Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-06413

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-06413

Folketidende får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Folketidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på 15 måneders fængsel for med vold eller trussel om vold at have tvunget en person til at forsøge at overføre penge samt for røveri eller røveriforsøg.

Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Folketidende for at afvise anmodningen om sletning.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Folketidende har afvist hans anmodning om at slette artiklen ”Tre dømt: Trængte ind i privat hjem og krævede penge” , som blev bragt den 9. september 2022 på folketidende.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Folketidende bragte den 9. september 2022 artiklen ”Tre dømt: Trængte ind i privat hjem og krævede penge” på folketidende.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Tre mænd er blevet dømt for at trænge ind i et privat hjem, hvor de krævede 170.000 kroner af offeret.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[OMRÅDET]: 16. januar 2022 om aftenen trængte tre maskerede mænd ind i privaten hos en 52-årig mand og hans 59-årige samlever i [Området].

Her krævede de penge, men gerningsmændene blev anholdt allerede samme nat og varetægtsfængslet, og denne sommer er de blevet dømt ved Retten i Nykøbing.

To af mændene er 22 og 27 år og serbere, og de fik begge en dom på ni måneders fængsel, ligesom de blev udvist af Danmark og fik et indrejseforbud, der gælder i seks år, efter at de har forladt Danmark.

Den tredje mand - 56-årige [Klager] - er dansker og fik en dom på et år og tre måneders fængsel.

At det var huset i [Området], de tre mænd trængte ind i, var ikke tilfældigt.

De tre mænd mente nemlig, at manden i huset skyldte dem penge, og ifølge anklageskriftet truede de med en kniv manden til via netbank at overføre 170.000 kroner.

Det lykkedes ikke, for så mange penge havde manden ikke på sin konto, så de tre mænd stjal i stedet 350 kroner fra hans pung.

Undervejs slog de også manden på siden af kroppen med trækæppe, ligesom de slog på et bord og et billede på væggen.

Ingen arbejdstilladelser

I retten kom det frem, at [Klager] i sit firma, [Firmaet], havde haft de to serbere ansat, selv om de ikke havde arbejdstilladelser og ikke lovligt måtte opholde sig i Danmark.

Det forhold erkendte de alle tre, men de nægtede sig skyldige i røveri, ulovlig tvang og vold ”af særlig rå, brutal eller farlig karakter”, som det hed i anklagen.

De afviste at have truet med en kniv og forklarede, at manden i huset skyldte dem penge.

Han har nemlig et byggefirma og havde lejet mandskab af [Firmaet] - herunder de to serbere.

[Firmaet] havde fremsendt to fakturaer på tilsammen lidt over 156.000 kroner, og de penge var ikke blevet betalt.

Den ene faktura havde dog først betalingsfrist et par dage senere, og den anden faktura havde der været uenighed om.

Men ikke desto mindre bad [Klager] de to serbere om at køre med ham ud til manden i [Området], og da han parkerede uden for, opfordrede han dem til at tage noget med, de kunne forsvare sig med.

De to derfor et par trækæppe.

Kun slået én gang

Som nævnt fandt retten de tre mænd skyldige, men ikke i alt, hvad de var tiltalt for.

Retten fandt det ikke bevist, at de havde truet manden i huset med en kniv - det var kun kvinden, der var blevet truet med den - ligesom retten heller ikke fandt det bevist, at manden skulle være blevet slået mere end en enkelt gang.

De tre mænd blev derfor frifundet for at have begået legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

I stedet blev de dømt for med vold eller trussel om vold at have tvunget manden til at forsøge at overføre penge.

De to serbere blev også frifundet for anklagen om røveri eller røveriforsøg, mens [Klager] blev fundet skyldig.

I den forbindelse lagde retten vægt på, at han havde krævet flere penge - 170.000 kroner - end der var fremsendt fakturaer for.

Mens retten ikke fandt det bevist, at de to serbere havde forsæt til at kræve mere, end de 156.000 kroner.

Manden i huset havde krævet 3150 kroner i erstatning, men det krav henviste retten til et eventuelt civilt søgsmål.

De tre mænd blev også dømt til at betale sagens omkostninger.

De har valgt at modtage dommen.

”

Den 25. september 2023 rettede [Klager] henvendelse til Folketidende med anmodning om sletning af artiklen.

Folketidende afviste den 25. september 2023 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Folketidendes afvisning er modtaget i Pressenævnet den 25. september 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Folketidende har afvist hans anmodning om at slette artiklen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at omtalen belaster hans virksomhed, da personer via en ”Google-søgning” på hans navn fravælger hans virksomhed.

[Klager] har også henvist til, at det er en forfærdelig situation, som også påvirker hans hjemmeboende barn.

Det er [Klager]s opfattelse, at dommen fra juni 2022 mod ham ikke er korrekt.

[Klager]s årsag til, at han ikke valgte at anke dommen, var, at han ikke ønskede at sidde varetægtsfængslet i længere tid.

I den forbindelse har [Klager] oplyst, at han døjer med meget højt blodtryk på grund af sagen, og at han aldrig er blevet straffet før.

[Klager] har bemærket, at han ikke har stjålet 350 kr. Det var [Klager]s medtiltalte kollega, der mod hans vilje tog 350 kr., hvorefter politiet fandt pengene i den medtiltaltes lomme.

[Klager] er således blevet dømt for røveri, uden at have stjålet noget.

[Klager] har også bemærket, at den omtalte mand, som han og hans kollegaer arbejdede for, skylder mere end 186.000 kr. til [Klager], og at den omtalte mand efter [Klager]s opfattelse har udnyttet situationen for at få [Klager] fængslet.

2.2 Folketidendes synspunkter

Sletning – punkt B.

8

Folketidende har fastholdt, at artiklen ikke bør fjernes fra søgemaskiner eller anonymiseres.

Folketidende har forståelse for, at det kan være til gene for [Klager], at han er dømt for med vold eller trussel om vold at have tvunget en mand til at forsøge at overføre penge.

Folketidende har også forståelse for, at omtalen af dommen kan være til gene for den dømte.

Dette er dog ikke i sig selv et argument for at afindeksere eller anonymisere.

Som udgangspunkt nævner Folketidende navn på personer, der idømmes et års ubetinget fængsel eller længere straffe.

Dømte kan ifølge mediets interne retningslinjer afindekseres eller anonymiseres, når dommen ikke længere fremgår af straffeattesten (fem år for ubetinget fængselsstraf).

Tidligere anonymisering eller afindeksering kan besluttes af redaktør eller chefredaktør, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Dommen på 15 måneders fængsel for røveri vidner om alvorlig kriminalitet, og da dommen faldt for 15 måneder siden, har Folketidende ikke fundet anledning til at efterkomme ønsket om anonymisering eller afindeksering.

Da den alvorlige kriminalitet fandt sted i forbindelse med [Klager]s virksomhed, har Folketidende heller ikke fundet argumentet om, at det er vanskeligt at bedrive virksomhed med artiklens eksistens, som værende gyldig grund til at fjerne artiklen.

Af disse grunde finder Folketidende, at artiklen fortsat er af væsentlig interesse.

Artiklen er ligeledes af væsentlig betydning for Folketidendes arkiv.

Folketidende har lagt vægt på og henvist til de vejledende presseetiske regler punkt B.

8 og denne formulering i Danske Medier og Dansk Journalistforbunds fortolkningsguide: ”Derimod er det ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommende langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er tilsidesat, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Folketidende har afvist hans anmodning om at slette artiklen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] med to af hans ansatte trængte ind i et privat hjem for at tvinge en person til at overføre penge.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i juni 2022 ved Retten i Nykøbing Falster blev idømt en fængselsstraf på et år og tre måneder for med vold eller trussel om vold at have tvunget en person til at forsøge at overføre penge samt for røveri eller røveriforsøg.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2022 på folketidende.dk med omtale af [Klager]s dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Folketidende har afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen kun omkring et år og seks måneder efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at omtalen fortsat kan anses at have offentlig interesse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Folketidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Afgjort den 23. januar 2024