Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04940

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04940

I en artikel bragt i august 2023 omtalte Berlingske blandt andet en politikers holdning til et forbud mod koranafbrændinger.

I artiklen omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik af artiklen, at han havde udtalt, at han ville pisse på koranen foran et tyrkisk kulturhus, såfremt det blev forbudt at brænde koranen af foran den tyrkiske ambassade.

Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at han var citeret forkert.

Nævnet udtalte kritik af Berlingske for at have fejlciteret klageren og for utilstrækkelig rettelse heraf.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Vennerne vender os ryggen: »Ingen skal i fedtefadet i denne diskussion« ”, bragt den 5. august 2023 på berlingske.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Berlingske bragte den 5. august 2023 kl.

06.14 artiklen ” Vennerne vender os ryggen: »Ingen skal i fedtefadet i denne diskussion« ” på berlingske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Danmark og Sverige står helt alene under den nye korankrise.

Frem for at stikke hånden i den værdipolitiske hvepserede, vil vores venner i Europa og USA hellere stikke hovedet i busken og vente på, at den går over.

Det er der mindst fire årsager til.

”

Af artiklen fremgik blandt andet følgende

”Koranerne brænder i København og Stockholm.

Demonstrationerne brager i de muslimske lande, og fordømmelserne regner ned.

Men vores venner i Vesten?

De er larmende tavse.

Ingen taler de islamiske lande i Den Islamiske Samarbejdsorganisation, OIC, stik imod.

Ingen hylder ytringsfriheden og erklærer at »i dag er vi alle Danmark og Sverige«.

Tværtimod har vores nærmeste allierede i EU haft mere travlt med at distancere sig fra afbrændingerne end at bakke op om deres to medlemslande.

»Vanhelligelsen af Koranen eller af enhver anden bog, der betragtes som hellig, er stødende, respektløs og en klar provokation.

Racisme, fremmedhad og lignende intolerance hører ikke hjemme i EU,« lød det i en erklæring fra EU's chef for udenrigsanliggender, [Person 1].

[…]

Overvurderer OIC

Den danske og svenske regering har da også mere eller mindre indrømmet, at ønsket om at justere den hjemlige lovgivning sker som resultat af isolationen i Vesten og presset udefra.

»[Person 2] har forstået den nye geopolitiske virkelighed.

Danmark skal være mere pragmatisk, mindre værdipolitisk i vores tilgang til udenrigspolitik.

Ser man på den nuværende krise med det udgangspunkt, er det til at forstå, hvorfor regeringen prøver at handle som den gør og standse afbrændingerne,« siger [Person 3].

Men kalkulen om, at en mindre indrømmelse til OIC, og en justering af loven vil løse problemet, er fejlagtig af flere årsager, mener jurist og forfatter [Person 4].

For det første, siger han, er forestillingen om, at man kan indhegne og med en nålestikoperation forbyde bestemte ytringer dømt til at fejle.

»For sprog er elastisk og kontekstafhængigt, og hvis en specifik ytring eller handling er forbudt, kan man altid finde noget, der minder om,« siger han.

Den danske aktivist [Klager] har allerede forsikret, at han nok skal finde smuthuller i loven.

Bliver det forbudt at brænde Koranen af foran den tyrkiske ambassade, vil han bare pisse på den foran et tyrkisk kulturhus.

[Denne sætning er senere rettet, se nærmere nedenfor, Pressenævnet ]

Dertil kommer, at indrømmelsen forudsætter, at OIC rent faktisk vil reagere rationelt på vores indrømmelse.

Men at forsøge at regne ud, hvad OIC vil gøre, er ifølge [Person 4] som at forsøge at regne ud, hvad [Person 5] vil gøre

»Virkeligheden er, at de vil gøre nøjagtig, som de altid har gjort – arbejde for deres egen dagsorden – uagtet hvad andre foretager sig,« siger han.

En mindre ydmygelse af Danmark og Sverige betyder ikke nødvendigvis, at OIC vil komme tilbage efter hele armen.

Men det betyder heller ikke, at vi dermed har lagt låg på konflikten.

Den værdipolitiske kamp vil fortsætte uanset hvad.

Isoleret eller ej.

”

Der er i artiklen indsat blandt andet et billede af [Klager], der brænder en koran af og taler til de fremmødte personer.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er statsborger i både Danmark og Sverige og har flere gange afbrændt koraner i de to lande.

I Sverige udløste det sidste år voldsomme optøjer, og nu vil han lede efter huller i loven, hvis de to lande indskrænker retten til at afbrænde religiøse skrifter.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] skrev efter offentliggørelsen af artiklen med Berlingske via mail.

Pressenævnet har modtaget en kopi af korrespondancen, hvoraf det fremgår, at [Klager] den 5. august 2023 kl.

08.31 blandt andet skrev følgende til Berlingske

”Til denne artikel

[[Klager] havde indsat et link til den påklagede artikel, Pressenævnet ]

Kræver jeg dette genmæle

”Jeg har aldrig sagt, at jeg vil pisse på koranen.

””

Samme dag kl.

11.14 svarede Berlingske følgende

”Vi har desværre citeret dig fejlagtigt.

Det beklager jeg.

Vi bringer derfor en rettelse med dit genmæle både digitalt og i papiravisen.

[…]”

Berlingske rettede den 5. august 2023 kl.

13.25 artiklen, og sætningen ”Bliver det forbudt at brænde Koranen af foran den tyrkiske ambassade, vil han bare pisse på den foran et tyrkisk kulturhus.

” blev rettet til følgende

”Bliver det forbudt at brænde Koranen af foran den tyrkiske ambassade, kan man bare »søle den (Koranen, red.) i slagterblod fra grise,« har han forklaret til Jyllands-Posten.

”

Der blev endvidere indsat følgende rettelse fremhævet med kursiv i starten af den påklagede artikel

”I en tidligere udgave af denne artikel skrev vi fejlagtigt, at [Klager] tidligere havde sagt, at han i tilfælde af et forbud mod koranafbrænding i stedte kunne pisse på Koranen.

[Klager] har bedt om genmæle: »Jeg har aldrig sagt, at jeg vil pisse på Koranen.« I artiklen er citatet nu rettet til, at han til Jyllands-Posten har udtalt, at man kan »søle den (Koranen, red.) i slagterblod fra grise.

Eller hælde ekskrementer ud over den – f.eks. også fra grise.«

Berlingske beklager fejlen.

”

Berlingske bragte den 6. august 2023 desuden følgende rettelse i den trykte udgave på side 2

”RETTELSE

I artiklen »Vennerne vender os ryggen: ’Ingen skal i fedtefadet i denne diskussion’« i avisen lørdag 5. august skriver Berlingske om [Klager], at: »Bliver det forbudt at brænde Koranen af foran den tyrkiske ambassade, vil han bare pisse på den foran et tyrkisk kulturhus.« [Klager] har bedt om genmæle: »Jeg har aldrig sagt, at jeg vil pisse på Koranen.«

Berlingske beklager fejlen.

”

Pressenævnet har modtaget screenshots af de pågældende rettelser.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 5. august 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at den påklagede artikel overtræder punkt A.

1 i de vejledende regler for god presseskik.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende afsnit i den oprindelige artikel

”Den danske aktivist [Klager] har allerede forsikret, at han nok skal finde smuthuller i loven.

Bliver det forbudt at brænde Koranen af foran den tyrkiske ambassade, vil han bare pisse på den foran et tyrkisk kulturhus.

”

- ”Aktivist”

[Klager] har anført, at betegnelsen af ham som ”aktivist” er ukorrekt.

[Klager] har hertil bemærket, at han er partileder for [Partiet], der indsamler vælgererklæringer for at stille op til Folketinget.

- Citat om koranen

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han har udtalt, at han vil pisse på koranen.

2.2 Berlingskes synspunkter

Korrekt information

- ”Aktivist”

Berlingske har anført, at betegnelsen af [Klager] som ”aktivist” er inden for rammerne af god presseskik og i overensstemmelse med en saglig bedømmelse af hans virke, uagtet at han også indsamler underskrifter for at opstille et politisk parti til Folketinget.

- Citat om koranen

Berlingske har erkendt, at artiklen oprindelig indeholdt et fejlagtigt citat om, at [Klager] vil pisse på koranen, og har i den forbindelse oplyst, at [Klager] rettelig har udtalt følgende

”»Jeg har kun brændt koranen foran ambassader tre gange, men hvor der bliver indført en begrænsning, skal man aktivere skænding af islam,« siger han

»Den kan bare brændes af på hjørnet, foran det tyrkiske kulturinstitut, foran en moske, et konsulat eller ambassadørens hjem.

Der er mange muligheder.«

Og hvis forbuddet bliver en generel lov mod at brænde religiøse skrifter nogen steder?

»Så kan vi søle den i slagterblod fra grise.

Eller hælde ekskrementer ud over den – f.eks. også fra grise.«”

Berlingske har i den forbindelse anført, at [Klager] ved mail af 5. august 2023 kl.

08.31 rettede henvendelse til mediet med krav om genmæle, og at de ved mail af samme dag kl.

11.14 beklagede, at de havde fejlciteret ham, og oplyste ham om, at de ville bringe en rettelse med hans genmæle i den digitale og i den trykte udgave af Berlingske.

Berlingske har hertil oplyst, at rettelsen på berlingske.dk blev bragt kl.

13.25 samme dag den 5. august 2023, og at rettelsen i den trykte udgave af Berlingske blev bragt den 6. august 2023 på side 2.

Berlingske har således så hurtigt som muligt efter [Klager]s henvendelse rettet og beklaget fejlen, henset til, at de har skulle undersøge sagen og formulere den mest korrekte ordlyd til rettelsen.

Det er herefter Berlingskes opfattelse, at de klart har handlet i overensstemmelse med punkt A.

7 i de vejledende regler for god presseskik, henset til deres beklagelse af fejlen over for [Klager], rettelsens indhold, og at rettelsen blev bragt så hurtigt som muligt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Af artiklen fremgik blandt andet følgende

”Den danske aktivist [Klager] har allerede forsikret, at han nok skal finde smuthuller i loven.

Bliver det forbudt at brænde Koranen af foran den tyrkiske ambassade, vil han bare pisse på den foran et tyrkisk kulturhus.

”

[Klager] har klaget over, at han i artiklen er betegnet som ”aktivist”, hvilket er ukorrekt.

Pressenævnet finder, at betegnelsen ”aktivist” fremstår som Berlingskes vurdering af [Klager] på baggrund af hans handlinger og politiske aktiviteter.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for betegnelsen.

[Klager] har endvidere klaget over, at det er ukorrekt, at han har udtalt, at han vil pisse på koranen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Berlingske den 5. august 2023 kl.

06.14 bragte artiklen ” Vennerne vender os ryggen: »Ingen skal i fedtefadet i denne diskussion« ” på berlingske.dk.

[Klager] rettede den 5. august 2023 kl.

08.31 henvendelse til Berlingske med oplysning om, at han var blevet fejlciteret i artiklen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Berlingske den 5. august 2023 kl.

11.14 oplyste [Klager] om, at Berlingske ville rette artiklen og beklagede fejlen.

Berlingske har erkendt, at oplysningen om, at [Klager] vil pisse på koranen, var ukorrekt.

Da Berlingske blev bekendt med fejlen, rettede Berlingske den 5. august 2023 kl.

13.25 den digitale udgave af artiklen og indsatte følgende rettelse med kursiv øverst i artiklen

”I en tidligere udgave af denne artikel skrev vi fejlagtigt, at [Klager] tidligere havde sagt, at han i tilfælde af et forbud mod koranafbrænding i stedet kunne pisse på Koranen.

[Klager] har bedt om genmæle: »Jeg har aldrig sagt, at jeg vil pisse på Koranen.« I artiklen er citatet nu rettet til, at han til Jyllands-Posten har udtalt, at man kan »søle den (Koranen, red.) i slagterblod fra grise.

Eller hælde ekskrementer ud over den – f.eks. også fra grise.«”

Den 6. august 2023 bragte Berlingske endvidere følgende rettelse i den trykte avis

”RETTELSE

I artiklen »Vennerne vender os ryggen: ’Ingen skal i fedtefadet i denne diskussion’« i avisen lørdag 5. august skriver Berlingske om [Klager], at: »Bliver det forbudt at brænde Koranen af foran den tyrkiske ambassade, vil han bare pisse på den foran et tyrkisk kulturhus.« [Klager] har bedt om genmæle: »Jeg har aldrig sagt, at jeg vil pisse på Koranen.«

Berlingske beklager fejlen.

”

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Berlingske ikke har foretaget en behørig berigtigelse af den ukorrekte citering af [Klager], da rettelsen på berlingske.dk ikke blev bragt som en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm.

På denne baggrund udtaler Pressenævnet kritik af Berlingske for at bringe den ukorrekte oplysning.

Det kan ikke ændre herpå, at Berlingske, efter at være blevet gjort opmærksom på fejlen, rettede fejlen og bragte en rettelse i den digitale og trykte udgave af Berlingske.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Berlingske

[underrubrik]

Berlingske får kritik for at bringe ukorrekt information og utilstrækkelig rettelse

[tekst]

Berlingske bragte i august 2023 en artikel med blandt andet omtale af [Klager] med et citat om, at han ville pisse på koranen, såfremt det blev forbudt at brænde koranen af foran den tyrkiske ambassade.

[Klager] klagede til Pressenævnet over, at han er citeret forkert.

Pressenævnet kritiserer Berlingske for at have fejlciteret [Klager] og for ikke at have bragt rettelsen som en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 23. januar 2024