Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - genoptagelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - genoptagelse - ej medhold

J.nr. 23-110247

En mand (klager) anmodede om genoptagelse af en sag om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at en styrelse (indklagede) stillede krav om et dansk pas for at kunne oprette kørekort i digitalt format på telefonen.

Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelse i sagen den 9. oktober 2023 under sagsnr.

23-34524.

Nævnet vurderede i sagen, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af mandens etniske oprindelse.

Nævnet lagde vægt på, at kravet om dansk pas skyldtes, at manden ikke kunne identificeres uden dansk pas i forbindelse med oprettelsen af det digitale kørekort.

I forbindelse med anmodningen om genoptagelse vurderede nævnet, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Da der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages, var der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at den indklagede styrelse stillede krav om et dansk pas for at kunne oprette kørekort i digitalt format på telefonen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager indsendte den 3. marts 2023 en klage over den indklagede styrelse til ombudsmanden.

Ligebehandlingsnævnet modtog den 25. april 2023 klagen fra ombudsmanden.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at den indklagede styrelse stillede krav om et dansk pas for at kunne oprette kørekort i digitalt format på telefonen.

Ligebehandlingsnævnet traf den 9. oktober 2023 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

23-34524.

Ved afgørelsen vurderede nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af klagers etniske oprindelse.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik følgende

” Sagsfremstilling

Klager, som ikke er dansk statsborger, henvendte sig den 25. juni 2022 til den indklagede styrelse med ønske om at få sit kørekort i digitalt format på telefonen.

Klager oplyste, at det hverken ved telefonisk henvendelse eller via hjemmesider havde været muligt for ham at finde frem til, om det alene er danske statsborgere, der kan få deres kørekort digitalt på telefonen.

Klager modtog kort tid efter svar fra indklagede.

Det fremgik af indklagedes mail, at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at få sit kørekort digitalt uden et gyldigt dansk pas.

Det fremgik yderligere af mailen, at dette krav var begrundet i tekniske udfordringer, da det var nødvendigt at kunne scanne passets chip for at sikre borgerens identitet.

Klager indsendte den 3. marts 2023 en klage over den indklagede styrelse til ombudsmanden.

Ligebehandlingsnævnet modtog den 25. april 2023 klagen fra ombudsmanden.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klager, som bor i Danmark og har et dansk kørekort, ønskede at få sit kørekort på sin telefon i et digitalt format.

Klager er ikke i besiddelse af et dansk pas, da han har et udenlandsk statsborgerskab.

Klager betaler, ligesom alle andre i landet, skat af sin indkomst og er derfor også berettiget til at have adgang til de samme digitale løsninger, som hans medborgere har.

”

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

” Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

I dom af 6. april 2017 i sag nr. C-668/15 udtalte EU-Domstolen, at begrebet ”etnisk oprindelse” bygger på den opfattelse, at samfundsgrupper blandt andet kendetegnes ved indbyrdes at have samme nationalitet, religiøse overbevisning, sprog, kulturelle baggrund, traditioner og levested.

EU-Domstolen fastslog, at en persons etniske oprindelse ikke kan afgøres alene på baggrund af ét kriterium.

Det bør derimod baseres på en vifte af elementer, hvoraf nogle har objektiv karakter og andre subjektiv karakter.

Selvom en persons fødeland vil kunne indgå som et af disse kriterier, kan fødelandet ikke i sig selv alene være afgørende for, om en person tilhører en bestemt etnisk gruppe.

Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at dansk pas var et krav ved oprettelse af det digitale kørekort, og at dette var begrundet i det tekniske arbejde i forbindelse med identifikation af borgere ved oprettelse.

Nævnet lægger særligt vægt på, at klager ikke kunne få sit kørekort i digitalt format udelukkende grundet indklagedes krav om dansk pas for identifikation ved oprettelse.

Der er ikke fremlagt oplysninger om, at der indgår øvrige elementer i forbindelse med kravet ved oprettelsen.

Hvis en praksis baseret på borgeres statsborgerskab stiller personer af en bestemt etnisk oprindelse særligt ufordelagtigt i forhold til andre personer, kan der foreligge indirekte forskelsbehandling.

Nævnet vurderer, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at der er sket hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af klagers etniske oprindelse.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger om, at klagers manglende mulighed for digitalt kørekort skyldtes hans statsborgerskab eller etniske oprindelse.

Kravet skyldtes, at klager ikke kunne identificeres uden dansk pas i forbindelse med oprettelsen af det digitale kørekort.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

”

Den 12. oktober 2023 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Efter oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager har til støtte for anmodningen anført, at Ligebehandlingsnævnet ikke har forholdt sig til alle hans anførelser i klagen, særligt i forhold til hans manglende generelle adgang til at få digitalt kørekort.

Nævnet tog alene stilling til, at indklagede ikke kunne tilbyde digitalt kørekort på grund af tekniske vanskeligheder med identifikation af personer.

Nævnet har ikke forholdt sig til den manglende adgang generelt.

Klager bemærker i den forbindelse, at der ikke er andre muligheder for verifikation, som eksempelvis personligt fremmøde eller via MIT-ID, hvilket er diskriminerende.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

I dom af 6. april 2017 i sag nr. C-668/15 udtalte EU-Domstolen, at begrebet ”etnisk oprindelse” bygger på den opfattelse, at samfundsgrupper blandt andet kendetegnes ved indbyrdes at have samme nationalitet, religiøse overbevisning, sprog, kulturelle baggrund, traditioner og levested.

EU-Domstolen fastslog, at en persons etniske oprindelse ikke kan afgøres alene på baggrund af ét kriterium.

Det bør derimod baseres på en vifte af elementer, hvoraf nogle har objektiv karakter og andre subjektiv karakter.

Selvom en persons fødeland f.eks. vil kunne indgå som et af disse kriterier, kan fødelandet ikke i sig selv alene være afgørende for, om en person tilhører en bestemt etnisk gruppe.

Ligebehandlingsnævnet vurderede derefter i deres afgørelse i j.nr. 2017-6811-40698, at der ikke ved krav til klager om supplerende legitimation i forbindelse med et billån alene som følge af oplysningen om hans fødeland var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Det blev i nævnets afgørelse lagt til grund, at det konkrete krav om supplerende legitimation blev stillet til alle ikke-danske statsborgere, som var født uden for en EU-medlemsstat eller et EFTA-lands område.

Det må ligeledes antages i denne sag, at indklagedes krav om dansk pas i forbindelse med oprettelse af kørekort i digitalt format, bliver stillet til alle ikke-danske statsborgere.

Nævnet har derfor i afgørelsen af 10. oktober 2023 lagt vægt på, at klagers manglende mulighed for digitalt kørekort ikke skyldtes klagers specifikke statsborgerskab eller etniske oprindelse.

Ligeledes lagde nævnet vægt på, at forskelsbehandling alene på grund af statsborgerskab ikke er omfattet af lov om etnisk ligebehandling, da en persons etniske oprindelse ikke kan afgøres alene på baggrund af ét kriterium.

Nævnet fandt derfor, at den manglende adgang generelt skyldtes identifikationsmulighederne og ikke klagers etniske oprindelse.

At indklagede ikke tilbyder andre identifikationsmuligheder end scanning af dansk pas kan ikke ændre ved nævnets vurdering.

Nævnet vurderer herefter, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10, om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde