
-
At Pressenævnet har udtalt kritik af Ekstra Bladet for at krænke privatlivets fred ved at publicere private emails”