Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud med en præcisering, at virksomheden skulle sikre, at løfteoperationer blev planlagt korrekt, overvåget på en passende måde og udført med henblik på at beskytte virksomhedens ansattes sikkerhed -herunder ved at sikre, at der ikke foregik arbejde og færdsel i kraningsområdet på arbejdsstedet. (Andre tekniske hjælpemidler - ophold under hængende byrde - løft af container - færdsel)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud med en præcisering, at virksomheden skulle sikre, at løfteoperationer blev planlagt korrekt, overvåget på en passende måde og udført med henblik på at beskytte virksomhedens ansattes sikkerhed -herunder ved at sikre, at der ikke foregik arbejde og færdsel i kraningsområdet på arbejdsstedet.
(Andre tekniske hjælpemidler - ophold under hængende byrde - løft af container - færdsel)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at kranen på ulykkestidspunktet ikke blev anvendt, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at løfteoperationen ikke blev planlagt korrekt, overvåget på passende måde og udført med henblik på at beskytte virksomhedens ansatte, der befandt sig på stigen.
Nævnet lagde vægt på, at løft af containerlåge, som var placeret oven på og på tværs af to materialecontainere, blev udført, mens skadelidte stadig befandt sig på stigen i området for kraningen.
Nævnet lagde herved vægt på, at kranføreren ikke inden kraningen havde sikret sig, at der ikke opholdt sig personer i nærheden.
Nævnet bemærkede hertil, at det afgørende var, at der var sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven ved, at virksomheden ikke havde sikret, at løfteoperationen var planlagt korrekt, overvåget på passende måde og udført med henblik på at beskytte personers sikkerhed.
Den konkrete afgørelse
[Adressat udeladt]
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 10. maj 2023 om kraning.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 7. november 2023.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at kranen på ulykkestidspunktet den 3. maj 2023 ikke blev anvendt, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderer, at løfteoperationen ikke blev planlagt korrekt, overvåget på passende måde og udført med henblik på at beskytte jeres ansatte, der befandt sig på stigen.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at der den 3. maj 2023 skete en ulykke, da en af jeres ansatte var på vej ned ad en stige, hvorfra han havde anhugget en containerlåge, da stigen blev ramt af containerlågen.
Skadelidte væltede med stigen.
Nævnet lægger vægt på, at løft af containerlåge, som var placeret oven på og på tværs af to materialecontainere blev udført, mens skadelidte stadig befandt sig på stigen i området for kraningen.
Nævnet lægger herved vægt på, at kranføreren ikke inden kraningen havde sikret sig, at der ikke opholdt sig personer i nærheden.
I anfører, at containerlågen ramte stigen.
På intet tidspunkt opholdt jeres ansatte sig under den hængende byrde.
Flytningen af containere, og det der lå oven på dem, blev gennemgået af formanden på toolbox-møde om morgenen.
Der var ikke en særskilt APV på denne opgave, da opgaven lå så meget op af arbejdet med elementmontage, hvilket der var APV for.
I fremhæver, at de to ansatte var vant til at arbejde sammen om anhugning og løft af byrder, og at der løbende bliver ført tilsyn med arbejdet.
I anfører desuden, at I finder, at der er så stor forskel på det oprindelige påbud og Arbejdstilsynets nye påbudstekst og ændring af hjemmelen i bekendtgørelsen fra § 45 til § 55, at påbuddet skal ophæves.
Endvidere anfører i, at reaktionen burde være en afgørelse uden handlepligt.
Nævnet bemærker hertil, at det afgørende er, at der skete en overtrædelse af arbejdsmiljøloven ved, at I ikke havde sikret jer, at løfteoperationen var planlagt korrekt, overvåget på passende måde og udført med henblik på at beskytte personers sikkerhed.
Om reaktionen bemærker nævnet, at det er op til Arbejdstilsynet at vurdere, om I har efterkommet påbuddet.
Nævnet forholder sig ikke til, om de af jer iværksatte foranstaltninger efter ulykken er tilstrækkelige til at efterkomme påbuddet.
Nævnet henviser i øvrigt til begrundelsen oven for og Arbejdstilsynets udtalelser af 3. juli og 12. september 2023.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at tekniske hjælpemidler skal anvendes såt de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Det følger af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at alle løfteoperationer skal planlægges korrekt, overvåges på passende måde og udføres med henblik på at beskytte personers sikkerhed.
operatørerne imellem.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, brev fra jer den 14. august 2023 og udtalelse fra Arbejdstilsynet den 12. september 2023.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Om løfteoperationer
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Lovuddrag
Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer
Kapitel 7
Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45.
Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Kapitel 6
Supplerende krav til anvendelse af tekniske hjælpemidler til løft af byrder, herunder tekniske hjælpemidler til løft af personer
Generelt
§ 45.
Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at personer ikke opholder sig under ophængte byrder, medmindre dette er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet.
Stk. 2.
Byrder må ikke føres hen over arbejdsområder, hvor der opholder sig personer, hvis disse områder ikke er beskyttede.
Hvis dette imidlertid er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet, skal der fastlægges og anvendes passende procedurer.
§ 55.
Alle løfteoperationer skal planlægges korrekt, overvåges på passende måde og udføres med henblik på at beskytte personers sikkerhed.
Især hvis en byrde skal løftes samtidig af to eller flere tekniske hjælpemidler, der anvendes til løft af byrder, skal der fastlægges og anvendes en arbejdsprocedure, således at der sikres en hensigtsmæssig koordinering operatørerne imellem.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 10. maj 2023 med påbud til jer med den præcisering, at I skal sikre, at løfteoperationer planlægges korrekt, overvåges på en passende måde og udføres med henblik på at beskytte de ansattes sikkerhed – herunder ved at sikre, at der ikke foregår arbejde og færdsel i kraningsområdet på arbejdsstedet [adresse udeladt].
•
77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 55, 1. pkt., i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler