DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05136
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05136
Ikke kritik af Horsens Folkeblad for omtale af politianmeldelse
Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i august 2023, at en kommune havde politianmeldt to personer for chikane.
De to personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke ville fremlægge dokumentation for den omtalte politianmeldelse.
Selv om anmeldelsen på tidspunktet for artiklens publicering ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndighedens side fandt Pressenævnet, at oplysningen om politianmeldelsen var tilstrækkeligt solidt underbygget, da oplysningen kom fra en troværdig kilde, og kritiserede derfor ikke omtalen.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Borgere anmeldt for tæppebombende chikane-mails: - De mangler efterhånden kun at delagtiggøre paven i deres rablerier ”, bragt den 13. august 2023 på hsfo.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over navnlig, at artiklen indeholder ukorrekt information, at Horsens Folkeblad har omtalt en politianmeldelse, og at mediet har afvist at slette artiklen.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Klagerne har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde med Horsens Folkeblad inden offentliggørelsen.
Det fremgår, at [Klager 2] den 1. august 2023 sendte følgende mail til avisen
”Kære [Journalist 1].
Jeg har netop læst medsendte oplysninger om chikane på nettet.
[Bynavn A] kommune må være meget langt ude.
Jeg har alene anvendt de fuldt lovlige fremgangsmåder.
Når kommunen eller en ansat har overtrådt vore love, har jeg konstateret det.
Mange sager er behandlet i Ankestyrelsen, miljø- og fødevareklagenævnet, Indenrigsministeriet, Miljøministeriet etc.
Havde der blot tilnærmelsesvist være tale om chikane havde de overordnede myndigheder omgående reageret.
Der er rigtig meget galt i [Bynavn A] kommune.
I offentlighedskommissionens betænkning side 245 understreges
"Den adgang til at føre kontrol med den offentlige forvaltning, som offentlighedsprincippet giver mulighed for, kan således bidrage til at forebygge og forhindre magtmisbrug og anden kritisabel forvaltningsvirksomhed.
Dette skyldes bl.a., at det blotte kendskab til, at forvaltningens opgaveudførsel (efterfølgende) ved brug af offentlighedsprincippet kan kontrolleres af offentligheden, kan have en præventiv virkning."
Det er på dette grundlag, jeg har beskæftiget mig en del med [Bynavn A] kommunes mange og omfattende lovovertrædelser fuldt lovligt og i fuld overensstemmelse med det der forventes af en samfundsbevidst borger.
Jeg har da også flere gange opfordret borgmesteren til fremadrettet at sørge for, at de ansatte i kommunen overholdt landets love, men desværre forgæves.
Det har imidlertid været et stort problem, at den lokale presse ikke på nogen måde har forholdt sig til kommunens lovovertrædelser og øvrige adfærd, og derfor misligholdt pressens ansvar for at hindre myndighedsmisbrug.
Jeg har oplevet pressen som mest optaget af, at dække over kommunens myndighedsudøvelse.
Havde den lokale presse derfor levet op til sit ansvar havde [Bynavn A] kommune vel rettet nogenlunde ind, således at jeg ikke havde haft brug for at bruge tid på [Bynavn A] kommune.
Jeg kan derfor fuldstændigt afvise borgmesterens desperate reaktion som fuldstændigt forfejlet.
Med venlig hilsen [Klager 2]”
Horsens Folkeblad svarede samme dag følgende
”Hej igen
Tak for svar.
Ønsker du at stille op til et interview, eller kan jeg eventuelt citere fra fremsendte?
Mvh [Journalist 1]”
Den 2. august 2023 sendte [Klager 1], følgende mail til Horsens Folkeblad
”Hej [Journalist 1]
Jeg er blev kontaktet af [Klager 2] om at du vil skrive en artikel vedr.
vores aktindsigt ved [Bynavn A] kommune.
I forhold til TVsyds udsendelse tilbage i 2013, hvor [Bynavn A] Kommune var ude og tilsvine mig personlig om det samme.
Skal du ikke sætte mit navn i avisen, uden du har talt med mig først.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Horsens Folkeblad besvarede samme dag mailen
”Hej [Klager 1]
Jeg har allerede forsøgt at ringe – muligvis på et udgået nummer - og jeg har også sendt en besked til dig samme sted.
Jeg forsøger at fange dig senere i dag.
Mvh [Journalist 1]”
[Klager 1] sendte herefter den 2. august 2023 følgende mail til avisen
”Til [Journalist 1],
I henhold til vores telefonsamtale d.d. får du hermed mit svar.
Punkt 1.
Jeg står fuldstændig uforstående overfor, at du kontakter mig om en politianmeldelse du ikke har set og ingen viden har om, hvad anmeldelsen indeholder, udover at den skulle være anmeldt af [Borgmesteren] og [Viceborgmesteren], og så forventer du, at jeg skal forholde mig til en anmeldelse jeg heller ingen viden har om!
Det mener jeg er meget uprofessionelt fra din side af, og som jeg forklarede dig i telefonen, at hvis det er sandt, står jeg uforstående overfor anmeldelsen, eftersom der ingen klager eller skrivelser har været fra [Bynavn A] Kommune om at jeg skulle have overtrådt Dansk lov.
Punkt 2.
Jeg informerede dig om, at jeg er formand for [Foreningen], og det er i henhold til den forening jeg har arbejdede med sagen, om at [Bynavn A] Kommune har tilsidesat deres tilsynspligt vedr.
en kemisk D208 listevirksomhed.
Du direkte nægtede at omtale mig som formand for [Foreningen], og ville kun omtale min person i henhold til min gamle arbejdsplads.
Jeg sagde direkte til dig, at min tidligere arbejdsplads aldrig har været inde eller en del af sagen, men du forsætter med at det har jeg ingen indflydelse på hvordan du vil omtale mig som person.
Jeg forlanger en forklaring på hvorfor du ikke vil omtale mig som formand for [Foreningen], men kun vil henvise til mit gamle job som der intet har med sagen af gøre, og havde du sat dig ind i sagen inden du kontaktede mig, ville du omgående kunne læse, at jeg altid underskriver mig som formand for [Foreningen] [Klager 1].
Punkt 3.
I vores samtale henviser jeg til to afgørelser med sagsnr.
23/05089 fra den 16.06.2023, hvor [Bynavn A] Kommune skal oplyse alt forbrug af kemiske midler på GM-Plast, og sagsnr.
23/03403 JSE-NH fra d. 30.06.2023 af Miljø- og Fødevareklagenævnets, hvor Kommunen skal sørge for, at det ulovlige forhold bringes til ophør jf. miljøbeskyttelseslovens §68-69 stk.1 og stk. 3.
Begge afgørelse er endelig og kan ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 stk.1.
Den er du fuldstændig ligeglad med, og har ingen interesse om indholdet af de omtalte sager.
Jeg har den klare opfattelse, at du kun har én dagsorden, og det er at du er sendt i byen for [Bynavn A] Kommune, med en dagsorden om, at du skal få mig til at fremstå som om det er mig der har overtrådt Dansk lov.
Det finder jeg mig ikke i, så jeg vil bede dig om at du fremsender den politianmeldelse du har hørt om fra [Bynavn A] Kommune, så jeg kan forholde mig til den.
Dette gør du inden du sætter noget i din avis om mig, så du og Horsens Folkeblad overholder de etiske regler for god presseskik.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Den 2. august 2023 sendte [Klager 1] endnu en mail til mediet, hvoraf følgende fremgår
”Hej [Journalist 2]
Jeg vil gerne anmode om, at få lov til at indsætte et læserbrev i [Bynavn A] Avis.
Er der en særlig person jeg skal skrive til, eller kan jeg fremsende den til dig.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Mediet besvarede samme dag mailen
”Hej [Klager 1]¬Du sender det bare til [Bynavn A]@hsfo.dk.
Mvh.
[Journalist 2]f”
Den 3. august sendte [Klager 1] en mail til mediet, hvoraf følgende fremgår
”Hej [Bynavn A] avis
Jeg fremsender her med mit læserbrev.
Og jeg fremsender mit læserbrev til jer, da jeres mailadresse [Bynavn A]@hsfo.dk ikke er gyldig mere.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Den 4. august 2023 sendte [Klager 1] følgende mail til mediet
”Hej [Bynavn A] Avis
Jeg vil meget gerne havde en kvittering på, at I har modtaget mit læserbrev og en dato på hvornår det bliver indrykket i jeres avis.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Den 7. august 2023 sendte [Klager 1] følgende mail til Horsens Folkeblad med en lang række personer cc.
I emnefeltet var emnet ”læserbrev” angivet.
Af mailen fremgår
”Til Chefredaktør for Horsens Folkeblad
Hej [Chefredaktøren]
Jeg står uforstående overfor, at jeg ikke har modtaget en kvittering på mit læserbrev endnu, samt en dato!
om hvornår I sætter det i [Bynavn A] Avis Jeg går ud fra, at formanden for [Foreningen] har samme ytringsfrihed som alle andre dansker?
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Påklaget artikel
Horsens Folkeblad bragte den 13. august 2023 artiklen ” Borgere anmeldt for tæppebombende chikane-mails: - De mangler efterhånden kun at delagtiggøre paven i deres rablerier ” på hsfo.dk.
Der er i artiklen indsat et billede af et skilt med teksten ”RÅDHUS” på [Bynavn A] Rådhus.
Af billedteksten fremgår: ”Det har kostet [Bynavn A] Kommune flere mio. kr. at håndtere de mange aktindsigter fra [Klager 1] og [Klager 2].
”
Af underrubrikken fremgår
”Efter knap 20 år og et fem-cifret antal afsendte bilag med millionudgifter til følge har [Bynavn A] Kommune nu besluttet at politianmelde [Bynavn A]-borgeren [Klager 1] og tidligere borgmester [Klager 2] for chikane.
”
Af artiklen fremgår
”[Bynavn A]: Tidligere har bysbarnet [Klager 1] og forhenværende [Bynavn B]-borgmester [Klager 2] politianmeldt ledende skikkelser i [Bynavn A] Kommune for deres gøren og laden, men nu er løbet på geværet vendt.
Både borgmester [Borgmesteren] ([Parti X]) og viceborgmester [Viceborgmesteren] ([Parti Y]) fortæller, at der efter snart 20 år med tusindvis af mails til forvaltningen i stadigt mere harsk sprogbrug nu er nået en grænse.
Derfor er de to borgere nu blevet anmeldt til politiet for chikane.
- Én ting er, at det er en yderst bekostelig affære at skulle bruge et så anseeligt antal mandetimer på at finde dokumenter fra 70'erne i et fjernt arkiv.
Det er også en stor belastning for vores medarbejdere, som bliver svinet til i en vid kreds.
Det hører ingen steder hjemme at blive behandlet sådan, bare for at møde på arbejde, siger [Borgmesteren].
Præcis hvor mange mails og hvor store udgifter, der er tale om, ved ingen med sikkerhed.
[Borgmesteren] overvejer dog, om kommunen ganske enkelt skal til at holde regnskab med det.
Det gjorde kommunen faktisk i midten af 2014, hvor der alene i årene 2012, 2013 og første halvår af 2014 var registreret 517 henvendelser.
Konsekvensen blev dengang, at [Bynavn A] Kommune for en stund måtte hyre ekstern advokatbistand for ca. 1,5 mio. kr. for at følge med.
Det skete primært som følge af parrets interesse for byggeriet af Jysks højlager i [Bynavn C], der krævede gennemgang og udlevering af flere tusinde siders bilag.
Senest centrerer henvendelserne sig omkring kommunens ageren i forbindelse med en virksomheds plan- og miljøforhold, hvor [Klager 1] for nuværende estimerer at have modtaget omtrent 5000 bilag.
Kun paven mangler
Beskyldningerne mod [Bynavn A] Kommune er efterhånden alenlang.
[Viceborgmesteren] fortæller, at han på det seneste blandt andet har fået skudt i skoene, at han har været del af hvidvask for milliarder og været involveret i udfaldet af en miljøsag i 70'erne.
Også højtstående chefer samt medarbejdere lidt lavere i hierarkiet bliver med navns nævnelse kaldt imbecile og inkompetente i mails, der sendes vidt og bredt til alt fra politiske ledere på Christiansborg og rigspolitichefen til medier som Ekstra Bladet og Ritzau.
- De mangler efterhånden kun at delagtiggøre paven i deres rablerier.
Som politiker kan jeg fint leve med, at to spørge-Jørgen'er kalder mig en korrupt amatør, men der må være grænser for, hvad vores medarbejdere skal finde sig i.
Det er faktisk den del, jeg er mest provokeret af, siger [Viceborgmesteren].
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår
” Det siger reglerne
Med baggrund i offentlighedsloven har enhver borger som udgangspunkt ret til aktindsigt i forvaltningens offentlige dokumenter - det være sig i form af blandt andet mails, sagsakter, journaler, kort og lignende.
Som udgangspunkt skal alle anmodninger besvares hurtigst muligt, og senest inden for syv dage.
”
Af artiklen fremgår videre
”Han tør ikke at lægge hovedet på blokken om, præcis hvor store udgifter de to medfører.
Beløbet er dog utvivlsomt anseeligt, lyder det.
- De er jo nærmest på lønningslisten, og det kan ikke undgå i høj grad at få betydning for kommunens udvikling, når vi bruger flere penge på de her to herrer end på vores branding som en bosætningskommune, siger [Viceborgmesteren].
Kickstartet efter kommune-clinch
Det er særligt [Klager 1], der har været den fremtrædende part i parløbet mod [Bynavn A] Kommune.
De mange mails og anmodninger så tilsyneladende deres begyndelse i tiden efter 2005.
Her blev [Klager 1]s firma, [Virksomheden], midt i en kontraktperiode skrottet som kommunens samarbejdspartner til servicering af bilparken.
Det skete som følge af dobbeltfakturering af en ydelse og efterfølgende manglende tillid, lød det dengang.
Som konsekvens stævnede [Klager 1] [Bynavn A] Kommune, som dog blev frikendt i både by-og landsret.
Flere gange har han politianmeldt tidligere borgmester [Person 1] ([Parti X]), mens også tidligere borgmester [Person 2] ([Parti Z]), kommunaldirektør [Person 3], vicekommunaldirektør [Person 4] og politidirektør [Person 5] er blevet mødt af en politianmeldelse.
Folkebladet har været i kontakt med [Klager 1], som dog ikke er bekendt med politianmeldelsen og således ikke vil forholde sig til den, inden han har fået dokumentation for den.
Ej heller [Klager 2] har hørt om en politianmeldelse.
Han oplyser dog, at han trods sine [Aldersangivelse] agter at fortsætte kampen mod kommunen, som han i øvrigt ingenlunde kan genkende som chikane.
- Jeg forstår godt, at det er irriterende, og nogle mener, det er for meget tid at skulle bruge.
Det er jo heller ikke, fordi jeg synes, det er morsomt - men det er nødvendigt.
Jeg trækker champagnen op som den første, hvis jeg skulle slippe for at beskæftige mig med [Bynavn A] Kommune igen.
Det er der bare ikke meget, der tyder på, siger [Klager 2].
Ingen kompromis med aktindsigterne
Hverken borgmester eller viceborgmester har noget problem med, at privatpersoner gransker kommunen.
Og der vil da utvivlsomt også kunne findes fodfejl, indrømmer de.
- Jeg er ikke i tvivl om, at man kan finde forvaltningsfejl i [Bynavn A] Kommune, som man kan i alle 98 kommuner.
Ingen er fejlfri hele tiden - heller ikke os eller medarbejderne, siger [Viceborgmesteren].
Politikerne har intet ønske om at gå på kompromis med retten til aktindsigter, som loven tilskriver det.
Alligevel har det dog nået et punkt, hvor politiet altså nu må vurdere, om det er over grænsen.
- Vi skal i den grad kunne tåle som kommune at blive kigget efter i sømmene.
Det er slet ikke problemet.
Det handler om omfanget, sprogbruget og beskyldningerne.
Det er efter vores opfattelse ren chikane, som har stået på i snart 20 år, og det vil vi have stoppet, siger [Borgmesteren].
Redaktionen har på nuværende tidspunkt valgt ikke at skrive om den seneste sag, som [Klager 1] og [Klager 2] har rejst, da sagen foreløbig handler om en række tekniske forhold i forbindelse med plan- og miljøgodkendelser, der ligger tilbage i tiden.
Red.
[Teksten er fremhævet med kursiv, Pressenævnet ]”
Efter offentliggørelsen
Klagerne har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde med Horsens Folkeblad efter offentliggørelsen af artiklen.
Det fremgår heraf, at [Klager 1] den 13. august 2023 sendte følgende mail til Horsens Folkeblad
”Til [Journalist 1] / [Journalist 3]
Du har stik imod min anmodning sat en artikel i Horsens Folkeblad uden at fremlægge dokumentation eller bevis på jeres påstand.
Jeg forlanger du omgående fremlægge politianmeldelsen i fuld udgave og fremsender hele Horsens folkeblad artiklen til [Klager 2] og mig.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Den 14. august 2023 sendte [Klager 1] endnu en mail til avisen
”Til [Journalist 1]/[Journalist 3] - Horsens Folkeblad
Jeg har stadig intet modtaget fra jer, hverken den fulde artikel eller en kopi af politianmeldelsen.
Jeg har kunne læse, at I også påstår at jeg har sendt mails til [Bynavn A] kommune i 20 år?
[Foreningen] er stiftet i 2013!
De mails jeg har sendt til [Bynavn A] kommune for 20 år siden vil jeg gerne at I fremlægger omgående som bevis på jeres påstand.
I omtaler mig som privat person [Klager 1], og ikke at det er formand af [Foreningen] hvor der er 3-5 personer der arbejder med sagen, sammen med jurister, den information har i også fået, hvorfor udlægger I så en helt anden historie, der intet har med virkeligheden at gøre?
Jeg forventer at I fremsender alt hvad I har om jeres artikel, eftersom jeg og [Klager 2] nu med jeres beskyldning og påstande også er kommet på forsiden af Ekstra Bladet!
Jeg har sat pressenævnet på CC.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Horsens Folkeblad besvarede samme dag mailen
”Hej [Klager 1]
Artiklen kan læses her: [Der er i mailen indsat et link til den påklagede artikel, Pressenævnet ] Jeg kommer ikke til at fremsende diverse dokumentation til dig.
Mvh [Journalist 1]”
Den 14. august 2023 sendte [Klager 1] endnu en mail
”Til [Journalist 1]
Du fremsender mig en artikel om mig og Hr.
[Klager 2] du har lukke!
hvor vi skal betale for at jeg og [Klager 2] kan læse om en tilsvining sag om os!
Du kan intet fremlægge over din påstande der nu også er tryk i Ekstrabladet
Du må da i det mindste havde politianmeldelsen?
Og en mail/brev jeg eller [Klager 2] har sendt for 20 år siden til [Bynavn A] kommune.
Jeres handling kan umulig være pressedisk rigtig, eftersom du ikke kan fremlægge bevis på jeres udtalelser og beskyldning, jeg forlanger at I tilbagekalder jeres påstande, med en undskyldning.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Den 15. august 2023 sendte Horsens Folkeblad følgende
”Hej [Klager 1]
Fremover kan du kontakte min egnsredaktør [Journalist 2]f på aw@hsfo.dk med de punkter, du er utilfreds over.
Så skal hun nok svare dig.
Da hun er på ferie i øjeblikket, kan du i stedet rette henvendelse til chefredaktør Elisabet Hyttel om selvsamme.
Så beder jeg hende om at forholde sig til det.
Mvh [Journalist 1]”
Horsens Folkeblad sendte samme dag en mail, hvor en artikel med overskriften ” Kommune stævnet for en halv mill.
kr. ”, der blev bragt på forsiden af Horsens Folkeblad i 2005, var gengivet.
I artiklen omtales det, at [Klager 1] har stævnet [Bynavn A] Kommune for 500.000 kr. i forbindelse med at Kommunen efter hans opfattelse havde misligholdt en aftale, som Kommunen havde indgået med hans firma, [Virksomheden], om blandt andet servicering af kommunens biler.
Den 15. august besvarede [Klager 1] mailen
”Til [Chefredaktøren]
Den artikel har med mit tidligere arbejde at gøre, det fremgår af overskriften [Virksomheden].
Jeg har også ansøgt 5 byggetilladelse osv.
I skriver at [Klager 2] og [Klager 1] har set mail til [Bynavn A] kommune i 20 år over kommunale sager!
Jeg har personlig først mødt [Klager 2] i 2010 [Foreningen] Danmark bliver stiftet i 2013.
Du har stadig ikke fremsendt politianmeldelsen og indhold over hvad vi er anmeldt for.
Hvis I ikke kan fremlægge en politianmeldelse med indhold og dokumenter over skrivelser der er sendt til [Bynavn A] Kommune af [Klager 2] og mig der går 20 år tilbage.
Så slette i alt på nette og i jeres avis og skriver en stor undskyldning på forsiden af jeres aviser, til [Klager 2] og Formanden for [Foreningen] [Klager 1].
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Horsens Folkeblad besvarede den 16. august 2023 mailen
”Til [Klager 1]
Jeg henholder mig til mit tidligere svar.
Med venlig hilsen [Chefredaktøren] Chefredaktør”
Øvrige oplysninger
Klagerne har til Pressenævnet indsendt kopi af korrespondance mellem [Klager 1] og [Bynavn A] Kommune.
Det fremgår blandt andet af korrespondancen, at [Klager 1] den 28. september 2023 sendte en mail til borgmesteren og viceborgmesteren i [Bynavn A] Kommune med en lang række myndigheder og personer cc.
Af mailen fremgår
”Til Borgmester [Borgmesteren] og Viceborgmester [Viceborgmesteren],
Ifølge Horsens Folkeblad, Ekstra Bladet og Sjællandske Nyheder har I to udtalt, at jeg og [Klager 2] er politianmeldt af [Bynavn A] Kommune eller af jer to?
Hverken jeg eller Hr.
[Klager 2] er blevet kontaktet af politiet, og de tre medier har ikke kunnet fremlægge en kopi af anmeldelsen med indhold.
Derfor anmoder jeg på vegne af [Klager 2] og mig selv om fuld aktindsigt i den omtalte politianmeldelse, inkl.
Sagsbilag Jeg har sat pressenævnet og Horsens Folkeblad på som cc.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Den 2. oktober 2023 sendte [Klager 1] endnu en mail til borgmesteren og viceborgmesteren i [Bynavn A] Kommune med en lang række andre personer cc.
Af mailen fremgår
”Kære Borgmester [Borgmesteren] og Viceborgmester og udvalgsformand [Viceborgmesteren],
Jeg henvendte mig til jer den 28. september 2023 for at anmode om aktindsigt i politianmeldelsen, som ifølge Horsens Folkeblad, Ekstra Bladet og Sjællandske Nyheder, skulle være indgivet af enten [Bynavn A] Kommune eller af jer to.
d. 02.08.2023
Dog har jeg endnu ikke modtaget noget?
Hvis I ikke har foretaget en sådan anmeldelse eller udtalelse, må jeg konkludere, at chefredaktøren på Horsens Folkeblad har en personlig irritation rettet mod [Foreningen], som ikke er i tråd med demokratiske principper, men derimod udemokratisk.
Det virker som om, at avisen har en stærk politisk holdning, der tillader eksponering af skolebørn for kemiske, giftige og kræftfremkaldende stoffer, samtidig med at den finder det acceptabelt, at [Bynavn A] Kommune hvidvasker milliarder for en af deres bekendte, blot for at sikre billigt internet til avisens læsere.
Jeg har sat pressenævnet på som CC.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Samme dag besvarede viceborgmesteren mailen.
Af svaret fremgår følgende
”[Klager 1]
Inden du spilder ikke alene din egen tid yderligere, men også de over 100 sagesløse som du sætter cc på dine skriblerier.
Så bør du vide at man ikke har ret til at vide hvorvidt man er politianmeldt.
Det kan man faktisk være ganske længe uden man bliver oplyst om det.
Den logiske forklaring er, at man ikke må vanskeliggøre sagsefterforskning og påvirke eventuelle vidner.
Derfor bliver man ikke oplyst.
.
.
sådan er det for alle.
Med venlig hilsen [Viceborgmesteren] ([Parti Y])”
[Klager 1] besvarede samme dag mailen, af svaret fremgår blandt andet
”Til Borgmester [Borgmesteren] og viceborgmester [Viceborgmesteren]
Hr.
Skibby, jeg tror, du ser for mange Hollywoodfilm.
I kontakter Horsens Folkeblad angående, at [Klager 2] og jeg er politianmeldt, uden at I fremlægger anmeldelsen.
Det spredes rundt i Danmark fra folkebladet Horsens/Vejle til Ekstrabladet til Sjællandske Nyheder og videre til alle sociale medier, med fotos af Hr.
[Klager 2] på forsiden, som om vi har begået en kriminel forbrydelse, der hører under straffeloven §.
eftersom vi er politianmeldt af to borgmestre i [Bynavn A] Kommune.
I hænger os direkte ud i gabestokken, Hr.
Skibby.
Nu kommer du med en kæmpe løgn, når du siger, at vi ikke får lov til at se anmeldelsen, på grund af vidner?
Det er noget, du har misforstået!
Under hvilken lovparagraf giver det dig ret til offentligt at dømme mig og Hr.
[Klager 2] og hænge os ud som kriminelle?
[…]
Jeg må antage, at du og [Borgmesteren] har udsendt en direkte løgn om en politianmeldelse med det formål at tilsvine og bagvaske vores troværdighed.
Det er en overtrædelse af straffeloven §267 og §268.
Jeg forventer, at du omgående fremsender mig og Hr.
[Klager 2] en skriftlig undskyldning samt at I tilbagekalder jeres udtalelse i en pressemeddelelse fra [Bynavn A] Kommune.
Jeg har sat pressenævnet på som cc.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Den 23. oktober 2023 sendte [Klager 1] en mail til Borgmesteren med en lang række personer og myndigheder cc.
Mailen har emnefeltet ”Falsk politianmeldelse”.
Af mailen fremgår blandt andet
”Til borgmester [Borgmesteren]
Jeg har i dag den 23.10.2023 modtaget en mail fra [Bynavn A] Kommunes administration angående mine aktindsigtsanmodninger vedrørende klager, der er indgivet af kommunale ansatte og politikere i [Bynavn A] Kommune.
Administrationen skriver, at der ikke foreligger skriftlige klager fra politikere og ansatte, der er sendt til kommunaldirektøren, og som du kan få aktindsigt i.
Kommunaldirektør [Person 6] fra [Bynavn A] Kommune har intet dokument, der kan bevise, at hun havde et gyldigt retsgrundlag for at anmelde undertegnede og hr.
[Klager 2] til politiet med den påstand, hun har fremlagt som retsgrundlag i sin anmeldelse.
Hr.
Borgmester [Borgmesteren], kommunaldirektøren [Person 6] har direkte overtrådt straffeloven §165.
Den, der anmelder en strafbar handling til en offentlig myndighed, der ikke er begået, samt den, der indgiver falske klagemål til en sådan myndighed, straffes med bøde eller fængsel op til 6 måneder.
Jeg forlanger, at du inden for 24 timer tilbagekalder politianmeldelsen af undertegnede og hr.
[Klager 2] og udsender en pressemeddelelse om det samme.
Jeg må antage, at kommunaldirektøren har forsøgt at ændre og fjerne fokus fra anmeldelsen af den 03.02.2023, der blev sendt til dig, hr.
borgmester [Borgmesteren], angående dokumentfalsk og hvidvask i GM-Plast Miljøansøgning 2022.
[…]
Dette er igen et brud på min og hr.
[Klager 2]s retssikkerhed og rettigheder.
Hvis jeg ikke modtager en kvittering og bilag, der beviser, at [Bynavn A] Kommune har tilbagekaldt den ulovlige politianmeldelse, vil jeg indgive en politianmeldelse mod kommunaldirektøren for overtrædelse af straffeloven §165 for falsk anmeldelse.
Jeg har bl.a. sat Horsens Folkeblad, Ekstrabladet og pressenævnet, samt byrådet i [Bynavn A] og [Landsdel A] kommune på som CC.
Med venlig hilsen [Klager 1]”
Den 15. august 2023 rettede klagerne henvendelse til Horsens Folkeblad med anmodning om sletning af artiklen.
Horsens Folkeblad afviste den 16. august 2023 klagernes anmodning.
[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 16. august 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
Korrekt information og berigtigelse
Klagerne har anført blandt andet, at det ikke er korrekt, at de har sendt mails til [Bynavn A] Kommune i 20 år, og de har i den forbindelse bemærket, at de først mødte hinanden personligt i 2010, og at [Foreningen] Danmark blev stiftet i 2013.
[Klager 2] har således ikke haft kontakt med [Bynavn A] Kommune før ultimo 2010, og at [Klager 1] i 2004 havde kontakt med kommunen på vegne af sin virksomhed, har ikke noget med offentlighedsloven at gøre.
Avisen har således ikke dokumentation for påstanden og har ukritisk viderebragt den, hvilket er i strid med de presseetiske regler.
Oplysningerne burde derfor også være berigtiget, da avisen blev oplyst om, at det ikke er korrekt.
Klagerne har herudover anført, at de ikke har modtaget en politianmeldelse vedrørende chikane, som det er omtalt i artiklen.
Klagerne anmodede derfor avisen om at dokumentere påstanden, før artiklen blev offentliggjort, men avisen har trods dette ikke fremlagt dokumentation for, at klagerne skulle være blevet politianmeldt af kommunen.
Klagerne har videre anført, at Horsens Folkeblad er meget ukritisk over for [Bynavn A] Kommune, og at mediet ikke giver borgerne en retvisende information om den lokale myndighedsudøvelse.
Klagerne har i den forbindelse anført, at [Bynavn A] Kommune i et konkret tilfælde enten aktivt har medvirket til lovovertrædelser eller accepteret, at en navngiven virksomhed begik lovovertrædelser, og at der er dokumenteret lovovertrædelser efter en lang række love, hvilket mediet er bekendt med.
Klagerne har videre bemærket, at Horsens Folkeblad kunne have medvirket til, at disse lovovertrædelser ville blive stærkt begrænset, og dermed også have medvirket til at forhindre, at det var nødvendigt for borgere, der ønsker et rigtigt retssamfund, at bruge tid på aktindsigter, men at det er klagernes vurdering, at borgerne i området ville være mere velorienterede om den lokale myndighedsudøvelse, hvis Horsens Folkeblad slet ikke eksisterede.
Klagerne har herudover anført, at [Bynavn A] Kommune i sommeren 2023 tilsidesatte en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Dette skrev [Klager 1] et læserbrev om, som Horsens Folkeblad ikke ville bringe.
Klagerne har hertil bemærket, at de medier efter Pressenævnets praksis har ret til ikke at bringe et læserbrev.
Klagerne har hertil bemærket, at det undrer dem, at en lokalavis nægter at sætte et læserbrev i en lokal avis, når det omhandler, at topledelsen i [Bynavn A] Kommune ulovligt tilsidesætter en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende kemiske midler på en fabrik, der er nabo til blandt andet en folkeskole.
Sletning
Klagerne har anført, at mediet, ud over at bringe en undskyldning på forsiden, bør slette artiklen i den digitale udgave af avisen.
2.2 Horsens Folkeblads synspunkter
Korrekt information og berigtigelse
Horsens Folkeblad har indledningsvist oplyst, at den påklagede artikel blev bragt digitalt den 13. august 2023, og at mediet samtidig publicerede en artikel med overskriften ” Hvad får en [Aldersangivelse] eks-borgmester fra [Landsdel B] til at granske [Bynavn A] Kommune med tættekam ?
”, som omhandlede [Klager 2].
Horsens Folkeblad har herefter henvist til følgende passage fra den påklagede artikel
”Både borgmester [Borgmesteren] ([Parti X]) og viceborgmester [Viceborgmesteren] ([Parti Y]) fortæller, at der efter snart 20 år med tusindvis af mails til forvaltningen i stadigt mere harsk sprogbrug nu er nået en grænse.
Derfor er de to borgere nu blevet anmeldt til politiet for chikane.
”
Mediet har i den forbindelse videre anført, at det præciseres i artiklen, at det særligt er [Klager 1], der har været den fremtrædende part og kontakt til kommunen på grund af en gammel konflikt.
Avisen har henvist til, at chefredaktøren efterfølgende sendte en kopi af en artikel fra 2005, hvor [Klager 1] selv fortæller om konflikten, som har varet siden 2004.
Horsens Folkeblad har om klagepunktet over, at avisen ikke vil dokumentere eller udlevere en kopi af den omtalte politianmeldelse, som klagerne betvivler eksistensen af, anført, at avisen viderebringer oplysninger, som avisens kilder, borgmesteren og viceborgmesteren i [Bynavn A] Kommune, har oplyst avisen om, og som de har kommenteret i avisen.
Oplysningerne er således faktuelt korrekte.
Horsens Folkeblad har videre anført, at mediet ikke fysisk er i besiddelse af politianmeldelsen, og uanset at de havde været dette, ville mediet ikke være forpligtet til at videregive denne til klagerne.
Avisen har givet både [Klager 1] og [Klager 2] mulighed for at kommentere på borgmesterens og viceborgmesterens udtalelser.
[Klager 1] afviste af forholde sig til sagen, før han havde set dokumentation for politianmeldelsen, mens [Klager 2] valgte at kommentere på sin kamp mod [Bynavn A] Kommune.
Sletning
Horsens Folkeblad har afvist at slette artiklen med henvisning til, at artiklen er publiceret i overensstemmelse med god presseskik, og at den endvidere er samfundsvæsentlig, ligesom den er en del af danmarkshistorien, hvorfor de har afvist at slette artiklen.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Astrid Søndberg og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information og berigtigelse
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det ikke er korrekt, at de har kontaktet kommunen gennem 20 år, at avisen ikke har berigtiget dette, og at avisen ikke har dokumentation for den omtalte politianmeldelse.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.
Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.
1, A.
3 og A.
7.
Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.
1.
Det fremgår videre, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.
Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.
Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.
7.
Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.
Af artiklens underrubrik fremgår følgende
”Efter knap 20 år og et fem-cifret antal afsendte bilag med millionudgifter til følge har [Bynavn A] Kommune nu besluttet at politianmelde [Bynavn A]-borgeren [Klager 1] og tidligere borgmester [Klager 2] for chikane.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Bynavn A]: Tidligere har bysbarnet [Klager 1] og forhenværende [Bynavn B]-borgmester [Klager 2] politianmeldt ledende skikkelser i [Bynavn A] Kommune for deres gøren og laden, men nu er løbet på geværet vendt.
Både borgmester [Borgmesteren] ([Parti X]) og viceborgmester [Viceborgmesteren] ([Parti Y]) fortæller, at der efter snart 20 år med tusindvis af mails til forvaltningen i stadigt mere harsk sprogbrug nu er nået en grænse.
Derfor er de to borgere nu blevet anmeldt til politiet for chikane.
- Én ting er, at det er en yderst bekostelig affære at skulle bruge et så anseeligt antal mandetimer på at finde dokumenter fra 70'erne i et fjernt arkiv.
Det er også en stor belastning for vores medarbejdere, som bliver svinet til i en vid kreds.
Det hører ingen steder hjemme at blive behandlet sådan, bare for at møde på arbejde, siger [Borgmesteren].
Præcis hvor mange mails og hvor store udgifter, der er tale om, ved ingen med sikkerhed.
[Borgmesteren] overvejer dog, om kommunen ganske enkelt skal til at holde regnskab med det.
Det gjorde kommunen faktisk i midten af 2014, hvor der alene i årene 2012, 2013 og første halvår af 2014 var registreret 517 henvendelser.
Konsekvensen blev dengang, at [Bynavn A] Kommune for en stund måtte hyre ekstern advokatbistand for ca. 1,5 mio. kr. for at følge med.
[…]
Kickstartet efter kommune-clinch
Det er særligt [Klager 1], der har været den fremtrædende part i parløbet mod [Bynavn A] Kommune.
De mange mails og anmodninger så tilsyneladende deres begyndelse i tiden efter 2005.
Her blev [Klager 1]s firma, [Virksomheden], midt i en kontraktperiode skrottet som kommunens samarbejdspartner til servicering af bilparken.
Det skete som følge af dobbeltfakturering af en ydelse og efterfølgende manglende tillid, lød det dengang.
Som konsekvens stævnede [Klager 1] [Bynavn A] Kommune, som dog blev frikendt i både by-og landsret.
Flere gange har han politianmeldt tidligere borgmester [Person 1] ([Parti X]), mens også tidligere borgmester [Person 2] ([Parti Z]), kommunaldirektør [Person 3], vicekommunaldirektør [Person 4] og politidirektør [Person 5] er blevet mødt af en politianmeldelse.
Folkebladet har været i kontakt med [Klager 1], som dog ikke er bekendt med politianmeldelsen og således ikke vil forholde sig til den, inden han har fået dokumentation for den.
Ej heller [Klager 2] har hørt om en politianmeldelse.
Han oplyser dog, at han trods sine [Aldersangivelse] agter at fortsætte kampen mod kommunen, som han i øvrigt ingenlunde kan genkende som chikane.
- Jeg forstår godt, at det er irriterende, og nogle mener, det er for meget tid at skulle bruge.
Det er jo heller ikke, fordi jeg synes, det er morsomt - men det er nødvendigt.
Jeg trækker champagnen op som den første, hvis jeg skulle slippe for at beskæftige mig med [Bynavn A] Kommune igen.
Det er der bare ikke meget, der tyder på, siger [Klager 2].
[…]
- Vi skal i den grad kunne tåle som kommune at blive kigget efter i sømmene.
Det er slet ikke problemet.
Det handler om omfanget, sprogbruget og beskyldningerne.
Det er efter vores opfattelse ren chikane, som har stået på i snart 20 år, og det vil vi have stoppet, siger [Borgmesteren].
[…]”
Pressenævnet lægger til grund, at den ene af klagerne, [Klager 1], har haft kontakt med [Bynavn A] Kommune i hvert fald siden 2005, og at [Klager 2] har haft kontakt med kommunen i hvert fald siden 2010.
Uanset, at kontakten har drejet sig om forskellige sager, at en af sagerne vedrørte [Klager 1]s virksomhed, at begge klagere ikke har været involveret i de samme sager, og at [Klager 2] alene har været i kontakt med kommunen i en kortere periode, finder Pressenævnet, at beskrivelsen fremstår som kommunens vurdering af klagernes ageren i forhold til kommunen, der vurderes at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.
Nævnet finder således, at omtalen ikke overskrider mediets redigeringsret.
Nævnet finder med samme begrundelse ikke anledning til at kritisere avisen for ikke at berigtige oplysningerne.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet lægger endvidere til grund, at klagerne, på tidspunktet for publiceringen af den påklagede artikel, ikke havde været i kontakt med politiet angående den omtalte anmeldelse, og at avisen havde oplysningerne fra borgmesteren og viceborgmesteren, samt at avisen forelagde oplysningerne om politianmeldelsen for klagerne.
Det er nævnets opfattelse, at klagerne i kraft af deres virke som folk med tilknytning til politik og den generelle samfundsdebat, herunder en tidligere borgmester og en bestyrelsesformand for [Foreningen], er personer, der er kendt i offentligheden.
Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse.
Pressenævnet finder, at omtalen i den konkrete sag har væsentlig almen interesse, da omtalen relaterer sig til klagernes virke som offentlige debattører og kritikere af [Bynavn A] Kommunes myndighedsudøvelse.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår, at de to klagere i gennem en lang årrække har rettet en kritik mod kommunen, at de to klagere selv har politianmeldt personer med tilknytning til kommunen, og at det således efter det oplyste er i den sammenhæng, borgmesteren og viceborgmesterens anmeldelse af klagerne til politiet er omtalt.
Selv om anmeldelsen på tidspunktet for artiklens publicering ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndighedens side, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Horsens Folkeblad for at omtale politianmeldelsen.
Nævnet har lagt vægt på, at oplysningen om politianmeldelsen kommer fra en troværdig kilde, og at oplysningen således vurderes at være tilstrækkeligt solidt underbygget.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at det af artiklen fremgår, at ingen af de to klagere er bekendt med politianmeldelsen, og at det således står klart for læseren, at anmeldelsen endnu ikke på tidspunktet for publiceringen af den påklagede artikel havde medført retlige skridt mod klagerne.
Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen, herunder heller ikke mediets fravalg af at bringe [Klager 1]s læserbrev.
Det bemærkes, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.
8
Klagerne har klaget over, at Horsens Folkeblad har afvist at slette den påklagede artikel.
Generelt om punkt B.
8
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.
Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.
8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.
8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklerne indeholder kritisk omtale af klagerne i forhold til deres kontakt til [Bynavn A] Kommune.
Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysningerne om politianmeldelsen kan være belastende for klagerne.
Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for at hindre tilgængeligheden af artiklen.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om forhold, som kan anses for at have almen interesse.
Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter reglerne om god presseskik ovenfor.
Nævnet finder således, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for at hindre artiklernes tilgængelighed.
Afgjort den 20. februar 2024