Legislator Case Law & Legislation
W20240916825 DK

SU - SU-lån - Vilkår for tilbagebetaling - tilbageførsel af gæld til Udbetaling Danmark

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9168 Valid

SU - SU-lån - Vilkår for tilbagebetaling - tilbageførsel af gæld til Udbetaling Danmark

KEN#LOKDOK23 2024 9168 Valid

Resumé

Tilbagebetaling af SU-lån skal ske til Udbetaling Danmark.

Hvis låntager ikke overholder studielånets vilkår, herunder betaler forfaldne ydelser, kan Udbetaling Danmark efter påkrav opsige lånet til skadesløs betaling.

Udbetaling Danmarks rykkerprocedure udgør påkrav i lovens forstand.

Hvis Udbetaling Danmark gennemfører den sædvanlige rykkerprocedure, og låntager fortsat ikke betaler de forfaldne ydelser, sender Udbetaling Danmark lånet til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.

Låntager kan anmode om, at lånet tilbageføres til afvikling ved Udbetaling Danmark.

Hvis Udbetaling Danmark har gennemført den sædvanlig rykkerprocedure, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for at gælden tilbageføres til Udbetaling Danmark.

I særlige tilfælde, hvor låntager kan godtgøre, at han/hun har været ude af stand til at læse og reagere på Udbetaling Danmarks henvendelser i forbindelse med rykkerproceduren, kan gælden dog tilbageføres til afvikling ved Udbetaling Danmark.

KEN#LOKDOK23 2024 9168 Valid

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lovbekendtgørelse nr. 395 af 13/04/2023 om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Bekendtgørelse nr. 97 af 29/01/2024 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Sagsfremstilling

En låntager havde ikke betalt sine afdrag på SU-lån til Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark havde gennemført sin sædvanlige rykkerprocedure, og da låntager fortsat ikke reagerede, blev SU-gælden overført til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.

Låntager henvendte sig senere til Udbetaling Danmark og anmodede om, at gælden blev tilbageført til afvikling ved Udbetaling Danmark.

Låntager forklarede, at han i en periode havde været tvangsindlagt på grund af svær psykose.

Låntager indsendte en lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at låntager var diagnosticeret med paranoid skizofreni, og at han havde været tvangsindlagt på grund af svær psykose i en periode på ca. 2,5 måneder.

Den periode, hvor låntager havde været indlagt, lå efter, at Udbetaling Danmark havde overført gælden til Gældsstyrelsen.

Det fremgik imidlertid også af lægeerklæringen, at låntager i en periode på 6-8 måneder forud for indlæggelsen havde været svært psykotisk og derfor ikke havde kunnet reagere adækvat og rettidigt på henvendelser fra offentlige myndigheder.

Ankenævnet fandt, at låntager på grund af svær psykose havde været ude af stand til at reagere på Udbetaling Danmarks henvendelser i hele perioden fra opkrævning af afdrag og indtil gælden blev overført til Gældsstyrelsen.

Udbetaling Danmark skulle derfor tilbageføre SU-gælden fra Gældsstyrelsen til afvikling ved Udbetaling Danmark.

Afgørelse

Ankenævnet fandt, at Udbetaling Danmark skulle tilbageføre klagers SU-gæld fra Gældsstyrelsen

Begrundelse for afgørelsen

Vi vurderer, at Udbetaling Danmark skal tilbageføre dit SU-lån fra Gældsstyrelsen.

Vi anerkender, at Udbetaling Danmark har gennemført deres sædvanlige rykkerprocedurer, men finder på baggrund af de indsendte lægeerklæringer, at du har været ude af stand til at reagere på Udbetaling Danmarks henvendelser i hele perioden fra opkrævningen af afdrag og indtil Udbetaling Danmark overfører din gæld til Gældsstyrelsen.

Vi har herved lagt vægt på, at det fremgår af lægeerklæringen af 24. august 2023, at du er diagnosticeret med paranoid skizofreni.

Det fremgår videre, at du i perioden fra 1. maj 2023 til 17. juli 2023 var tvangsindlagt på grund af svær psykose.

Vi er opmærksomme på, at perioden for indlæggelse ligger efter Udbetaling Danmark opsagde dit lån og overførte gælden til Gældsstyrelsen.

Vi har imidlertid lagt afgørende vægt på, at det også fremgår af lægeerklæringen, at du har været svært psykotisk i 6-8 måneder, før du blev indlagt, og at dette har betydet, at du ikke har kunnet reagere adækvat og rettidigt på henvendelser fra offentlige myndigheder.

KEN#LOKDOK23 2024 9168 Valid

•

§ 35, om tilbagebetaling af SU-lån

•

§ 36 om opsigelse

KEN#LOKDOK23 2024 9168 Valid

•

§ 65, om lånebetingelser og tilbagebetalingsperiode

KEN#LOKDOK23 2024 9168 Valid

•

§ 2, om overdragelse af fordringer til inddrivelse ved Gældsstyrelsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →