Legislator Case Law & Legislation
W20240910325 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05221

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9103 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05221

KEN#LOKDOK23 2024 9103 Valid

Berlingske får ikke kritik for utilstrækkelig forlæggelse

Berlingske omtalte i august 2023 en sag om en tidligere formand for en forening, som var blevet beskyldt for at havde udvist upassende adfærd over for en række yngre underordnede.

Berlingske omtalte i artiklen, at den tidligere formand i et interview i et andet medie havde udtalt, at beskyldningerne ikke var sande.

De personer, der havde fremsat beskyldningerne mod formanden, var i artiklen i Berlingske citeret for at have udtalt, at den tidligere formand var løgnagtig.

Den tidligere formand klagede over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt denne beskyldning, og at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid.

Pressenævnet fandt, at Berlingske ved at forelægge gennem den forening, som klager tidligere havde været formand for samt ved at forsøge at kontakte den tidligere formand via Facebook i den konkrete sag havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den tidligere formand.

Nævnet lagde vægt på, at forelæggelse tidligere var sket gennem foreningen, og at omtalen var reaktion på et interview, som klager havde givet til et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor den tidligere formand måtte have kunnet forvente, at udtalelserne hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.

KEN#LOKDOK23 2024 9103 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Hun benægter at have »gramset«.

Nu slår tre mænd fast: »Det er helt vanvittigt.

Hun lyver«”, bragt på Berlingske.dk den 3. august 2023 , og ”[Person A] og to andre mænd: Vi oplevede det, vi oplevede”, bragt i den trykte avis den 4. august 2023, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at der ikke er sket korrekt forelæggelse, og at denne ikke er sket i rimelig tid.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Berlingske har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, mediet havde med [Organisationen] og [Klager] inden offentliggørelsen.

Den 2. august 2023 kl.

13.35 blev følgende besked sendt til [Klager] via Facebook

Hej [Klager].

Jeg er journalist på Ekstra Bladet og en af dem, der har været på sagen om dig siden januar.

Jeg vil gerne høre, hvordan dine udtalelser i Finans harmonerer med alle de udtalelser i april, hvor du i flere omgange undskyldte?

Vil gerne høre fra dig snarest, og du er velkommen til at ringe, hvis du vil uddybe noget.

Håber at høre fra dig.

Mvh [Journalist 1].

”

Berlingske kontaktede sammen med Ekstra Bladet endvidere [Klager] i samme beskedtråd på Facebook den 3. august 2023 kl.

11.51

Hej [Klager].

Her på EB og på Berlingske har vi indhentet reaktioner fra tre af de mænd, som tidligere har fortalt om upassende opførsel fra din side.

De udtaler sig nu om de udtalelser, du gav i et interview med Finans forleden.

Jeg vil gerne have din reaktion hurtigst muligt.

Hvis du ikke ønsker at udtale dig, vil vi gerne have dette at vide.

“Jeg synes, det er en mærkelig strategi.

Som om hun febrilsk prøver at finde en anden fod at stå på, så hun ikke kommer til at fremstå som krænker.

Måske prøver hun at redde sit eftermæle, men det sker på en lidt desperat måde.

Det er underligt, og jeg synes, hun skulle være gået i den anden grøft og sagt undskyld”

“Det er også dem, det er gået ud over, der skal være med til at bedømme, om det er

upassende eller ej.

”

“Det kan godt være, men det er ikke op til hende at vurdere, om det var

grænseoverskridende.

Det er mig, det er gået ud over, og hende, der har gjort noget mod mig.

Det er mig, der modtager det signal, hun prøver at sende ud.

Derfor synes jeg, at jeg har ret til at sige, hvordan jeg fortolker det.

”

“Jeg må indrømme, at når folk tager mig på røven, opfatter jeg det som en magtanvendelse.

Det kan godt være, det måske ikke er seksuelt rettet mod mig.

Men det var i hvert fald en måde at vise mig, at hun godt kunne tillade sig at gøre sådan uden mit samtykke,” siger [Person A].

Den anden, vi har reaktioner fra er [Person B], der er anonym – også i vores dækning, men som du/I tidligere har fået oplyst navnet på.

”[Klager] er jo et menneske ligesom alle andre og det er menneskeligt at fejle.

Men.

Hun har gjort hvad hun har gjort, og det må hun stå ved.

Jeg har personligt svært ved at se den røde tråd i interviewet.

Der er mange modsigelser og forsøg på forsvar.

Hvis rollerne havde været omvendt, hvis det var en mandlig topleder der havde gramset på en masse kvinder, så er jeg i tvivl om det interview ville blive bragt frem.

Jeg har naturligvis sympati for hendes familie, uanset hvilke slags fejl man begår, så er det aldrig sjovt at være i et konstant rampelys.

Jeg ville dog mene at det ville have været klogest for [Klager] at have undgået det interview.

Der bliver malet et billede af en formand der først erkender sine fejl, og efterfølgende trækker i land fordi at taburetten væltede.

Hvad det helt præcis er som [Klager] får ud af det her, kan jeg ikke se.

”

Hvad synes du om at hun trækker sin undskyldning til jer tilbage?

”

”Når man holder et spejl op foran en person, er der mange der er bange for at se ind i det, for i det spejl kan man se alle sine fejl.

Jeg følte at [Klager] sådan set havde kigget ind i spejlet.

Erkendt hendes fejl.

Sagt undskyld.

Kommet videre.

Sat punktum.

Men det føltes som om at hun laver et ihærdigt forsøg på at lappe hendes krakelerede glansbillede.

Der er jo et kæmpe stort tabu for mænd at stå frem når de oplever krænkende adfærd.

Det gør det ikke lettere at mange andre mænd, ser ned på de mænd som står frem.

Derfor virker det faktisk også meget hånende overfor os, der har stået frem at [Klager] siger at det er ukorrekt, og at hun aldrig har krænket noget og at hun har været offer for en offentlig gabestok.

Den lille andel af respekt jeg fik for hende, i forbindelse med hendes undskyldning, er nu forsvundet.

”

Hvad tænker du om hendes forsvar?

”Det her er en person der har viet det meste af sit liv på at bestige de politiske trappetrin.

Derfor mener jeg at det er mærkværdigt at give skylden på rådgivere og konsulenter.

Hvis man er komplet uskyldig, så ville det jo ikke give mening at lade sig overtale til at tage ansvar og tilbyde en undskyldning til os.

Jeg nægter at tro at den næstmest magtfulde kvinde i landet, kan “blive kastet under bussen.

”

Jeg er selv af den holdning at jeg gerne ville have ventet på at advokatundersøgelsen var blevet fuldendt.

Jeg forstår dog, hvorfor tilliden til hende som leder forsvandt.

Det er dybt uprofessionelt at blive beruset og gramse på andre mennesker.

Jeg blev udsat for det, og jeg synes at det grænser til injurier at sige at det er decideret ukorrekt.

Tiden er inde til at vi erkender, at for de højeste ledere er standarden til deres adfærd højere.

”

Den tredje, vi har reaktioner fra er en mand, hvis beskrivelser, vi tidligere har omtalt 27. april.

Han oplevede upassende adfærd ved et fagligt arrangement i 2018.

“Da jeg læste hendes udtalelser i Finans, tænkte jeg, at det er helt vanvittigt, og at hun lyver.

For det hun gjorde ved mig, var ikke til at tage fejl af.

Det var upassende, og det passer ikke, når hun påstår, at hun ikke har gramset på nogen.

Det var ikke bare en flad hånd, hun lagde på mig.

”

Den 3. august 2023 kl.

11.49 sendte medierne en mail til [Organisationen].

Af denne fremgår

Hej [Person C], [Person D] m.fl.

Her på EB og på Berlingske har vi indhentet reaktioner fra tre af de mænd, som tidligere har fortalt om [Klager] upassende opførsel.

De udtaler sig nu om de udtalelser, [Klager] gav i et interview med Finans forleden.

Vi vil gerne have jeres og/eller [Klager]s reaktion hurtigst mulig.

Hvis I ikke ønsker at udtale jer, vil vi gerne have dette af vide.

[Der er i mailen herefter indsat de samme citater, som gengivet ovenfor i den besked, medierne sendte direkte til [Klager] via Facebook, Pressenævnet .

]

Påklagede artikler

Berlingske bragte den 3. august 2023 kl.

13:15 artiklen ”Hun benægter at have »gramset«.

Nu slår tre mænd fast: »Det er helt vanvittigt.

Hun lyver«” på berlingske.dk.

Artiklen blev den 4. august 2023 bragt i den trykte avis 2. sektion på side 6 under overskriften ”[Person A] og to andre mænd: Vi oplevede det, vi oplevede” .

De to artikler er i det væsentlige enslydende.

Den digitale artikel har følgende underrubrik

”[Klager] fordrejer sandheden, når hun i et interview med Finans pludselig påstår aldrig at have gramset på nogen.

Det siger tre af de mænd, som på egen krop har oplevet hendes grænseoverskridende adfærd.

”

Den trykte artikel har følgende underrubrik

”I går aftes holdt [Organisationen] efter redaktionens slutning pressemøde om resultatet af den advokatundersøgelse, der skulle afklare, hvad der var op og ned i anklagerne mod tidligere formand [Klager] for grænseoverskridende adfærd.

Tilbage står tre unge mænd, der fastholder deres tidligere forklaring.

”

Der er i artiklen indsat et billede i et rødt lys af [Klager], der står side om side med en mand med sløret ansigt, som har armen om skulderen på [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”Til en valgfest på [Museet] i 2019 fik en dengang 22-årig mand taget to billeder med [Klager].

Mellem billederne tog hun ifølge manden ham på bagdelen.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Først lagde hun sig fladt ned, anerkendte de unge mænds oplevelser og undskyldte dybfølt.

Men pludselig, flere måneder efter at en række unge mænd fortalte om [Klager]s grænseoverskridende adfærd, trådte den nu forhenværende formand for [Organisationen] tirsdag frem i et nyt interview med Finans.

Og afviste alt.

Det har provokeret en række af de mænd, som i april fortalte om deres oplevelser.

De undrer sig over, at [Klager] nu benægter nogensinde at have »taget nogen på røven«.

»Jeg har ikke gramset på nogen.

Der har ingen seksuelle intentioner været fra min side, aldrig,« som hun siger til Finans.

Kovendingen fra [Klager] kom blot to dage før, at sagen om grænseoverskridende adfærd kulminerer torsdag.

På et møde i forretningsudvalget præsenteres den advokatundersøgelse, som det store advokathus Kromann Reumert i tre måneder har arbejdet på, efter Berlingske og Ekstra Bladet i april kunne afsløre ti episoder med grænseoverskridende adfærd fra [Klager] i en periode mellem 2016 og 2021.

En af dem, der har oplevet upassende berøringer, er [aldersangivelse] [Person A] fra [Bynavn].

Han stod som den første frem med navn og ansigt og fortalte om grænseoverskridende adfærd.

[Person A] er aktiv i [Foreningen] og arbejder til daglig som [stillingsbetegnelse] i [Fagforening B] på [Landsdel].

Han oplevede i 2019 at blive taget på bagdelen af [Klager] på Folkemødet på Bornholm til en arbejdersangaften, hvor han stod blandt publikum.

Pludselig gik [Klager] om bag ham, og han mærkede hendes hånd køre hen over bagdelen på ham.

»Jeg kigger på min sidemand og spørger, om det var [Klager], der gik forbi.

Han kigger på mig helt dødt uden nogen form for humor og siger »Har mor også taget dig på røven?

« Jeg nikker, og han siger »velkommen i klubben« og »det taler vi ikke om«, fortæller [Person A].

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person A], hvor der er i baggrunden ses en masse mennesker på en græsplæne med et festtelt.

Af billedteksten fremgår: ”[aldersangivelse] [Person A] var den første, der stod frem med navn og ansigt og fortalte om grænseoverskridende berøringer fra [Klager].

Han mener, at det virker »febrilsk«, at hun nu trækker sine indrømmelser tilbage.

”

Af artiklen fremgår videre

”Han beskriver situationen som ubehagelig.

»Jeg synes ikke, at det er i orden at tage på folk uden samtykke.

Det var både ubehageligt, det skete, og at få at vide, at det ikke er første gang.

Det var en ting, man fik at vide, at man skulle klappe hælene i og holde mund om.

Det var også ubehageligt,« siger han.

Ifølge [Person A] har det i flere år været en åben hemmelighed i [Organisationen], at [Klager] opførte sig upassende og berørte folk på en grænseoverskridende måde.

Derfor mener han, at det klinger hult, når [Klager] nu trækker sine undskyldninger tilbage og benægter alt.

»Jeg synes, at det er en mærkelig strategi.

Som om hun febrilsk prøver at finde en anden fod at stå på, så hun ikke kommer til at fremstå som krænker.

Måske prøver hun at redde sit eftermæle, men det sker på en lidt desperat måde.

Det er underligt, og jeg synes, at hun skulle være gået i den anden grøft og sagt undskyld,« siger [Person A].

»Det er mig, det er gået ud over«

Han fremhæver, at det ikke kun er op til [Klager] selv at vurdere, om hendes opførsel har været upassende eller grænseoverskridende.

»Det er også dem, det er gået ud over, der skal være med til at bedømme, om det er upassende eller ej,« siger [Person A].

Det kan vel godt være, at hun har tænkt, at det var en måde at sige hej på eller på en måde har tænkt, at hun godt kunne gøre sådan, uden at det var grænseoverskridende?

»Det kan godt være, men det er ikke op til hende at vurdere, om det var grænseoverskridende.

Det er mig, det er gået ud over, og hende, der har gjort noget mod mig.

Det er mig, der modtager det signal, hun prøver at sende ud.

Derfor synes jeg, at jeg har ret til at sige, hvordan jeg fortolker det.«

Tror du, der var en seksuel grund til det, eller hvordan opfattede du det signal, du fik fra hende?

»Jeg må indrømme, at når folk tager mig på røven, opfatter jeg det som en magtanvendelse.

Det kan godt være, det måske ikke er seksuelt rettet mod mig.

Men det var i hvert fald en måde at vise mig, at hun godt kunne tillade sig at gøre sådan uden mit samtykke.«

[Person A] håber, at mange flere er stået frem i advokatundersøgelsen – og at det derfor bliver bredt accepteret, at [Klager] har ageret grænseoverskridende.

»For det synes jeg, at hun har.

Det kan jeg også mærke og se i interviews, at andre mener, hun har.

Men hvis det ikke ændrer noget hele vejen rundt og får folk til at tænke en ekstra gang, inden de gør noget, er det ligegyldigt, at vi står frem.«

Hun håner os

En anden mand, der har oplevet grænseoverskridende adfærd fra [Klager], fik efter hendes undskyldninger i april en smule respekt for hende.

»Men den er nu forsvundet,« siger han og problematiserer samtidig signalværdien i at gå i rette med hans og de andre mænds oplevelser

»Det er jo et kæmpestort tabu for mænd at stå frem, når de oplever krænkende adfærd.

Det gør det ikke lettere, at mange andre mænd ser ned på de mænd, som står frem.

Derfor virker det faktisk også meget hånende over for os, når [Klager] siger, at det er ukorrekt, og at hun aldrig har krænket nogen.«

Da han læste interviewet, havde han svært ved at se en rød tråd i den tidligere [Organisationen]-formands udtalelser.

»Der er mange modsigelser og forsøg på forsvar.

Og hvis det var en mandlig topleder, der havde gramset på en masse kvinder, er jeg i tvivl, om det interview ville blive bragt,« siger han.

I 2019 var den dengang 22-årig mand taget til på [Museet] i København for at deltage i et valgarrangement.

Sammen med en veninde mødte han i løbet af aftenen [Klager].

Hun var hans helt store helt dengang, og derfor ville han gerne have foreviget øjeblikket på kamera, som Berlingske og Ekstra Bladet tidligere har kunnet beskrive.

Da manden kom hen, sagde [Klager] ifølge ham »ej, du er da lige noget for mig«.

Så hev hun ham ind til hoften, fortæller han.

Han fik taget to billeder med hende.

Det første blev taget, mens hun holdt om ham.

På billederne kan man se, at mandens ansigtsudtryk skifter fra storsmilende til mere sammenbidt på de to billeder.

For i det korte øjeblik, der gik mellem billederne blev taget, kunne han mærke, at hendes hånd gled længere ned.

»Det er, som om hun aer mig på bagdelen, og så pludselig føles det, som om hun prøver at komme ind med fingrene mellem benene, og så kan jeg mærke, at jeg virkelig strammer til med benene.

Jeg var helt mundlam.

Og så skal jeg gå derfra, og hun giver mig et klap bagi,« forklarer han.

Senere samme aften stødte den samme mand igen ind i [Klager], denne gang på Christiansborg, hvor valgresultaterne var begyndt at vælte ind.

Hun kom igen hen til ham.

Manden fortæller, at hun lugtede af alkohol.

Hun sagde »hej«, men kunne ifølge manden ikke genkende ham fra deres møde tidligere samme aften.

Så tog [Klager] et skridt hen mod ham, strejfede ham på skridtet med sin hånd og gik videre, fortæller manden.

Han køber ikke [Klager]s forklaring om at være blevet dårligt rådgivet af et kommunikationsbureau, og han nægter at tro på, at den næstmest magtfulde kvinde i landet kan »blive kastet under bussen«.

Og så er det meget vigtigt for ham at slå fast, at han står 100 procent inde for den ubehagelige oplevelse, han havde med [Klager] i 2019.

»Det er dybt uprofessionelt at blive beruset og gramse på andre mennesker.

Jeg blev udsat for det, og jeg synes, at det grænser til injurier at sige, at det er decideret ukorrekt,« siger han.

»Det er helt vanvittigt« og »hun lyver«

En tredje mand, som i april fortalte, at han til et fagligt arrangement var blevet klappet på bagdelen af [Klager], er ligeledes dybt forundret over hendes nye version af historien.

Han oplevede dengang hendes opførsel som uprofessionel og mærkelig, men ikke decideret krænkende – han holder dog fast i, at der var tale om gramseri, som [Klager] ellers afviser nogensinde at have gjort sig skyldig i.

»Da jeg læste hendes udtalelser i Finans, tænkte jeg, at det er helt vanvittigt, og at hun lyver.

For det, hun gjorde ved mig, var ikke til at tage fejl af.

Det var upassende, og det passer ikke, når hun påstår, at hun ikke har gramset på nogen.

Det var ikke bare en flad hånd, hun lagde på mig,« siger han.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en skilt, hvor der står ”Ingen adgang Privat arrangement”.

I baggrunden af billedet er der en stor hvidpudset bygning med et sort tegltag, og biler, som holder parkeret.

Af billedteksten fremgår: ”Torsdag behandler forretningsudvalget i [Organisationen] advokatundersøgelsen i [Klager]-sagen på Højstrupgaard i Helsingør.

”

Af artiklen fremgår videre

”I Politiken er Djøf gået i rette med [Klager]s udlægning i en af sagerne.

De fører således sagen for den unge mand, der deltog i Lønmodtagernes Topmøde på Tivoli Hotel i København i 2021.

Her ville han give [Klager] et farvelkram, men fik i stedet tre klap i »røven«, da han bøjede sig ned ved det bord, hvor hun sad.

Til Finans siger [Klager], at der intet seksuelt var ved hændelsen, og at hun kun klappede den unge mand, som en mor ville gøre ved sin søn.

»Man kan prøve det af derhjemme,« siger hun.

Men hverken den unge mand eller hans fagforening kan altså genkende den udlægning.

Efter mødet i forretningsudvalget torsdag afholdes der ekstraordinær kongres i [Organisationen], hvor en ny formand skal vælges.

Indtil da er [Person E] fungerende formand.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra [Organisationen], men det har ikke været muligt, da man fortsat afventer advokatundersøgelsen.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra [Klager].

” [Det sidste afsnit fremgår alene af den digitale version af artiklen, Pressenævnet .

]

Der er i afslutningen af den trykte artikel indsat følgende tekst, som er fremhævet med kursiv

”Pressemødet, hvor resultaterne af advokatundersøgelserne blev fremlagt, blev afholdt så sent, at Berlingske ikke kunne få dem med i den trykte avis.

Følg med på berlingske.dk.

”

Øvrige oplysninger

Berlingske har til Pressenævnet indsendt en korrespondance vedrørende tidligere forelæggelser, som mediet tidligere har haft med [Organisationen] omkring forelæggelse for [Klager].

Af denne korrespondance fremgår det blandt andet, at mediet den 1. maj 2023 sendte følgende mail til [Klager] og en række andre medarbejdere i [Organisationen]

”Kære alle,

På Berlingske og Ekstra Bladet arbejder vi på en ny historie om den interne viden i [Organisationen] om problemerne med upassende berøringer fra [Klager].

Historien skal ses i forlængelse af de forskellige oplysninger, der allerede har været ude den seneste uge om, at der har været en viden på forskellige niveauer om det problematiske i hendes adfærd.

Vi går ud fra, at dette fungerer som en forelæggelse for både [Klager] og [Organisationen].

Sig meget gerne til, hvis vi skal kontakte [Klager] på anden vis.

Hermed beskrivelser af dokumentationen og reaktioner i artiklen.

Vi skal bede om, at I vender tilbage senest klokken 17 i morgen.

Bh [Journalist 1], Ekstra Bladet.

”

Den 2. maj 2023 sendte [Organisationen] følgende svar

”Kære [Person D]

Jeg sender her et svar fra [Organisationen].

Vi ser på sagerne med meget stor alvor.

[Organisationen]’s forretningsudvalg har derfor igangsat en ekstern advokatundersøgelse, som skal afdække forløbet.

[…]

Derudover vil [Organisationen] endnu engang opfordre til, at hvis man har oplevet nogen form for krænkende adfærd, skal man melde det ind i [Organisationen]’s whistleblowerordning, som håndteres af et eksternt advokatfirma, Kromann Reumert, oplyser [Organisationen] i et skriftligt svar.

Med venlig hilsen [Person F]”

Den 3. maj 2023 sendte Berlingske endnu en mail til [Organisationen], hvor også [Klager]s mailadresse fremgår af modtagerfeltet.

Af mailen fremgår blandt andet

”Kære [Person F],

Mange tak for svar i går.

Vi bringer senere i dag en historie om den interne viden i [Organisationen].

I den forbindelse vil jeg lige - som en ekstra forelæggelse - forelægge udtalelser fra [Person A], som nu står frem i Berlingske og Ekstra Bladet.

Samtidig har vi også indhentet kommentarer fra professor [Person H].

I den forbindelse vil jeg høre om I eller [Klager] har yderligere kommentarer?

Hvis det er tilfældet skal jeg bede om, at I vender tilbage inden klokken 17.

På forhånd stor tak for hjælpen.

Bh [Journalist 2] […]”

[Organisationen] besvarede samme dag mailen

”Kære [Journalist 1]

Vi har følgende kommentar

Vi ser på sagerne med meget stor alvor.

[Organisationen]’s forretningsudvalg har derfor igangsat en ekstern advokatundersøgelse, som skal afdække forløbet.

Vi har kun én interesse: nemlig at alle forhold bliver undersøgt til bunds.

[…]

Dog er det godt, at vedkommende har indberettet sagen til [Organisationen]’s whistleblowerordning, så sagen kan blive behandlet sagligt og grundigt, oplyser [Organisationen] i et skriftligt svar.

”

Berlingske sendte herudover en mail til [Organisationen] den 11. maj 2023.

Af denne fremgår blandt andet

”Kære [Person G] og [Person F]

Jeg skriver, fordi tidligere LO-næstformand [Person H] i et interview i Berlingskes podcast "[Person I] salon" retter skarp kritik af [Klager]s ledelsesstil i forbindelse med [Klager]s tid som formand i [Organisationen].

Kritikken bliver både foldet ud i podcasten og i en artikel, der bliver publiceret på lørdag.

Jeg går ud fra, at dette fungerer som en forelæggelse for både [Klager] og [Organisationen].

Men I må meget gerne sige til, hvis vi skal kontakte [Klager] på anden vis.

Jeg har indsat citater med kritikken nedenfor, som I gerne må vende retur på inden i morgen kl.

16, hvor jeg har deadline.

[…]”

Berlingske har endvidere indsendt en anden korrespondance vedrørende forelæggelse for [Klager], som mediet havde den 2. august 2023 mellem kl.

9.33 og 11.15 med [Organisationen] via sms.

Af denne fremgår blandt andet

” [Organisationen] : Hej.

Jeg ringer retur om 2 min.

Bh.

[Person C] /[Organisationen] Presse.

Journalisten : Kære [Person C], det lyder godt.

Dbh.

[Journalist 3], Berlingske”

[Organisationen] : Har du sendt artiklen?

Jeg har ikke modtaget noget fra dig endnu.

Bh.

[Person C].

Journalisten : Hej [Person C], det er på trapperne!

Dbh [Journalist 3]

[Organisationen]: Modtaget.

Videresender asap.

Bh.

[Person C].

[Organisationen]: Sådan.

Journalisten: Tak.

Berlingske sendte den 2. august 2023 kl.

10:51 endvidere en mail med teksten ”Til [Klager] fra Berlingske” angivet i emnefeltet.

Det fremgår, at mailen er sendt til presseafdelingen i [Organisationen], og at den er videresendt.

”Efter aftale med [Person C] i [Organisationen] kommer her en forelæggelse, der skal videresendes til [Klager].

Hej [Klager], Såfremt du ønsker at kommentere udtalelserne fra [Person H], skal vi modtage det inden klokken 14.30 dags dato, den 2. august.

Vi vil dog allerhelst have et interview.

Efter aftale med [Organisationen] skal dit eventuelle svar sendes til mig, [Journalist 3], på [mailadresse].

[Person H] siger

Der er især én grund til, at [Klager] stiller sig frem i et interview i Finans, mener [Person H], som er tidligere næstformand i LO.

Mest af alt er interviewet et udtryk for, at [Klager] har “et behov for at fortælle sin egen historie” og “skabe en anden fortælling” end den, der har kørt i medierne de sidste par måneder: “Det virker som om, hun er meget vred og bitter,” siger hun, og kalder interviewet i Finans “overraskende” og “vildt”.

“Hun har ingen som helst erkendelse af, hvad hun har gjort og mener jo ikke, at hun har gjort noget,” mener [Person H], og kalder det “et totalt fravær af selvindsigt og erkendelse” fra [Klager]s side.

Der er rigtig meget på spil, når der er tale om unge mænd, fordi det bliver et spørgsmål om maskulinitet, peger [Person H] på.

[…]

[Journalist 3] Journalist.

”

Berlingske sendte den 3. august 2023 en mail til [Organisationen].

Af denne fremgår

”Kære begge,

Efter aftale med [Person C], så skriver vi gennem jer for at bede om en kommentar fra [Klager] til advokat-rapporten fra Kromann Reumert og rapportens konklusioner.

Vi vil endvidere gerne også bede om en kommentar fra [Person J] til rapportens konklusioner.

På forhånd stor tak for hjælpen.

Bh [Journalist 2]

Nyhedschef Business”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 25. august 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Forelæggelse for rette person og i rimelig tid

[Klager] har anført, at artiklerne indeholder beskyldninger mod hende om, at hun lyver, og at disse beskyldninger ikke er blevet forelagt for hende, hverken telefonisk eller skriftligt.

Udsagnet om, at hun er løgner, er ikke alene skadeligt, krænkende og agtelsesforringende, men kan også være injurierende.

Påstanden om, at hun lyver, er tilmed gengivet i overskriften i den digitale udgave af artiklen.

Herudover er i artiklen også en underoverskrift med ordlyden ”»Det er helt vanvittigt« og »hun lyver«”.

[Klager] har i forhold til den mail, som Ekstra Bladet sendte til [Organisationen] den 3. august 2023 [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling i afsnittet ”Forud for offentliggørelsen”, Pressenævnet ], anført, at hun ikke i den konkrete sag har fået videreformidlet henvendelsen.

I forlængelse af dette har [Klager] oplyst, at hun var fratrådt sit hverv som formand for [Organisationen], og at det allerede af den grund måtte være åbenbart for medierne, at hun derfor heller ikke kunne trække på sekretariatet.

[Klager] har herudover anført, at der ikke er indgået en generel aftale med hende om, at henvendelser videresendes, og det er derfor heller ikke sket i forbindelse med forelæggelsen af de påklagede artikler.

Herudover har [Klager] anført, at det endvidere fremgår af forelæggelsesmailen, at medierne ønsker hendes eller [Organisationen]s bemærkninger til sagen, hvilket ikke er tilstrækkeligt, da beskyldningerne om, at hun skulle være løgner, er rettet mod hende personligt og ikke mod organisationen.

Forelæggelsen burde derfor være sket direkte til hende, og mediet burde have gjort sig visse anstrengelser for at sikre sig, at oplysningerne nåede frem til hende – også i lyset af de alvorlige beskyldninger, der rejses mod hende.

I forhold til forelæggelsen via Facebook har [Klager] anført, at dette ikke er tilstrækkeligt, da en Facebook-profil ikke er noget hun eller i øvrigt mange andre mennesker overvåger konstant.

Det vil således ikke være her, man må forvente at få den slags henvendelser, når man både har mail, en adresse og en telefon.

[Klager] har i den forbindelse oplyst, at hun først så beskederne på Facebook i forbindelse med klagesagen i Pressenævnet.

Hun har endvidere bemærket, at det for mediet var muligt at se, at Facebook-beskederne ikke var åbnet og at de dermed ikke var nået frem og dermed ikke var blevet forelagt.

[Klager] har endvidere anført, at hun tidligere har fået henvendelser fra journalister fra de to medier på anden vis eksempelvis ved at journalister er mødt op på hendes bopæl, har sendt fysiske breve og kontaktet hende på sms og mail.

Journalisterne burde derfor have anstrengt sig for at opnå kontakt til hende for at forelægge beskyldningerne.

[Klager] har endvidere anført, at forelæggelsen ikke er sket i rimelig tid.

Den mail, som af Ekstra Bladet blev sendt til [Organisationen] den 3. august 2023, blev sendt en time og 26 minutter før artiklen blev offentliggjort digitalt kl.

13.15.

Beskeden på Facebook med de konkrete beskyldninger blev sendt til hende den 3. august kl.

11.51, altså en time og 24 minutter før Berlingske udgav artiklen digitalt.

Berlingske valgte således, trods de grove beskyldninger, at bringe den digitale artikel meget kort tid efter, uden at mediet havde hørt fra hende, og mediet gjorde sig ikke yderlige anstrengelser for at følge op på hverken henvendelsen til [Organisationen] eller henvendelsen, som blev sendt til hende via Facebook.

[Klager] har afsluttende understreget, at det handler om, at hun ikke har fået lejlighed til at kommentere på de konkrete voldsomme beskyldninger om, at hun skulle være løgner, og ikke om sagskomplekset i øvrigt.

Endelig har [Klager] anført, at [Organisationen] over for hende har tilkendegivet, at organisationen ikke har indgået en generel aftale med Berlingske om at videresende mails til hende, og at medierne også er blevet orienteret om dette den 2. august 2023.

Herudover har hun bemærket, at en sådan aftale under alle omstændigheder ikke kunne være indgået uden om hende, og mediet burde således selv have forsøgt at komme i kontakt med hende via de almindelige kanaler.

2.2 Berlingskes synspunkter

Forelæggelse for rette person og i rimelig tid

Berlingske har indledningsvist oplyst, at mediet siden april 2023 har samarbejdet med Ekstra Bladet om en lang række artikler om [Klager] og [Organisationen].

Artiklerne er udarbejdet i dette samarbejde, og forelæggelserne er sket ved fælles henvendelse, hvor det blev oplyst over for [Klager] og [Organisationen], at forelæggelsen skete på vegne af både Berlingske og Ekstra Bladet.

Berlingske har videre anført, at der siden foråret har været en klar og løbende aftale mellem [Organisationen] og medierne om, at forelæggelse for [Klager] kunne ske gennem organisationen.

Berlingske har i den forbindelse henvist til, at [Organisationen] bekræftede dette i en korrespondance med mediet den 2. august 2023.

[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling i afsnittet ”Forud for offentliggørelsen”, Pressenævnet ].

Berlingske har herudover henvist til den korrespondance, mediet i forbindelse med andre artikler har haft med organisationen og [Klager].

[Dele af denne er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling under afsnittet ”øvrige oplysninger”, Pressenævnet ].

Berlingske har herudover anført, at mediet ikke kan genkende, at denne aftale om forelæggelse gennem [Organisationen] ikke skulle være gældende længere fra den 2. august, som anført af [Klager], og har henvist til at, en forelæggelsesmail fra Berlingske blev videresendt til [Klager] den 2. august 2023.

[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling i afsnittet ”Forud for offentliggørelsen”, Pressenævnet ].

Berlingske har endvidere henvist til, at denne praksis var bekræftet den 3. august 2023, hvor Berlingske fortsat forelagde gennem [Organisationen].

Samme dag offentliggjorde [Organisationen] en advokatundersøgelse, der bekræftede at [Klager] ved flere lejligheder havde opført sig upassende som beskrevet i Berlingske og Ekstra Bladet, og det var først efter denne henvendelse fra Berlingske og efter pressemødet med fremlæggelse af advokatundersøgelsen, at [Organisationen] meddelte Berlingske, at forelæggelse til [Klager] fremover ikke længere kunne foregå gennem dem.

Da den påklagede artikel blev bragt, stod aftalen om forelæggelse gennem [Organisationen] således stadig ved magt.

I forhold til kontakten gennem [Organisationen] har Berlingske videre anført, at mediet flere gange har spurgt organisationen, om der er andre måder at komme i kontakt med [Klager] på, men at mediet har fået at vide, at dialogen gennem organisationen har været foretrukket og tilstrækkelig, ligesom [Klager] ikke på noget tidspunkt har rakt ud til Berlingske med ønsker om interview, kommentarer eller ønske om berigtigelse af oplysninger.

Mediet har derfor været af den opfattelse, at forelæggelse kunne ske fælles og gennem [Organisationen], som det har været tilfældet gennem hele forløbet.

Berlingske har videre henvist til, at udsagnene fra de tre mænd, der optræder i den påklagede artikel, blev forelagt skriftligt for [Klager] ved en besked, der blev sendt til hende på Facebook samt gennem [Organisationen].

[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling i afsnittet ”Forud for offentliggørelsen”, Pressenævnet ].

Berlingske har videre bemærket, at [Klager] og [Organisationen] også for flere måneder siden er blevet præsenteret for de tre mænds beretninger om grænseoverskridende berøringer fra [Klager]s side, og at hun således ved flere lejligheder har fået mulighed for at reagere på disse, hvilket hun gentagne gange ikke har gjort.

På trods af flere forespørgsler siden foråret er det ikke lykkedes for Berlingske at få et interview med [Klager], og da mediet har fundet det væsentligt at have hendes reaktioner med på beretningerne, er disse medtaget andre steder fra.

Det drejer sig både om løbende reaktioner fra [Klager] på hendes Facebook-side, og de udtalelser, hun er fremkommet med til mediet Finans, hvor hendes synspunkter er citeret i artiklen

”»Jeg har ikke gramset på nogen.

Der har ingen seksuelle intentioner været fra min side, aldrig,« som hun siger til Finans.

[…]

Til Finans siger [Klager], at der intet seksuelt var ved hændelsen, og at hun kun klappede den unge mand, som en mor ville gøre ved sin søn.

”

Berlingske har opsummerende anført, at det således står klart, at udtalelserne i artiklen er blevet forelagt for [Klager], der ikke har ønsket at svare.

Berlingske har herudover anført, at den påklagede artikel kommer i kølvandet på et større interview i mediet Finans, hvor [Klager] udtaler sig om beskyldningerne om upassende adfærd.

I artiklen i Finans kommer de unge mænd bag beskyldningerne ikke til orde, og derfor indhentede Berlingske i samarbejde med Ekstra Bladet deres kommentarer til udtalelserne fra [Klager].

[Klager]s synspunkter er desuden gengivet i artiklen, hvorfor hendes reaktion på anklagerne mod hende er gengivet.

Berlingske har i forhold til udgivelsestidspunktet anført, at det er korrekt, at der gik relativt kort tid fra forelæggelsen, til artiklen blev udgivet digitalt, og mediet har hertil bemærket, at dette imidlertid ligger inden for rammerne af de presseetiske retningslinjer, da artiklen, som en reaktion på [Klager]s udtalelser til mediet Finans, er en del af den løbende nyhedsudvikling.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Astrid Søndberg og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Forelæggelse for rette person og i rimelig tid

[Klager] har klaget over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis har forelagt beskyldningerne i artiklerne om, at hun lyver, da disse ikke er forelagt direkte over for hende og herudover ikke er forelagt i rimelig tid.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

3 og A.

6.

Af den digitale version af artiklen med overskriften ”Hun benægter at have »gramset«.

Nu slår tre mænd fast: »Det er helt vanvittigt.

Hun lyver«” fremgår følgende af underrubrikken

”[Klager] fordrejer sandheden, når hun i et interview med Finans pludselig påstår aldrig at have gramset på nogen.

Det siger tre af de mænd, som på egen krop har oplevet hendes grænseoverskridende adfærd.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Først lagde hun sig fladt ned, anerkendte de unge mænds oplevelser og undskyldte dybfølt.

Men pludselig, flere måneder efter at en række unge mænd fortalte om [Klager]s grænseoverskridende adfærd, trådte den nu forhenværende formand for [Organisationen] tirsdag frem i et nyt interview med Finans.

Og afviste alt.

Det har provokeret en række af de mænd, som i april fortalte om deres oplevelser.

De undrer sig over, at [Klager] nu benægter nogensinde at have »taget nogen på røven«.

»Jeg har ikke gramset på nogen.

Der har ingen seksuelle intentioner været fra min side, aldrig,« som hun siger til Finans.

Kovendingen fra [Klager] kom blot to dage før, at sagen om grænseoverskridende adfærd kulminerer torsdag.

[…]

En af dem, der har oplevet upassende berøringer, er [aldersangivelse] [Person A] fra [Bynavn].

Han stod som den første frem med navn og ansigt og fortalte om grænseoverskridende adfærd.

[…]

Han oplevede i 2019 at blive taget på bagdelen af [Klager] på Folkemødet på Bornholm til en arbejdersangaften, hvor han stod blandt publikum.

Pludselig gik [Klager] om bag ham, og han mærkede hendes hånd køre hen over bagdelen på ham.

»Jeg kigger på min sidemand og spørger, om det var [Klager], der gik forbi.

Han kigger på mig helt dødt uden nogen form for humor og siger »Har mor også taget dig på røven?

« Jeg nikker, og han siger »velkommen i klubben« og »det taler vi ikke om«, fortæller [Person A].

”

[…]

Ifølge [Person A] har det i flere år været en åben hemmelighed i fagbevægelsen, at [Klager] opførte sig upassende og berørte folk på en grænseoverskridende måde.

Derfor mener han, at det klinger hult, når [Klager] nu trækker sine undskyldninger tilbage og benægter alt.

»Jeg synes, at det er en mærkelig strategi.

Som om hun febrilsk prøver at finde en anden fod at stå på, så hun ikke kommer til at fremstå som krænker.

Måske prøver hun at redde sit eftermæle, men det sker på en lidt desperat måde.

Det er underligt, og jeg synes, at hun skulle være gået i den anden grøft og sagt undskyld,« siger [Person A].

[…]

Hun håner os

En anden mand, der har oplevet grænseoverskridende adfærd fra [Klager], fik efter hendes undskyldninger i april en smule respekt for hende.

»Men den er nu forsvundet,« siger han og problematiserer samtidig signalværdien i at gå i rette med hans og de andre mænds oplevelser

»Det er jo et kæmpestort tabu for mænd at stå frem, når de oplever krænkende adfærd.

Det gør det ikke lettere, at mange andre mænd ser ned på de mænd, som står frem.

Derfor virker det faktisk også meget hånende over for os, når [Klager] siger, at det er ukorrekt, og at hun aldrig har krænket nogen.«

Da han læste interviewet, havde han svært ved at se en rød tråd i den tidligere [Organisationen]-formands udtalelser.

»Der er mange modsigelser og forsøg på forsvar.

Og hvis det var en mandlig topleder, der havde gramset på en masse kvinder, er jeg i tvivl, om det interview ville blive bragt,« siger han.

[…]

Han køber ikke [Klager]s forklaring om at være blevet dårligt rådgivet af et kommunikationsbureau, og han nægter at tro på, at den næstmest magtfulde kvinde i landet kan »blive kastet under bussen«.

Og så er det meget vigtigt for ham at slå fast, at han står 100 procent inde for den ubehagelige oplevelse, han havde med [Klager] i 2019.

»Det er dybt uprofessionelt at blive beruset og gramse på andre mennesker.

Jeg blev udsat for det, og jeg synes, at det grænser til injurier at sige, at det er decideret ukorrekt,« siger han.

»Det er helt vanvittigt« og »hun lyver«

En tredje mand, som i april fortalte, at han til et fagligt arrangement var blevet klappet på bagdelen af [Klager], er ligeledes dybt forundret over hendes nye version af historien.

[…]»Da jeg læste hendes udtalelser i Finans, tænkte jeg, at det er helt vanvittigt, og at hun lyver.

For det, hun gjorde ved mig, var ikke til at tage fejl af.

Det var upassende, og det passer ikke, når hun påstår, at hun ikke har gramset på nogen.

Det var ikke bare en flad hånd, hun lagde på mig,« siger han

I Politiken er Djøf gået i rette med [Klager]s udlægning i en af sagerne.

De fører således sagen for den unge mand, der deltog i Lønmodtagernes Topmøde på Tivoli Hotel i København i 2021.

Her ville han give [Klager] et farvelkram, men fik i stedet tre klap i »røven«, da han bøjede sig ned ved det bord, hvor hun sad.

Til Finans siger [Klager], at der intet seksuelt var ved hændelsen, og at hun kun klappede den unge mand, som en mor ville gøre ved sin søn.

»Man kan prøve det af derhjemme,« siger hun.

[…]

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra [Organisationen], men det har ikke været muligt, da man fortsat afventer advokatundersøgelsen.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra [Klager].

” [Det sidste afsnit fremgår alene af den digitale version af artiklen.

]

Pressenævnet lægger til grund, at det interview, som [Klager] gav til mediet Finans, og som er omtalt i den påklagede artikel, blev bragt den 1. august 2023, og at den påklagede artikel er en reaktion på dette interview.

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger endvidere til grund, at artiklerne er blevet til i et samarbejde mellem Berlingske og Ekstra Bladet.

Uanset, at omtalen i artiklerne er en reaktion på et interview, som [Klager] havde givet i et andet medie forinden, er det Pressenævnets vurdering, at udtalelserne fra de tre kilder i artiklerne om, at [Klager] fordrejer sandheden, og at hun lyver, fremstår som kildernes subjektive vurderinger der har en sådan faktisk karakter, at de kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og at der derfor er tale om beskyldninger, der skal forelægges.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Det fremgår af sagen, at Berlingske den 2. august 2023 mellem kl.

9.33 og 11.15 havde sms-korrespondance med [Organisationen] om forelæggelse for [Klager] af en anden omtale vedrørende hende.

Af denne fremgår blandt andet

” [Organisationen] : Hej.

Jeg ringer retur om 2 min.

Bh.

[Person C] /[Organisationen] Presse.

Journalisten : Kære [Person C], det lyder godt.

Dbh.

[Journalist 3], Berlingske”

[Organisationen] : Har du sendt artiklen?

Jeg har ikke modtaget noget fra dig endnu.

Bh.

[Person C].

Journalisten : Hej [Person C], det er på trapperne!

Dbh [Journalist 3]

[Organisationen]: Modtaget.

Videresender asap.

Bh.

[Person C].

[Organisationen]: Sådan.

Journalisten: Tak.

Samme dag kl.

10.51 sendte Berlingske en mail med teksten ”Til [Klager] fra Berlingske” angivet i emnefeltet.

Det fremgår, at mailen blev sendt til presseafdelingen i [Organisationen], og at den er videresendt.

Af mailen, som ses at vedrøre en anden omtale, fremgår blandt andet

”Efter aftale med [Person C] i [Organisationen] kommer her en forelæggelse, der skal videresendes til [Klager].

Hej [Klager], Såfremt du ønsker at kommentere udtalelserne fra [Person H], skal vi modtage det inden klokken 14.30 dags dato, den 2. august.

Vi vil dog allerhelst have et interview.

Efter aftale med [Organisationen] skal dit eventuelle svar sendes til mig, [Journalist 3], på [mailadresse].

[Person H] siger

[…]”

Det fremgår af sagen, at [Klager] blev kontaktet på Facebook den 2. august 2023 kl.

13.35.

Af denne besked fremgår

Hej [Klager].

Jeg er journalist på Ekstra Bladet of en af dem, der har været på sagen om dig siden januar.

Jeg vil gerne høre, hvordan dine udtalelser i Finans harmonerer med alle de udtalelser i april, hvor du i flere omgange undskyldte?

Vil gerne høre fra dig snarest, og du er velkommen til at ringe, hvis du vil uddybe noget.

Håber at høre fra dig.

Mvh [Journalist 1].

”

Ovenstående besked blev den 3. august 2023 kl.

11:51 fulgt op af endnu en besked i samme beskedtråd, der indeholdt en lang række citater fra de mænd, der udtaler sig i artiklen.

Af beskeden fremgår herudover blandt andet

”Hej [Klager].

Her på EB og på Berlingske har vi indhentet reaktioner fra tre af de mænd, som tidligere har fortalt om upassende opførsel fra din side.

De udtaler sig nu om de udtalelser, du gav i et interview med Finans forleden.

Jeg vil gerne have din reaktion hurtigst muligt.

Hvis du ikke ønsker at udtale dig, vil vi gerne have dette at vide.

[.

.

]

”Det her er en person der har viet det meste af sit liv på at bestige de politiske trappetrin.

Derfor mener jeg at det er mærkværdigt at give skylden på rådgivere og konsulenter.

Hvis man er komplet uskyldig, så ville det jo ikke give mening at lade sig overtale til at tage ansvar og tilbyde en undskyldning til os.

Jeg nægter at tro at den næstmest magtfulde kvinde i landet, kan “blive kastet under bussen.

”

Jeg er selv af den holdning at jeg gerne ville have ventet på at advokatundersøgelsen var blevet fuldendt.

Jeg forstår dog, hvorfor tilliden til hende som leder forsvandt.

Det er dybt uprofessionelt at blive beruset og gramse på andre mennesker.

Jeg blev udsat for det, og jeg synes at det grænser til injurier at sige at det er decideret ukorrekt.

Tiden er inde til at vi erkender, at for de højeste ledere er standarden til deres adfærd højere.

”

[…]

“Da jeg læste hendes udtalelser i Finans, tænkte jeg, at det er helt vanvittigt, og at hun lyver.

For det hun gjorde ved mig, var ikke til at tage fejl af.

Det var upassende, og det passer ikke, når hun påstår, at hun ikke har gramset på nogen.

Det var ikke bare en flad hånd, hun lagde på mig.

”

Citaterne fra de tre mænd blev endvidere forelagt gennem [Organisationen] i en mail af 3. august 2023 kl.

11.49.

Af denne fremgår ud over citaterne blandt andet

”Hej [Person C], [Person D] m.fl.

Her på EB og på Berlingske har vi indhentet reaktioner fra tre af de mænd, som tidligere har fortalt om [Klager] upassende opførsel.

De udtaler sig nu om de udtalelser, [Klager] gav i et interview med Finans forleden.

Vi vil gerne have jeres og/eller [Klager]s reaktion hurtigst mulig.

Hvis I ikke ønsker at udtale jer, vil vi gerne have dette af vide.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at Berlingske efter korrespondancen med [Organisationen] den 2. august 2023 – uanset at [Klager] måtte være fratrådt – har haft en berettiget forventning om, at forelæggelse kunne ske gennem organisationen.

Selv om [Klager] ikke måtte have fået videresendt den konkrete mail med forelæggelsen af beskyldningerne i den påklagede artikel, som blev sendt til [Organisationen] den 3. august 2023 kl.

11.49, finder Pressenævnet, at dette må tilregnes [Klager]s forhold, og at det dermed ikke kan bebrejdes Berlingske.

Nævnet finder således ikke grundlag for at kritisere Berlingskes forsøg på at kontakte [Klager] som sket gennem [Organisationen].

Det er nævnets opfattelse, at en henvendelse på Facebook generelt ikke kan anses for et tilstrækkeligt forsøg på at opnå kontakt.

Nævnet finder imidlertid i den konkrete sag, at Berlingske, ved både at rette henvendelse til [Klager] gennem [Organisationen] den 3. august 2023 kl.

11.49, hvor de konkrete citater med beskyldninger blev forelagt, og ved endvidere i samarbejde med Ekstra Bladet at have rakt ud til hende på Facebook den 2. august 2023 samt den 3. august 2023 kl.

11.51, har udvist tilstrækkelig ihærdighed i forsøget på at indhente en kommentar fra [Klager].

Det havde været hensigtsmæssigt, at forelæggelsen havde indeholdt en frist for svar.

Efter en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder finder Pressenævnet imidlertid ikke anledning til at kritisere Berlingske for utilstrækkelig forelæggelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] dagen før offentliggørelsen af artiklen blev kontaktet på Facebook, og at denne henvendelse dagen efter blev fulgt op af en detaljeret forelæggelse, der ligeledes blev sendt direkte til [Klager] via Facebook og endvidere forelagt gennem [Organisationen].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at artiklerne er en reaktion på et interview med [Klager], som blev bragt i et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor hun – også i lyset af sagens karakter – må have kunnet forvente, at hendes udtalelser hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.

Nævnet udtaler ikke kritik for utilstrækkelig forelæggelse.

Afgjort den 20. januar 2024

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →