Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04314

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04314

TV 2/Bornholm får ikke kritik for overskrift

TV 2/Bornholm bragte i maj en artikel om status for antallet af almene boliger i en navngiven region, og det fremgik af artiklens overskrift, at der ikke var kommet flere almene boliger siden udarbejdelsen af en boligstrategi fem år tidligere.

Artiklen baserede sig på et debatprogram om boligmangel i regionen, hvor blandt andet fire lokalpolitikere samt en direktør for et alment boligselskab deltog.

En af lokalpolitikerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften var fejlagtig og misvisende, idet der i perioden var bygget almene ungdomsboliger, hvilket den pågældende lokalpolitiker også under debatten havde bemærket.

Da direktøren for det almene boligselskab under debatten havde udtalt, at der ikke var kommet nogen nye almene boliger i den forgangne femårige periode, fandt Pressenævnet, at overskriften ikke kunne anses for at være uden dækning i de faktiske forhold, og udtalte på denne baggrund ikke kritik.

Kommunalbestyrelsesmedlem [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Midtvejsstatus i 10-årsplan: 0 nye almene boliger”, bragt af TV 2/Bornholm den 27. maj 2023, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift ikke er retvisende, og at den ikke er berigtiget.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

TV 2/Bornholm bragte den 27. maj 2023 artiklen ” Midtvejsstatus i 10-årsplan: 0 nye almene boliger ”.

Der er i artiklen indsat et billede af en grafik af et skærmbillede med delvis utydelig tekst om boligmarkedet på Bornholm.

Af artiklens underrubrik fremgår

”For fem år siden i 2018 fik Bornholms Regionskommune en boligstrategi.

Ét af delmålene for planen er, at antallet af almene boliger skal øges inden 2028.

Halvvejs igennem denne tiårsplan bliver der gjort status i 360 live”.

Af artiklen fremgår

”Intentionen med "Boligstrategi for Bornholms Regionskommune", som strategien fra 2018 hedder, er at sikre indfrielsen af en række mål, som kommunalbestyrelsen har sat for boligudviklingen på Bornholm.

- Regionskommunen kan ikke selv bygge boliger, men skaber rammerne for udviklingen, når det handler om planlægning, sagsbehandling, kommunal service, projekt- og byudvikling.

Sådan lyder det i strategiens indledning.

Boligstrategien indeholder altså de helt overordnede rammer for boligudviklingen på Bornholm frem mod 2028.

Særligt handler det om at sikre et fleksibelt boligmarked til 42.000 bornholmere i 2028 - altså ti år efter strategiens tilblivelse.

Til dette overordnede mål hører en række delmål - blandt andet at

i.

Der skal skabes 1.200 nye boliger på Bornholm

ii.

Tilbuddet af almene boliger skal øges

Halvvejs igennem denne tiårsplan gøres der i onsdagens 360 live status

- Nu er vi halvvejs i perioden, og der er 5 år til de her mål skal være indfriet.

Men hvor langt er vi kommet?

Hvor mange nye boliger er der kommet?

Spørger vært [Person 1] panelet i onsdagens 360 live.

Ingen af de fire lokalpolitikere der er en del af panelet kender svaret, men [Person 2], der er direktør for [Boligselskabet] kan oplyse, at der ikke er kommet flere almene boliger.

Og det mener hun ikke, er godt nok.

Hun vedkender, at opførelsen af nye almene boliger naturligvis forudsætter, at de som boligselskab kommer på banen med byggeprojekter, men hun pointerer samtidig, at [Boligselskabet] for godt og vel to år siden kom med et projekt på 31 boliger i Nexø.

Et projekt der krævede en ændring i lokalplanen.

Og dér ligger den stadig, slutter hun.

- Så man kan sige, den har ligget et par år i BRK [Bornholm Regionskommune, Pressenævnet ], hvor der ikke er sket noget, fortæller [Person 2].

Hun giver udtryk for et ønske om dialog og handling, så projekter bliver løftet, og så der også sker en behandling af de sager, kommunen måtte modtage”.

Der er i artiklen indsat en faktaboks.

Af faktaboksen fremgår

”Onsdagens panel i ’360 live – Boligmangel’

[Person 3], Formand, Erhvervs- Bolig- og Beskæftigelsesudvalget, [Parti A]

[Person 4], Medlem, Natur-, Miljø- og Planudvalget, [Parti B]

[Klager], Viceborgmester, [Parti C]

[Person 5], Medlem, Erhvervs- Bolig- og Beskæftigelsesudvalget, [Parti D]”.

Herefter følger en video med et indslag fra udsendelsen ’360 live’ med en varighed på 2 minutter og 15 sekunder.

Under videoen fremgår teksten

”Og netop spørgsmålet om, hvad der kan gøres for hurtigere sagsbehandling og bedre kommunikation, er den helt varme kartoffel i denne udgave af 360 live.

Se hele debatten på play.tv2bornholm.dk via linket hernedenfor - og få et bredere perspektiv på sagen i den nyeste udgave af Nyhedsmagasinet Perspektiv:”

Herefter fremgår teksten ”Se også”, og der er i artiklen indsat link til to videoer

”VIDEO: 360 live – Boligmangel” som udgør et link til en udsendelse af samme navn sendt den 24. maj 2023.

Udsendelsen har en varighed af ca. 55 minutter.

”VIDEO: Perspektiv – Fortsat boligmangel” som udgør et link til en udsendelse af samme navn sendt den 22. maj 2023.

Udsendelsen har en varighed af ca. 40 minutter.

Efter offentliggørelsen

[Klager] klagede den 27. maj 2023 til TV 2/Bornholm, som den 1. juni 2023 afviste klagen.

[Klager]s klage over TV 2/Bornholms afvisning er modtaget i Pressenævnet den 9. juni 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Overskriftens dækning og berigtigelse

[Klager] har anført, at den påklagede artikel har en fejlagtig overskrift, som burde være berigtiget.

Overskriften er en henvisning til den kommunale strategi for udvidelsen af boliger i Bornholm Regionskommune (BRK), og konklusionen i overskriften er, at der ikke er opført nogen almene boliger på Bornholm – siden 2018, fremgår det af underrubrikken.

Artiklen er egentlig i mindre grad en artikel, som den er en henvisning til et debatprogram om boligmangel, som TV 2/Bornholm har sendt den 24. maj 2023.

I sit første indlæg for Pressenævnet har [Klager] anført, at påstanden om, at der ikke er opført nogen almene boliger i perioden, også blev fremført i dette program af TV 2/Bornholms journalist og programvært.

[Klager] har anført, at dette imidlertid også blev modsagt af ham selv, da han selv deltog i debatten, som medlem af kommunalbestyrelsen i BRK siden januar 2014.

[Klager] har oplyst, at han derfor rettede henvendelse til TV 2/Bornholms redaktion den 27. maj 2023 og gjorde opmærksom på, at der måtte have sneget sig en fejl i mediets artikel.

I henvendelsen henviste [Klager] til to nyheder, som TV 2/Bornholm selv havde bragt om opførslen af henholdsvis 32 og 45 almene ungdomsboliger i henholdsvis 2019 og 2021.

[Klager] har i den forbindelse henvist til artiklerne: ”Nye ungdomsboliger får nye beboere” , bragt den 1. august 2019 på tv2bornholm.dk, samt ”45 nye ungdomsboliger står klar til indflytning” , bragt den 30. juli 2021 på tv2bornholm.dk.

På denne mail svarede direktøren for TV 2/Bornholm, [Person 6], tilbage, at ”Disse boliger henvender sig […] til en snæver målgruppe, og kan ikke søges af den almene offentlighed”.

[Klager] har anført, at han samme dag besvarede direktør [Person 6]s mail med følgende replik: ”Men almene boliger er vel defineret som boliger, der er opført af et almennyttigt boligselskab, hvilken samtlige 87 boliger er.

Jeg går ud fra, at I ændrer overskriften.

” Dette afviste direktør [Person 6] imidlertid i hans endelige besvarelse af [Klager]s klage.

Pressenævnet har i forbindelse med klagen modtaget kopi af mailkorrespondancen mellem [Klager] og direktøren for TV 2/Bornholm, [Person 6].

[Klager] har bemærket, at han er klar over, at der ikke er tale om nogen voldsom stor sag, men at han blot synes, at det er ganske mærkeligt, at et medie nægter at rette, hvad han betragter som en helt elementær fejl, og når man således insisterer på dette, går det i hans bog fra at være en fejl, til at man bevidst viderebringer noget, der er usandt.

[Klager] har anført, at han synes, det er ærgerligt, at han skal vejen forbi Pressenævnet for at få korrigeret en fejl i en overskrift.

Men hvis alternativet er, at et medie som TV 2/Bornholm bevidst viderebringer fejlagtige nyheder, så må det være således.

[Klager] har anført, at TV 2/Bornholm bør berigtige, at der ikke er opført 0 almene boliger siden 2018.

[Klager] har i forhold til TV 2/Bornholms indlæg for Pressenævnet anført, at hans klage alene vedrører overskriften på den påklagede artikel.

Der er korrekt, når TV 2/Bornholm i sit indlæg for Pressenævnet bemærker, at det ikke er værten i debatprogrammet den 24. maj 2023, der selv svarer på sit spørgsmål om, hvor mange almene boliger der er kommet.

Det gør direktøren for [Boligselskabet], [Person 2], og hun svarer: ”at der ikke er kommet flere [almene boliger]”.

[Klager] har bemærket, at en af de for ham væsentlige forskelle mellem debatprogrammet og artiklen imidlertid er, at denne påstand faktisk blev imødegået i debatprogrammet, hvilket den ikke gør i artiklen.

Citatet i artiklen kommer først halvvejs nede i artiklen og bliver bragt uden modifikation, og hermed får både overskrift og citat karakter af faktum.

[Klager] har stillet spørgsmålstegn ved, om TV 2/Bornholm selv har undersøgt, hvor mange almene boliger der er opført siden 2018, eller om mediet blot har taget udsagnet fra direktøren for [Selskabet] for gode varer, ligesom [Klager] har bemærket, om ikke direktøren for [Selskabet] er mere interessent end ”ekspert”, sådan som TV 2/Bornholm i sit indlæg for nævnet har benævnt hende.

En anden og skærpende omstændighed ved artiklen er, at den bliver bragt tre dage efter debatprogrammet.

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at den er skrevet på baggrund af debatprogrammet, og redaktionelt har man således været klar over den modifikation, at der i perioden faktisk er opført i hvert fald 87 almene ungdomsboliger.

[Klager] har bemærket, at det undrer ham, at man fra TV 2/Bornholms side meget hårdnakket abonnerer på den opfattelse, at almene boliger skal kunne søges af alle for at være almene.

[Klager] har henvist til, at der findes tre primære typer af almene boliger: familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger.

Der er klart flest familieboliger.

De udgør ca. 88% af den almene sektor, men det gør ikke de to andre typer mindre almene.

Almene ungdomsboliger er også almene boliger.

[Klager] har endvidere anført, at der kan sættes spørgsmålstegn ved TV 2/Bornholms motiver for den valgte formulering.

[Klager] har i den forbindelse henvist til det svar, som TV 2/ Bornholms direktør gav [Klager] den 27. maj, kl.

9:13

”Hej [Klager].

Ungdomsboligerne er begrænset af reglen om, at man skal være under uddannelse.

Når du er færdig, skal du flytte – hvilket i øvrigt vores elever bliver ramt af, når vi ansætter dem efter end[t] uddannelse.

”

Afslutningsvist har [Klager] bemærket, at han er enig med TV 2/Bornholm i, at en overskrift ikke kan opfange alle nuancer, men at overskrifter heller ikke bør være bevidst fejlagtige.

Allerbedst ville det være, om de blot gengav fakta.

2.2 TV 2/Bornholms synspunkter

TV 2/Bornholm har oplyst, at mediets dækning af boligsituationen på Bornholm har tre dele: 1.

Det dybdeborende månedlige magasin Perspektiv sendt den 22. maj 2023.

2.

Artikler på www.tv2bornholm.dk, herunder den artikel, som [Klager] har klaget over.

3.

Debatudsendelsen 360 Live sendt den 24. maj 2023, hvor blandt andet [Klager] medvirker.

TV 2/Bornholm har oplyst, at der i debatudsendelen medvirker fire politikere (bl.a. [Klager]), direktøren for et byggefirma og direktøren [Boligselskabet].

Ca. 8 minutter inde i udsendelsen falder følgende replikskifte mellem værten og direktøren for [Boligselskabet] (boligselskabet råder over knap 1000 almene boliger og er øens næststørste boligselskab), [Person 2]

”Vært: ”Hvor mange flere almene boliger er der kommet, [Person 2]?

” [Person 2]: ”Der er ikke kommet flere.

”

[Person 2] uddyber dette ved at konkretisere kritikken mod kommunalbestyrelsen og nævner et projekt i Nexø med almene boliger, som stadig venter på en lokalplanlægning.

Lidt senere i udsendelsen får [Klager] lejlighed til at sige, at der er bygget ungdomsboliger: [Klager]: ”Til den her mere historiske påpegning af, hvad der er sket.

Jeg har i hvert fald selv været med til at bygge 30 ungdomsboliger ude på [Vejnavn].

Lidt på den almene sektor er der jo sket.

Så kan man jo selvfølgelig sige….

.

Og jeg tror også, at nogen af boligselskaberne synes, at så må det også stoppe med ungdomsboliger, så er man også bekymret for prisudviklingen.

”

Det er således ikke værten, men direktøren for et alment boligselskab, der siger det.

I hendes optik er der ikke bygget almene boliger, selv om det også er hendes boligselskab, der har bygget nogle af ungdomsboligerne.

TV 2/Bornholm har anført, at den påklagede artikel bygger på debatudsendelsen, og det fremgår, at mediet her citerer direktøren for [Boligselskabet] for den udtalelse, som hun har i udsendelsen.

En overskrift på en artikel kan ikke indeholde alle nuancer.

Det er TV 2/Bornholms opfattelse, at denne udtalelse ligeledes er korrekt efter den gængse opfattelse af almene boliger.

Definitionen på en almen bolig er en bolig, som er bygget under lov om almene boliger, og at det indebærer overordnet, at de kan søges af alle, at der er beboerdemokrati, og at de drives som non-profit forretninger.

Der er 580.000 almene boliger i Danmark.

Næsten 9 ud af 10 af disse er familieboliger.

Inden for lovgivningen er der også ældre boliger og ungdomsboliger.

Ungdomsboliger udgør omkring 5 %.

I forhold til den kommunale boligplanlægning så er der særlige forhold, når det gælder almene boliger.

Hvor andre boliger (parcelhuse, ejerlejligheder mv.) kan opføres efter lokalplaner og byggetilladelser, så kræver almene boliger også, at kommunalbestyrelsen bevilger kommunale lånegarantier.

Kommunalbestyrelsen har således en større indflydelse på opførslen af almene boliger end ellers.

Det er en kendsgerning, at der i de seneste seks år ikke er opført almene boliger i forståelsen familieboliger på Bornholm.

Dertil kommer, at vi må betragte direktøren for [Boligselskabet] som ekspert i dette forhold, og når hun siger, at der ikke er bygget almene boliger, så er det, fordi hun bruger betegnelsen almene boliger som dækkende for familieboliger.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Overskriftens dækning og berigtigelse

[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift er fejlagtig og misvisende.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Det følger endvidere, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

6 og A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige

princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale,

ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at artiklen baserer sig på et debatprogram om boligmangel på Bornholm sendt på TV 2/Bornholm den 24. maj 2023, hvor direktøren for [Boligselskabet] udtaler, at der ikke er kommet flere almene boliger på baggrund af et spørgsmål fra studieværten herom.

Nævnet lægger ligeledes til grund, at [Klager] i udsendelsen udtaler, at der er bygget en række almene ungdomsboliger.

Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis artiklens overskrift havde været mere præcist formuleret, men henset til, at overskriften ikke kan anses for at være uden dækning i de faktiske forhold, som er nærmere uddybet i artiklens brødtekst, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af overskriften og dermed heller ikke for manglende berigtigelse.