DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05534
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05534
Berlingske får kritik for manglende forelæggelse
Berlingske bragte i september 2023 en artikel om en kommentar bragt af Altinget i samme måned om en ny koranlov.
I artiklen var en navngiven person omtalt.
Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens underrubrik indeholdt et ukorrekt og agtelsesforringende udsagn om, at personens ”sammensvorne” afholder ”sporadiske demonstrationer”, som ikke var forelagt ham.
Pressenævnet fandt, at udsagnet var ukorrekt og agtelsesforringende for personen, hvorfor det skulle have være forelagt ham.
Pressenævnet fandt, at Berlingske havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse af udsagnet, og udtalte herefter kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Psykolog] langer ud efter [Justitsministeren]: »Svært at komme i tanke om noget mere historieløst« ”, bragt af Berlingske den 6. september 2023, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger, som han ikke er blevet forelagt, og at underrubrikken ikke har dækning i artiklen.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Berlingske bragte den 6. september 2023 kl.
15.10 artiklen ” [Psykolog] langer ud efter [Justitsministeren]: »Svært at komme i tanke om noget mere historieløst« ” på berlingske.dk.
Artiklen havde følgende underrubrik
”Det er decideret historieløst, når Danmarks justitsminister sammenligner nazisternes systematiske bogafbrændinger med [Klager] og hans sammensvornes sporadiske demonstrationer.
Det mener psykolog og debattør [Psykolog]”.
Af artiklen fremgik blandt andet følgende
”For nylig var justitsminister [Justitsministeren] på besøg hos Det Jødiske Samfund i Krystalgade i København.
Der fik han fortalt en historie om, hvordan to danskere i 1943 reddede to af de vigtigste toraruller, der dengang befandt sig på dansk jord, fra Nazitysklands hænder og måske også flammer, da de havde en tendens til at brænde den slags skrifter.
På Facebook sammenlignede han så aktionen i 1943 med det lovforslag, regeringen for nylig har fremsat med det formål at ulovliggøre »utilbørlig behandling« af hellige skrifter og vigtige religiøse genstande.
[…]
Ifølge samfundsdebattør og professor i psykologi på Aalborg Universitet [Psykolog] er den sammenligning dog ret skæv.
Det skriver han i en kommentar i Altinget.
»Det er svært at komme i tanke om noget mere historieløst: At drage en parallel mellem et morderisk, totalitært regime, der begår folkemord og indfører censur på den ene side, og så to til tre marginale koranafbrændende randeksistenser og en avantgardekunstner på den anden side, der aktionerer imod undertrykkelse,« skriver [Psykolog].
I citatet henviser han givetvis til [Klager], den højreekstremistiske gruppe Danske Patrioter og provokunstneren [Kunstner 1], der har involveret sig i flere koranafbrændinger.
[Psykolog] mener ikke, at disse personers endnu lovlige demonstrationer, der involverer koranafbrændinger, har noget med nazisternes systematiske bogafbrændinger at gøre.
”
Efter offentliggørelsen
Berlingske opdaterede den 7. september 2023 kl.
10.00 artiklen, og artiklens underrubrik ”Det er decideret historieløst, når Danmarks justitsminister sammenligner nazisternes systematiske bogafbrændinger med [Klager] og hans sammensvornes sporadiske demonstrationer.
Det mener psykolog og debattør [Psykolog]” blev rettet til følgende
”Det er decideret historieløst, når Danmarks justitsminister sammenligner nazisternes systematiske bogafbrændinger med danske koranafbrændinger.
Det mener psykolog og debattør [Psykolog].
”
Følgende sætning blev endvidere fjernet fra artiklens brødtekst
”I citatet henviser han givetvis til [Klager], den højreekstremistiske gruppe Danske Patrioter og provokunstneren [Kunstner 1], der har involveret sig i flere koranafbrændinger.
”
Berlingske indsatte samtidig følgende rettelse fremhævet med kursiv i starten af den påklagede artikel
”Tidligere fremgik det af denne artikels underrubrik, at Danmarks justitsminister »sammenligner nazisternes systematiske bogafbrændinger med [Klager] og hans sammensvornes sporadiske demonstrationer.
Det mener psykolog og debattør [Psykolog].«
Der er ikke dækning for, at [Psykolog] eller landets justitsminister skulle henvise til [Klager] eller dennes »sammensvorne«, som Berlingske skriver.
Der er heller ikke dokumentation i artiklen for, at de personer, der brænder koraner af, skulle være »sammensvorne« eller deslige med [Klager].
Berlingske beklager.
”
Der blev desuden indsat følgende rettelse fremhævet med kursiv i slutningen af den påklagede artikel
”Berlingske har klokken 10.00 torsdag den 7. september rettet både underrubrik og brødtekst.
Vi har taget følgende passage ud fra artiklen, hvor den fremgik lige under [Psykolog]s fulde citat
»I citatet henviser han givetvis til [Klager], den højreekstremistiske gruppe Danske Patrioter og provokunstneren [Kunstner 1], der har involveret sig i flere koranafbrændinger.«”
Den 7. september 2023 kl.
15.31 bragte Berlingske følgende rettelse med overskriften ”Rettelse” på berlingske.dk
”Berlingske retter artikel.
Berlingske retter nedenstående artikel
[Psykolog] langer ud efter [Justitsministeren]: »Svært at komme i tanke om noget mere historieløst«.
Tidligere fremgik det af artiklens underrubrik, at Danmarks justitsminister »sammenligner nazisternes systematiske bogafbrændinger med [Klager] og hans sammensvornes sporadiske demonstrationer.
Det mener psykolog og debattør [Psykolog].«
Der er ikke i artiklen dokumentation for, at de personer, der brænder koraner af, skulle være »sammensvorne« eller deslige med [Klager].
Berlingske har rettet artiklens underrubrik samt et stykke i brødteksten.
Artiklen kan læses i sin rettede form her.
”
Til rettelsen er der indsat et link til artiklen.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. september 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Korrekt information, forelæggelse og overskrifters dækning
[Klager] har indledningsvist anført, at artiklen bærer præg af, at skribenten ikke har læst kommentaren ” [Psykolog] om [Justitsministeren]s nazi-sammenlægning: ”Svært at komme i tanke om noget mere historieløst ” bragt den 6. september 2023 af Altinget, som er baggrunden for den påklagede artikel.
[Klager] har endvidere bemærket, at han senest har brændt en koran af til en demonstration i Danmark den 3. februar 2023, ligesom han kun har afbrændt en koran foran én ambassade fra et muslimsk land, den tyrkiske ambassade, i Danmark den 27. januar 2023.
- ”Sammensvorne”
[Klager] har anført, at det er ukorrekt og agtelsesforringende, når det fremgår af artiklens underrubrik, at det er hans ”sammensvorne”, der har gennemført ”sporadiske demonstrationer”, og at det er usandt, at [Psykolog] mener dette.
Hertil har [Klager] bemærket, at demonstrationer, der ikke er anmeldt af [Partiet] eller [Klager] selv, foretages af tredjemand og ikke af nogen, der er hans ”sammensvorne”.
I forlængelse heraf har [Klager] henvist til sproget.dk, hvoraf det fremgår, at en ”sammensværgelse” har betydningen
”Hemmeligt forbund eller komplot der indgås for at vælte en magtfuld person, et politisk styre el.lign.
konspiration”.
[Klager] har hertil anført, at de pågældende ikke har indgået et hemmeligt forbund eller komplot med ham, og at det er en særdeles alvorlig og agtelsesforringende beskyldning, hvorfor den burde være forelagt ham forud for offentliggørelsen.
[Klager] har endvidere bemærket, at underrubrikken ikke har dækning i artiklen, idet der ikke er noget i brødteksten, der underbygger, at de personer, der brænder koraner af for tiden, er hans sammensvorne.
- ”Randeksistenser”
[Klager] har anført, at det er ukorrekt og agtelsesforringende, når det fremgår af artiklen, at [Psykolog] givetvis henviser til ham, når han omtaler ”randeksistenser”.
Hertil har [Klager] bemærket, at [Psykolog] normalt er ret præcis i sit sprog, at det ikke ligner ham at omtale en advokat, redaktør og partileder som ”randeksistens”, og at det virker mærkeligt, at [Psykolog] skulle have fokus på [Klager], da han senest brændte en koran af til en demonstration på dansk jord den 3. februar 2023.
[Klager] har endvidere anført, at det fremgår direkte af kommentaren, at [Psykolog] i forbindelse med sin omtale af randeksistenser henviser til den iranske kunstner [Kunstner 2] og dermed ikke hædersmanden og billedkunstneren [Kunstner 1].
2.2 Berlingskes synspunkter
Korrekt information, forelæggelse og overskrifters dækning
Berlingske har indledningsvist anført, at den påklagede artikel omhandler kommentaren ” [Psykolog] om [Justitsministeren]s nazi-sammenlægning: ”Svært at komme i tanke om noget mere historieløst” bragt den 6. september 2023 af Altinget.
Berlingske har hertil bemærket, at [Psykolog] i kommentaren gør sig til talsmand for, at lovgivningen fortsat bør beskytte [Klager] og andres afbrændinger eller andre former for skændinger af koranen eller andre religiøse symboler.
Kommentaren er således ikke vendt mod [Klager], selv om [Psykolog] kritiserer [Klager]s politiske holdninger.
I forlængelse heraf har Berlingske bemærket, at de i den påklagede artikel har refereret til de grundlæggende synspunkter i kommentaren, da det vakte opmærksomhed i debatten om den nye koranlov.
- ”Sammensvorne”
Berlingske har anført, at formuleringen ”[Klager] og hans sammensvornes sporadiske demonstrationer” var et forsøg på at parafrasere [Psykolog]s holdninger i kommentaren, og at der ikke er tale om en anklage mod [Klager] om et komplot, men en upræcis formulering af [Psykolog]s synspunkter.
Berlingske har i den forbindelse anført, at de i forbindelse med [Klager]s klage indsendt til Pressenævnet ved mail af 7. september 2023 kl.
02.18 blev bekendt med den upræcise formulering.
Berlingske opdaterede straks samme dag kl.
10.00 artiklen og bragte en selvstændig artikel med rettelsen kl.
15.31 på berlingske.dk.
Berlingske har endvidere bemærket, at de ville have bragt samme rettelse, såfremt [Klager] havde henvendt sig direkte til Berlingske.
Det er herefter Berlingskes opfattelse, at de samlet set har handlet i overensstemmelse med punkt A.
7 i de vejledende regler for god presseskik.
- ”Randeksistenser”
Berlingske har anført, at der er tale om en unødvendig spekulation fra skribentens side, men at det er nærliggende at tro, at [Psykolog] henviser til [Klager] i forbindelse med sin omtale af randeksistenser, da han nævnes andetsteds i kommentaren.
Berlingske har hertil bemærket, at selv om udsagnet efter deres opfattelse ikke kan anses for stridende med de vejledende regler for god presseskik, har de alligevel foretaget en rettelse heraf den 7. september 2023 kl.
10.00, ligesom de har bragt en selvstændig artikel med rettelsen samme dag kl.
15.31 på berlingske.dk.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Astrid Søndberg og Peter Munk Povlsen.
God presseskik
Korrekt information, forelæggelse og overskrifters dækning
[Klager] har klaget over, at artiklen og underrubrikken indeholder ukorrekt og agtelsesforringende information, som burde være forelagt ham forud for offentliggørelsen, og at underrubrikken ikke har dækning i artiklen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.
Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen., jf. punkt A.
1, A.
6 og A.
7.
Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.
3.
Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.
Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Af den oprindelige artikels underrubrik fremgik følgende
”Det er decideret historieløst, når Danmarks justitsminister sammenligner nazisternes systematiske bogafbrændinger med [Klager] og hans sammensvornes sporadiske demonstrationer.
Det mener psykolog og debattør [Psykolog].
”
Af den oprindelige artikel fremgik blandt andet følgende
”For nylig var justitsminister [Justitsministeren] på besøg hos Det Jødiske Samfund i Krystalgade i København.
Der fik han fortalt en historie om, hvordan to danskere i 1943 reddede to af de vigtigste toraruller, der dengang befandt sig på dansk jord, fra Nazitysklands hænder og måske også flammer, da de havde en tendens til at brænde den slags skrifter.
På Facebook sammenlignede han så aktionen i 1943 med det lovforslag, regeringen for nylig har fremsat med det formål at ulovliggøre »utilbørlig behandling« af hellige skrifter og vigtige religiøse genstande.
[…]
Ifølge samfundsdebattør og professor i psykologi på Aalborg Universitet [Psykolog] er den sammenligning dog ret skæv.
Det skriver han i en kommentar i Altinget.
»Det er svært at komme i tanke om noget mere historieløst: At drage en parallel mellem et morderisk, totalitært regime, der begår folkemord og indfører censur på den ene side, og så to til tre marginale koranafbrændende randeksistenser og en avantgardekunstner på den anden side, der aktionerer imod undertrykkelse,« skriver [Psykolog].
I citatet henviser han givetvis til [Klager], den højreekstremistiske gruppe Danske Patrioter og provokunstneren [Kunstner 1], der har involveret sig i flere koranafbrændinger.
[Psykolog] mener ikke, at disse personers endnu lovlige demonstrationer, der involverer koranafbrændinger, har noget med nazisternes systematiske bogafbrændinger at gøre.
”
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, når det fremgår af underrubrikken, at det er hans ”sammensvorne”, der afholder ”sporadiske demonstrationer”, og at han omtales som en ”randeksistens”.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Berlingske den 6. september 2023 kl.
15.10 bragte artiklen ” [Psykolog] langer ud efter [Justitsministeren]: »Svært at komme i tanke om noget mere historieløst« ” på berlingske.dk.
[Klager] rettede den 7. september 2023 kl.
02.18 henvendelse til Pressenævnet og Berlingske med oplysning om sine klagepunkter.
Berlingske har erkendt, at udsagnet om, at det er [Klager]s ”sammensvorne”, der afholder ”sporadiske demonstrationer”, er en upræcis formulering.
Da Berlingske blev bekendt med hermed, rettede Berlingske den 6. september kl.
10.00 den påklagede artikel og indsatte følgende rettelse med kursiv øverst i artiklen
”Tidligere fremgik det af denne artikels underrubrik, at Danmarks justitsminister »sammenligner nazisternes systematiske bogafbrændinger med [Klager] og hans sammensvornes sporadiske demonstrationer.
Det mener psykolog og debattør [Psykolog].«
Der er ikke dækning for, at [Psykolog] eller landets justitsminister skulle henvise til [Klager] eller dennes »sammensvorne«, som Berlingske skriver.
Der er heller ikke dokumentation i artiklen for, at de personer, der brænder koraner af, skulle være »sammensvorne« eller deslige med [Klager].
Berlingske beklager.
”
Berlingske indsatte endvidere følgende rettelse fremhævet med kursiv i slutningen af den påklagede artikel
”Berlingske har klokken 10.00 torsdag den 7. september rettet både underrubrik og brødtekst.
Vi har taget følgende passage ud fra artiklen, hvor den fremgik lige under [Psykolog]s fulde citat
»I citatet henviser han givetvis til [Klager], den højreekstremistiske gruppe Danske Patrioter og provokunstneren [Kunstner 1], der har involveret sig i flere koranafbrændinger.«”
Den 7. september 2023 kl.
15.31 bragte Berlingske følgende rettelse med overskriften ”Rettelse” og link til den påklagede artikel som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm på berlingske.dk
”Berlingske retter artikel.
Berlingske retter nedenstående artikel
[Psykolog] langer ud efter [Justitsministeren]: »Svært at komme i tanke om noget mere historieløst«.
Tidligere fremgik det af artiklens underrubrik, at Danmarks justitsminister »sammenligner nazisternes systematiske bogafbrændinger med [Klager] og hans sammensvornes sporadiske demonstrationer.
Det mener psykolog og debattør [Psykolog].«
Der er ikke i artiklen dokumentation for, at de personer, der brænder koraner af, skulle være »sammensvorne« eller deslige med [Klager].
Berlingske har rettet artiklens underrubrik samt et stykke i brødteksten.
Artiklen kan læses i sin rettede form her.
”
Pressenævnet finder på denne baggrund, at underrubrikkens udsagn om, at det er [Klager]s ”sammensvorne”, der afholder ”sporadiske demonstrationer”, er ukorrekt og uden dækning i artiklens brødtekst.
Pressenævnet finder imidlertid, at rettelsen i artiklen, der blev bragt kl.
10.00, sammenholdt med det tidspunkt, hvor Berlingske blev gjort opmærksom på fejlen, samt den uddybende rettelse, der efterfølgende blev bragt i den løbende nyhedsstrøm, efter de konkrete omstændigheder må anses for at være en tilstrækkelig berigtigelse.
Det forhold, at den særskilte nyhed om rettelsen først blev bragt i den løbende nyhedsstrøm kl.
15.31, kan henset til rettelsens præciserende karakter ikke føre til en anden vurdering.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Berlingske for at bringe den ukorrekte oplysning.
I forhold til klagepunktet om manglende forelæggelse finder Pressenævnet, at udsagnet om, at det er [Klager]s ”sammensvorne”, der afholder ”sporadiske demonstrationer”, fremstår som en vurdering af faktisk karakter, der kan virke agtelsesforringende for [Klager], hvorfor vurderingen burde være forelagt [Klager].
Nævnet udtaler på denne baggrund kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.
For så vidt angår omtalen af [Klager] som en ”randeksistens”, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at bringe omtalen eller manglende forelæggelse.
Nævnet har lagt vægt på, at omtalen er udtryk for Berlingskes sammenkobling af [Klager] til [Psykolog]s omtale af randeksistenser i hans kommentar, og at omtalen efter sin karakter ikke kan anses for agtelsesforringende for [Klager].
Nævnet bemærker i den forbindelse, at det klart fremgår af den påklagede artikel, at omtalen er relateret til et citat fra den pågældende kommentar.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Berlingske
[underrubrik]
Berlingske får kritik for manglende forelæggelse
[tekst]
Berlingske bragte i september 2023 en artikel om en kommentar bragt af Altinget i samme måned vedrørende en ny koranlov.
Af artiklens underrubrik fremgik, at [Klager]s ”sammensvorne” afholder ”sporadiske demonstrationer”.
[Klager] klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke blev forelagt disse oplysninger.
Pressenævnet kritiserer Berlingske for ikke at have forelagt oplysningerne for [Klager].
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 20. februar 2024