Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sport - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sport - ej medhold

J.nr. 22-48843

En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han henvendte sig til en fodboldklubs (indklagede) vagter, fordi han var blevet spyttet i hovedet af en anden tilskuer.

Manden gjorde gældende, at vagterne skubbede ham og ikke bortviste den anden tilskuer, fordi manden har anden etnisk oprindelse end dansk.

Det fremgik af sagens oplysninger, at vagterne ikke foretog sig yderligere, fordi de ikke havde set hvad der skete, og fordi der ikke var videoovervågning, der viste hændelsen.

Nævnet vurderede herefter, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med en hændelse på et fodboldstadion.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede handlede ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med hændelsen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Den 9. oktober 2022 var klager tilskuer til en fodboldkamp hos den indklagede fodboldklub.

Klager har oplyst, at han i pausen i fodboldkampen bevidst blev spyttet i ansigtet af en anden tilskuer.

Tilskueren stod på en balkon over klager, og klager havde øjenkontakt med tilskueren, da denne spyttede.

Klager kontaktede herefter en af indklagedes medarbejdere, som kontaktede vagterne.

Da vagterne ankom, sagde de til klager, at han skulle gå væk.

En kvindelig vagt skubbede herefter til klager.

Han bad herefter vagterne om at tilkalde politiet.

Da politiet ankom, fortalte vagterne politiet, at der var sket et uheld.

Der skete herefter ikke yderligere.

Klager har oplyst, at han efterfølgende kontaktede indklagedes vagtchef.

Vagtchefen oplyste, at vagterne ikke havde diskrimineret klager, men blot forsøgt at håndtere situation bedst muligt.

Vagtchefen oplyste også, at indklagede ikke kunne gøre noget ved episoden, fordi det var en 13 årig dreng, der spyttede klager i ansigtet.

Indklagede kunne ikke bortvise drengen eller give ham karantæne, da drengen var under 16 år.

Klager har oplyst, at han efterfølgende kontaktede fodboldforbundet, som oplyste, at der ikke var nogen form for aldersgrænse i forhold til bortvisning eller karantæne fra stadion.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. oktober 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at vagterne skubbede ham og ikke bortviste den anden tilskuer.

Den kvindelige vagt skubbede til klager, fordi han var udlænding.

Klager stod cirka halvanden meter fra den dreng, der spyttede på klager, da vagterne kom.

Der stod også en etnisk dansk mand cirka en halv meter fra drengen.

På trods af dette skubbede vagten til klager, inden hun vidste, hvad der var sket.

Politiet gjorde ikke mere ved sagen, fordi vagterne fortalte politiet, at der var sket et uheld.

Vagterne var ikke til stede, da klager blev spyttet i ansigtet.

De kunne derfor ikke vide, om der var tale om et uheld eller en bevidst handling.

Andre tilskuere så, at klager blev spyttet i ansigtet, hvilket han fortalte til vagterne.

Vagterne snakkede ikke med de andre tilskuere, men henvist blot til, at de ikke kunne gøre noget i situationen, fordi de ikke selv havde set det, og der ikke var videoovervågning fra situationen.

Vagterne tog den anden tilskuers parti i stedet for at holde sig neutrale.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Nævnet vurderer, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Nævnet lægger vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger om, at klagers etniske oprindelse var grunden til, at vagterne ikke foretog sig yderligere.

Efter det oplyste foretog vagterne sig ikke yderligere, fordi de ikke havde set, hvad der skete, og fordi der ikke var videoovervågning, der viste hændelsen.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde