Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05722

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05722

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på to års fængsel for voldtægt.

Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter, alvor og aktualitet ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om sletning.

[Klager] har ved [Fuldmagtshaveren] klaget til Pressenævnet over artiklen ”18-årig dømt to års fængsel for voldtægt: - Det er ikke samtykke til samleje, at man går en tur” , som blev bragt af Fyens Stiftstidende den 10. november 2022 på fyens.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har offentliggjort hans navn samt over, at mediet har afvist hans anmodning om at slette artiklen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Fyens Stiftstidende bragte den 10. november 2022 artiklen ”18-årig dømt to års fængsel for voldtægt: - Det er ikke samtykke til samleje, at man går en tur” på fyens.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”En 18-årig mand, der blev dømt for voldtægt af en jævnaldrende pige, ankede dommen på stedet.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Bynavn]: - Det er en alvorlig og frygtelig sag, som er svær at bedømme.

Der er meget på spil.

Det var blandt de sidste ord fra forsvarsadvokat [Forsvarsadvokaten], inden dommer [Dommeren] og to lægdommere trak sig tilbage for at votere og finde ud af, om en nu 18-årig mand skulle dømmes for voldtægt og forsøg på andet seksuelt forhold end samleje - begået mod en jævnaldrende pige i forbindelse med en fest i udkanten af [Bynavn] i maj i år.

Dengang var begge 17 år.

Forsvarsadvokatens klient, den nu 18-årige [Klager], nægtede gennem hele retsforløbet ved Retten i Svendborg, at han var skyldig i tiltalen, men en enig domsmandsret var af en anden overbevisning.

To års ubetinget fængsel lød straffen på, og derudover skal [Klager] betale erstatning til ofret på 100.000 kroner.

Samtykke eller ej

De to var til festen, men de kendte ikke hinanden.

De havde heller ikke talt sammen til festen.

Den 18-årige havde dog taget en body-tequila på hende tidligt på aftenen, blev der forklaret i retten.

Senere havde han spurgt, om hun ville med ud at gå en tur, hvilket hun sagde ja til.

- Havde du tanker om, at der skulle ske noget?

ville anklager [Anklageren] vide.

- Jeg ville gerne være sammen med hende, for hun var sød og ser godt ud, forklarede den 18-årige, der fastholdt, at hun ikke havde været afvisende, da de på et tidspunkt går ind på en mark og lægger sig ned.

Blandt andet havde hun, ifølge ham, selv hjulpet til, da han trak hendes bukser af.

Det var ved at løfte bagdelen op.

Det var her, at han gennemførte et samleje og forsøgte på oralsex.

Det første samleje blev afbrudt, da hun fortalte, at hun havde en kæreste.

Herefter forsøgte han forgæves at presse sit lem ind i hendes mund, inden han gennemførte et samleje.

Efterfølgende gik de tilbage til festen, hvor hun grædende fortalte til en veninde, hvad der var sket - at hun var blevet voldtaget - og politiet blev tilkaldt.

- Jeg gjorde mig ingen tanker om, at jeg havde gjort noget forkert, forklarede [Klager].

Sagde nej

Hvad pigen forklarede under retssagen er uvist, da den blev afgivet for lukkede døre, og mens den nu dømte lyttede med fra et andet rum.

Anklager [Anklageren] løftede dog noget af sløret.

- Der er meget ofte kun to til stede i de her sager, og som kan fortælle, hvad der er sket.

Begge forklaringer fremstod troværdige her i retten, men der er også store divergerende opfattelser af, hvad der egentlig er sket, lød det fra anklageren.

- Hun siger nej mange gange, og at ”det skal ikke ske”.

Hun har ikke givet samtykkende lyde eller bevægelser, som tiltalte mener, og hun fortæller, at hun er blevet holdt fast om håndleddene, påpegede [Anklageren].

- Men der er enighed hos begge om, at der ikke på noget tidspunkt er givet et verbalt samtykke, og at hun har sagt, at hun har en kæreste.

De er også enige om, at hun ikke vil kysses på munden, fordi hun har en kæreste.

Det afgørende er, om tiltalte var klar over, at hun ikke havde lyst.

Det er ikke samtykke til samleje, at man går en tur, lød det blandt andet fra anklageren.

Anker dommen

Ifølge [Anklageren] blev pigen væltet ned på jorden forud for overgrebene.

Hun havde ikke frivilligt lagt sig ned, som [Klager] påstod.

Hun havde også gjort fysisk modstand ved at ville vriste sig fri.

- Det her er ikke en overfaldsvoldtægt, hvor en springer ud af fra en busk og begår voldtægt.

Men der er vold med i det, når hun bliver væltet omkuld, mente [Anklageren].

Hun lå derfor i en straf på mere end to års fængsel, mens forsvarsadvokaten procederede for frifindelse.

- Er der den mindste tvivl, så skal der frifindes, og den tvivl er der her.

Anklagemyndigheden har ikke løftet bevisførelsen, og man kan ikke tilsidesætte min klients forklaring, lød det fra forsvarsadvokat [Forsvarsadvokaten].

Dommen blev anket til landsretten på stedet.

[Klager] kan være på fri fod, indtil sagen har været for landsretten.

Anklageren fik nemlig ikke medhold i, at han umiddelbart efter dommen i byretten i Svendborg skulle varetægtsfængsles.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Voldtægt” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Straffelovens § 216 handler om voldtægt.

Den siger, at for voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.

Samtykkeloven trådte i kraft den 1. januar 2021.

Samtykke kan være verbalt - altså et klokkeklart ja.

Man kan dog også samtykke med kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser.

Før den nye samtykkelov var voldtægt i straffeloven: hvis man tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller ved anden ulovlig tvang.

Eller hvis man tiltvinger sig samleje med en person, der er ude af stand til at gøre modstand.

”

Ved brev dateret den 13. juli 2023 klagede [Klager] til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde tilsidesat god presseskik i artiklen ”18-årig dømt to års fængsel for voldtægt: - Det er ikke samtykke til samleje, at man går en tur” bragt den 10. november 2022 på fyens.dk.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. juli 2023.

Ved mail af 1. september 2023 modtog Pressenævnet fra [Fuldmagtshaveren] på vegne af [Klager] brev af 28. august 2023 fra Fyns Politi ved politibetjent [Politibetjenten] vedlagt politiets tidligere afgørelse, hvoraf det blandt andet fremgår, at [Klager]s brev til Pressenævnet blev tilbagesendt til ham efter reglerne om brevkontrol, da brevet indeholdt beskrivelse af detaljer i en sag, som endnu ikke havde været for retten.

[Klager] har den 8. september 2023 udvidet klagen til også at omfatte Fyens Stiftstidendes afvisning af 22. august 2023 af hans anmodning om sletning af artiklen.

Den 13. september 2023 har Fyns Politi ved politibetjent [Politibetjenten] telefonisk over for Pressenævnet i forhold til proceduren ved brevkontrol oplyst, at politiet modtager breve i ugentlige leverancer.

Det omtalte brev fra [Klager] til Pressenævnet, der blev tilbageholdt, har således været forsøgt afsendt fra Odense Arrest maksimalt en uge før politiets afgørelse om tilbageholdelse af 8. maj 2023.

[Klager]s brev til Pressenævnet er derfor tidligst forsøgt afsendt den 1. maj 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Retsreportage

[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende har offentliggjort hans navn, selv om straffesagen ikke var endeligt afgjort på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Artiklen har haft fatale konsekvenser for [Klager]s liv, da artiklens indhold har gjort alle bekendt med den på daværende tidspunkt igangværende proces, og da omtalen har forstærket skyldformodningen.

Offentliggørelsen af artiklen har efter [Klager]s opfattelse ført til, at en person har fået mulighed for at anvende artiklens indhold og indgive anmeldelse mod ham.

Artiklen var således skyld i en ny falsk anmeldelse, som har ført til, at [Klager] yderligere blev idømt fængsel på et år og tre måneder og en erstatning på 100.000 kr. til personen.

Begge domsresultater er efter [Klager]s opfattelse forkerte.

[Klager] har i den forbindelse henvist til manglende beviser og vidner.

[Klager] har bemærket, at det journalistiske arbejde, som er blevet udført i forbindelse med artiklen, ikke har meget med journalistik at gøre, da artiklen udelukkende indeholder en gengivelse af domsafsigelsen og ikke selve sagen.

Journalistik er skabt for at hjælpe de svage og skabe en så ”impressionistisk” gengivelse af en hændelse som overhovedet muligt, og journalister skal ikke agere talerør for systemets magtfulde personer.

[Klager] har afslutningsvis oplyst, at det ikke har været muligt at indsende en klage til Pressenævnet før den 13. juli 2023, da han har været undergivet brev- og besøgskontrol, og da klagen indbefatter oplysninger om en daværende efterforskningsproces.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende har afvist hans anmodning om at slette artiklen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at artiklen skader en igangværende efterforskning i en anden verserende straffesag mod ham.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Retsreportage

Fyens Stiftstidende har indledningsvis oplyst, at det fremgår af JFMs etiske regelsæt, som Fyens Stiftstidende hører under, at avisen offentliggør navne på dømte, som får et års ubetinget fængsel eller mere, og at avisen altid nævner navnet efter en dom ved første instans.

Fyens Stiftstidende har henvist til følgende afsnit fra JFMs etiske regelsæt

”I politi- og retsreportager nævner vi ikke navne, initialer eller lignende på implicerede, før der er faldet dom i sagen.

Vi bringer navn og alder på dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel eller forvaring.

Vi bringer desuden navn på tiltalte inden straffens udmåling, når vedkommende kendes skyldig efter en paragraf i straffeloven, hvor straffen som minimum er et års fængsel eller mere.

Vi nævner navn efter dom ved første instans.

Hvis en højere instans nedsætter straffen til under ét års ubetinget fængsel eller frikender den tiltalte, nævner vi i omtalen ikke navnet på den dømte eller den frifundne.

Vi opdaterer tidligere artikler om samme sag med, hvad straffen er nedsat til eller, at der er sket en frifindelse, men vi fjerner ikke navne i artiklerne om dommen fra første instans, da betingelserne for at nævne navn på det tidspunkt var opfyldt.

”

[Klager] blev i byretten idømt to års ubetinget fængsel, og det er derfor Fyens Stiftstidendes opfattelse, at avisen hermed lever op til de presseetiske regler punkt C.

6, som kræver, at der følges en ”klar saglig linje” i afgørelsen af, hvornår navne nævnes i retsreportagen.

Fyens Stiftstidende har afvist, at artiklen kan påvirke vidners forklaring i en forestående ankesag.

Retssager i Danmark er som udgangspunkt åbne for offentligheden og dermed også med adgang for medier til at viderebringe oplysninger derfra.

Retten kan blandt andet af hensyn til sagens videre efterforskning eller risiko for påvirkning af vidner indskrænke åbenheden med bestemmelse om eksempelvis lukkede døre, navneforbud eller referatforbud.

Dette er ikke tilfældet i denne sag.

Retsmødet og domsafsigelsen blev gennemført uden begrænsninger i de grundlæggende principper om offentlighed i retssystemet.

Sletning – punkt B.

8

Fyens Stiftstidende har anført, at avisen har afvist [Klager]s anmodning om at slette artiklen.

Fyens Stiftstidende har henvist til, at artiklen i form og indhold er publiceret i overensstemmelse med de presseetiske regler om at følge en fast linje i forhold til, hvornår navn nævnes på implicerede og dømte i retssager.

I JFMs medier nævnes navn på dømte, der idømmes ubetinget fængsel i et år og derover.

Det gælder ved domme fra første instans, selv om sagen ankes.

I de presseetiske regler fremgår det specifikt under punkt B.

8, at det ikke er oplagt, at et medie skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.

I den pågældende sag er der tale om en alvorlig voldtægtsdom, som er afsagt inden for få år.

Derfor taler intet i de presseetiske regler for, at artiklen skal slettes fra fyens.dk.

[Klager]s argument om, at artiklen kan påvirke efterforskningen i forhold til en anden ankesag ved landsretten, ændrer ikke ved Fyens Stiftstidendes standpunkt.

Artiklen er baseret på åbne retsmøder.

Hvis offentligheden skal begrænses adgang til oplysninger fra retssager, er det en afgørelse, som domstolene træffer i form af eksempelvis lukkede døre, navneforbud eller referatforbud.

Det er ikke tilfældet her, så alle oplysninger kan videregives.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Tilsvarende skal en anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering i første omgang indgives til mediet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

En anmodning om sletning af en artikel i medfør af punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

Den påklagede artikel ”18-årig dømt to års fængsel for voldtægt: - Det er ikke samtykke til samleje, at man går en tur” blev offentliggjort den 10. november 2022.

Ved brev dateret den 13. juli 2023 klagede [Klager] til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde tilsidesat god presseskik i artiklen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. juli 2023.

Ved mail af 1. september 2023 modtog Pressenævnet fra [Fuldmagtshaveren] på vegne af [Klager] brev af 28. august 2023 fra Fyns Politi ved politibetjent [Politibetjenten] vedlagt politiets tidligere afgørelse, hvoraf det blandt andet fremgår, at [Klager]s brev til Pressenævnet blev tilbagesendt til ham efter reglerne om brevkontrol, da brevet indeholdt beskrivelse af detaljer i en sag, som endnu ikke havde været for retten.

[Klager] har den 8. september 2023 udvidet klagen til også at omfatte Fyens Stiftstidendes afvisning af 22. august 2023 af hans anmodning om sletning af artiklen.

Den 13. september 2023 har Fyns Politi ved politibetjent [Politibetjenten] telefonisk over for Pressenævnet i forhold til proceduren ved brevkontrol oplyst, at politiet modtager breve i ugentlige leverancer.

Det omtalte brev fra [Klager] til Pressenævnet, der blev tilbageholdt, har således været forsøgt afsendt fra Odense Arrest maksimalt en uge før politiets afgørelse om tilbageholdelse af 8. maj 2023.

[Klager]s brev til Pressenævnet er derfor tidligst forsøgt afsendt den 1. maj 2023.

[Klager]s klage er således forsøgt indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse.

Klagen afvises derfor for denne del som for sen.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om sletning af artiklen i medfør af punkt B.

8.

God presseskik

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har afvist at slette artiklen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] blev idømt fængsel for voldtægt.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2022 ved Retten i Svendborg blev idømt en ubetinget fængselsstraf på to år for voldtægt.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] ankede dommen på stedet med påstand om frifindelse.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2022 på fyens.dk med omtale af domfældelsen af [Klager] indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Fyens Stiftstidende har afvist at slette artiklen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og aktualitet, herunder at der kun er forløbet godt et år efter dommens afsigelse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklen.

Afgjort den 23. januar 2024