Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at indlejede ansatte havde et tilstrækkeligt antal adgangs- og transportveje, herunder forsvarlige adgangsveje til bygning A på byggepladsen, som de kunne anvende uden fare for deres sikkerhed og sundhed. (Byggepladser - tilstrækkelige forsvarlige adgangsveje - fald og snublen - ansvar for fælles adgangsveje - rette modtager)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at indlejede ansatte havde et tilstrækkeligt antal adgangs- og transportveje, herunder forsvarlige adgangsveje til bygning A på byggepladsen, som de kunne anvende uden fare for deres sikkerhed og sundhed.
(Byggepladser - tilstrækkelige forsvarlige adgangsveje - fald og snublen - ansvar for fælles adgangsveje - rette modtager)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden var rette modtager af afgørelsen.
Nævnet vurderede, at virksomheden på tilsynstidspunktet ikke havde planlagt og tilrettelagt arbejdet på byggepladsen, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for de indlejede ansatte at færdes hen til deres arbejdsområde.
Nævnet vurderede, at de indlejede ansatte manglede adgang til forsvarlige adgangsveje til bygning A.
Det fremgik af sagen, at der på byggepladsen blev udført arbejde med opførelse af etageejendomme med lejligheder, hvor de ansatte skulle montere tagkassetter.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden og de to indlejede ansatte oplyste, at arbejdet med at montere tagkassetter blev udført af og for dem.
De indlejede ansatte oplyste, at den ene var selvstændig, og at den anden ansatte var ansat i hans virksomhed.
I forhold til arbejdet på byggepladsen oplyste de, at arbejdet ikke blev udført af den ene ansattes selvstændige virksomhed, men at de begge var indlejet til at udføre arbejde for klager under dennes instruktion og tilsyn.
Nævnet lagde desuden vægt på, at de indlejede ansatte oplyste, at de skulle udføre arbejde i bygning A.
Arbejdstilsynet konstaterede, at den eneste indgang til bygning A var afspærret på grund af stilladsopstilling og at pladsen foran bygningen var fyldt med materialer og lignende.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
[Adressat udeladt]
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 7. juni 2023 om tilstrækkelige og forsvarlige adgangsveje.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 30. januar 2024.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med en sproglig præcisering.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at I er rette modtager af afgørelsen.
Nævnet vurderer, at I på tilsynstidspunktet den 31. maj 2023 ikke havde planlagt og tilrettelagt arbejdet på byggepladsen, [Adresse udeladt], så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for jeres indlejede ansatte at færdes hen til deres arbejdsområde.
Nævnet vurderer, at jeres indlejede ansatte manglede adgang til forsvarlige adgangsveje til bygning A.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at der på byggepladsen blev udført arbejde med opførelse af etageejendomme med lejligheder, hvor jeres ansatte skulle montere tagkassetter.
Nævnet lægger vægt på, at I og de to indlejede ansatte oplyste, at arbejdet med at montere tagkassetter blev udført af og for jer.
De indlejede ansatte oplyste, at den ene var selvstændig, og at den anden ansatte var ansat i hans virksomhed.
I forhold til arbejdet på byggepladsen oplyste de, at arbejdet ikke blev udført af den ene ansattes selvstændige virksomhed, men at de begge var indlejet til at udføre arbejde for jer under jeres instruktion og tilsyn.
Nævnet lægger desuden vægt på, at jeres indlejede ansatte oplyste, at de skulle udføre arbejde i bygning A.
Arbejdstilsynet konstaterede, at den eneste indgang til bygning A var afspærret på grund af stilladsopstilling og at pladsen foran bygningen var fyldt med materialer og lignende.
I klagen anfører I, at I ved et dialogmøde med Arbejdstilsynet blev gjort opmærksom på, at I ikke var ansvarlig, men at ansvaret muligvis lå hos en anden virksomhed.
Nævnet bemærker hertil, at de ansatte under tilsynsbesøget oplyste, at de var indlejet til at udføre arbejde for jer under jeres instruktion og tilsyn.
Det fremgår af reglerne, at en virksomhed også i forhold til indlejet arbejdskraft har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Nævnet bemærker i forlængelse heraf, at selv om en anden virksomhed har forpligtelsen til at sørge for de fælles adgangsveje, har I som arbejdsgiver en selvstændig forpligtelse til at sikre jeres egne ansattes sikkerhed og sundhed i forhold til arbejde, de udfører i jeres interesse.
Det er derfor jeres pligt efter arbejdsmiljølovgivningen at sikre, at arbejdet er planlagt, tilrettelagt og bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til jeres egne ansatte.
Dette gælder ikke kun for egne arbejdsområder, men også på færdselsveje og –arealer, hvor jeres ansatte i øvrigt færdes.
Det betyder dog ikke, at I dermed har overtaget pligten til at etablere og vedligeholde de fælles adgangsveje.
Nævnet har på den baggrund foretaget en sproglig præcisering af påbudsteksten, så det bliver mere tydeligt, at det handler om jeres egne ansattes sikkerhed og sundhed, når de færdes på byggepladsen og udfører arbejde for jer.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Der henvises her særligt til
reglerne om arbejdets udførelse.
Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at en virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at byggepladsen skal være indrettet med et tilstrækkeligt antal adgangsveje.
De skal være placeret, gjort anvendelige og dimensioneret, så de kan anvendes uden fare for sikkerhed og sundhed, og så personer, der beskæftiges i nærheden af disse adgangsveje, ikke udsættes for fare for sikkerhed og sundhed.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om indlejet arbejdskraft
Om arbejdsgiverens forpligtelser
Om arbejdets udførelse
Om adgangsveje
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Lovuddrag
Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer
Kapitel 4
Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Der henvises her særligt til
1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer.
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder
Bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse
Kapitel 4
Oplæring og instruktion
§ 21.
En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Stk. 2.
Inden sådan beskæftigelse påbegyndes, skal virksomheden over for den fremmede virksomhed oplyse følgende, som denne er forpligtet til at videregive til de personer, der skal beskæftiges
1) det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er nødvendige,
2) eventuelle krav til helbredsattester og
3) arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter.
Bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde
Kapitel 1
Område og definitioner
§ 4.
Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgiveren, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte efter arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler.
Kapitel 6
Adgangs- og transportveje
§ 46.
Byggepladsen skal være indrettet med et tilstrækkeligt antal adgangs- og transportveje, herunder trapper, læsseplatforme og -ramper.
De skal være placeret, gjort anvendelige og dimensioneret således, at de kan anvendes uden fare for sikkerhed og sundhed og således, at personer, der beskæftiges i nærheden af disse adgangs- og transportveje, ikke udsættes for fare for sikkerhed og sundhed.
Adgangs-, transport- og færdselsarealer skal i fornødent omfang være indrettede, så egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes.
Stk. 2.
Færdselsveje og -arealer skal holdes jævne og fri for materialer eller genstande, der kan være til fare for færdslen.
Skakter, huller o.l.
skal overdækkes eller afspærres.
Stk. 3.
Det skal sikres,
1) at veje er bæredygtige, når de benyttes, uanset vejrliget,
2) at adgangsveje fra offentlig vej og parkeringsplads til omklædningsrum og veje mellem skure kan befærdes i normalt fodtøj, og
3) at adgangsveje fra omklædningsrum til arbejdspladser kan befærdes i arbejdsfodtøj.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om straks at sikre, at jeres indlejede ansatte har et tilstrækkeligt antal adgangs- og transportveje, herunder forsvarlige adgangsveje til bygning A på byggepladsen, som de kan anvende uden fare for deres sikkerhed og sundhed.
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 21 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse
•
§ 15, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 4, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde
•
§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 46, stk. 1, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde
Arbejdstilsynet, j.nr. 20230046669/3
1.
at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2.
at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller
3.
at arbejde i øvrigt standses.