Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold - ej medhold

J.nr. 21-5386

En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.

På det tidspunkt, hvor kvinden fik afslag på dækning, fremgik det af forsikringsselskabets forsikringsbetingelser, at kvindens sundhedsforsikring ikke dækkede behandling relateret til graviditet.

Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn.

Forsikringsselskabet anerkendte også, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling.

Kvinden fik således medhold i denne del af klagen, og blev tildelt en godtgørelse på 5.000 kr.

Kvinden klagede også over, at hun havde undladt at indgive en anmeldelse i 2020 da hun vidste, at indklagede gav afslag på dækning på behandlingsudgifter i forbindelse med graviditet.

Forsikringsselskabet oplyste, at de havde ændret praksis på dette tidspunkt, og at kvinden derfor ville have fået dækning.

Forsikringsselskabet dækkede også kvindens behandlingsudgifter, da kvinden efterfølgende anmeldte dette til forsikringsselskabet.

Kvinden fik ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab i 2019 meddelte klager afslag på dækning for behandlingsudgifter til fysioterapi.

Klagen angår videre påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med klagers graviditet i 2020.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forsikringsligebehandlingsloven, at indklagede forsikringsselskab meddelte klager afslag på dækning af behandlingsudgifter til fysioterapeut i forbindelse med klagers graviditet i 2019.

Indklagede forsikringsselskab skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 26. januar 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede forsikringsselskab har ikke handlet i strid med forsikringsligebehandlingsloven i forbindelse med klagers graviditet i 2020.

Sagsfremstilling

Klager er omfattet af en sundhedsforsikring, som hendes arbejdsgiver har tegnet hos det indklagede forsikringsselskab.

Klager fik den 3. juni 2019 en henvisning fra sin læge til fysioterapibehandling på grund af bækkenløsning.

Klager var gravid på tidspunktet for henvisningen.

Klager kontaktede samme dag indklagede telefonisk for at indgive en skadeanmeldelse.

Indklagede meddelte klager afslag under henvisning til, at forsikringen undtog alle former for behandling i forbindelse med graviditet.

Klager fik i oktober 2020 igen bækkenløsning i forbindelse med endnu en graviditet.

Klager fik den 30. oktober 2020 en henvisning fra sin læge til fysioterapibehandling og indgav den 13. november 2020 en skadeanmeldelse til indklagede.

Af skadeanmeldelsen fremgår blandt andet

” […] Hvilken diagnose er stillet?

Bækkenløsning i forbindelse med 1. graviditet og nu også 2. graviditet.

[…]

Har du yderligere information om din skade, kan du tilføje dem her.

Ja – jeg er blevet ulovligt diskrimineret i og med at I den 3. juni afviste mig pr. telefon fordi at min bækkenløsning var graviditetsbetinget.

Jeg har i begge graviditeter selv betalt for min fys-behandling, hvilket har resulteret i, at jeg ikke alligevel skulle sygemeldes fra mit arbejde.

Jeg anmoder derfor om at få refunderet alle mine udgifter for behandlinger foretaget i juni 2019 samt november 2020.

[…]”

På baggrund af anmeldelsen betalte indklagede erstatning for de behandlingsudgifter til fysioterapeut, som klager havde haft i forbindelse med sin første graviditet i perioden den 19. juni 2019 til den 10. juli 2019 på i alt 446,38 kr.

Indklagede afholdt videre klagers behandlingsudgifter til fysioterapeut, som klager havde haft i forbindelse med sin anden graviditet i perioden 4. november 2020 til 11. november 2020 på i alt 459,42 kr.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. januar 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Det indklagede forsikringsselskab har den 13. april 2021 under sagens behandling i Ligebehandlingsnævnet tilbudt klager, at sagen afsluttes med en udbetaling på 5.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af det økonomiske mellemværende mellem parterne.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun to gange er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.

Det var i strid med lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at indklagede i sine forsikringsbetingelser undtog fysiske og psykiske skader som følge af graviditet.

Klager blev forskelsbehandlet første gang den 3. juni 2019 ved klagers første graviditet, da indklagede meddelte klager afslag på forsikringsdækning af klagers behandlingsudgifter til fysioterapeut.

Klager blev forskelsbehandlet anden gang i oktober 2020 ved klagers anden graviditet.

Da klager igen fik bækkenløsning undlod hun i første omgang at kontakte indklagede, da hun var af den opfattelse, at indklagede ikke dækkede graviditetsrelaterede sygdomme.

Klager blev dog efterfølgende på grund af pressedækning i oktober 2020 af lignende graviditetssager i forsikringsbranchen opmærksom på, at klager måske alligevel var berettiget til forsikringsdækning for sine graviditetsgener.

Klager indgav derfor en skadeanmeldelse til indklagede den 13. november 2020.

Det er ikke korrekt, som hævdet af indklagede, at der foreligger passivitet, da klager ikke tidligere har indbragt en klage for hverken Ankenævnet for Forsikring eller Ligebehandlingsnævnet.

Det fremgår af lov om ligebehandlingsnævnet, at nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.

Ankenævnet for Forsikring er derfor ikke rette klageinstans.

Klager blev i øvrigt først i oktober 2020 bekendt med et eventuelt krav på grund af forskelsbehandling på grund af køn.

Klager bør tilkendes en godtgørelse på ikke mindre end 25.000 kr., da der er tale om en grov krænkelse.

Der er tale om to ulige parter, hvor klager, som borger, står over for et stort forsikringsselskab med erfaring og viden på forsikringsområdet.

Dertil kommer, at krænkelsen er et brud på en særlov, som klager ikke havde eller burde have viden om til forskel fra indklagede.

Godtgørelsen bør videre have en præventiv virkning.

En del kvindelige forsikringstagere har formentlig afholdt sig fra at tegne forsikring hos indklagede, da indklagede ikke tegnede forsikringer, hvis der var oplysninger om graviditetsbetinget sygedomshistorik.

Såfremt godtgørelsesniveauet sættes for lavt kan indklagede ende med en økonomisk vinding i forhold til, hvis indklagede havde handlet i overensstemmelse med ligebehandlingslovgivningen.

Det bør endeligt tillægges betydelig vægt, at den manglende forsikringsdækning har haft store fysiske konsekvenser for klager.

Klagers sygdomshistorik er blevet forlænget på grund af det uretmæssige afslag fra indklagede.

Indklagede anerkender, at der er sket forskelsbehandling på grund af køn ved afslaget på forsikringsdækning til klager den 3. juni 2019, men afviser, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sin graviditet i 2020.

Indklagede har tilbudt klager, at sagen afsluttes med en udbetaling på 5.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af det økonomiske mellemværende mellem parterne.

Såfremt klager ikke accepterer forligstilbuddet, afviser indklagede kravets størrelse på 25.000 kr. i godtgørelse for forskelsbehandlingen.

I forbindelse med en udsendt vejledning fra Forsikring & Pension i september 2020 blev indklagede, sammen med den øvrige forsikrings- og pensionsbranche, gjort opmærksom på, at det ville være uberettiget for forsikrings- og pensionsselskaberne at undtage gener efter graviditet og barsel i deres betingelser.

Indklagede iværksatte på den baggrund en gennemgang af alle sine forsikringsprodukter for at sikre, at indklagedes betingelser og skadepraksis var i overensstemmelse hermed.

Indklagede ændrede skadepraksis den 9. oktober 2020 og undtog ikke længere skader og sygdom relateret til graviditetsgener.

Indklagede har samtidig tilbudt sine kunder at få dækket de omkostninger, som de har haft i forbindelse med fejlagtigt afviste behandlinger.

Klager er ikke blevet forskelsbehandlet ved sin anden graviditet i 2020.

Det forhold, at klager af egen drift undlader at anmelde en skade til forsikringen i forbindelse med graviditetsgener i oktober 2020, kan ikke sidestilles med en afvisning af dækning fra indklagedes side.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagers fysioterapihenvisning først blev oprettet den 30. oktober 2020.

Såfremt klager i øvrigt havde henvendt sig hos indklagede i oktober 2020, ville der have været dækning for graviditetsgener.

Det havde derfor været muligt for klager at forhøre sig hos indklagede om dækning for graviditetsgenerne.

I forhold til afslaget af 3. juni 2019 har klager i øvrigt udvist retsfortabende passivitet.

Klager har på intet tidspunkt klaget over afslaget hverken til indklagede eller til Ankenævnet for Forsikring.

Klagevejledningen til Ankenævnet for forsikring fremgår dels af klagers betingelser og af indklagedes hjemmeside.

Indklagede har derfor haft en berettiget forventning om, at klager ikke har ønsket at indgive en klage over afslaget.

Klager i øvrigt haft viden om de faktiske omstændigheder, da klager blev oplyst om, at afslaget skyldtes, at behandlingsudgifterne var relateret til hendes graviditet.

Det er ikke korrekt, som hævdet af klager, at indklagede vil opnå en økonomisk vinding, hvis godtgørelsen fastsættes for lavt.

Det må bero på en misforståelse om, hvordan prisen på en forsikring bliver fastsat.

Den pris som betales for en forsikring er beregnet ud fra den risiko, som selskabet har i forbindelse med erstatningsudbetalinger.

Dækning for graviditetsrelaterede behandlinger har ikke været en del af beregningsgrundlaget for forsikringen på sundhedsforsikringen, eftersom disse behandlinger netop var undtaget for dækning.

Der har derfor ikke været opkrævet præmie for denne dækning og dermed heller ikke været en ”fortjeneste” på forsikringen som følge af afvisninger af behandlingsudgifter relateret til graviditetsbetingede gener.

Dækningen vil nu fremadrettet skulle indregnes i præmien for forsikringen.

Det afvises derfor, at indklagede har haft et økonomisk incitament til at afvise sager omkring graviditetsrelaterede gener.

Indklagede bestrider at have spurgt til graviditetsbetinget sygdomshistorik i sin indtegning af forsikringer.

Der kan derfor heller ikke være kvinder, der af denne årsag, har valgt en forsikring fra hos indklagede.

Indklagede har således ikke haft fortjenester på forsikringer, som indklagede ikke har indtegnet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser (forsikringsligebehandlingsloven).

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er omfattet af den omhandlede sundhedsforsikring igennem sit arbejde.

Nævnet lægger på den baggrund til grund, at sundhedsforsikringen er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Nævnet vurderer derved, at sagen skal behandles efter reglerne i forsikringsligebehandlingsloven.

Det fremgår af forsikringsligebehandlingsloven, at loven skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring.

Det følger videre af loven, at anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmie og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser ikke må føre til forskelle i enkeltpersoners præmie og ydelser.

Klagers graviditet i 2019

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det indklagede forsikringsselskab gav den 3. juni 2019 klager afslag på forsikringsdækning, da dækningsbehovet var graviditetsbetinget.

Indklagede anerkender, at klager ved afslaget blev udsat for ringere behandling på grund af sit køn.

Nævnet vurderer derfor, at indklagedes praksis var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Det indklagede forsikringsselskab gav den 3. juni 2019 klager afslag på forsikringsdækning af klagers behandlingsudgifter til fysioterapeut.

Klager indbragte først klagen for nævnet den 26. januar 2021.

På tidspunktet for afslaget var indklagedes praksis at afvise at dække behandlinger, hvor behovet havde relation til graviditet.

Nævnet bemærker, at indklagedes praksis beroede på en fejlfortolkning i hele forsikringsbranchen.

Nævnet bemærker videre, at klager først i oktober 2020 i forbindelse med pressedækningen af forsikringsselskabers ulovlige graviditetsdiskrimination blev bekendt med, at hun muligvis var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.

Klager oplyste i skadeanmeldesen af 13. november 2020 til indklagede, at hun mente sig udsat for ulovlig diskrimination ved sin graviditet i 2019.

Nævnet vurderer, at klager ikke har udvist retsfortabende passivitet.

Klagers graviditet i 2020

Klager har oplyst, at hun undlod at indgive en skadeanmeldelse i forbindelse med sine graviditetsgener i oktober 2020, da hun var af den opfattelse, at indklagede ikke dækkede graviditetsrelaterede sygdomme.

Klager indgav først en skadeanmeldelse den 13. november 2020, da klager efter pressedækningen af forsikringsselskabers ulovlige graviditetsdiskrimination blev bekendt med, at hun havde et eventuelt krav efter ligebehandlingslovgivningen.

Det indklagede forsikringsselskab har oplyst, at selskabet ændrede skadepraksis den 9. oktober 2020.

Indklagede har også oplyst, at der ville have været dækning for graviditetsgener, hvis klager havde henvendt sig hos indklagede i oktober 2020.

Det fremgår af sagens oplysninger, at indklagede efterfølgende har afholdt klagers behandlingsudgifter til fysioterapeut, som klager har haft i forbindelse med sin graviditet i 2020.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med klagers graviditet i 2020.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 26. januar 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forsikringsligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 3, om forbud mod at afvige lovens bestemmelser til ugunst for den sikrede

•

§ 3 a, stk. 1, nr. 3, om forskelsbehandling på grund af graviditet

•

§ 4, om lovens anvendelsesområde

•

§ 7, om forbud mod forskelsbehandling i erhvervstilknyttede sikringsordninger

•

§ 9, stk. 1, om bestemmelser og praksis i strid med lovens § 3

•

§ 9, stk. 2, om bevisbyrde

•

§ 11, om godtgørelse