DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - køn - retlig interesse - uddannelse - afvisning
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - køn - retlig interesse - uddannelse - afvisning
J.nr. 22-12490
En mand (klager), som er født i 1975, oplyste nævnet, at han havde planer om at søge ind på politiuddannelsen inden for to til tre år.
Manden klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af alder og køn, da der stilles lavere adgangskrav til kvinder end til mænd, men at kravene til uddannelsen er de samme for mænd uanset alder.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en retlig interesse i sagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagsfremstilling
Klager, som er født i 1975, har oplyst, at han inden for to til tre år har planer om at søge ind på politiuddannelsen.
Klager har oplyst, at der stilles lavere adgangskrav til kvinder end til mænd på politiuddannelsen, men at kravene er de samme for mænd uanset alder.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. marts 2022.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han som senioransøger er blevet forskelsbehandlet på grund af køn og alder grundet optagelseskravene til politiuddannelsen.
Klager gør gældende, at når der stilles lavere adgangskrav til kvinder end til mænd grundet kvinders mindre fysiologiske forudsætninger, skal der også stilles lave adgangskrav til ældre mænd, da ældre mænd også har en mindre fysiologisk forudsætning.
Det er derfor forskelsbehandling på grund af alder, at der tages hensyn til kvinders fysiologi, men ikke til ældre mænds fysiologi.
Hvis ældre mænd kan opfylde de samme krav som kvinder, kan de varetage jobbet på lige fod med kvinder.
Det er videnskabeligt bevist, at der er arbejdsfysiologiske og biomekaniske forskel mellem kønnene, ligesom det er videnskabeligt bevist, at der er sammen forskel mellem en 23-årig mand og en f.eks. 45-årig mand, hvor tilgængelige kalkulationstabeller viser en 20 % udligning, når fysisk præsentation sammenlignes mellem aldersgrupperne.
Når politiet ikke ønsker at tilbyde samme rettigheder til ældre mænd som til kvinder, når de skal bedømmes i fysiske optagelsesprøver, er det aldersdiskrimination.
Indklagedes beregning af, hvor mange ældre, som ikke består optagelsesprøverne, er ikke retvisende, da ældre ansøgere vil teste sig selv inden, de søger optagelse, og derfor vil de fleste ansøgere på forhånd vurdere, at de ikke kan består prøven og derfor undlade at søge om optagelse.
Det er et udtryk for grov aldersdiskrimination, at det kun er 1,6 % af indklagedes ansøgere, der er over 40 år.
Indklagede gør gældende, at det ikke er et udtryk for forskelsbehandling, at der er de samme optagelseskrav uanset alder.
Der bliver ikke skelnet mellem køn, alder eller etnicitet ved vurderingen af, hvilken kandidat der er bedst egnet til stillingen.
De fysiske tests, der anvendes, indeholder momenter, der belaster mænd og kvinder forskelligt.
Forskellen på kravene mellem mænd og kvinder har til hensigt at udligne forskellene mellem kønnene, således ansøgerne kan bedømmes på lige vilkår.
De fysiske optagelseskrav er fastlagt på baggrund af ansøgernes gennemsnitlige fysiske formåen sammenholdt med faglige vurderinger og de krav, der stilles til stillingen.
Det er derfor indklagedes vurdering, at hvis der blev indført differentierede optagelseskrav grundet alder, vil kravene øges for yngre ansøgere, mens kravene for ældre ansøgere ville være det samme.
Andelen af ansøgere på over 40 år, der ikke har bestået den fysiske del af optagelsesprøven, er 23 %.
Der var 70 ansøgere over 40 år mellem 2019 og 2021.
Af alle øvrige ansøgere var der 22 %, som ikke bestod den fysiske del.
Der var i alt 4.381 ansøgere imellem 2019 og 2021.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).
Nævnet forstår klagen således, at der klages over forskelsbehandling på grund af køn og alder.
En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet kan derfor kun behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.
Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.
En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.
Klager har oplyst, at han ikke har søgt ind på politiuddannelsen, men at han påtænker at søge ind til politiet eller kriminalforsorgen inden for to til tre år.
Under disse omstændigheder vurderer nævnet, at klager ikke har været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han har retlig interesse i sagen.
Nævnet afviser derfor at behandle klagen.
Ligebehandlingsnævnet er efter loven forpligtet til at orientere Institut for Menneskerettigheder om afgørelsen.
Instituttet har mulighed for at indbringe en sag af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse for nævnet.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forskelsbehandlingsloven
Ligebehandlingsloven
•
§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
•
§ 8 om nævnets afvisning af klagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde
•
§ 3 om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 7 a om delt bevisbyrde
•
§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde
•
§ 3 om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 16 a om delt bevisbyrde