Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at de ansatte, der udfører nedbrydningsarbejde af tagbeklædningen af skiffereternit, har adgang til to omklædningsrum, ét til gangtøj og ét til arbejdstøj og værnemidler, således at færdsel mellem dem kun kan ske gennem et baderum. (Arbejdsgiver - privat villa -vennetjeneste - asbest)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at de ansatte, der udfører nedbrydningsarbejde af tagbeklædningen af skiffereternit, har adgang til to omklædningsrum, ét til gangtøj og ét til arbejdstøj og værnemidler, således at færdsel mellem dem kun kan ske gennem et baderum.
(Arbejdsgiver - privat villa -vennetjeneste - asbest)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at [navn udeladt] var arbejdsgiver på tagarbejdet på sin private villa og dermed rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.
Nævnet vurderede også, at de arbejdshygiejniske foranstaltninger ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Nævnet lagde vægt på, at arbejdet blev udført i [navn udeladt] interesse.
Han havde instrueret sine kammerater i, hvad opgaven gik ud på og hvilke forholdsregler, de skulle tage.
Han havde endvidere stillet materialer og grej, stillads og entreprenørmaskine til rådighed for arbejdet.
Nævnet lagde dermed vægt på, at [navn udeladt] havde påtaget sig rollen som arbejdsgiver for arbejdet på sit tag.
Det havde ikke betydning, at han ikke havde en egentlig virksomhed eller firma med CVR-nummer mv.
Nævnet lagde dertil vægt på, at der var tale om et større nedrivningsarbejde af asbestholdige tagplader, der kræver en særlig håndtering og arbejdshygiejniske foranstaltninger.
Det fremgik af sagens oplysninger, at det asbestholdige tag blev brudt ned manuelt med brækjern.
Skiffereternitpladerne knækkede og blev knust under demonteringen, hvorfor der var tale om støvende asbestarbejde.
Nævnet lagde dertil vægt på, at [navn udeladt] havde mulighed for at organisere omklædnings- og badefaciliteterne, så de levede op til de regler, der gælder om arbejdshygiejniske foranstaltninger ved asbestarbejde.
Nævnet lage endelig vægt på, at der på arbejdsstedet ikke var adgang til to omklædningsrum adskilt af bad.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
[Adressat udeladt]
Du har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 20. september 2023 om omklædningsrum mv.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 30. januar 2024.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at du var arbejdsgiver på tagarbejdet på din private villa og dermed rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.
Nævnet vurderer også, at de arbejdshygiejniske foranstaltninger ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg den 17. september 2023 på byggepladsen [adresse udeladt], hvor tagbelægningen på din privat villa blev revet ned.
Du har oplyst til Arbejdstilsynet, at det var tre kammerater, der hjalp dig med at demontere det gamle tag på din private adresse.
De fik ikke betaling af nogen art.
Du oplyser også, at du hverken har eller driver virksomhed på din privatadresse.
Der var udelukkende tale om vennetjeneste.
Nævnet lægger vægt på, at arbejdet blev udført i din interesse.
Du havde instrueret dine kammerater i, hvad opgaven gik ud på og hvilke forholdsregler, de skulle tage.
Du havde endvidere stillet materialer og grej, stillads og entreprenørmaskine til rådighed for arbejdet.
Nævnet lægger dermed vægt på, at du havde påtaget dig rollen som arbejdsgiver for arbejdet på dit tag.
Det har ikke betydning, at du ikke har en egentlig virksomhed eller firma med CVR-nummer mv.
Nævnet lægger dertil vægt på, at der var tale om et større nedrivningsarbejde af asbestholdige tagplader, der kræver en særlig håndtering og arbejdshygiejniske foranstaltninger.
Det fremgår af sagens oplysninger, at det asbestholdige tag blev brudt ned manuelt med brækjern.
Skiffereternitpladerne knækkede og blev knust under demonteringen, hvorfor der var tale om støvende asbestarbejde.
Nævnet lægger dertil vægt på, at du havde mulighed for at organisere omklædnings- og badefaciliteterne, så de levede op til de regler, der gælder om arbejdshygiejniske foranstaltninger ved asbestarbejde.
Nævnet lægger endelig vægt på, at der på arbejdsstedet ikke var adgang til to omklædningsrum adskilt af bad.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, er omfattet af arbejdsmiljølovens regler om arbejdets udførelse, uanset om der er tale om frivilligt og ubetalt arbejde.
Det følger endvidere af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Det følger af bekendtgørelsen om asbest i arbejdsmiljøet, at arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har adgang til velfærdsforanstaltninger, herunder arbejdshygiejniske foranstaltninger, i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens øvrige regler.
I umiddelbar nærhed af områder, hvor der udføres asbestarbejde, skal arbejdsgiveren desuden sørge for, at de ansatte har adgang til to omklædningsrum, ét til dagligt tøj og ét til personlige værnemidler og arbejdstøj i øvrigt.
Omklædningsrummene skal være placeret således, at færdsel mellem dem kun kan ske gennem et baderum, der skal benyttes.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om arbejdsmiljølovens område
Om arbejdets udførelse
Om arbejdshygiejniske foranstaltninger
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
Du kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Arbejdstilsynet, j.nr. 20230073749/3
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021
Kapitel 1
Formål og område
§ 2 .
Loven omfatter arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, med de begrænsninger, der følger af § 59 om unge under 18 år,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes husstand, med de begrænsninger, der følger af § 59 om unge under 18 år,
3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
Stk. 3.
For arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i stk. 2, gælder dog følgende bestemmelser
1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,
2) §§ 38 og 39 om arbejdets udførelse, for så vidt angår det arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 41 om farligt arbejde og § 41 a om erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet,
3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) §§ 48-49 c om stoffer og materialer og
5) § 58 om vejtransport.
Stk. 4.
Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, og som udføres for almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, er undtaget fra §§ 5-11 a om samarbejde om sikkerhed og sundhed samt arbejdsmiljøorganisation og § 15 a om arbejdspladsvurdering.
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38 .
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77 .
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr. 807 af 15. juni 2023 om asbest i arbejdsmiljøet
Kapitel 6
Foranstaltninger
Arbejdshygiejniske foranstaltninger
§ 24 .
Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har adgang til velfærdsforanstaltninger, herunder arbejdshygiejniske foranstaltninger, i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens øvrige regler.
Stk. 2.
I umiddelbar nærhed af områder, hvor der udføres asbestarbejde, skal arbejdsgiveren desuden sørge for, at de ansatte har adgang til to omklædningsrum, ét til dagligt tøj og ét til personlige værnemidler og arbejdstøj i øvrigt.
Omklædningsrummene skal være placeret således, at færdsel mellem dem kun kan ske gennem et baderum, der skal benyttes.
Stk. 3.
Stk. 2 gælder ikke for asbestarbejde med lavt støvniveau, jf. § 4.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til dig om straks at sikre, at de ansatte, der udfører nedbrydningsarbejde af tagbeklædningen af skiffereternit, har adgang til to omklædningsrum, ét til gangtøj og ét til arbejdstøj og værnemidler, således at færdsel mellem dem kun kan ske gennem et baderum.
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 2, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 24, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet