Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04256

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04256

Omtale af bog var ikke i strid med god presseskik

Weekendavisen omtalte i april måned en bog og den kritik, som bogen var blevet mødt med fra anden side.

Forfatteren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde bragt ukorrekt information, som avisen ikke havde berigtiget, ved blandt andet at omtale bogens målgruppe forkert og ikke at gengive forfatterens citater korrekt.

Pressenævnet fandt, at Weekendavisen ved omtalen af bogen ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde i blandt andet vægt på, at forfatteren var kommet til orde i artiklen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Farlige streger ”, bragt den 20. april 2023 på weekendavisen.dk og den 21. april 2023 i den trykte avis, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekt information, som Weekendavisen ikke har berigtiget, og at avisen ikke har bragt angreb og svar i sammenhæng.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Weekendavisen bragte den 20. april 2023 artiklen ” Farlige streger ” på weekendavisen.dk.

Artiklen blev den 21. april 2023 bragt i den trykte avis.

Artiklerne er indholdsmæssigt overvejende enslydende, men der er alene underoverskrifter i den digitale udgave, som er gengivet.

Af underrubrikken fremgår blandt andet

”Protestbrev.

Ny bog har rippet op i en intern konflikt mellem de oprindelige muhammedtegnere.

Tegneren [Person 1] beskyldes for dobbeltmoral.

”

Af artiklen fremgår

”En ny bog, der antyder, at forfatter [Person 2] løj om frygten for at tegne profeten Muhammed, får nu en hård medfart.

Bogen er præget af fordrejninger og bør ikke bruges til undervisning i skolen, lyder det fra seks af de otte nulevende muhammedtegnere samt [Person 2].

De har skrevet under på kritikken i et åbent brev sammen med bestyrelsen i [Foreningen] og formanden, [Person 3].

»Som parter med lod i et begivenhedsforløb af national interesse føler vi os forpligtede til at påpege bogens fejlbehæftede fremlæggelse af hændelsesforløbet.

Vi tager afstand fra dens såkaldte nuanceringer, dens metode og fejlslutninger.

Flere af os vil også protestere imod at blive taget til indtægt for en række forkerte forestillinger om, hvad der er foregået,« skriver de blandt andet.

Brevet er sendt til forlaget Vandkunsten, der tidligere i denne måned udgav Den forkerte muhammedtegner – og andre nuancer af karikaturkrisen .

Den er skrevet af [Klager], der er cand.mag.

i tværkulturelle studier, og blandt andet baseret på samtaler med muhammedtegneren [Person 1].

Han var fra begyndelsen kritisk over for Jyllands-Postens projekt og drillede avisen ved at tegne en skoledreng ved navn Muhammed, der på en tavle skrev på persisk: »Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører.«

Blandt bogens pointer er, at der ikke findes dokumentation for, at tegnere og illustratorer var bange for at afbilde Muhammed, hvilket var en del af Jyllands-Postens begrundelse for at bringe tegningerne i 2005.

”

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af [Person 1] i sort-hvid.

Af billedteksten fremgår: ”Hverken hans medtegnere, [Person 2] eller [Foreningen] kan genkende [Person 1]s udlægning af muhammedkrisen.

”

Af artiklen fremgår videre

”Forfatter [Klager] skriver desuden i bogen, at »irrationel frygt« var med til at udløse muhammedkrisen

»Som jeg har forsøgt at vise i bogen, var det små elementer som misforståelser mellem to parter, irrationel frygt og sløset journalistik, der førte til den krise, vi endte med at opleve.« Derudover bringer hun en beregning, der viser, at der kun er 0,00000028 procents risiko for at dø af terror i Vesteuropa.

Hån, spot og latterliggørelse

I bogen, der er tiltænkt folkeskolelærere, kritiserer tegneren [Person 1] i store træk Jyllands-Posten for blot at ville håne menige muslimer i Danmark.

Han hylder derimod det franske satiremagasin Charlie Hebdo, der også bragte muhammedtegninger og blev angrebet af terrorister i 2015.

Ifølge bogen rejser han jævnligt til Afrika for Cartooning for Peace, en organisation, der blev stiftet af den franske tegner [Person 15] efter netop muhammedkrisen, blandt andet for at hjælpe truede tegnere og satirikere.

Netop den del undrer tegneren [Person 4], der er medunderskriver på brevet.

»[Person 1] er min gode ven, men jeg synes, han er dobbeltmoralsk, når han tager afstand fra Jyllands-Postens projekt, samtidig med at han vil være ambassadør for Charlie Hebdo og Cartooning for Peace.

Han prøver at bagatellisere terrortruslen, når vi begge to har stået sammen til vores venners begravelse i Paris (de franske tegnere, red.).

Hele forudsætningen for bogen er, at det er en løgn, at vi ikke har ytringsfrihed, samtidig med at vi har været beskyttet af PET i flere år.

Under angrebet på Krudttønden kørte en firhjulstrækker med tungt bevæbnet politi i pendulfart mellem min og [Person 1]s adresse.

Jeg forstår ikke, at man ikke kan se den sammenhæng.«

[Person 4] tegnede også dengang en drilsk streg, ikke af avisen, men af [Person 2] med en appelsin i sin turban og teksten PR-STUNT.

I hånden holdt han en tegning af profeten som tændstikmand.

[…]

Den hemmelige tegner

Anledningen til Jyllands-Postens tegninger var blandt andet, at forfatteren [Person 2] sagde, at han ikke kunne finde en tegner, der turde illustrere hans bog Koranen og profeten Muhammeds liv.

Illustratoren endte derfor med at være anonym, men i bogen sår forfatter [Klager] tvivl om, hvorvidt [Person 2]s udsagn passer.

Hun skriver, at de fleste tegnere i miljøet mener, at »hele grundlaget for krisen hviler på et meget usikkert fundament, måske ligefrem på en løgn«.

Forfatteren interviewer i bogen tegneren [Person 5].

Hun mødte [Person 2] til en reception og fik at vide, at hun var blandt tre illustratorer, han havde i tankerne.

Men da [Person 2] fortalte, at tegneren skulle gengive Muhammeds ansigt, fik hun betænkeligheder.

»Jeg spurgte ham blandt andet, om han havde talt med en imam om det.

I mit hoved spøgte med det samme historien om [Person 6], og jeg frygtede derfor, om [Person 2]s bog kunne skabe problemer,« siger [Person 5] i bogen.

Alligevel sår [Klager] tvivl om, hvorvidt [Person 2] taler sandt: »Måske var der aldrig nogen tegner, som ikke turde illustrere [Person 2]s bog.

Måske var der slet ingen stigende selvcensur i Danmark og i verden, som [Person 7] gav udtryk for i den tekst, der fulgte med de 12 muhammedtegninger.

Men det kom der.«

Hun siger til Weekendavisen

»Mit ærinde har bare været at undersøge, om det kan dokumenteres, at folk sagde nej af frygt, og det kan det ikke.

Men jeg har været omhyggelig med ikke at påstå noget.

De tegnere, jeg har talt med bredt i tegnermiljøet, har ikke kunnet genkende selvcensuren, og det er vigtigt, for det var Jyllands-Postens anledning til at bringe tegningerne.«

– Viser [Person 5]s udtalelser ikke netop, at der var frygt?

»Næ, for hun blev ikke formelt tilbudt opgaven, så hun har aldrig sagt nej.

Men jeg siger ikke, at [Person 2] lyver.«¬ – Du skriver, at tegnerne mener, at det måske er løgn.

»Det er der nogen, der har sagt.«

– Hvem siger, det er løgn?

»Det ved jeg ikke, det kan jeg ikke sige på stående fod.«

– Så du påstår ikke, han lyver, men du viderebringer en udtalelse fra nogen om, at det måske var en løgn?

»Jeg ved faktisk ikke, om de har brugt ordet løgn.

Det er måske også noget semantik, vi er ude i her.

Løgn er måske et forkert ord.

Måske skulle jeg have skrevet, at det var en falsk historie.«

Anklagen i bogen undrer [Person 2].

Han fastholder, at han talte formelt med mindst tre tegnere og endnu flere uformelt.

En af dem ville gerne, men kunne ikke, da han var gået på pension.

»De tre, jeg spørger, svarer, at de ikke vil, fordi de er bange på grund af drabet på Theo van Gogh i Holland og på grund af sagen om en lektor fra Københavns Universitet, der blev overfaldet for at læse op af Koranen.«

– Kan de så ikke stå frem anonymt?

Nu kommer der jo mytedannelser?

»Hvis de står frem, ved vi jo godt, hvad der sker.

Så får de skylden for at have udløst hele muhammedkrisen.«

En bog uden tegninger

Bogen, der har til hensigt at nuancere »karikaturkrisen«, viser ikke de omdiskuterede tegninger.

Ifølge forfatteren [Klager] ville [Person 1] ikke have dem med.

Med undtagelse af hans egen tegning, der er på forsiden.

»[Person 1] havde et stærkt ønske om, at tegningerne ikke skulle være med, og det respekterede jeg.

Derudover er jeg højgravid og fik at vide, at det måske ville tage op til et år og være meget dyrt at indhente tilladelser til at bringe tegningerne.«

– Er det ikke en mangel ved en bog, der vil nuancere muhammedkrisen, at den ikke viser tegningerne?

»Nej, det ville være en mangel, hvis jeg lavede en billedanalyse uden at vise dem.

Jeg har på intet tidspunkt overvejet, om de 12 tegninger manglede.«

Hun afviser, at det skyldes sikkerhedsovervejelser.

[Person 1] bekræfter, at han ikke ønskede at få tegningerne med i bogen.

»Det skyldes, at de tegninger stadig er et våben i hænderne på det ekstreme højre.«

– Hvem er det?

»Det er trolde, som har angrebet mig på nettet, meget højreorienterede antimuslimer.

De synes stadig, man kan slå muslimer i hovedet ved at vise dem muhammedtegningerne.«

– Var du også bange for, at sikkerhedsproblemerne ville blusse op igen?

»Ja, det er klart, at man tænker over det.

Jeg har jo levet under politibeskyttelse i mange år, og det har jeg ikke lyst til at fortsætte med.

Jeg har også talt med PET om den her bog.

Det spiller jo altid ind, når ens liv har været præget af det i 18 år.«

– Hvorfor ville du så have din egen tegning med?

»Jeg har netop defineret min tegning som ikke værende en tegning af profeten Muhammed.

Den forestiller en dreng, der hedder Muhammed.

Og så er jeg hovedkilden i bogen, så det er logisk.«

Den skelnen køber [Person 1]s kollega [Person 4] ikke.

»[Person 1] er ikke en holdspiller.

Han prøver at særliggøre sin egen tegning, så den er bedre end vores.«

Irrationel frygt

Risikoberegningen i bogen for at blive ramt af terror gælder alle borgere i Vesteuropa.

[Klager] oplyser, at hun ikke har undersøgt risikoen for muhammedtegnere.

– Er det dit indtryk, at der ikke er noget problem i at afbilde Muhammed?

»Nej, det skriver jeg heller ikke.

PET vurderer, at der stadig kan være en risiko forbundet med at gøre noget, som islamister kan opleve som krænkende over for islam.

Jeg læner mig op ad det tal, fordi jeg gerne vil tale truslen ned.

Jeg mener, den er blæst unødigt op, og det er vigtigt at huske, at for hver Samuel Paty (den dræbte franske lærer, red.) er der måske tusinder af lærere, der viser tegningerne uden konsekvenser.«

– Hvorfor tror du, at [Person 8] angreb Krudttønden?

»Han blev radikaliseret.«

– Men hvorfor angreb han Krudttønden?

»Fordi [Person 9] var derinde.«

– Men hvorfor angreb han et arrangement med [Person 9]?

»Fordi han var blevet radikaliseret og er flydt med på den præmis, at hvis man er satirisk over for elementer af islam, så er der noget ærefuldt i at slå dem ihjel.

Mennesker, der er voldsparate og leder efter anledninger til at gøre ondt og skræmme befolkningen, bruger alle påskud.«

Hun skriver til slut i bogen

»Når tegningerne som en selvopfyldende profeti endte med at afføde den vrede og vold, som alle frygtede, kan man derfor overveje, om årsagen skal findes i den vinkel, Jyllands-Posten lagde på historien, og ikke i, at forbuddet mod at tegne Muhammed blev overtrådt.«

Fejl og udeladelser

De andre tegnere bag brevet er [Person 10], [Person 11], [Person 12], [Person 13] og [Person 14].

De ønsker ikke at udtale sig, men henviser alle til [Person 3], formand for [Foreningen].

Han siger

»Jeg er meget provokeret af, at [Person 1] nedtoner risikoen for terror.

Vi har holdt workshops på Den Sorte Diamant med PET-vagter.

Folk blev væk fra møder, fordi deres børn bad om det, så det virker absurd at sige, at terrorrisikoen var blæst ud af proportioner.

[Person 1] havde mange venner på Charlie Hebdo, blandt andre folk, der tog ud i de franske forstæder og viste tegningerne til unge og sagde, at det er en del af et demokrati.

Men det vil han ikke gøre herhjemme.«

I mailen er desuden vedhæftet 19 siders kritikpunkter af bogen.

[Klager] har efterfølgende oplyst, at passagen om »løgn« vil blive fjernet fra eventuelle kommende oplag.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. juni 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og berigtigelse

- omtale af bogens målgruppe

[Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekt information om, at bogen er tiltænkt folkeskolelærere, og at avisen ikke har berigtiget fejlen.

[Klager] har henvist til følgende citat

”I bogen, der er tiltænkt folkeskolelærere, kritiserer tegneren [Person 1] i store træk Jyllands-Posten for blot at ville håne menige muslimer i Danmark.

”

[Klager] har henvist til den korrespondance, hun havde med journalisten før og efter offentliggørelsen, og som [Klager] har gengivet således

” [Journalisten] , 19. april kl.

20.39, tekst til godkendelse: Bogen er tiltænkt undervisning i folkeskolen.

[Klager], 19. april kl.

21:25: Nej - det er endnu et postulat fra mine kritikere, men den er på ingen måder skrevet til folkeskolen.

Jeg skriver, at de nuancer, jeg beskriver, bør indgå i den undervisning, lærerne måske bliver pålagt af Folketinget med B18.

[Journalisten] , 19. april 22:23: Vedr.

undervisning skriver du det selv i forordet.

Hvis forlaget er af den holdning, at det ikke er tiltænkt skolen, vil jeg gerne oplyses om det.

"Formålet med at undervise folkeskoleelever i karikaturkrisen, som forslaget lægger op til, må være, at vores kommende generationer skal kende til vores historie, så de lærer af den.

Fordi krisen fra sin fødsel har været karakteriseret ved stor debat og uenighed, har jeg derfor i mit arbejde med bogen forsøgt at nulstille historien" etc..

.

[Klager], 19. april 22: 30: Jeg ser stadig ikke, hvor jeg skriver, at bogen skal bruges til undervisning.

.

.

?

Jeg skriver om forslaget B18 i det citat.

[Journalisten], 20. april 15:46: Jeg fik talt med [Forlæggeren] fra forlaget, der sagde, at bogen var tiltænkt lærerne, så det har jeg fået med.

[Klager], 20. april 15:52: Tiltænkt lærere?

Altså på seminaret?

Det er drøftelser, vi aldrig har haft.

Til mig siger han, at han har afvist din påstand om, at det var en undervisningsbog til folkeskolen.

[Journalisten] , 20. april 23:05: Jeg har fået en mail af [Forlæggeren] om det samme og har svaret ham.

I korte træk: han sagde til mig i telefonen, at bogen ikke var tiltænkt elever men lærere, som skal tilrettelægge undervisningen, hvis Muhammedkrisen gøres obligatorisk, en at alle må læse bogen, og at det også er en debatbog.

Du har også selv skrevet et indlæg på Folkeskolen.dk - lærernes fagblad - hvor det fremgår, at din bog snart udkommer, og at du anbefaler undervisning i Muhammedkrisen.

For at gøre en lang historie kort: Hvis bogen slet ikke er tiltænkt brug i folkeskolen, er det måske gavnligt at få opklaret - jeg har skrevet til [Forlæggeren], at I er meget velkomne til at sende et indlæg til vores debatsider, hvor I kan fortælle, hvem bogens målgruppe så er og ikke er.

Det er opinion@weekendavisen.dk

[Klager] , 21. april 06:53: Hverken [Forlæggeren] eller jeg har sagt eller skrevet nogen steder, at den skal bruges i undervisningssammenhæng.

Jeg begyndte at skrive bogen længe før, B18 kom på banen.

At det forslag blev fremlagt kort før udgivelsen, gjorde det oplagt at skrive fx til Folkeskolen, at såfremt forslaget vedtages, skal indholdet i undervisningen være nuanceret.

Det er ikke os, der skal dementere noget.

Du mangler derimod belæg for din påstand […] Vi skriver ikke noget debatindlæg.

Du får lavet en korrektion i avisen, hvor I beklager at have bragt forkerte oplysninger.

[Journalisten] , 20. april kl.

13:00: Jeg har vendt jeres ønske om en berigtigelse med litteraturredaktør [Litteraturredaktøren].

Beskeden fra ham er, at vi henholder os til det, vi har skrevet i avisen, og som [Forlæggeren] sagde til mig i telefonen.

Nemlig at bogen ikke er tiltænkt skoleelever eller konkret klasseundervisning, men at den er tiltænkt lærere, som kan bruge bogen til at tilrettelægge undervisningen, hvis det bliver obligatorisk at undervise i Muhammedkrisen.

[Forlæggeren] sagde også, at bogen også var en debatbog.

Forlægger [Forlæggeren] 21. april kl.

13:37: Jeg har ikke sagt at bogen er tiltænkt lærere.

Hvis du har hørt det, må det enten skyldes stor iver i tjenesten eller også at du hører stemmer.

Bogen er en generel debatbog om et emne, som stadig er aktuelt.

”

Af korrespondancen fremgår det således, at Weekendavisen blev gjort bekendt med, at det ikke var korrekt, at bogen skulle være tiltænkt folkeskolelærere, men at bogen er tiltænkt alle, der ønsker at beskæftige sig med debatten om karikaturkrisen.

Hvis betegnelsen af bogen var en kommentar fra avisen, burde dette have fremgået tydeligt.

[Klager] har i den forbindelse anført, at der er forskellige forventninger til undervisningsbøger og debat- og portrætbøger.

Når bogen bliver omtalt som en bog, der er tiltænkt undervisning, betyder det, at bogens forfatter og forlag mener, at bogen fremstiller mange sider af en sag eller én sand side, som kan stå alene i undervisningssammenhæng, hvilket ikke er korrekt.

Bogen er en debat- og portrætbog, og omtalen af den som sådan ville have gjort det tydeligt, at forfatteren og forlaget agerer bevidst og professionelt og ville således ikke have været et grundløst angreb på deres troværdighed.

Fremstillingen af bogen angriber således forfatterens troværdighed, og den forkerte genrebetegnelse vil endvidere forventeligt påvirke bogsalget negativt.

I forhold til Weekendavisens argumenter for, at bogen skulle være en undervisningsbog, har [Klager] anført, at avisen både argumenterer for, at det er en undervisningsbog til elever og til lærere, og at dette således er selvmodsigende.

Herudover har avisen både af hende og af forlagsredaktøren fået at vide, at det ikke er en undervisningsbog, og avisen er således forpligtet til at bringe korrekt information fremfor at skrive, hvad avisen finder det logisk at opfatte.

[Klager] har derfor også afvist at skrive et debatindlæg, da der ikke er tale om divergerende holdninger, men derimod tale om en faktuel fejl, der ønskes berigtiget.

- gengivelse af citat om [Person 5]s udtalelser

[Klager] har anført, at Weekendavisen har bragt et citat, der ikke er dækning for, da det aldrig har været udtalt.

Såfremt citatet er genskabt, er det med en anden holdning end den, som hun har.

Det citat, der er gengivet i artiklen, indeholder ukorrekt information, som ikke afspejler hendes holdning.

Af citatet fremgår

”– Viser [Person 5]s udtalelser ikke netop, at der var frygt?

»Næ, for hun blev ikke formelt tilbudt opgaven, så hun har aldrig sagt nej.

Men jeg siger ikke, at [Person 2] lyver.«”¬

[Klager] har henvist til den korrespondance, hun havde med journalisten før offentliggørelsen, og som [Klager] har beskrevet således

” [Journalisten] , 19. april kl.

18:11, tekst til godkendelse: Viser [Person 5]s udtalelser ikke netop, at der er selvcensur på grund af frygt?

“Næ, for hun er jo ikke blevet spurgt formelt om hun ville have opgaven, så hun har aldrig sagt nej.

Hendes teori er, at han kun har talt med hende og bagefter er gået videre med den historie.

Men jeg siger ikke, at [Person 2] lyver.

”

[Klager] , 19. april kl.

19.32: Altså det her har jeg jo ikke sagt.

Det er slet ikke [Person 5]s teori.

Det citat kan jeg derfor heller ikke godkende.

[Klager] til [Journalisten] 19. april kl.

20:25 [foreslår følgende ændring]: »Jo, hun oplevede en frygt.

Men det ændrer ikke noget ved historien, for hun blev ikke tilbudt opgaven.

Men jeg siger ikke, at [Person 2] lyver.«”

[Klager] har anført, at hun således havde gjort avisen opmærksom på, at citatet ikke havde dækning i hendes udtalelser eller meninger, og at det dermed indeholdt ukorrekt information.

Hun mener ikke, at der kan have været selvcensur på spil i denne periode, men det fremgår fejlagtigt af citatet i Weekendavisen med ordet ”næ” som indledning på svaret.

Hun foreslog derfor journalisten en rettelse, men Weekendavisen bragte alligevel det fejlagtige citat, som videregiver forkert information om hendes holdninger i sagen.

Selv om samtalen måtte være optaget på bånd, burde Weekendavisen alligevel have ændret citatet, idet citatet heller ikke stemmer overens med bogens budskab.

[Klager] har henvist til et citat fra den omtalte bog, hvor det på side 81, 82 og 168 fremgår

”Jeg spurgte ham [[Person 2], red.

] blandt andet, om han havde talt med en imam om det.

I mit hoved spøgte med det samme historien om [Person 6], og jeg frygtede derfor, om [Person 2]s bog kunne skabe problemer.

[…]

Men derudover tænkte hun [[Person 5], red.

] ikke videre over, at han måske havde brugt samtalen med hende som eksempel på en tegner, der ikke turde illustrere hans bog, selvom hun aldrig havde svaret hverken ja eller nej til opgaven.

Det var og er stadig irrelevant for [Person 5], fordi hun er overbevist om, at hun ville have svaret nej, hvis han havde spurgt hende – og det tror hun desuden langt de fleste ville have gjort.

[Person 5]s indtryk er nemlig, at mange tegnere var og er bange for at tegne profeten Muhammed, og hun ville ønske, at flere ville stå ved deres frygt.

Hun har derfor aldrig tvivlet på, at [Person 2] talte sandt.

[…]

Ingen har nogensinde kunnet bekræfte historien om, at børnebogsforfatter [Person 2] ikke kunne finde illustratorer til sin bog.

Den kan være sand, men indtil videre har den stadig kun status af en udokumenteret påstand.

”

I bogen tegner hun altså talrige eksempler på, at i hvert fald én tegner oplevede selvcensur, ligesom hun også afslutningsvist slår fast, at historien kan være sand.

Hvis hun har svaret anderledes i interviewet, skyldes det, at spørgsmålet ikke er forstået, eller at svaret er taget ud af kontekst.

Det svar, som hun er citeret for i avisen, er således ikke korrekt, og det er heller ikke i overensstemmelse med bogens budskab, hvorfor det bør ændres, hvis avisen ønsker at videregive korrekt information.

- oplysning om, at en passage ville blive fjernet

[Klager] har anført, at Weekendavisen har bragt et citat, som ikke er korrekt, og har henvist til følgende uddrag fra artiklen

”[Klager] har efterfølgende oplyst, at passagen om »løgn« vil blive fjernet fra eventuelle kommende oplag.

”

[Klager] har henvist til den korrespondance, hun havde med journalisten før offentliggørelsen, og som hun har gengivet

” [Journalisten] , 19. april kl.

20.39, tekst til godkendelse: Du skriver, at tegnerne mener, at det måske er løgn.

»Det er der nogen, der har sagt.« Hvem siger, det er løgn?

»Det ved jeg ikke, det kan jeg ikke sige på stående fod.« Så du påstår ikke, han lyver, men du viderebringer en udtalelse fra nogen om, at det måske var en løgn?

»Jeg ved faktisk ikke, om de har brugt ordet løgn.

Det er måske også noget semantik, vi er ude i her.

Løgn er måske et forkert ord.

Måske skulle jeg have skrevet, at det var en falsk historie.«

[Klager] , 19. april kl.

21:25: Jeg søgte i bogen og kan se, at jeg én gang har brugt ordet løgn - endda med måske foran.

I det nye oplag har jeg fjernet det helt, fordi det blev klart for mig i samtalen, at du tolker det anderledes, end jeg har ment det.

Så rent journalistisk synes jeg, det er problematisk, du lægger så meget vægt på det ene ord - især når du ved, hvad jeg har ment med det.

[Journalisten] 19. april kl.

20:23: Jeg kan sagtens tilføje, at du har udtaget det med løgnen fra de kommende bøger, hvis du ønsker.

[Klager], 19. april 22.30: Det gør det ikke bedre, at du skriver, at jeg fjerner "måske endda løgn" fra næste oplag, så lad det stå, som det er.

”

[Klager] har anført, at udeladelsen af formuleringen ”måske endda” har ændret karakteren af citatet fra at være en debatorienteret påstand om risikoen for løgn til at være en faktuel påstand, som fælder dom over en oplysning som løgn.

Forskellen er central, netop fordi læseren får et indtryk af, at bogen har belæg for en konklusion, som bogen imidlertid ikke har belæg for, og bogens indhold bliver dermed fremstillet på en måde, som ikke er korrekt.

Der er stor forskel på, om nogen antyder en risiko for løgn ved at skrive ”måske endda løgn”, eller om der direkte står løgn.

Weekendavisen bringer således en oplysning om bogen, som ikke er korrekt.

[Klager] har anført, at temaet løgn fylder meget i artiklen, der indledes med: ”En ny bog, der antyder, at forfatter [Person 2] løj om frygten for at tegne profeten Muhammed, får nu en hård medfart”, hvorefter først hun selv og herefter forfatter [Person 2] interviewes om, hvorvidt der var tale om en løgn.

Selv om det ikke er konkluderet nogen steder i bogen, at [Person 2] har løjet, og hun i artiklen har udtalt: ”Men jeg siger ikke, at [Person 2] lyver”, skriver journalisten netop, at det er ”anklagen i bogen”.

Denne oplysning om bogens anklage er således ikke korrekt.

Angreb og svar i sammenhæng samt kommentarer og faktuelle oplysninger

[Klager] har anført, at Weekendavisen har bragt et angreb på hende, men undladt at bringe hendes svar på angrebet, ligesom avisen ikke har gjort det tydeligt, at kritikpunkterne er kommentarer fra debatbogens modstandere og ikke kritik i form af faktuelle oplysninger.

[Klager] har henvist til følgende uddrag fra artiklen

”I mailen er desuden vedhæftet 19 siders kritikpunkter af bogen.

”

[Klager] har henvist til den korrespondance, hun havde med journalisten før og efter offentliggørelsen, og som hun har beskrevet således

” [Klager] , 19. april 21:25: Jeg kan se, at du henviser til det åbne brev.

Hvis I bringer det, regner jeg med, at I inddrager mine svar til dem.

Hvis I blot nævner brevet, kan I tilføje, at samtlige punkter med undtagelse af to er blevet affejet som afvigende holdninger og dermed ikke faktuelle fejl.

Disse to fejl har imidlertid ingen betydning for bogens konklusioner.

”

Weekendavisen fremfører kun ”anklagers” påstande, selv om journalisten har fået tilsendt hendes svar på samtlige påstande.

Artiklen bringer således ikke hendes svar på angrebet og undlader at præcisere, at kritikpunkterne er kommentarer og holdningstilkendegivelser, og at der ikke er tale om rettelser af faktuel karakter.

[Klager] har afslutningsvist anført, at Weekendavisen har bragt materiale, som fremfører hendes synspunkter på en måde, så de fremstår forvanskede og derfor ligger uden for redigeringsretten.

Hele anledningen til den påklagede artikel er det åbne brev fra [Foreningen], der omtales som en mail af Weekendavisen.

Artiklen interviewer desuden flere af afsenderne på brevet, ligesom der også citeres fra brevet.

Både [Person 1] og [Klager] interviewes i artiklen, men på intet tidspunkt om kritikken fra [Foreningen].

Og ingen af dem får således mulighed for at svare på kritikken.

I forhold til Weekendavisens svar om, at artiklen ikke redegør for kritikken i mailen, har [Klager] anført, at hele artiklen netop handler om det åbne brev.

Ud over, at artiklen ikke giver den angrebne part mulighed for modsvar, bringer avisen afslutningsvist en information om, at [Foreningen] har vedlagt 19 siders kritikpunkter.

Dette er endvidere ikke korrekt, da der rettelig er tale om 9 sider.

I artiklen udelades den centrale information om, at der ikke er tale om faktuelle fejl, men derimod om kommentarer og holdningstilkendegivelser.

2.2 Weekendavisens synspunkter

Korrekt information og berigtigelse

- omtale af bogens målgruppe

Weekendavisen har anført, at journalisten kontaktede forlagets redaktør før offentliggørelsen, netop med det formål at få afklaret, hvem bogens målgruppe er.

Redaktøren oplyste telefonisk, at bogen ikke var tiltænkt skoleelever, og at niveauet i øvrigt var for højt til elever.

Bogen var derimod tiltænkt skolelærere, der skulle tilrettelægge undervisningen i Muhammed-krisen, hvis den skulle blive gjort obligatorisk.

Redaktøren oplyste videre, at bogen desuden er en debatbog.

Journalisten opsummerede dette over for redaktøren, som bekræftede det.

Efterfølgende har redaktøren afvist at have udtalt dette.

Weekendavisen er ikke i besiddelse af en optagelse af telefonsamtalen mellem journalisten og forlagets redaktør, men journalisten tog noter, som hun sendte til forlagsredaktøren efter samtalen, hvor der flere gange blev refereret til udtalelsen fra ham.

Weekendavisen har henvist til, at det i den omtalte bog på side 8-9 fremgår

"Formålet med at undervise folkeskoleelever i karikaturkrisen, som forslaget lægger op til, må være, at vores kommende generationer skal kende til vores historie, så de lærer af den.

Fordi krisen fra sin fødsel har været karakteriseret ved stor debat og uenighed, har jeg derfor i mit arbejde med bogen forsøgt at nulstille historien, som den gennem årene er blevet præsenteret af de samme tre-fire personer, og i stedet undersøgt, hvordan den lyder, hvis man spørger nogle af de andre hovedpersoner."

Det fremgår på 168

"Helt konkret er det bogens anbefaling, at nedenstående syv nuancer som minimum indgår i den undervisning, eleverne modtager."

I bogen sammenkæder forfatteren selv sin bog med undervisning af folkeskoleelever, og uddragene viser således, at artiklens betragtning om, at bogen bør bruges til undervisning i folkeskolen er korrekt, og at det er bogens egen udlægning, at eleverne skal undervises i bogens budskaber.

Weekendavisen har videre henvist til, at det i Forlaget Vandkunstens materiale om bogen fremgår

"De er helt afgørende at inddrage i fortællingen, hvis krisen bliver en del af folkeskolens historiekanon, som fem partier foreslog i januar."

På forlagets hjemmeside fremgår følgende endvidere om bogen

“Tegningskrisen er igen blevet aktuel.

Et flertal i Folketinget vil gøre den til obligatorisk pensum i folkeskolen.

Men hvad skete der egentlig dengang i efteråret 2005?

Og hvordan skal det forstås nu, 18 år senere?

”

Det er derfor logisk at opfatte det sådan, at forlagets egen udlægning af bogen er i overensstemmelse med redaktørens udtalelser til journalisten.

Weekendavisen har herudover henvist til, at [Klager] i et indlæg i Information den 20. april 2023 skrev følgende

"Usikkerheden om sandfærdigheden af [Person 2]s påstand er efter min mening væsentlig, hvis vores folkeskoleelever skal undervises i krisen, som seks partier i Folketinget foreslår i disse dage.

Det er væsentligt, at vores unge ved, at den påståede selvcensur, som førte til de 12 tegninger, måske mere var konstruktion end realitet.

Med den usikkerhed in mente må eleverne også kaste et kritisk blik på Jyllands-Postens beslutning om at lancere Projekt Muhammedtegning."

Her sammenkædede hun således selv bogens formål med undervisningen af folkeskoleelever.

Også i fagbladet Folkeskolen har [Klager] den 27. marts 2023 skrevet et indlæg med overskriften ”Brug karikaturkrisen til undervisning om frygt og fake news - folkeskolelærere kan uden tøven undervise i karikaturkrisen."

At bogen også skulle fungere som debatbog, ændrer ikke på både forlæggers og forlagets klare tilkendegivelser af, at bogen skulle ses som undervisningsmateriale.

Avisen gav efter publiceringen [Klager] mulighed for at komme til orde i et debatindlæg, så hun kunne forklare sin udlægning af, hvordan hun mener, at artiklen ikke gengiver bogens formål korrekt.

Da både forfatteren og forlaget selv bekræftede, at bogens indhold bør indgå i undervisningen af skoleelever, og da artiklen derudover ikke beskæftiger sig med bogens genre, har Weekendavisen anført, at det er svært for mediet at se kritikken, og at artiklen således ikke bringer ukorrekt information.

- gengivelse af citat om [Person 5]s udtalelser

Weekendavisen har anført, at avisen har en lydoptagelse af interviewet, og at citatet i artiklen er citat fra optagelsen.

I interviewet sagde [Klager]

"Næ, for hun blev ikke formelt tilbudt opgaven, så hun har aldrig sagt nej.

Men jeg siger ikke, at [Person 2] lyver."

Inden artiklen blev publiceret, sendte journalisten citatet til [Klager], som ville have sætningen ændret til

“Jo, hun oplevede en frygt.

Men det ændrer ikke noget ved historien, for

hun blev ikke tilbudt opgaven”

Da [Klager] selv havde udtalt citatet i det båndede interview, valgte journalisten ikke at ændre det.

- oplysning om, at en passage ville blive fjernet

Weekendavisen har henvist til, at oplysningerne stammer fra [Klager], der i en mail til Weekendavisen har skrevet følgende

"I det nye oplag har jeg fjernet det helt, fordi det blev klart for mig i samtalen, at du tolker det anderledes, end jeg har ment det.

Så rent journalistisk synes jeg, det er problematisk, du lægger så meget vægt på det ene ord - især når du ved, hvad jeg har ment med det.

Igen, det er dit valg.

Men jeg vil mene, at det hverken er særlig spændende eller dækkende læsning."

Weekendavisen har herudover i artiklen bragt den fulde sætning fra bogen, hvor ordet ”måske” fremgår

”Hun skriver, at de fleste tegnere i miljøet mener, at »hele grundlaget for krisen hviler på et meget usikkert fundament, måske ligefrem på en løgn«.

”

Weekendavisen har således bragt korrekte oplysninger, og avisen bringer den fulde sætning først i artiklen og refererer til den senere i artiklen.

Angreb og svar i sammenhæng samt kommentarer og faktuelle oplysninger

Weekendavisen har anført, at avisen ikke har bragt en kritik af bogen, som ikke er blevet forelagt for [Klager].

Kritikken, der kommer fra foreningen [Foreningen], er delt op i dels et åbent brev og delt en liste over det, bladtegnerne mener er fejl og mangler i bogen.

Kritikken i det åbne brev er forfatteren blevet forelagt, og artiklen referer ikke kritikpunkterne på listen, men omtaler blot, at "I mailen er desuden vedhæftet 19 siders kritikpunkter af bogen." Da avisen ikke beskriver hvilke kritikpunkter, der er tale om, men blot at der er tale om “kritikpunkter”, er [Klager] ikke blevet bedt om et svar på detaljerne i kritikpunkterne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Korrekt information og berigtigelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, der ikke er blevet berigtiget.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet skal endvidere bemærke, at nævnet, som sagen er oplyst, ikke har fundet grundlag for at fastslå, at der mellem parterne var indgået en aftale om, at [Klager] skulle have citaterne til godkendelse.

- omtale af bogens målgruppe

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information om, at den bog, hun har skrevet, er tiltænkt folkeskolelærere, og at avisen ikke har berigtiget fejlen.

Af artiklen fremgår om bogen blandt andet

”En ny bog, der antyder, at forfatter [Person 2] løj om frygten for at tegne profeten Muhammed, får nu en hård medfart.

Bogen er præget af fordrejninger og bør ikke bruges til undervisning i skolen, lyder det fra seks af de otte nulevende muhammedtegnere samt [Person 2].

[…]

Brevet er sendt til forlaget Vandkunsten, der tidligere i denne måned udgav Den forkerte muhammedtegner – og andre nuancer af karikaturkrisen .

Den er skrevet af [Klager], der er cand.mag.

i tværkulturelle studier, og blandt andet baseret på samtaler med muhammedtegneren [Person 1].

[…]

Blandt bogens pointer er, at der ikke findes dokumentation for, at tegnere og illustratorer var bange for at afbilde Muhammed, hvilket var en del af Jyllands-Postens begrundelse for at bringe tegningerne i 2005.

[…]

Hån, spot og latterliggørelse

I bogen, der er tiltænkt folkeskolelærere, kritiserer tegneren [Person 1] i store træk Jyllands-Posten for blot at ville håne menige muslimer i Danmark.

[…]

Hun siger til Weekendavisen

»Mit ærinde har bare været at undersøge, om det kan dokumenteres, at folk sagde nej af frygt, og det kan det ikke.

Men jeg har været omhyggelig med ikke at påstå noget.

De tegnere, jeg har talt med bredt i tegnermiljøet, har ikke kunnet genkende selvcensuren, og det er vigtigt, for det var Jyllands-Postens anledning til at bringe tegningerne.«

[…]

En bog uden tegninger

Bogen, der har til hensigt at nuancere »karikaturkrisen«, viser ikke de omdiskuterede tegninger.

[…]”

Pressenævnet skal indledningsvist bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til bogens genre.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at den bog, som [Klager] har skrevet, uanset at denne tillige måtte være tiltænkt som en debatbog, også i andre medier end Weekendavisen, har været omtalt som en bog, der kan indgå i undervisningen i folkeskolen, ligesom [Klager] i en vis udstrækning har kædet indholdet af bogen sammen med undervisning i folkeskolen.

Pressenævnet finder på den baggrund, at omtalen af bogen ikke udgør en tilsidesættelse af kravet om korrekt information, ligesom udeladelsen af at omtale bogens øvrige målgruppe heller ikke udgør en tilsidesættelse af de presseetiske regler.

Nævnet har lagt vægt på, at omtalen i sammenhængen med gennemgangen af indholdet af bogen ikke efterlader læseren med et misvisende indtryk.

Det kan i den konkrete situation ikke ændre herpå, at parterne inden offentliggørelsen havde en korrespondance om formuleringerne i artiklen.

Nævnet finder med samme begrundelse ikke anledning til at kritisere Weekendavisen for ikke at berigtige omtalen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- gengivelse af citat om [Person 5]s udtalelser

[Klager] har klaget over, at Weekendavisen har fejlciteret hende, og at det citat, der er gengivet, ikke udtrykker hendes holdning.

Af det påklagede citat fremgår

”– Viser [Person 5]s udtalelser ikke netop, at der var frygt?

»Næ, for hun blev ikke formelt tilbudt opgaven, så hun har aldrig sagt nej.

Men jeg siger ikke, at [Person 2] lyver.«”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at parterne inden offentliggørelsen havde en korrespondance, hvor [Klager] foreslog, at citatet blev ændret til følgende

”»Jo, hun oplevede en frygt.

Men det ændrer ikke noget ved historien, for hun blev ikke tilbudt opgaven.

Men jeg siger ikke, at [Person 2] lyver.«”

Parterne har forskellige opfattelser af, hvordan spørgsmålet og svaret blev formuleret i det telefoniske interview, og [Klager] har forklaret, at der er opstået en misforståelse, hvis hun har udtalt sig som citeret.

Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Weekendavisen havde efterkommet klagers ønske og omformuleret den påklagede sætning.

Uanset, at sætningen efter klagers opfattelse ikke gengiver bogens budskab præcist, finder nævnet imidlertid efter en samlet vurdering, at Weekendavisen ikke har tilsidesat god presseskik ved at bringe sætningen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] er kommet til orde i artiklen, og at hendes holdninger og synspunkter ses indeholdt i hendes kommentarer.

Nævnet finder således efter en konkret samlet vurdering ikke anledning til at kritisere Weekendavisen for at bringe citatet og dermed heller ikke anledning til at kritisere avisen for ikke at berigtige dette.

- oplysning om, at en passage ville blive fjernet

[Klager] har klaget over, at Weekendavisen har bragt et citat, som indeholder ukorrekt information, selv om hun inden offentliggørelsen havde været i dialog med avisen om formuleringen.

Af artiklen fremgår følgende om den påklagede passage

”I mailen er desuden vedhæftet 19 siders kritikpunkter af bogen.

[Klager] har efterfølgende oplyst, at passagen om »løgn« vil blive fjernet fra eventuelle kommende oplag.

”

Pressenævnet finder på baggrund af en samlet vurdering, at formuleringen ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet har lagt vægt på, at sammenhængen fremgår af den samlede omtale, og at læseren derved ikke efterlades med et misvisende indtryk.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Angreb og svar i sammenhæng samt kommentarer og faktuelle oplysninger

[Klager] har klaget over, at hun ikke er kommet til orde i sammenhængen i forbindelse med omtalen af de kritikpunkter, som var vedhæftet det åbne brev, som [Foreningen] har sendt til hende, og at avisen ikke har gjort opmærksom på, at kritikpunkterne er kommentarer og ikke kritik i form af faktuelle oplysninger.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.

4 og A.

5.

Af underrubrikken fremgår følgende om det åbne brev fra [Foreningen]

”Protestbrev.

Ny bog har rippet op i en intern konflikt mellem de oprindelige muhammedtegnere.

Tegneren [Person 1] beskyldes for dobbeltmoral.

”

Af artiklen fremgår

”En ny bog, der antyder, at forfatter [Person 2] løj om frygten for at tegne profeten Muhammed, får nu en hård medfart.

Bogen er præget af fordrejninger og bør ikke bruges til undervisning i skolen, lyder det fra seks af de otte nulevende muhammedtegnere samt [Person 2].

De har skrevet under på kritikken i et åbent brev sammen med bestyrelsen i [Foreningen] og formanden, [Person 3].

»Som parter med lod i et begivenhedsforløb af national interesse føler vi os forpligtede til at påpege bogens fejlbehæftede fremlæggelse af hændelsesforløbet.

Vi tager afstand fra dens såkaldte nuanceringer, dens metode og fejlslutninger.

Flere af os vil også protestere imod at blive taget til indtægt for en række forkerte forestillinger om, hvad der er foregået,« skriver de blandt andet.

Brevet er sendt til forlaget Vandkunsten, der tidligere i denne måned udgav Den forkerte muhammedtegner – og andre nuancer af karikaturkrisen .

[…]

I bogen, der er tiltænkt folkeskolelærere, kritiserer tegneren [Person 1] i store træk Jyllands-Posten for blot at ville håne menige muslimer i Danmark.

Han hylder derimod det franske satiremagasin Charlie Hebdo, der også bragte muhammedtegninger og blev angrebet af terrorister i 2015.

Ifølge bogen rejser han jævnligt til Afrika for Cartooning for Peace, en organisation, der blev stiftet af den franske tegner [Person 15] efter netop muhammedkrisen, blandt andet for at hjælpe truede tegnere og satirikere.

Netop den del undrer tegneren [Person 4], der er medunderskriver på brevet.

»[Person 1] er min gode ven, men jeg synes, han er dobbeltmoralsk, når han tager afstand fra Jyllands-Postens projekt, samtidig med at han vil være ambassadør for Charlie Hebdo og Cartooning for Peace.

Han prøver at bagatellisere terrortruslen, når vi begge to har stået sammen til vores venners begravelse i Paris (de franske tegnere, red.).

Hele forudsætningen for bogen er, at det er en løgn, at vi ikke har ytringsfrihed, samtidig med at vi har været beskyttet af PET i flere år.

[…]

Fejl og udeladelser

De andre tegnere bag brevet er [Person 10], [Person 11], [Person 12], [Person 13] og [Person 14].

De ønsker ikke at udtale sig, men henviser alle til [Person 3], formand for [Foreningen].

Han siger

»Jeg er meget provokeret af, at [Person 1] nedtoner risikoen for terror.

Vi har holdt workshops på Den Sorte Diamant med PET-vagter.

Folk blev væk fra møder, fordi deres børn bad om det, så det virker absurd at sige, at terrorrisikoen var blæst ud af proportioner.

[Person 1] havde mange venner på Charlie Hebdo, blandt andre folk, der tog ud i de franske forstæder og viste tegningerne til unge og sagde, at det er en del af et demokrati.

Men det vil han ikke gøre herhjemme.«

I mailen er desuden vedhæftet 19 siders kritikpunkter af bogen.

[Klager] har efterfølgende oplyst, at passagen om »løgn« vil blive fjernet fra eventuelle kommende oplag.

”

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at [Klager] er blevet forelagt kritikken i det åbne brev.

Pressenævnet finder herefter, at omtalen af, at der til det åbne brev var vedhæftet flere sider med kritikpunkter, ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at avisen ikke nærmere omtaler indholdet af de konkrete kritikpunkter, og at [Klager] er blevet forelagt den generelle kritik, der blev rejst mod bogen i det åbne brev, ligesom hun er kommet til orde i artiklen.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Weekendavisen for ikke at bringe yderligere af [Klager]s svar på kritikpunkterne, der var vedhæftet som bilag til det omtalte åbne brev.

Nævnet finder med samme begrundelse heller ikke anledning til at kritisere Weekendavisen for ikke nærmere at beskrive, hvorvidt de kritikpunkter, der var vedhæftet til det åbne brev, indeholdt kritik af faktum eller holdningstilkendegivelser.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet finder i øvrigt ikke anledning til at kritisere omtalen

Afgjort den 12. december 2023