Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-08521
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-08521
Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for overskrift
Vejle Amts Folkeblad bragte i november 2023 en artikel med omtale af en families klage til Den Uafhængige Politianklagemyndighed.
Et familiemedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift var ukorrekt.
Nævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som Vejle Amts Folkeblads sammenfatning af familiens klage, som havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst.
Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Person 1]s familie klager over Sydøstjyllands Politis åbenhed: ’Der er tale om et tavshedsbrud’ ”, bragt den 3. november 2023, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift indeholder ukorrekt information.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Vejle Amts Folkeblad bragte den 3. november 2023 artiklen ” [Person 1]s familie klager over Sydøstjyllands Politis åbenhed: ’Der er tale om et tavshedsbrud’ ” på vafo.dk.
Der er øverst i artiklen indsat et billede af to af [Person 1]s familiemedlemmer, [Politikeren], familiens advokat og en journalist fra Vejle Amts Folkeblad, der befinder sig i familiens stue.
Af billedteksten fremgår: ”Politikeren [Politikeren] besøgte sidste år den [Nationalitet] familie.
[Familien] har følt sig forfulgt og truet af en gruppe betjente fra Sydøstjyllands Politi.
Her var en journalist og en fotograf fra Vejle Amts Folkeblad også til stede.
”
Af artiklens underrubrik fremgår
”Familien har valgt at klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Bynavn]: I starten af ugen smed Sydøstjyllands Politi lidt af en bombe i sagen om den forsvundne og nu genfundne teenager [Person 1].
Siden han forsvandt i [Bydelen] en mørk aften i april 2022, har politiet flere gange givet udtryk for, at det var ordensmagtens opfattelse, at drengen var i god behold.
Mandag begrundede politiet hvorfor.
I et skriftligt svar til Vejle Amts Folkeblad noterede politiet, at det løbende modtog oplysninger om, at familien selv havde skjult ham, fordi den "var bange for, at [Kommunen] ville tvangsfjerne ham, ligesom et familiemedlem ønskede at skade politiets omdømme".
Begge dele afviser familien, og den mener, at det var langt over grænsen at dele så personlige oplysninger.
Derfor har familien nu valgt at klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Det skriver DR, der har talt med [Advokaten].
Han er advokat for familien, der blev landskendt i dokumentaren "[Dokumentaren]".
- Det er min vurdering, at der er tale om et tavshedsbrud, der kan forfølges gennem straffeloven.
Og så kan man også overveje, om datalovgivningen har været overholdt.
Det vil vi bede DUP kigge på, siger han til DR.
[…]”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 3. november 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Korrekt information og overskrifters dækning
[Klager] har klaget over, at det fremgår af artiklens overskrift, at familien klager over Sydøstjyllands Politis åbenhed, da familien ikke har sagt dette.
I den forbindelse har [Klager] anført, at familiens klage over Sydøstjyllands Politi angår politiets deling af oplysninger, der ikke er verificeret, samt ukorrekte oplysninger om andre børn end [Person 1].
[Klager] har hertil anført, at Vejle Amts Folkeblad herved drager sine egne konklusioner og agerer jurister for Sydøstjyllands Politi, samt at det ikke hører nogen steder hjemme, at Vejle Amts Folkeblad betegner deres klage over Sydøstjyllands Politi som en klage over åbenhed.
[Klager] har endvidere bemærket, at Vejle Amts Folkeblad gentagne gange har lavet fejl.
2.2 Vejle Amts Folkeblads synspunkter
Korrekt information og overskrifters dækning
Vejle Amts Folkeblad har anført, at familiens advokat, [Advokaten], har klaget til Den Uafhængige Politianklagemyndighed over tavshedsbrud fra Sydøstjyllands Politis side og i den forbindelse henvist til følgende passage i den påklagede artikel
”Derfor har familien nu valgt at klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Det skriver DR, der har talt med [Advokaten].
Han er advokat for familien, der blev landskendt i dokumentaren "[Dokumentaren]".
- Det er min vurdering, at der er tale om et tavshedsbrud, der kan forfølges gennem straffeloven.
Og så kan man også overveje, om datalovgivningen har været overholdt.
Det vil vi bede DUP kigge på, siger han til DR.
”
Vejle Amts Folkeblad har hertil anført, at der herefter naturligvis er dækning for at skrive i overskriften, at familien klager over Sydøstjyllands Politis åbenhed, og at familien mener, at der er tale om tavshedsbrud.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og Søs Lykke Sloth.
Retlig interesse
Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.
Klagen angår artiklens omtale af [Person 1]s familie.
[Klager], som er onkel til [Person 1], er i artiklen omtalt som ”familien”.
Sagen realitetsbehandles herefter i relation til artiklens omtale af [Klager].
God presseskik
Korrekt information og overskrifters dækning
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, når det fremgår af artiklens overskrift, at ”[Person 1]s familie klager over Sydøstjyllands Politis åbenhed”.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den påklagede artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1 og A.
6.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Af artiklens overskrift fremgår
”[Person 1]s familie klager over Sydøstjyllands Politis åbenhed: ’Der er tale om et tavshedsbrud’”.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”[Bynavn]: I starten af ugen smed Sydøstjyllands Politi lidt af en bombe i sagen om den forsvundne og nu genfundne teenager [Person 1].
Siden han forsvandt i [Bydelen] en mørk aften i april 2022, har politiet flere gange givet udtryk for, at det var ordensmagtens opfattelse, at drengen var i god behold.
Mandag begrundede politiet hvorfor.
I et skriftligt svar til Vejle Amts Folkeblad noterede politiet, at det løbende modtog oplysninger om, at familien selv havde skjult ham, fordi den "var bange for, at [Kommunen] ville tvangsfjerne ham, ligesom et familiemedlem ønskede at skade politiets omdømme".
Begge dele afviser familien, og den mener, at det var langt over grænsen at dele så personlige oplysninger.
Derfor har familien nu valgt at klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Det skriver DR, der har talt med [Advokaten].
Han er advokat for familien, der blev landskendt i dokumentaren "[Dokumentaren]".
- Det er min vurdering, at der er tale om et tavshedsbrud, der kan forfølges gennem straffeloven.
Og så kan man også overveje, om datalovgivningen har været overholdt.
Det vil vi bede DUP kigge på, siger han til DR.
[…]”
Pressenævnet finder, at formuleringen ”[Person 1]s familie klager over Sydøstjyllands Politis åbenhed” fremstår som Vejle Amts Folkeblads sammenfatning af familiens klage til Den Uafhængige Politianklagemyndighed over Sydøstjyllands Politi, som har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og i artiklens brødtekst.
På denne baggrund finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad for formuleringen.
Afgjort den 19. marts 2024