Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-07549

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-07549

Fagbladet 3F får ikke kritik for at afvise sletning af billede

En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fagbladet 3F ikke ville slette et billede af ham bragt i en artikel i 2023, som omhandlede en række selskaber, der ikke havde tegnet overenskomst.

Personen var blandt andet direktør for og medejer af de omtalte selskaber.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde vægt på, at billedet, der var taget på en offentlig tilgængelig vej, ikke kunne anses for følsomt eller privat, at omtalen angik forhold i personens erhvervsmæssige virke, at han havde indtaget en fremtrædende rolle i selskaberne, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Entreprisefidus: Bagmænd har millionbeløb i egenkapital” , som blev bragt af Fagbladet 3F den 16. februar 2023 på fagbladet3f.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger samt over, at mediet har afvist hans anmodning om at slette et billede af ham fra artiklen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Fagbladet 3F bragte den 16. februar 2023 artiklen ”Entreprisefidus: Bagmænd har millionbeløb i egenkapital” på fagbladet3f.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”To polakker står bag mange af de entreprise-selskaber og underbetalte udenlandske arbejdere, som gartnerier og planteskoler benytter sig af.

3F har etableret konflikt imod en lang række af selskaberne for at få dem til at tegne overenskomst for deres medarbejdere.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Der er penge i at stå bag systematisk og omfattende underbetaling af udenlandske arbejdere på godser, gartnerier og planteskoler i Danmark.

Det viser de seneste årsregnskaber for selskaber, som en af de største spillere på det grønne område i Danmark, [Ejeren], ejer.

Han er eneejer af og direktør for selskabet [Selskab 1], som har leveret polske medarbejdere til [Selskab 2], hvor de typisk tjente 70-80 kroner i timen før skat.

Aflønningen har ført til, at Arbejdsretten for nylig har idømt den store midtfynske planteskole en bod på tre millioner kroner i en historisk sag om brud på overenskomsten.

Egenkapitalen i selskabet [Selskab 1] er på lidt over en million kroner, viser årsregnskabet for 2021 for bemandingsselskabet, der i oktober 2022 havde 388 medarbejdere ansat ifølge Det Centrale Virksomhedsregister.

[Ejeren] ejer derudover en del entrepriseselskaber gennem sit firma [Selskab 3].

Selskabet har en egenkapital på over 2,7 millioner kroner.

Udnytter entreprisefinte

I en årrække har [Ejeren] via forskellige selskabskonstruktioner uden overenskomst leveret billig østeuropæisk arbejdskraft til især gartnerier og planteskoler.

Selskaberne er samlet under navnet [Selskab 4].

Fagbladet 3F kender til 25 selskaber med tilknytning til bagmændene bag [Selskab 4].

Heraf eksisterer 15 selskaber stadig.

[Selskab 4] leverer ofte arbejdskraft til virksomhederne via den såkaldte entreprisemodel.

Modellen går ud på, at virksomheder – typisk med overenskomst – bruger medarbejdere fra et andet firma – typisk uden overenskomst – til at få udført noget arbejde til en fast pris.

Om entreprisemodellen skriver [Selskab 4] på dens egen hjemmeside

”Denne model bruges ofte af virksomheder, der er overenskomstdækket, men vil få opgaven udført billigere.

Modellen er helt holdbar juridisk og skattemæssigt, men kan føre til konflikter med fagbevægelsen.

”

Direktør: Timelønnen er i orden

Fagbladet 3F mødte [Ejeren] for første gang i juni 2010.

I Vissenbjerg på Fyn skulle han holde møde med ledelsen af arbejdsgiverforeningen [Arbejdsgiverforeningen] og en lang række gartneriejere.

Uden for mødelokalerne stod en række gartneriarbejdere og folk fra 3F, som demonstrerede imod social dumping på gartnerier.

- Det er i orden, at vikarerne får udbetalt 60 kroner i timen.

Det er fire-fem gange så meget som i Polen, sagde [Ejeren] til Fagbladet 3F i forbindelse med mødet.

Han står også bag selskabet [Selskab 5], som i sommeren 2012 leverede 36 polske juletræsarbejdere til den store midtjyske planteskole [Selskab 6].

Ifølge kontrakter skulle arbejderne have en løn på 50 eller 60 kroner i timen for en 42 timers arbejdsuge.

Direktør: Vigtigst, at medarbejderne er tilfredse

I 2018-2019 leverede [Ejeren]s bemandingsfirma [Selskab 1] via flere entrepriseaftaler med andre selskaber under [Selskab 4] en lang række medarbejdere til [Selskab 2], hvor de typisk tjener 70-80 kroner i timeløn for arbejdet på den overenskomstdækkede planteskole.

Da sagen endte i Arbejdsretten i efteråret 2022, forklarede han, at hans forskellige selskaber under [Selskab 4] ikke er stiftet for at omgå en overenskomst, og at han ikke har samarbejdet med [Selskab 2] om det.

- Medarbejderne vidste ikke altid selv, om de var udlejede vikarer eller arbejdede i entreprise, men det vigtigste var, at de var tilfredse og fik en tilfredsstillende løn, sagde [Ejeren] i Arbejdsretten ifølge domsudskriften.

En ansættelseskontrakt mellem hans bemandingsfirma [Selskab 1] og en anden polsk medarbejder viser, at denne medarbejder i 2021 tjente 80 kroner i timen hos salatgartneriet [Selskab 7] i Nordsjælland.

Advarede mod navngiven 3F’er

I juni 2022 afgjorde Retten i Odense, at det var en overtrædelse af reglerne om databeskyttelse, da [Selskab 1] advarede et fynsk gartneri specifikt og med navns nævnelse imod en polsk medarbejder, som tidligere havde været ansat hos [Selskab 1].

3F Østfyn havde ført en sag for blandt andet den pågældende kvinde imod [Selskab 1], fordi bemandingsfirmaet ikke havde betalt i alt godt 12.000 kroner i løn i en opsigelsesperiode på syv dage til hende og tre andre polske 3F’ere, som firmaet havde fyret.

I retten forklarede [Ejeren], at han tager det som en del af det at drive forretning, hvis der bliver talt dårligt om arbejdsforholdene hos ham, viser en udskrift af dommen.

Kompagnon har også millionbeløb i egenkapital

[Ejeren]s faste forretningspartner er [Klager], som er direktør for og medejer af en række selskaber under [Selskab 4].

[Klager]s danske selskab [Selskab 8] har en egenkapital på over 1,6 millioner kroner, viser selskabets seneste årsregnskab for 2021.

Fagbladet 3F har gennem flere uger forgæves forsøgt at få kommentarer fra de to bagmænd bag [Selskab 4].

Til Arbejdsretten har [Ejeren] forklaret, at han bor i Polen og er i Danmark én gang om måneden.

[Klager] har ligeledes sin adresse i Polen.

Deres selskaber under [Selskab 4] er typisk registreret på en adresse i Glamsbjerg på Fyn, hvor der ikke sidder nogen fast repræsentant.

3F har iværksæt igangværende konflikter imod en lang række af selskaberne under [Selskab 4] for at få dem til at indgå overenskomst for deres medarbejdere.

(Se artiklens faktaboks).

”

Til artiklen er indsat blandt andet et billede af [Ejeren] og [Klager], der ses komme gående på en gade.

Billedet er ledsaget af følgende tekst

”Bagmændene bag [Selskab 4], [Ejeren] (t.v.) og [Klager], på vej til Arbejdsretten.

De har leveret polske medarbejdere, der tjente 70-80 kroner i timen, til [Selskab 2], som retten idømte en historisk stor bod.

”

Til artiklen er endvidere indsat en faktaboks med overskriften ”[Selskab 4]” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Fagbladet 3F kender til 25 selskaber med tilknytning til bagmændene bag [Selskab 4], [Ejeren] og [Klager].

15 af selskaberne eksisterer fortsat, mens 10 er opløst.

23 af selskaberne har eller har haft adresse på [Adressen] nær Glamsbjerg på Fyn.

Stort set alle selskaberne har ikke tegnet overenskomst, hvilket har fået 3F til at iværksætte eller varsle konflikt for at få dem til at gøre det.

Disse ni selskaber har 3F etableret en igangværende konflikt imod

Dette selskab var 3F varslet konflikt imod

Disse fire selskaber holder 3F øje med

Disse ti selskaber har 3F ikke længere konflikt imod, fordi de er ophørt

Dette selskab har tegnet overenskomst

Kilde: 3F”

Efter offentliggørelsen af artiklen rettede [Klager] henvendelse til Fagbladet 3F med anmodning om sletning af et billede af ham fra artiklen.

Fagbladet 3F afviste den 13. oktober 2023 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over, at Fagbladet 3F havde tilsidesat god presseskik i artiklen samt over Fagbladet 3Fs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 14. oktober 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Vinkling

[Klager] har indledningsvis oplyst, at artiklen omhandler Arbejdsrettens dom af 15. december 2022 (3F mod [Selskab 2], [Selskab 1] og [Selskab 29]).

Det fremgår klart af dommen, at de virksomheder, som [Klager] arbejder hos eller er medstifter af, blev frifundet.

Derudover skulle 3F betale sagsomkostninger til [Selskab 1] på 75.000 kr. [Klager] har henvist til følgende afsnit fra dommen

”Y’s og Z’s frifindelsespåstande skal tages til følge.

Vedrørende sagsomkostninger

Da der ikke er et overenskomstforhold mellem klager og Y, skal klager efter sagens karakter og udfald erstatte Y’s udgifter til dækning af advokatbistand med et passende beløb, der fastsættes til 75.000 kr.”

[…]

”Thi kendes for ret

X ApS skal til Fagligt Fælles Forbund betale en bod på 3.000.000 kr. Fagligt Fælles Forbund skal til Y ApS betale 75.000 kr. i sagsomkostninger.

”

[Klager] har bemærket, at i Arbejdsrettens dom på rettens hjemmeside er [Selskab 2] pseudonymiseret til ”X”, [Selskab 1] er pseudonymiseret til ”Y” og [Selskab 29] er pseudonymiseret til ”Z”.

Artiklen er vildledende, og artiklens overskrift indikerer bedrageri, selv om Arbejdsretten frifandt [Klager]s virksomhed.

Det er [Klager]s opfattelse, at Fagbladet 3F ikke kun handler i strid med god presseskik, men også opererer på en ”mafia-lignende” måde ved at anklage personer for bedrageri og ødelægge personers liv og forretninger.

Fagbladet 3F forsvarer 3F uden at oplyse, at 3F skulle betale [Selskab 4] 75.000 kr.

Det fremgår af billedteksten til billedet af [Klager], at Arbejdsretten idømte [Selskab 2] en bod, fordi underleverandørens medarbejdere tjente 70-80 kr. Dette er ikke korrekt, idet Arbejdsretten idømte [Selskab 2] straf, fordi retten fandt, at der var tale om vikarydelser og ikke entrepriseydelser.

Rettens afgørelse om, at der var tale om vikarydelser, betyder, at medarbejderne skal aflønnes i overensstemmelse med 3F.

Oplysningen i artiklen om, at lønnen var årsagen til boden, er ukorrekt.

Der er ingen mindsteløn i Danmark, og alt blev gjort inden for rammerne af loven.

Det er [Klager]s forventning, at Fagbladet 3F bringer en undskyldning for den ulovlige brug af billedet med følgende opdatering øverst i artiklen og i den trykte udgave af fagbladet

”Vi undskylder for at vildlede offentligheden.

Artiklen antyder, at ejerne af [Selskab 4] er svindlere, hvilket ikke er sandt.

I december 2022 afgjorde Arbejdsretten, at virksomheder, der tilhører [Selskab 4], er uskyldige.

Derudover skal 3F betale en virksomhed tilhørende [Selskab 4] 75.000 kr. i sagsomkostninger.

”

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Fagbladet 3F har afvist hans anmodning om at slette et billede af ham fra artiklen ”Entreprisefidus: Bagmænd har millionbeløb i egenkapital” .

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at han ikke er en offentlig person, og at han ikke har givet samtykke til, at der kunne tages eller offentliggøres et billede af ham.

Billedet er blevet taget af journalist [Journalisten], mens [Klager] var på vej til Arbejdsretten for at vidne i en sag.

[Klager] bliver bagtalt og chikaneret af [Journalisten].

[Klager] har endvidere henvist til, at offentliggørelsen af billedet har en meget negativ indvirkning på hans mentale helbred og medvirker til, at han føler sig truet og chikaneret.

Billedet har også en negativ indvirkning på [Klager]s virksomhed og stiller ham i et dårligt lys, selv om han vandt den omtalte sag mod 3F i Arbejdsretten.

I forhold til Fagbladet 3Fs oplysning om, at [Klager] skulle have afkrævet fagbladet to millioner kr. med mindre, fagbladet fjernede billedet øjeblikkeligt, har [Klager] bemærket, at han skrev til fagbladet, at han ville søge erstatning hos fagbladet, og at pengene skulle gå til velgørenhed under krigen i Ukraine.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at han første gang rettede henvendelse til Fagbladet 3F den 16. februar 2023, som ikke vejledte ham om muligheden for at klage til Pressenævnet.

[Klager] besluttede herefter at kontakte Datatilsynet om offentliggørelsen af billedet, hvor tilsynet henviste til Pressenævnet.

2.2 Fagbladet 3Fs synspunkter

Sletning – punkt B.

8

Fagbladet 3F har anført, at fagbladet har afvist [Klager]s anmodning om at slette et billede af ham.

Fagbladet 3F har henvist til, at billedet er taget i det offentlige rum, og at det er relevant i forbindelse med artiklen.

Det er fortsat Fagbladet 3Fs opfattelse, at billedet er brugt korrekt.

Fagbladet 3F har afvist [Klager]s oplysning om, at han er ”chikaneret og bagtalt” af en af fagbladets medarbejdere, som er en grov og grundløs anklage.

[Journalisten] har ganske få gange for mere end et halvt år siden henvendt sig ordentligt til [Klager] efter helt almindelig journalistisk skik med konkrete spørgsmål (på skrift), og han har ikke kontaktet [Klager] siden.

I den forbindelse har Fagbladet 3F bemærket, at [Klager] har afkrævet fagbladet to millioner kr. med mindre, fagbladet fjernede billedet øjeblikkeligt.

Da [Klager] ikke fik et for ham tilfredsstillende svar på dette krav, var der tavshed i knap otte måneder, hvorefter han kontaktede fagbladet på ny og Pressenævnet.

Klagen til både Fagbladet 3F og Pressenævnet er således kommet længe efter artiklen blev offentliggjort.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Astrid Søndberg og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Tilsvarende skal en anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering i første omgang indgives til mediet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

En anmodning om sletning af en artikel i medfør af punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

Den påklagede artikel ”Entreprisefidus: Bagmænd har millionbeløb i egenkapital” blev offentliggjort den 16. februar 2023, og [Klager]s klage over god presseskik er således indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse.

Klagen afvises derfor for denne del som for sen.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om sletning i medfør af punkt B.

8.

God presseskik

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Fagbladet 3F har afvist hans anmodning om at slette et billede af ham fra artiklen ”Entreprisefidus: Bagmænd har millionbeløb i egenkapital” .

Generelt om punkt B.

8

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en række selskaber under [Selskab 4], som ikke har tegnet overenskomst, og som blandt andre [Klager] er direktør for og medejer af, herunder omtale af en dom afsagt af Arbejdsretten i 2022 i en sag anlagt af 3F mod tre selskaber.

I artiklen er indsat et billede af [Klager], som ses komme gående på en gade.

Det er Pressenævnets opfattelse, at billedet af [Klager], som er taget på en offentligt tilgængelig vej, i sammenhæng med omtalen i artiklen fra 2023 på fagbladet3f.dk ikke kan anses for følsomt eller privat, hvorfor nævnet finder, at billedet ikke er særligt belastende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at omtalen angår forhold i relation til [Klager]s erhvervsmæssige virke, at han har indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og medejer af en række selskaber under [Selskab 4], og at omtalen i artiklen fortsat kan anses at have almen interesse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Fagbladet 3F for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette billedet af ham.

Afgjort den 20. februar 2024

-

[Selskab 1]

-

[Selskab 9]

-

[Selskab 10]

-

[Selskab 11]

-

[Selskab 12]

-

[Selskab 13]

-

[Selskab 14]

-

[Selskab 15]

-

[Selskab 5] (udenlandsk virksomhed)

-

[Selskab 16]

-

[Selskab 17]

-

[Selskab 18] (adresse i Kolding)

-

[Selskab 3]

-

[Selskab 8] (adresse i Børkop)

-

[Selskab 19] (opløst 2022)

-

[Selskab 20] (opløst 2022)

-

[Selskab 21] (opløst 2022)

-

[Selskab 22] (opløst 2022)

-

[Selskab 23] (opløst 2022)

-

[Selskab 24] (opløst 2020)

-

[Selskab 25] (opløst 2020)

-

[Selskab 26] (opløst 2020)

-

[Selskab 27] (opløst 2019)

-

[Selskab 28] (opløst 2019)

-

[Selskab 29] (efter varslet konflikt)