Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-06722

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-06722

Berlingske får ikke kritik for manglende kildekreditering

Berlingske omtalte i september 2023, at en skuespiller og eks-bandemedlem i 2016 og 2018 havde hyldet en terrorist i to opslag på Facebook.

Berlingske bragte i artiklen skærmprint af de omtalte Facebook-opslag.

En person klagede til Pressenævnet over, at Berlingske ikke havde krediteret ham for billederne med henvisning til, at det var ham, der havde sikret dem og bragt dem i et andet medie.

Pressenævnet bemærkede, at massemediers manglende kildekreditering i helt særlige tilfælde vil kunne udgøre en tilsidesættelse af god presseskik over for kilden.

Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sag, at materialet ikke havde en sådan karakter, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved at bringe billederne uden kreditering.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Skuespiller og eks-bandemedlem hyldede terrorist: »Jeg kan ikke andet end at anse ham som min bror i islam« ”, bragt den 27. september 2023 på berlingske.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Berlingske har bragt to skærmbilleder fra Facebook, som var taget af ham, uden at kreditere ham.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Berlingske bragte den 27. september 2023 artiklen ” Skuespiller og eks-bandemedlem hyldede terrorist: »Jeg kan ikke andet end at anse ham som min bror i islam«” på berlingske.dk.

Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis, 2. sektion, den 30. september 2023.

De påklagede billeder blev alene bragt i den digitale udgave.

Af underrubrikken fremgår

”[Person 1] hyldede terroristen [Person 2] i opslag på Facebook.

I dag fastholder den tidligere bandekriminelle skuespiller og samfundsdebattør, at han altid har lagt afstand til [Person 2]s terrordrab.

”

Der er under underrubrikken indsat et videoklip fra DR-programmet Aftenshowet.

Af billedteksten til videoklippet fremgår: ”[Person 1], der er forfatter, skuespiller og tidligere medlem af banden '[Bandenavn]', udvandrede fra Aftenshowet under en debat om regeringens nye bandepakke.

Video: DR/Aftenshowet”.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Inden han skød og dræbte to mennesker ved Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade i 2015, svor [Person 2] troskab til terrororganisationen Islamisk Stat.

Et år senere gik det tidligere bandemedlem [Person 1] på barrikaderne for at hylde [Person 2] på årsdagen for hans blodige terrorattentat.

»Allah yerhamo.

Blod er tykkere end vand!

!

Aldrig glemt!

!

#JegTarStadigIKKEAfstand,« skrev [Person 1] 14. februar 2016.

Der er i artiklen indsat et skærmbillede af et Facebook-opslag dateret den 14. februar 2016 skrevet af en person med brugernavnet [Kaldenavn].

Af opslaget fremgår: ”Allah Yerhamo!

!

Blod er tykkere end vand!

!

Aldrig glemt!

!

#JegTarStadigIKKEAfstand”.

Af billedteksten fremgår: ”På Facebook hyldede [Person 1] [Person 2] i 2016 Foto: Facebook.

”

Af artiklen fremgår videre

”Nøjagtig to år senere havde [Person 1], der dengang gik under navnet [Kaldenavn] og i dag er kendt som ekskriminel samfundsdebattør og skuespiller, på samme måde hyldet [Person 2] på etårsdagen for hans terrordåd.

»Lav dua for vores bror!

Allah yerhamo!

Ta’r stadig ikke afstand fra ham som min bror i Islam.

Heller ikke vil jeg nogen sinde glemme ham!

Blod er tykkere end vand!

«, skrev [Person 1] i en opdatering på Facebook 14. februar 2018.

”

Der er i artiklen indsat yderligere et skærmbillede af et Facebook-opslag dateret den 14. februar 2018 skrevet af en person med brugernavnet [Kaldenavn].

Af opslaget fremgår: ”Lav dua for vores bror!

Allah yerhamo!

Ta’r stadig ikke afstand fra ham som min bror i Islam.

Heller ikke vil jeg nogen sinde glemme ham!

Blod er tykkere end vand!

Af billedteksten fremgår: ” På Facebook hyldede [Person 1] [Person 2] i 2018 Foto: Facebook.

”

Af artiklen fremgår videre

”I dag fastholder [Person 1], der er kendt fra filmen »[Filmtitel]«, over for Berlingske, at han aldrig har støttet [Person 2]s morderiske terrorhandling.

»Jeg har altid taget afstand fra [Person 2]s handlinger.

Islam tager afstand fra [Person 2]s handlinger.

Jeg kan ikke andet end at tage afstand fra [Person 2]s handlinger.

De beskeder, de opslag, har på intet tidspunkt været udtryk for, at jeg sympatiserer med handlingerne eller bifalder dem på nogen som helst måde.«

Hvorfor skrev du så de opslag?

»Jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes, der er noget skummelt, der er foregået på den måde, [Person 2] blev skudt på,« siger [Person 1].

I 2016 slog Statsadvokaten fast, at Politiets Aktionsstyrke handlede »nødvendigt og forsvarligt«, da [Person 2] blev skudt og dræbt under en politiaktion.

»Det, jeg prøvede at starte en debat om dengang, som jeg stadig mener er relevant i dag, helt klart, det er, at jeg mener, at politiet anvender for meget magt.

Hvorvidt politiet har gjort det i dette tilfælde eller ej, vil vi jo aldrig nogensinde finde ud af.

Men man har jo lov til at have sin mistanke.«

[…]

I Facebook-opslaget fra 2018 betegner du [Person 2] som »min bror i islam«.

Hvad betyder det?

»Islam lægger ikke skjul på, at broderskabet er lidt anderledes end det normale, civile fællesskab er.

Hos os er enhver muslim en anden muslims bror.

Vi anser alle sammen hinanden som brødre i islam.

Det er ikke noget nyt«

Anser du stadig [Person 2] som »din bror i islam«?

»Jeg kan ikke andet end at anse ham som min bror i islam, når han er muslim.

Hvad han har foretaget sig af handlinger, har jo ikke noget med ham som muslim at gøre,« siger [Person 1].

»Jeg er ikke den, der skal anfægte, hvorvidt hans islam er berettiget eller ej,« siger [Person 1].

»Så er det som om, jeg siger, han ikke var muslim.

Det kan godt være, at der er nogen, der er rigtig trygge ved at erklære det med det samme.

Men det er jeg ikke.

Jeg tør ikke at erklære ham som ikkemuslim.

Det er ikke mig, der skal dømme ham for det.«

Under radaren

I 2015 mente [Person 1], at den offentlige debat i kølvandet på [Person 2]s terrorattentat stillede urimelige krav til danske muslimer.

»På det tidspunkt følte jeg, at jeg skulle tage afstand fra noget, jeg ikke havde med at gøre.

Men på grund af, at jeg har samme karakteristikker, som den her mand tilfældigvis har.

Og det var den præmis, jeg nægtede at gå med på ved at sige, nej, jeg vil ikke tage afstand fra ham som muslim på den måde.

Ja, for det var jo det, der skete dengang.

Nu skal muslimer gå ud og tage afstand.

Nej, det skal jeg ikke.«

Fordi der er folk som [Person 2], der begår terror i islams navn, vil nogle mene?

»Jeg skal heller ikke tage afstand hver gang, der er en muslim, der går over for rødt lys.

Og du skal heller ikke tage afstand hver gang, der er en kristen, eller hvad det end er, du nu føler, du er, der begår en forbrydelse,« siger [Person 1].

»Der er ingen tvivl om, at det, [Person 2] gjorde, var forkert, og at han skulle pågribes af politiet.

Selvfølgelig skal politiet forsøge at anholde ham,« siger [Person 1].

»Den påstand politiet kom med, anfægtede jeg.

Og det var det, der var intentionen med opslaget.

At anfægte, hvorvidt politiet brugte den nødvendige magt, og hvordan de bruger magt generelt.«

Du ville starte en debat om politiets rolle, men i dine opslag nævner du intet om politiet?

»I kommentarfeltet bliver der jo så uddybet, når jeg begynder at kommentere både med mine venner, både ateister, og muslimer, som også begyndte at angribe mig.

Og det var jo netop det, der var formålet dengang.

Jeg skabte en kæmpe debat i forbindelse med det.

Hvorfor har du slettet de to opslag?

»Jeg slettede dem på et tidspunkt, fordi jeg kunne se, okay, det her er ikke måden at prikke hul på debatten på.

Det kan jeg jo godt se i dag i hvert fald.

Det er jo mange år siden, jeg har slettet det.

Så det er mange år siden, at det gik op for mig, at retorikken og måden, det blev gjort på, kan tages ud af en kontekst.

Det er derfor, vi snakker om det i dag.«

Hvordan ville du formulere dit opslag i dag?

»Jeg vil sige, at det er vigtigt, at vi tager den her debat op for at forstå, hvad det var, der drev en dreng, som er vokset op i Danmark så langt ud, at han begik angreb,« siger [Person 1].

»Det kan ske igen.

Vi er nødt til at snakke om det, så vi kan undgå, at det sker igen.«

Er der ikke behov for, at man går ud og siger, prøv at høre her, han var totalt på det gale spor her, det her er det værste, man kan gøre, og der er du i modsætning til, hvad du tidligere gjorde?

»Bestemt.

En klar afstandtagen fra handlingerne, absolut, men det synes jeg også, at der er blevet gjort meget klart og tydeligt af samtlige institutioner og folk, der har islamisk baggrund, som har haft nogen som helst indflydelse i samfundet.«”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af de i artiklen omtalte Facebook-opslag fra 2016 og 2018.

Opslagene er skrevet af en person med brugernavnet [Kaldenavn].

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. september 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Kildekreditering

[Klager] har anført, at Berlingske har snyltet på hans arbejde, idet artiklen bygger på research og dokumentation, der er tilvejebragt af ham, og at Berlingske derfor burde have krediteret ham.

[Klager] har henvist til, at den dokumentation, der er gengivet i den påklagede artikel, er tilvejebragt af ham.

Billederne blev således bragt i en artikel, der blev bragt den 22. september 2023 i netmediet Document, og som var skrevet af ham.

[Klager] har herudover bemærket, at Pressenævnet i august 2023 udtalte kritik af Berlingske for at have bragt falske, skadelige og krænkende oplysninger om ham.

[Klager] har i den forbindelse anført, at den artikel, som Pressenævnet kritiserede, var skrevet af den samme journalist, som står bag den påklagede artikel.

I forhold til det af Berlingske anførte om, at mediet tog initiativ til artiklen på grund af et Facebook-opslag fra [Person 2], har [Klager] anført, at Berlingske heller ikke har krediteret hende.

[Klager] har herudover anført, at begge skærmbilleder fremgik af hans post på hans personlige blog den 22. september 2023, men at der ved en beklagelig fejl var røget et skærmbillede ud i artiklen hos Document.

[Klager] har videre anført, at han er ophavsmand til de to skærmbilleder, og at de er lavet på hans computer.

Den primære kilde til historien er således ham, da [Person 1] efterfølgende har slettet de omtalte Facebook-opdateringer, som [Klager] i sin tid tog skærmbilleder af.

Derfor skal han krediteres af Berlingske, hvilket han også ville være blevet, hvis han havde skrevet for et mainstream-medie.

2.2 Berlingskes synspunkter

Kildekreditering

Berlingske har anført, at artiklen, som blev bragt i den digitale udgave og i den trykte avis, er et interview med skuespiller og kommentator [Person 1].

Artiklen omhandler to Facebook-opdateringer, som [Person 1] i 2016 og 2018, på årsdagen for terrorangrebet i København i 2015, havde lagt op under et andet navn.

Opdateringerne skete blandt andet med formuleringen om, at [Person 2] stadig var hans ”bror” og med hashtagget ”#JegTarStadigIKKEAfstand”.

Berlingske har videre anført, at det er af væsentlig betydning for debatten om terrorisme at undersøge udsagn, som de omtalte, og diskutere dem.

Derfor interviewede Berlingskes journalist [Person 1].

Berlingske tog initiativet til artiklen, fordi flere personer på sociale medier den samme uge havde delt skærmbilleder af de gamle Facebook-opslag fra [Person 1].

Det var specifikt en opdatering fra debattøren [Person 2] på Facebook, der ledte mediets opmærksomhed på emnet.

Det var afgørende for Berlingske at sikre ægtheden af de to opdateringstekster, og derfor indgik de i mediets interview med [Person 1], hvor han bekræftede, at han havde skrevet som anført, at han siden har slettet opslagene, og [Person 1] accepterede, at Berlingske bragte de omtalte skærmbilleder som dokumentation i den digitale version af artiklen.

Berlingske har i forhold til det af [Klager] anførte om, at skærmbillederne af de omtalte Facebook-opslag skulle være sikret af ham, og at [Person 2] skulle have fået oplysningerne om skærmbillederne af opdateringerne fra en artikel, som [Klager] har skrevet, og som er offentliggjort på documents.dk den 23. september 2023, anført, at Berlingske ikke har været i stand til at godtgøre dette.

Berlingske har hertil anført, at den artikel, som [Klager] henviser til, kun indeholder skærmbillede af det ene af de omtalte Facebook-opslag, og ikke to billeder, som i [Person 2]s opdatering.

Berlingske har videre henvist til, at det i kommentarsporet til [Person 2]s opdatering fremgår, at [Person 2] har oplyst, at hun ikke har fået billederne fra [Klager]s artikel, men fra en anden person.

Derfor indeholder Berlingskes artikel ikke nogen henvisning til [Klager].

Berlingske har herudover anført, at [Klager] under alle omstændigheder ikke kan tilskrives retten til materialet, som er produceret af opdateringens ophavsmand, [Person 1].

Berlingske har afslutningsvist anført, at mediet har sikret dokumentation ved at gå til den primære kilde til historien, og at mediet således ikke har forbrudt sig mod de presseetiske regler.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Pressenævnet bemærker videre, at ophavsretlige spørgsmål hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Kildekreditering

[Klager] har klaget over, at Berlingske har bragt to skærmbilleder fra Facebook, som var taget af ham, uden at mediet har krediteret ham for det.

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at massemediers manglende kildekreditering i helt særlige tilfælde vil kunne udgøre en tilsidesættelse af god presseskik over for kilden.

Uanset, at klager måtte være den første til at dele skærmbillederne af de omtalte Facebook-opdateringer i den form, de efter det oplyste er blevet delt på flere platforme, finder Pressenævnet efter en samlet konkret vurdering, at materialet ikke har en sådan karakter, at nævnet finder grundlag for at kritisere Berlingske for at have bragt billederne uden kreditering.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om billeder af Facebook-opslag, der på et tidspunkt har været tilgængelige for en bredere kreds, og at Berlingske har dokumenteret, at oplysningerne fra opslagene er offentliggjort i sin oprindelige form af den person, der er interviewet i artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 23. januar 2024