Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04742

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04742

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

DR bragte i juni 2023 en udsendelse i radioprogrammet ”Sara & Monopolet” på P4.

En virksomhed klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger.

Virksomheden var ikke omtalt i udsendelsen og havde derfor ikke retlig interesse.

Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at virksomhedens klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til virksomheden, uanset den manglende retlige interesse.

[Klager] ved [Country Manager] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse i radioprogrammet ”Sara & Monopolet” , som blev bragt af DR den 3. juni 2023 på P4, idet virksomheden mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at udsendelsen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede udsendelse

DR bragte den 3. juni 2023 en udsendelse i radioprogrammet ”Sara & Monopolet” på P4.

Udsendelsen har følgende programomtale

”Dilemmaliste

1.

Maria bor sammen med sine tre teenagere, der har svært ved at komme ud af døren, og Maria spørger Monopolet, hvordan de får en hyggelig morgen sammen uden at blive uvenner.

2.

Sofie skal flytte hjemmefra for første gang og er i tvivl, om det bedste vil være at flytte sammen med sin veninde eller sin kæreste.

3.

Rasmus er blevet inviteret på 2-stjernet Michelin-restaurant af sine svigerforældre, men Rasmus har ikke fået fortalt dem, at han hverken kan lugte eller smage noget på grund af polypper.

4.

Martin og Helle er begyndt at trække sig fra et vennepar, da venneparrets ene barn er ”skide irriterende”.

5.

Dan spørger Monopolet, om han kan date sin søns kærestes mor.

6.

Nina har givet sin kæreste en DNA-test i julegave, og nu har svarene gjort ham i tvivl, om hans forældre egentlig er hans biologiske forældre eller ej.

7.

Henriette føler sig overset af sin veninde efter at have hjulpet veninden med at afholde en stor konfirmation.

8.

Laura skal være mor, men barnets far Thomas har svært ved at overskue situationen og har ikke meldt ud, om han ønsker at være en del af barnets liv eller ej.

9.

Brit og Claus har tynde vægge og en teenagesøn, der for nyligt har opdaget sexlivets glæder.

10.

Anders er stadig håbløst forelsket i Signe, som han ikke længere dater, da Signe ikke synes, at hun kunne mærke forelskelse.

”

Udsendelsen varer ca. 1 time og 29 minutter og er fortsat tilgængeligt som podcast på dr.dk/lyd.

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 43:21-50:57]

” [Værten] : Det næste dilemma kommer fra en lytter, der kalder sig Nina.

Hun skriver: Kære Sara og det herlige monopol.

Jeg står i den situation, at jeg har givet min kæreste Nikolaj en DNA-test i julegave.

Det er en test, man får tilsendt, hvor man ligesom skal køre en pind rundt på indersiden af sine kinder og sende det tilbage til laboratoriet.

Hvad hedder det egentlig, [Paneldeltager A]?

[Paneldeltager A] : Ja, det er en DNA-test.

Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvor sikker den er, men det kommer vi nok til.

[Værten] : Okay.

Man går så ind på en hjemmeside og ser sit resultat.

Her kan man se, hvor man stammer fra, og hvor mange procent, man er fra hver verdensdel og mere præcist, hvilke områder.

Men man kan også se om andre i ens familie har taget en test, og her bliver man koblet sammen.

Nikolaj kan derfor nu se, at han er i tæt relation med flere, han aldrig har mødt eller hørt om, blandt andet to bedsteforældre, nogle kusiner og andre.

Nikolaj kender begge sine forældre, som han selvfølgelig altid har troet var biologiske.

Han overvejer nu at få sin søster til at tage en test for at finde ud af, om de egentlig er halv- eller helsøskende.

Men han har ikke lyst til at gå til sin mor endnu for at høre, om det kan være rigtigt.

Så hvad vil I gøre?

Skal Nikolaj tage fat i nogen og udforske det nærmere med risiko for, at det vil kunne ødelægge relationer i familien?

Eller er det bedre bare at lade det ligge og ikke dykke mere ned i det?

Med venlig hilsen Nina.

Lad os lige få det der afklaret, [Paneldeltager A].

Altså, fordi så vidt jeg ved, så er de her tests rimelig sikre.

[Paneldeltager A] : Det tror jeg ikke, de er.

[Værten] : Okay.

[Paneldeltager A] : Der er mange forskellige slags, men som jeg husker de her tests, så tager man, som du siger, sådan et skrab med en vatpind på indersiden af kinden eller et eller andet.

Så sender man det hele til USA, og så dukker der et svar op.

Og det er nogen tests, der siger noget om grundgener, hvor meget asiat er du, hvor meget nordeuropæer er du og den slags.

Hvor sikre de er, ved jeg ikke, men jeg ved i hvert fald, at når de kommer længere ud, så bliver det endnu mere usikkert.

[Værten] : Okay.

[Paneldeltager A] : Det her er på ingen måde en test, der er så sikker, at han skal begynde […] Nikolaj skal på ingen måder, på baggrund af den her test, være i det mindste i tvivl, om hvem der er hans far og mor eller alle mulige andre.

[Værten] : Okay, men du forstår vel godt, at han nu sidder og tænker: måske skal jeg lige undersøge det?

[Paneldeltager A] : Nej.

[Værten] : Det forstår du ikke?

[Paneldeltager A] : Jo, jeg forstår det godt, men der er ingen grund til – hvis han har sat sig godt ind i alle de usikkerheder, der er omkring de her hurtige og ret billige tests, så er det ikke en følelse, der bør dukke op – det synes jeg ikke.

[Værten] : Okay, det vil det være for mig, også selv om at testen var usikker.

Der vil jeg være sådan lidt, der er også en sandsynlighed for, at den er sikker.

[Paneldeltager A] : Nej.

[Værten] : (Griner).

[Paneldeltager A] : Det er der ikke.

Ikke når du kommer så tæt på, at det handler om den slags der.

Nej.

[Værten] : Altså, det handler om, hvem der er hans bedsteforældre?

[Paneldeltager A] : Nej, det kan det ikke bruges til.

[Værten] : (Griner) Okay.

Jeg tænkte ellers, vi skulle til at lege en sjov leg nu, hvor vi skulle ligesom snakke om, hvordan griber man det an, den her usikkerhed.

Jeg er nødt til at føre det videre og sige, hvis Nikolaj nu ikke kan lægge det i graven, [Paneldeltager A].

Hvis han nu har set det her nu og begynder at sidde og kigge rundt på sin familie og tænke, der kunne godt være noget om snakken.

Hvordan griber man det så an?

Går man bare til sin mor, eller i det her tilfælde går man hen og får taget en rigtig DNA-test og betaler for det eller hvad?

[Paneldeltager B] : Men var han i tvivl før, eller er tvivlen først opstået nu med testen?

Det er jeg lidt usikker på.

[Værten] : Det er jo Nina, der har skrevet.

[Paneldeltager B] : Ja.

[Værten] : Og altså, nej, så det ved vi jo ikke i virkeligheden.

[Paneldeltager B] : Nej.

Nej, okay.

Det er mere fordi, altså jeg er hundrede procent sikker på, hvem mine forældre er, biologiske forældre er.

Det er en vished, jeg er vokset om med.

Jeg kan se det på dem, jeg kan se mig selv i dem.

Uanset hvilken type test, jeg tog, og hvad den viste, så ville det ikke rokke ved den sikkerhed.

Så jeg tænker bare på, om Nikolaj har en eller anden usikkerhed, det spiller ind i, eller noget, fordi ellers, hvis ikke han har det, hvis han er relativt sikker på, at…

[Værten] : (Afbryder) Det er jo ikke hans forældre, det er hans bedsteforældre, og der kunne man jo godt have en lidt større usikkerhed om sammenhængen, ikke?

[Paneldeltager B] : Jo, men det, han bliver i tvivl om, er, om han er hundrede procent i familie med sin søster, eller?

[Værten] : Jo.

[Paneldeltager B] : Så det er jo forældreophavet, han bliver usikker på, sådan som jeg forstår det.

Uanset hvad, så tænker jeg, på det her niveau, og med det, du siger, [Paneldeltager A], når testen er så usikker.

Så er det noget, man godt kan præsentere, hvis har behov for at forfølge det, så kan han sagtens præsentere forældrene for testen og sige: ej, Nina gav mig denne her test i julegave, og jeg har taget den, og prøv at se, hvad der er dukket op.

Hvem er det her?

Kender I dem?

Og så bare tage den der.

[Værten] : Okay.

[Paneldeltager B] : Relativt uskyldigt.

Og så hvis der ligger noget dybere til grund, så kommer det jo nok frem der.

[Værten] : Ja.

Og hvis det nu er, som [Paneldeltager A] siger, det synes du også han skal gøre, selv om der er stor sandsynlighed for, at denne her test slet ikke er rigtig?

[Paneldeltager B] : Så kan han netop gøre det og håndtere det på en lidt sjov måde: ja, ja, jeg ved ikke, hvor sikre, sådan nogle tests er, men kender I Ruth Anderson i USA?

[Værten] : Hvad siger du, [Paneldeltager C]?

[Paneldeltager C] : Jeg synes også, der er forskel på biologi, og hvem der har indtaget roller i dit liv.

Hvis dem, der har haft de roller i livet, er stadigvæk dem, selv om, at de ikke er biologisk forbundet.

Så har de stadig indtaget nogle roller.

Jeg kan godt lide, tror jeg i USA, snakker man meget om ”dad” og ”father”, og det er to forskellige.

Der er den biologiske, jeg mener det er ”father”, man siger er den biologiske, men ”dad” er den, der har indtaget rollen som ”dad” i dit liv.

Og det er det vigtigste.

Jeg elsker jo sådan nogle tests her, for jeg synes det er fantastisk, at vi opdager, vi er et stort mosaik sat sammen, og jeg synes, det er også en måde at forstå, hvor meget vi hænger sammen på kryds og tværs.

Og opdelinger er ikke nødvendige, fordi vi hænger alle sammen sammen.

Altså, du kan næsten ikke finde en sort i USA i dag, der ikke, hvis de begynder at kigge tilbage, ikke opdager: hov, der var selv en slaveejer der.

Og det fortæller bare, at vores baggrund er så masket sammen.

Jeg synes, det er smukt.

Jeg elsker det.

[Værten] : Jeg bliver også lidt skuffet over, at du siger, [Paneldeltager A], at de slet ikke dur, de der DNA-tests, fordi min tante har også taget den og vist mig nogle fantastiske familiemedlemmer.

[Paneldeltager A] : Jeg er altid træt af, når jeg skuffer dig, det ved du jo godt.

Men jeg er jo biologisk tænkende med alt det ucharmerende, der ligger i det.

Der er ikke så meget clairvoyance og større mening med tingene i mit liv, sådan er mit verdensbillede jo ikke.

Det er bare for at sige, at hvis man taler om legetøjsbiler og rigtige biler, så kan man sige den rigtige bil, det er den rigtige.

Det fulde genomsekventering af dit DNA, det er den rigtige bil.

Det her, det er en legetøjsbil.

Så jeg kan ikke helt forstå, hvorfor Nikolaj.

Jeg kan godt forstå ham intellektuelt, men sådan intuitivt, så kan jeg ikke forstå, hvorfor sådan en legetøjs-DNA-test som den her, den sætter så meget i gang.

[Værten] : Det vel fordi, at de er gode til at sælge deres DNA-test som nogle, der virkelig virker, [Paneldeltager A], tænker jeg?

[Paneldeltager A] : Ja, den her den siger noget om det der med Asien og Afrika og hvor meget.

Lad det nu blive på det.

[Værten] : Okay.

Tak skal I have.

”

[Klager] klagede den 14. juni 2023 til DR, som den 28. juni 2023 afviste klagen.

[Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 13. juli 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Retlig interesse

[Klager] har anført, at virksomheden har retlig interesse i sagen, idet det er [Klager]s DNA-test, der bliver henvist til i udsendelsen.

[Klager] har oplyst, at det ud af de tre største udbydere – [Klager], [Virksomhed A] og [Virksomhed B] – kun er [Klager]s DNA-tests, hvor DNA indsamles ved at skrabe indersiden af kinden, hvorimod der ved de to andre udbydere indsamles spyt i et rør.

I udsendelsen forklarede [Paneldeltager A] [tidskode 44:56], at ved udførelsen af DNA-testen skrabes indersiden af kinden.

Det er således tydeligt, at det baseret på udførelsesmetoden er [Klager]s DNA-test, der bliver henvist til, selv om [Klager]s ikke er nævnt ved navn.

Korrekt information

[Klager] har anført, at [Paneldeltager A] i udsendelsen har afgivet faktuelt forkerte udtalelser om DNA-testning med skadelig virkning for blandt andet [Klager].

I udsendelsen blev diskuteret et dilemma om en kæreste til en mand, der har taget en DNA-test og blandt andet fundet bedsteforældre og kusiner, han ikke kendte til, og hvordan han bør reagere på dette.

[Paneldeltager A], som sidder i panelet, kom derefter med flere udtalelser, som er direkte forkerte og misvisende.

[Paneldeltager A] startede med at udtale ”Nikolaj skal på ingen måde på baggrund af den her test være det mindste i tvivl om, hvem der er hans far og mor eller alle mulige andre”.

[Paneldeltager A] var så sikker i sin sag, at når [Værten] udtalte ”der er også en sandsynlighed form at den er sikker, så svarede [Paneldeltager A] ”nej, det er der ikke”, og videre når [Værten] udtalte ”når det handler om, at det er hans bedsteforældre”, udtalte [Paneldeltager A] ”nej, det kan det ikke bruges til”.

For et firma som [Klager], som sælger DNA-tests på det danske marked, og resten af branchen, er disse fejlagtige udtalelser direkte skadelige, da personer på baggrund af disse udtalelser vil være sikre på, at det må være sandt, at DNA-matches, som er personer man deler DNA med, som har taget en DNA-test med samme firma, ikke er rigtige.

For DNA-matches, især når man kommer så tæt på som delt DNA, hvor det estimeres, at det er ens bedsteforældre og kusiner, er troværdigheden tæt på 100 %.

[Klager] har aldrig set eksempler på matches med bedsteforældre eller kusiner, som viste sig at være forkerte.

Personer i branchen siger ”DNA lyver aldrig”, og det er der en grund til.

Analysen for DNA-tests med [Klager] og andre store DNA-virksomheder bliver foretaget i et seriøst akkrediteret laboratorium, og er ikke, som [Paneldeltager A] udtalte, ”legetøjs-DNA-test”.

Der er desuden massevis af artikler fra troværdige kilder, blandt andet artiklen ”How accurate are DNA tests?

” af [Redaktøren] bragt den 9. november 2021 på Live Science.

[Klager] har henvist til følgende citat fra artiklen

”Med den rigtige algoritme er det relativt nemt at afgøre, om to DNA-prøver tilhører nære slægtninge.

Med fjerne slægtninge bliver resultaterne mere uklare, men de er ofte gode nok til at lave et stamtræ eller bekræfte et.

”

[Klager] har anmodet DR om at bringe en berigtigelse, men anmodningen blev afvist med begrundelsen, at [Paneldeltager A]s udtalelser var udtryk for hans holdning og mening.

Det er [Klager]s opfattelse, at [Paneldeltager A]s udtalelser bestemt er langt mere end blot udtryk for en holdning, når han udtaler, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at DNA-resultatet er rigtigt.

Det er faktuelt forkert og skadeligt for branchen.

Det gør det kun værre, at [Paneldeltager A] er læge, hvilket giver udtalelserne ekstra troværdighed blandt lytterne.

2.2 DRs synspunkter

Retlig interesse

Det er DRs opfattelse, at [Klager] ikke er klageberettiget i forhold til udsendelsen.

Klageberettigelse forudsætter overordnet, at [Klager] har en direkte, væsentlig og individuel retlig interesse.

Om grundlaget for vurderingen har DR henvist til Pressenævnets Årsberetning 2022, side 29ff.

[DRs fremhævninger]

”Efter medieansvarslovens § 43, stk. 2, kan Pressenævnets formand afvise klager, som åbenbart ikke hører under nævnets kompetence, jf. stk. 1, eller som er åbenbart grundløse, og klager fra personer, virksomheder mv., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold.

Det er således som udgangspunkt en betingelse for at få behandlet en klage af Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Klageren skal være direkte eller indirekte omtalt i en artikel eller en tv- eller radioudsendelse eller være afbildet på et fotografi, som er bragt i et medie.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have generel faglig eller politisk interesse i det emne, der er behandlet af mediet.

Formandens mulighed for at afvise klager fra personer, virksomheder mv., der er uden retlig interesse i det påklagede, er fakultativ, og det er nævnets opfattelse, at en sag kan tages op, hvis den har væsentlig samfundsmæssig interesse , uanset klageren ikke selv er nævnt i forhold til de påklagede forhold (udvidet retlig interesse).

Pressenævnet afgør, om klager har retlig interesse efter en konkret vurdering i den enkelte sag ud fra de foreliggende oplysninger: [resuméer af en række kendelser fra 2022]”

Det følger af ovenstående, at i tilfælde, hvor en virksomhed som [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte omtalt (”almindelig” retlig interesse), kræves det, at sagen har væsentlig samfundsmæssig interesse (udvidet retlig interesse).

DR har bemærket, at [Klager] ikke er omtalt i udsendelsen.

DR har også afvist, at [Klager] i øvrigt skulle være indirekte omtalt eller identificeret i udsendelsen.

DR har først og fremmest understreget, at mærket på den DNA-test, lytteren refererer til, ikke fremgår af det indsendte dilemma, ligesom det ikke diskuteres i den opfølgende samtale med lytteren.

Hverken værten, [Paneldeltager A] eller de øvrige paneldeltagere er således bekendt med testens producent eller mærke, som af samme grund heller ikke omtales på nogen måde i indslaget.

[Klager] kan allerede af den grund ikke anses for at være genstand for individuel omtale.

DR har i den forbindelse bemærket, at det af en almindelig ”Google-søgning” fremgår, at der findes flere mærker af DNA-tests, herunder til hjemmebrug, hvor DNA’et indsamles ved at skrabe indersiden af munden/kinden.

Hverken de medvirkende i udsendelsen eller lytterne kan således ud fra udførelsesmetoden udlede mærket på den DNA-test, lytteren refererer til.

DR har også bemærket, at det ganske vist fremgår af udsendelsen, at lytteren i det indsendte dilemma oplyser, at den konkrete DNA-test skulle være blevet taget ved at skrabe indersiden af en vatpind.

For så vidt angår [Paneldeltager A]s udtalelser har DR dog bemærket, at disse ikke alene vedrører DNA-tests, hvor DNA’en indsamles ved denne metode.

[Paneldeltager A] udtaler blandt andet [tidskode 44:55], at ”der er mange forskellige slags” og ”som jeg husker de her tests, så tager man, som du siger, sådan et skrab med en vatpind på indersiden af kinden eller et eller andet”.

DR har desuden bemærket, at [Klager] i klagen samtidig anfører, at de påklagede udtalelser er skadelige for ”blandt andet [Klager]” samt ”branchen”.

[Klager] anerkender således indirekte selv, at [Paneldeltager A]s udtalelser ikke vedrører specifikt [Klager], men hele ”branchen”.

Det er på den baggrund DRs opfattelse, at den eller de DNA-tests, som er genstand for omtale, i sammenhængen må anses for at tilhøre en så stor og ubestemt gruppe, at [Klager] ikke kan anses for at være indirekte omtalt eller identificeret.

Det er herefter DRs opfattelse, at spørgsmålet om klageberettigelse skal afgøres ud fra en vurdering af, om betingelserne for udvidet retlig interesse er opfyldt, hvilket efter nævnets praksis og årsberetninger forudsætter, at sagen har væsentlig samfundsmæssig interesse.

Dette er efter DRs opfattelse heller ikke tilfældet.

Det fremgår således klart af uddraget af årsberetningen, at det ikke er tilstrækkeligt at have generel faglig eller politisk interesse i det emne, der bliver behandlet.

DR har henvist til Pressenævnets sag nr. 2020-80-0597, hvor en forening, som havde til formål at fremme evidensbaseret viden om drengeomskæring, ikke havde retlig interesse i forhold til en udsendelse, som omhandlede omskæring, samt nævnets kendelse af 18. marts 2020 i sag nr. 2019-80-0428.

Det er derfor DRs opfattelse, at [Klager] heller ikke har udvidet retlig interesse.

I vurderingen må der efter DRs opfattelse også lægges vægt på udsendelsens karakter, herunder at der er tale om et holdningsbaseret program inden for livsstilsgenren, samt karakteren af [Paneldeltager A]s udtalelser.

DR har afslutningsvis bemærket, at der for virksomheder som [Klager], der ikke er genstand for kritik eller omtale i DRs programmer mv., allerede eksisterer en klageadgang via Lytternes og Seernes Redaktør, ligesom Pressenævnet af egen drift har mulighed for at behandle sager, som efter Pressenævnets vurdering har væsentlig eller principiel betydning.

Klagen bør derfor efter DRs opfattelse afvises, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Korrekt information

DR har indledningsvis oplyst, at ”Sara & Monopolet” er et ugentligt radioprogram på P4, som sendes lørdag kl.

9-12 og efterfølgende udgives som podcast i DR LYD.

Programmet beskæftiger sig med hverdagens små og store dilemmaer.

Dilemmaerne opstilles af programmets lyttere og diskuteres af et skiftende panel på tre gæster i programmet kaldet ”Monopolister”.

Programmets faste vært er [Værten].

Programmet produceres oftest som en ”live on tape” forproduktion dagen før, men produceres også nogle gange live.

I dette tilfælde er der tale om en forproduktion.

Ud over vært [Værten] består DRs redaktion af en producer/redaktør, en upliner, en afviklingstekniker og en praktikant.

Redaktionen modtager dilemmaerne på mail og gennemfører opfølgende researchinterviews med de personer, der har indsendt de dilemmaer, som diskuteres i programmet.

Genremæssigt er der tale om et holdningsbaseret program inden for livsstilsgenren.

I den påklagede udsendelse medvirker [Paneldeltager A] som en af de tre skiftende paneldeltagere.

I starten af udsendelsen [tidskode 00:09] præsenteres [Paneldeltager A] som ”journalist og læge”.

[Paneldeltager A] er ikke en del af programmets redaktion.

Som en del af udsendelsen indgår et cirka 8 minutter langt indslag om et dilemma vedrørende en DNA-test, som lytterens kæreste, ifølge lytteren, har fået udført.

DR har i øvrigt oplyst, at dilemmaet, som klagen vedrører, bygger på en lytterhenvendelse modtaget den 24. maj 2023.

Mærket på testen fremgår ikke af henvendelsen, ligesom det ikke diskuteres i den opfølgende samtale med lytteren.

[Paneldeltager A], [Værten] og de andre paneldeltagere er således ikke bekendt med testens producent eller mærke.

DR har anført, at det fremgår klart af udsendelsen, at det er [Paneldeltager A], der udtaler sig, og at der er tale om [Paneldeltager A]s personlige holdning, herunder på baggrund af hans erfaring som læge.

Dertil kommer, at vært [Værten] udfordrer [Paneldeltager A] på hans udtalelser og efter DRs opfattelse således udviser den fornødne kildekritik.

Ved vurderingen bør der også tages hensyn til, at der er tale om et holdningsbaseret program, og at dette er klart for lytterne.

På den baggrund er det DRs opfattelse, at udsendelsen er i overensstemmelse med god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Retlig interesse

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at klager fra personer, virksomheder mv., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold, kan afvises.

Retlig interesse indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Af forarbejderne til lovens § 43, stk. 2, fremgår, at såfremt en klage er indgivet af en person eller virksomhed mv., som ikke selv er forurettet, kan nævnet optage klagen til behandling på grund af forholdets almene interesse.

Udsendelsen indeholder omtale af en lytters dilemma om resultaterne af en DNA-test, som lytterens kæreste har fået udført.

[Klager] er ikke omtalt i udsendelsen, ligesom udsendelsen ikke indeholder oplysninger, der gør det muligt for den almindelige lytter at identificere [Klager].

[Klager] har derfor ikke retlig interesse.

Selv om [Klager] er en virksomhed, der udvikler DNA-tests til genetisk slægtsforskning, findes klagen – henset til omtalens indhold og karakter – ikke at have en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til [Klager], uanset den manglende retlige interesse.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 12. december 2023