Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - genoptagelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - genoptagelse - medhold

J.nr. 23-89849

En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af spørgsmålet om betaling af procesrente.

Kvindens arbejdsgiver (indklagede) var ved nævnets afgørelse af 20. september 2023 blevet pålagt at betale godtgørelse på 270.000 kr. Nævnet havde ikke ved tilkendelsen af godtgørelsen tillagt procesrente.

Til støtte for anmodningen om genoptagelse gjorde kvinden gældende, at hun havde fremsat krav om tilkendelse af en godtgørelse på 346.000 kr., svarende til 12 måneders løn.

Det fremgik af sagsfremstillingen i nævnets afgørelse af 20. september 2023, at klager ikke havde fremsat krav om tilkendekendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb, hvorfor der ikke var tillagt procesrente til godtgørelsen.

Nævnet vurderede herefter, at der var sket en sagsbehandlingsfejl.

Nævnet genoptag derfor spørgsmålet om betaling af procesrente.

Da klager havde nedlagt påstand om en godtgørelse svarende til 12 måneders løn, og da nævnets faste praksis er, at der tilkendes procesrente, hvis klager har nedlagt påstand om godtgørelse, enten svarende til et bestemt antal måneders løn eller som en konkret beløbsmæssig påstand, ændrede Ligebehandlingsnævnet sin afgørelse af 20. september 2023, således at der tilkendtes procesrente fra den 12. februar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede skulle herefter til klager betale godtgørelse på 270.000 kr. med procesrente fra den 12. februar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage spørgsmålet om betaling af procesrente.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager spørgsmålet om betaling af procesrente.

Indklagede skal betale godtgørelse til klager på 270.000 kr. med procesrente fra den 12. februar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 12. februar 2022 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med indklagedes udtalelse under klagers ansættelse.

Klagen angik endvidere påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som farmakonom under sin graviditet.

Klagen angik desuden påståede repressalier i forbindelse med, at klager fremsatte krav om ligebehandling.

Klager nedlagde påstand om en godtgørelse på 346.000 kr. svarende til 12 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet traf den 20. september 2023 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

22-8400.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev udsat for chikane og afskediget fra sin stilling.

Nævnet fastslog også, at det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev udsat for repressalier efter at have fremsat krav om ligebehandling.

Indklagede skulle herefter betale en godtgørelse til klager på 270.000 kr.

Af afgørelsen af 20. september 2023 fremgår følgende af sagsfremstillingen

” Sagsfremstilling

…

Klager har ikke i klagen fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

…”

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

” Chikane

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Dette gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.

Chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt.

Der foreligger chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at indklagede i november 2021, efter at indklagede havde oplyst personalegruppen om en kollegas graviditet, udtalte, at han håbede, at der ikke var flere, som var gravide.

Oplysningerne er ikke bestridt af indklagede.

To nævnsmedlemmer vurderer, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun i forbindelse med indklagede udtalelse blev udsat for chikane.

Det er i den forbindelse nævnsmedlemmernes vurdering, at indklagedes udtalelse var egnet til at skabe et truende og ubehageligt klima for klager, der var gravid på

tidspunktet for udtalelsen.

Det er i den forbindelse uden betydning, om udtalelsen måtte være sagt i spøg, og at indklagede på tidspunktet for udtalelsen ikke var vidende om klagers graviditet.

Det er herefter indklagede, som skal løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har oplyst, at udtalelsen skal ses i den kontekst, at der var en kollega, der lige havde oplyst, at hun var gravid, og en anden kollega, der gik på efterløn, og at kommentaren ikke var ment til klager personligt.

Uanset indklagedes oplysninger om, at udtalelsen ikke var ment til klager personligt, vurderer disse nævnsmedlemmer, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket i forbindelse med udtalelserne.

Disse nævnsmedlemmer stemmer derfor for at give klager medhold i klagen for så vidt angår chikane.

Et nævnsmedlem vurderer, at indklagedes udtalelse om medarbejderes graviditet var generel og ikke møntet på klager, særligt fordi hendes graviditet ikke var kendt på arbejdspladsen.

Dette nævnsmedlem mener derfor ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat hende for direkte eller indirekte forskelsbehandling i relation til chikane.

Dette nævnsmedlem stemmer derfor for ikke at give klager medhold.

Efter stemmeafgivningen får klager medhold i klagen.

Afskedigelsen

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Indklagede blev den 9. december 2021 oplyst om, at klager var gravid.

Klager blev afskediget den 5. januar 2022.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at klager ikke blev afskediget på grund af sin graviditet.

Indklagede har oplyst, at afskedigelsen af klager var grundet samarbejdsvanskeligheder og kundeklager.

Indklagede har til støtte for sine synspunkter fremlagt en række skriftlige udsagn fra andre ansatte hos indklagede, som er indhentet efter afskedigelsen af klager.

Indklagede har desuden fremlagt to kundeklager af 22. december 2022 over en unavngiven medarbejder ved indklagede.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad har fremlagt dokumentation, som sandsynliggør, at afskedigelse hverken helt eller delvist var begrundet i oplysningerne om klagers graviditet.

Nævnet lægger herved vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om klagers graviditet og afskedigelsen, og at klager ikke under ansættelsen modtog skriftlige advarsler eller påtaler for de påståede samarbejdsvanskeligheder og kundeklager.

Klager får derfor medhold i klagen for så vidt angår afskedigelsen.

Repressalier

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 15, stk. 1, at en lønmodtager skal tilkendes en godtgørelse, hvis den pågældende afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter blandt andet § 4 om afskedigelse.

Bestemmelsen implementerer artikel 24 i Rådets direktiv 2004/113.

Det fremgår heraf, at medlemsstaterne skal indføre de nødvendige foranstaltninger for at beskytte arbejdstagere mod afskedigelse eller anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage inden for virksomheden eller enhver form for retsforfølgning med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.

Efter sit formål gælder ligebehandlingslovens beskyttelse mod repressalier således også krav om ligebehandling i forbindelse med en afskedigelse, der tillige er omfattet af de særlige regler om afskedigelse under graviditet, barsel og adoption i lovens § 9.

Efter forarbejderne omfatter repressaliebestemmelsen enhver form for ugunstig behandling, herunder chikane.

Det er en betingelse, at der er årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller følge og det forhold, at der er fremsat krav om ligebehandling.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager fremsatte ved mail af 20. januar 2022 over for indklagede krav om ligebehandling.

Klager modtog herefter den 24. januar 2022 en mail fra indklagede, hvori indklagede ændrede retningslinjerne for, hvordan klager fremover kunne sygemelde sig og ændre vagtskema.

Derudover stillede indklagede krav om, at der derefter skulle deltage en person fra ledelsen under klager og indklagedes samtaler.

Efter klager indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, sendte indklagede desuden klager mail af 7. april 2022, hvori indklagede blandt andet anførte: ”Nu har du brugt nok af min tid og givet hovedpine i denne sag, og nu gør du det værre for dig selv.

” samt ”Ovenstående tages alvorligt allerede nu og du vil høre mere om sagen.

”

To nævnsmedlemmer vurderer, at klager herved har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun blev udsat for repressalier som følge af det fremsatte krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

Ved vurderingen lægger disse nævnsmedlemmer særlig vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem fremsættelse af kravet om ligebehandling og indklagedes ugunstige behandling af klager.

Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har ikke redegjort for, hvorfor det var nødvendigt, at klager skulle kontakte indklagede personligt ved sygemelding mv., eller hvorfor der skulle deltage en person fra ledelsen under deres samtaler.

Indklagede har heller ikke oplyst, hvorfor dette skulle gælde efter, at klager fremsatte et krav om godtgørelse, og ikke umiddelbart efter klagers afskedigelse.

Disse nævnsmedlemmer vurderer herefter, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klager ikke blev udsat for repressalier som følge af det fremsatte krav om ligebehandling.

Disse nævnsmedlemmer stemmer derfor for, at give klager medhold i denne del af klagen.

Et nævnsmedlem vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for repressalier i forbindelse med afskedigelsen af hende.

Dette nævnsmedlem mener ikke, at indklagedes tilrettelæggelse af arbejdet går ud over de forhold, som medfører forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelse på grund af graviditet.

Dette nævnsmedlem stemmer derfor for, at klager ikke skal have medhold i denne del af klagen.

Efter stemmeafgivningen får klager medhold i klagen.

Godtgørelse

For chikanen tilkendes klager en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse foretaget et skøn over de faktiske omstændigheder i sagen, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

For afskedigelsen tilkendes klager en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 245.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

For repressalier tilkendes klager en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 15.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse foretaget et skøn over de faktiske omstændigheder i sagen, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 270.000 kr. i alt til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

”

Den 25. september 2023 henvendte klager sig telefonisk til Ligebehandlingsnævnet for at gøre opmærksom på, at hun havde fremsat krav om godtgørelse i sin klage, selvom det fremgik af sagsfremstillingen i afgørelsen af 20. september 2023, at klager ikke i klagen havde fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet anser klagers henvendelse som en anmodning om genoptagelse af spørgsmålet om betaling af procesrente.

Parternes bemærkninger

Ligebehandlingsnævnet har anmodet indklagede om bemærkninger til indklagedes anmodning om genoptagelse af spørgsmålet om betaling af procesrente.

Indklagede er ikke kommet med bemærkninger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Om spørgsmålet om genoptagelse

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Det fremgår af nævnets afgørelse af 20. september 2022, at klager tilkendes en godtgørelse på i alt 270.000 kr. Det fremgår endvidere, at beløbet skal betales til klager inden 14 dage.

Nævnet har ikke ved tilkendelsen af godtgørelsen tillagt procesrente.

Det fremgår af sagsfremstillingen i nævnets afgørelse af 20. september 2022, at klager ikke i klagen har fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

I klagen af 12. februar 2022 har klager fremsat krav om tilkendelse af en godtgørelse på 346.000 kr. svarende til 12 måneders løn.

Nævnet vurderer herefter, at der er sket en sagsbehandlingsfejl.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at spørgsmålet om betaling af procesrente skal genoptages.

Nævnet genoptager derfor sagen.

Om spørgsmålet om betaling af procesrente

Hvis der er sket forskelsbehandling i strid med ligebehandlingslovgivningen, kan Ligebehandlingsnævnet tilkende en godtgørelse, som kan blive tillagt procesrente.

Procesrente kan tilkendes fra det tidspunkt, hvor der er nedlagt en beløbsmæssig påstand om godtgørelse for nævnet.

I klagen af 12. februar 2022 er der nedlagt påstand om en godtgørelse på 346.000 kr. svarende til 12 måneders løn.

Klager har under sagens forberedelse for nævnet fremlagt lønsedler, som indklagede har modtaget kopi af.

Det må desuden lægges til grund, at indklagede, som tidligere arbejdsgiver for klager, kendte klagers lønoplysninger.

Det er nævnets faste praksis, at der tilkendes procesrente, hvis klager har nedlagt påstand om godtgørelse, enten svarende til et bestemt antal måneders løn eller som en konkret beløbsmæssig påstand.

Nævnets afgørelse af 20. september 2023 ændres herefter, således at der tilkendes procesrente fra den 12. februar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede skal herefter betale 270.000 kr. til klager med procesrente fra den 12. februar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 1, om nævnsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling