Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05809

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05809

Netavisen Pio får ikke kritik for omtale af politiker

I en artikel bragt i august 2023 omtalte Netavisen Pio, at en politiker havde et ”omrejsende cirkus af koranafbrændere”.

Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at oplysningen var ukorrekt og agtelsesforringende, hvorfor den burde være forelagt ham.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Netavisen Pio.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet var udtryk for mediets subjektive vurdering af klagerens handlinger og aktiviteter, og at udsagnet ikke ud fra en almindelig sproglig forståelse havde en sådan faktisk karakter, at der burde ske forelæggelse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen: ” Forbud mod koranafbrændinger kan sagtens være en vindersag for regeringen ”, bragt af Netavisen Pio den 10. august 2023 på piopio.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt og agtelsesforringende oplysninger, som ikke er efterprøvet inden offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Netavisen Pio bragte den 10. august 2023 artiklen ” Forbud mod koranafbrændinger kan sagtens være en vindersag for regeringen ” på piopio.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Trods protester i baglandet og fra avislederne, så er SVM-regeringen på linje med både flertallet i befolkningen og de toneangivende kræfter i erhvervslivet, det skriver Netavisen Pios chefredaktør, [Chefredaktøren], i denne analyse”.

Af artiklen fremgår blandt andet

”En lang agurketid med islam på dagsordenen.

Det er ikke mange år siden, at sådan en sommerferie havde været aldeles uvelkommen i Socialdemokratiet.

Med [Klager]s omrejsende cirkus af koranafbrændere var der lagt op til endnu en af de værdidebatter, der siden 1990'erne har martret venstrefløjen og sendt vælgere i rekordtal mod højre.

Bare ikke denne gang.

Den første meningsmåling efter sommerferien viser en pæn fremgang til Socialdemokratiet og et komfortabelt flertal til partierne til venstre for midten.

Det kommer efter, at regeringen har varslet et "kirurgisk indgreb" mod koranafbrændingerne, hvilket har udløst kritik fra blandt andet DSU og Danmarks eneste socialdemokratiske dagblad.

[…]

Tilbagevenden til småstatsdiplomatiet

Beslutningen om at gribe ind over for koranafbrændinger kan tolkes som et opgør med den tradition, der startede i 2001, hvor dansk udenrigspolitik i stigende grad skulle bruges til at sende indenrigspolitiske signaler.

Dengang omtalte [Person 1] (V) hånligt Danmarks ageren under 2. verdenskrig og dele af den kolde krig som "småstatsdiplomati"”.

For det politiske flertal til højre for midten var der ingen tøven: Så sent som i 2017 afskaffede den daværende VLAK-regering blasfemiparagraffen på trods af modstand fra Socialdemokratiet og trusselsvurderinger fra efterretningstjenesterne.

Med udenrigsminister [Person 2] (M) som troldmandens lærling er der nu taget endnu et opgør med [Person 1] politiske arv.

Det er noget både vælgerne og erhvervslivet kan lide og dermed tæt på at være en politisk vindersag for regeringen”.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. september 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en ukorrekt, agtelsesforringende oplysning, som burde være forelagt ham.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende afsnit fra artiklen

”Med [Klager]s omrejsende cirkus af koranafbrændere var der lagt op til endnu en af de værdidebatter, der siden 1990’erne har martret venstrefløjen og sendt vælgere i rekordtal mod højre.

”

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han har et ”omrejsende cirkus af koranafbrændere”, som brænder koraner af foran ambassader i Danmark, og at dette har givet anledning til regeringens tiltag mod koranafbrændinger.

Hertil har [Klager] bemærket, at regeringens tiltag er foranlediget af en række koranafbrændinger foretaget foran muslimske landes ambassader i København i sommeren 2023, som han ikke haft noget at gøre med.

[Klager] har i den forbindelse anført, at han kun to gange har brændt koranen af foran ambassader i Danmark, herunder den 27. januar 2023 foran den tyrkiske ambassade til en demonstration, hvor han var helt alene, og den 4. marts 2023 foran den britiske ambassade til en uanmeldt manifestation af få minutters varighed, hvor han blev filmet af hans veninde.

[Klager] har endvidere anført, at det er særdeles agtelsesforringende for ham, når Netavisen Pio påstår, at han har et ”omrejsende cirkus af koranafbrændere”, og at de med ordet ”cirkus” insinuerer, at han rejser rundt og brænder koraner af med personer, der er dømt for personfarlig kriminalitet.

Netavisen Pio burde derfor have indhentet hans kommentarer hertil.

I den forbindelse har [Klager] bemærket, at disse påstande desuden er direkte farlige for ham, idet påstandene kan øge truslen mod ham fra bevæbnede muslimer i grupperinger som ISIS.

[Klager] har endvidere afvist, at hans klage angår, at han og personer i hans nærhed bliver omtalt som et ”cirkus”.

2.2 Netavisen Pios synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

Netavisen Pio har anført, at ordet ”cirkus” skal forstås i ordets overførte betydninger, herunder som ”indviklede eller forvirrede begivenheder” eller ”arrangement eller begivenhed der tiltrækker sig overdreven opmærksomhed”, og at dette efter deres vurdering tydeligt fremgår af den konkrete kontekst.

Omtalen er således ikke faktuel forkert.

Netavisen Pio har hertil bemærket, at de endnu ikke har anvendt ordet ”cirkus” i betydningen som et ”stort telt eller bygning med tilskuerpladser der omgiver en rund scene (manege) hvor en sådan optræden foregår også om de tilknyttede personer, dyr, vogne m.m.”, men at Netavisen Pio flere gange har anvendt ordet i de ovenfor anførte betydninger.

I den forbindelse har Netavisen Pio henvist til lederen ” Ny sæson i Cirkus Elbæk ” bragt af Netavisen Pio den 7. september 2010, hvor de har omtalt partiet De Frie Grønne som et cirkus.

Med hensyn til klagen over manglende forelæggelse har Netavisen Pio anført, at brugen af ordet ”cirkus” ikke er agtelsesforringende i en sådan grad, at den kræver forelæggelse.

Netavisen Pio har i den forbindelse henvist til, at [Klager] er politiker, aktivist, et religiøst overhoved og en offentlig kendt person, der aktivt søger opmærksomhed.

[Klager] må derfor tåle – som andre kendte personer – at blive omtalt og diskuteret uden forelæggelse.

Netavisen Pio har afvist, at de har nævnt nogen ambassader i forbindelse med omtalen af [Klager], men har henvist til, at det fremgår af opslag på [Partiet]s Facebook-side, at der har været arrangeret og forsøgt gennemført koranafbrændinger på blandt andet folkemødet på Bornholm.

Netavisen Pio har henvist til opslag af 16. og 17. juni 2023 bragt på [Partiet]s Facebook-side.

Netavisen Pio har desuden afvist, at de i artiklen har nævnt personer, der er dømt for personfarlig kriminalitet, ligesom Netavisen Pio har afvist, at det kan lægges avisen til last, at [Klager] er truet af radikale islamister, idet ansvaret herfor alene ligger på islamisterne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen

God presseskik

Korrekt information of forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Netavisen Pio har bragt et ukorrekt og agtelsesforringende udsagn om, at han har et ”omrejsende cirkus af koranafbrændere”, der burde være forelagt ham.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. Punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Trods protester i baglandet og fra avislederne, så er SVM-regeringen på linje med både flertallet i befolkningen og de toneangivende kræfter i erhvervslivet, det skriver Netavisen Pios chefredaktør, [Chefredaktøren], i denne analyse.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”En lang agurketid med islam på dagsordenen.

Det er ikke mange år siden, at sådan en sommerferie havde været aldeles uvelkommen i Socialdemokratiet.

Med [Klager]s omrejsende cirkus af koranafbrændere var der lagt på til endnu en af de værdidebatter, der siden 1990’erne har martret venstrefløjen og sendt vælgere i rekordtal mod højre.

Bare ikke denne gang.

Den første meningsmåling efter sommerferien viser en pæn fremgang til Socialdemokratiet og et komfortabelt flertal til partierne til venstre for midten.

Det kommer efter, at regeringen har varslet et ”kirurgisk indgreb” mod koranafbrændingerne, hvilket har udløst kritik fra blandt andet DSU og Danmarks eneste socialdemokratiske dagblad.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at den påklagede artikel ” Forbud mod koranafbrændinger kan sagtens være en vindersag for regeringen ” er bragt under bjælken ”Analyse”, og at det klart fremgår af artiklens underrubrik, at der er tale om en analyse.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i et vist omfang har brændt koraner af foran ambassader og til folkemødet på Bornholm, og at dette fremgår af [Partiet]s Facebook-side.

Pressenævnet finder, at udsagnet om, at [Klager] har et ”omrejsende cirkus af koranafbrændere” fremstår som Netavisen Pios subjektive vurdering på baggrund af [Klager]s handlinger og politiske aktiviteter, og at vurderingen har et tilstrækkeligt grundlag i de faktiske forhold.

Nævnet finder endvidere, at udsagnet ud fra en almindelig sproglig forståelse ikke kan anses for at have en sådan faktisk karakter, at der burde ske forelæggelse.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 23. januar 2024