Legislator Case Law & Legislation
W20231003125 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - ej medhold

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

J.nr. 22-34975

En kvinde, som er diagnosticeret med ADD og generaliseret angst, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en uddannelsesinstitutions behandling af hendes sag om merit og administrative håndtering af hendes studieforløb, samt at hun blev tildelt en praktikplads i uddannelsesinstitutionens praktikområde.

Nævnet vurderede, at kvindens diagnoser udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Angående uddannelsesinstitutionens behandling af kvindens sag om merit vurderede nævnet, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet lagde vægt på, at det fulgte af reglerne om obligatorisk merit, at uddannelsesinstitutionen skulle tildele kvinden merit for beståede uddannelseselementer hos kvindens tidligere uddannelsesinstitution.

Kvinden fik herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Angående den administrative håndtering af kvindens studieforløb vurderede nævnet, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet lagde vægt på, at kvinden ikke havde påvist, at de skete fejl under sagsbehandlingen skyldtes hendes handicap.

Kvinden fik herefter heller ikke medhold i denne del af klagen.

Angående praktikfordelingen vurderede nævnet, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet lagde vægt på, at kvinden trods flere anmodninger fra uddannelsesinstitutionen, ikke fremkom med ønsker til en praktikplads, hvorefter hun blev tildelt en praktikplads i overensstemmelse med uddannelsesinstitutionens almindelige praksis og procedure.

Kvinden fik herefter ikke medhold i denne del af klagen.

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

Klager har for nævnet oplyst, at hun ikke fik svar på mailen til studievejlederen.

Hun søgte herefter om optag på online-holdet hos indklagede.

Hun blev optaget med opstart den 1. september 2021.

Klager har oplyst, at hun under en telefonsamtale med en studievejleder den 31. august 2021 blev oplyst om, at hun skulle deltage i tre introdage i perioden fra den 1. til 3. september 2021, og at hun skulle søge om dispensation i forbindelse med sin opstart på studiet.

I mail af 31. august 2021 til studievejlederen skrev klager bl.a.

”Hej [studievejlederens navn]

Jeg er blevet optaget på pædagog (NET) på [den indklagede uddannelsesinstitution] i [by], og da jeg tidligere har bestået både GK1 og 1. praktik kan jeg forstå at man grundet fremdriftsreformen ikke må gå op til eksamener, man tidligere har bestået.

Eftersom jeg ikke har bestået et helt studieår, søger jeg hermed dispensation for opstart på pædagog (NET), så jeg kan følge mine medstuderende og blive tryg og bekendt med undervisningsformen.

Grundet manglende studieudbytte fra tidligere forsøg på opstart på pædagoguddannelsen, ønsker jeg dispensation for de moduler da disse var afbrudt af flere sygemeldinger samt betydeligt fysisk fravær.

”

Klager har for nævnet oplyst, at hun ikke modtog svar på denne mail.

Klager har også oplyst, at hun talte med studievejlederen i ugen efter studiestart, og at studievejlederen oplyste hende om, at hun skulle skrive en ansøgning om dispensation fra obligatorisk merit til skolelederen.

Ved mail af 6. september 2021 til skolelederen søgte klager om dispensation fra obligatorisk merit.

Af mailen fremgår bl.a.

”Hej [skoleder]

Jeg står i den lykkelige omstændighed, at jeg er optaget på [den indklagede uddannelsesinstitutions] pædagog (NET) hold, og jeg har deltaget i tre sjove og hyggelige opstartsdage i sidste uge, hvor vi blev en smule mere bekendte med stedet, studieformen og ikke mindst hinanden på det store hold!

Det er jo alt sammen dejligt, men det er nu ikke udelukkende for at give udtryk for min umiddelbare begejstring for skolen, at jeg kontakter dig.

Jeg har tidligere forsøgt at starte på pædagoguddannelsen i [by] på [uddannelsesinstitution], men efter blot tre måneder måtte jeg sygemeldes første gang på grund af et giftigt studiegruppemiljø, og efter en ny opstart hvor jeg var ude i en forfærdelig 1. praktik - som jeg dog gennemførte -, var jeg nødsaget til at måtte sygemeldes igen.

Det betyder altså at jeg har bestået både GK1 og 1. praktik, men har ikke fuldført et helt studieår, da jeg blev sygemeldt fra starten af G4.

Jeg vil gøre meget for ikke at risikere at skulle blive syg og sygemeldes igen, og derfor ønsker jeg at søge dispensation for almindelig opstart på pædagog (NET) for at træne ny rutine og bedst muligt få en indførelse i net-studielivet som muligt.

Jeg har både ADD og generaliseret angst, hvilket gør at min hjerne et ekstra udsat for at blive stresset, og da det er vanskeligt for mig at blive kastet ud i spritnye situationer, hvor jeg ikke kender til rammen eller forholdene, ville det blive yderst vanskeligt for mig at gennemføre mit studie, skulle jeg stå i en situation hvor jeg ville skulle starte på G4 i en klasse, der allerede vil være sammentømrede og dermed sværere at blive en social medspiller i, og være et ligeværdigt aktivt studiegruppemedlem af.

Jeg går i terapi for min angst, har kontaktet [navn] fra [kollegium] angående overnatning i [by] på fremmødedage, arrangeret kørsel fra [egn] til skolen og netop opdateret både telefon og computer så der er nogle rammer, jeg ’bare’ skal forsøge at passe ind i.

For jeg vil rigtig gerne pædagogstudiet, og jeg tror på den ramme, I på [den indklagede uddannelsesinstitution] kan tilbyde, er vejen at gå for mig!

”

Den 17. september 2021 blev der afholdt et telefonmøde med deltagelse af klager, SU-vejlederen og studievejlederen.

Klager har oplyst, at studievejlederen meddelte klager, at der ikke kunne gives dispensation for merit, og at klager derfor først skulle starte undervisning den 24. januar 2022.

Indklagede har fremlagt et referat af mødet, hvoraf det bl.a. fremgår

”Vi talte med [klager] om, at hun desværre ikke kunne få lov, at gentage de moduler hun allerede havde bestået på [tidligere uddannelsesinstitution]

Vi fortalte, at hun gerne måtte møde op til undervisningen, men ikke kunne få lov at gå til at aflevere opgaverne samt gå til prøven.

Ligeledes fortalte vi hende, at hun har fået merit indtil modulopstart på modul 4(feb, 2022) og ligeledes har fået merit for 1. praktik (ligger i foråret 2022).

Det blev oplyst, at [klager] er bevilget SU fra september 2021, og at hun skal være opmærksom på, at hun bruger af de klip, hun har til rådighed til pædagoguddannelsen, og at hun risikere ikke at have klip nok til hele pædagoguddannelsen, da hun tidligere har brugt SU klip til denne uddannelse.

Det blev også oplyst, at der skal være en fremdrift i uddannelsen for at man kan modtage SU, og at man kan risikere at blive erklæret SU studieinaktiv, hvis man er for meget forsinket i uddannelsen.

Hvis man erklæres SU studieinaktiv, vil SU stoppe, og man kan først modtage SU igen, når man ikke længere er for meget forsinket i uddannelsen.

[Klager] blev oplyst om, at hun risikerer at blive SU studieinaktiv, da hun bruger SU klip uden at have en fremdrift i uddannelsen.

[Klager] fortalte, at hun har modtaget SU under en periode med sygdom hos [tidligere uddannelsesinstitution], og at hun tidligere har søgt om tillæg af SU klip på grund af sygdom hos [tidligere uddannelsesinstitution], men at hun ikke har fået svar fra [tidligere uddannelsesinstitution] på ansøgningen.

[Klager] blev opfordret til at kontakte [tidligere uddannelsesinstitution] for at høre, hvorfor hun ikke har fået svar på ansøgningen om tillæg af SU klip.

”

Senere samme dag skrev klager en mail til studievejlederen.

Af mailen fremgår bl.a.

”Jeg kan ikke søge kontakthjælp hvis jeg selv har søgt orlov, for så ’lukker kassen’ simpelthen.

Er det kun muligt at jeg kan søge merit ved at søge om selvfinancieret orlov?

Hvis andet er muligt, er det så muligt at jeg kan få en udtalelse eller lignende fra skolen om at jeg er tildelt en plads fra januar 2022, men ikke er studieaktiv pga.

merit?

…”

Ved mail af 19. september 2021 med emnet ”Uenig i afgørelse” skrev klager til skolelederen og studievejlederen.

Af mailen fremgår bl.a.

”Eftersom afgørelsen af min studiesituation umiddelbart er afgjort pga.

fejlholdige oplysninger fra min side, så vil jeg hermed klage over afgørelsen.

Jeg skrev i en mail d. 6/9 2021 at jeg har bestået både GK1 og 1. praktik, men har ikke fuldført et helt studieår, da jeg blev sygemeldt i starten af G4.

Dette er ukorrekte oplysninger, hvilket jeg beklager, og stiller mig undrende overfor en manglende bekræftelse fra skolens side netop omkring disse.

Jeg blev sygemeldt på G3 forløbet.

Dermed har jeg ikke gennemført et helt studieår, hvilket fremgår af vedhæftet bilag fra [den anden uddannelsesinstitution] ([filnavn])

I vedhæftede bilag kan man se at jeg har opnået 20+10 + 10 ECTS point, og har dermed ikke fuldført et studieår.

Dermed opfylder jeg kriterierne for genopstart og ikke genindskrivning.

Se dette link [link]

Da jeg er blevet anvist at skulle søge dispensation for de moduler, jeg har fuldført, anser jeg jeres afgørelse som værende truffet på baggrund af kriterierne for genindskrivning, hvilket altså er forkert.

Er den afgørende beslutning truffet på forkert oplyst grundlag, og bunder i en ufuldstændig undersøgelse af mine omstændigheder fra skolens side, har skolens beslutning bevirket et væsentligt forøget stress- og angstniveau i mig, der desuden har påvirket mine omgivelser meget negativt.

”

Ved mail af 20. september 2021 til klager skrev studievejlederen bl.a.

”Kære [klager]

Tak for din mail og samtalen i fredags.

Jeg kan godt forstå, at du bliver presset, og det er rigtig fint, at du lige fremsender de sidste oplysninger.

Som [SU-vejlederen] og jeg talte med dig om i fredags, er der jo stadig intet i vejen for, at du følger uddannelsen, blot kan du ikke gå til prøve igen.

Og som [SU-vejlederen] forklarede, er det blot din SU, der kan blive udfordret, fordi du kan komme til at mangle SU-klip.

…”

Klager har oplyst, at hendes samlever ringede til skolens leder, som afviste at give en redegørelse.

Den 21. september 2021 skrev klager en mail til studievejlederen, hvoraf fremgår bl.a.

”Hej [studievejleder].

Jeg afventer brevet og afgørelsen, som jeg fortsat ikke er enig i, før jeg kan træffe en beslutning.

Jeg kan ikke søge kontanthjælp, hvis den eneste mulighed for fortsat at være skrevet op på skolen til opstart i januar, er at jeg må søge selvfinansieret orlov.

At brevet først sendes afsted i dag er uforståeligt, eftersom min situation er at jeg er i konstant højt beredskab grundet stress og angst, der kontinuerligt påvirker hinanden i yderst negativ grad.

”

Den 28. september 2021 skrev klager i en mail til studievejlederen bl.a.

”Hej [studievejleder]!

Nu er det en uge siden jeg kan forstå brevet skulle være blevet sendt, men det er endnu ikke ankommet, hvilket jeg synes er lidt mærkeligt.

Har I fået det sendt tilbage?

Er der nogen mulighed for at få brevet på mail?

”

Hertil svarede studievejlederen ved mail af 29. september 2021 bl.a.

”Kære [klager]

Det er studieadministrationen der udarbejder brevet, så jeg tænker du evt kan skrive til [navn] [mailadresse] for at høre om det er på vej.

”

Indklagede traf den 29. september 2021 afgørelse om merit.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

”…

Afgørelse

I forbindelse med din genoptagelse på Pædagoguddannelsen i [by] bevilges du merit for Pædagoguddannelsens Grundfaglighed 1, GK1 prøven, 1. praktik og GK3 prøven.

…

Begrundelse

Det fremgår af adgangsbekendtgørelsens § 30, at en ansøger i forbindelse med ansøgning skal oplyse om erhvervserfaring og alle beståede eller gennemførte tidligere danske og udenlandske uddannelseselementer på samme eller højere niveau.

For optagne studerende meddeler institutionen snarest muligt afgørelse om merit, jf. adgangsbekendtgørelsens § 31.

”

Samme dag skrev klager i en mail til studieadministrationen, hvoraf fremgår bl.a.

”Hej [navn]

Tak for mailen.

Da jeg har et behov for en indtægt frem til at jeg kan starte i skolen til januar, må der skulle findes en anden løsning end den hidtil tilbudte ’selvfinancieret orlov’, da jeg ikke kan søge kontakthjælp under den ordning.

Hvilke andre muligheder kan I tilbyde mig?

Dette er yderst nødvendigt for mig at få overblik over, da det i høj grad påvirker min mulighed for at kunne fortsætte på uddannelsen.

Jeg vil i øvrigt gerne undersøge om det er muligt at kunne være optaget på skolen under 1. praktikperiode (14. marts 2022 – 20. maj 2022) og altså ikke meldes studiefri, men finde en ordning med fx opgaver fra min underviser under perioden, for at kunne vise at jeg er studieaktiv, uden at være i praktik.

Hvis det ikke er op til skolen at afgøre, hvilken instans skal jeg så opsøge for at få svar?

”

Den 30. september 2021 sendte klager en mail til studievejlederen, hvoraf fremgår bl.a.

”Hej [studievejleder]

Jeg har i går fået besked på at jeg har merit fra 1. september 2021 til 24. januar 2022, og det betyder at jeg ikke modtager SU i den periode, da jeg selvsagt ikke vil være studieaktiv i den periode.

Da jeg også har merit for 1. praktik, vil jeg i øvrigt ikke kunne modtage SU i perioden 14. marts 2022 til 23. maj 2022.

Det har store konsekvenser for mit liv og hverdag ikke at have nogen indkomst i disse perioder.

Da jeg desværre er psykisk udfordret, er det på ingen måde muligt for mig at tage arbejde i perioden.

Jeg har derfor undersøgt muligheden for at søge kontanthjælp, men det kan jeg ikke modtage hvis jeg søger orlov fra en uddannelsesinstitution.

Derfor skal jeg bruge en anden mulighed for at kunne søge kontakthjælp, der altså ikke hedder noget med ’orlov’.

Jeg er fortsat skrevet ind på skolen, men er som nævnt ikke studieaktiv i perioden.

Modtager jeg SU under perioden er det socialt bedrageri, og kan resultere i at jeg ikke vil kunne modtage SU overhovedet nogensinde igen.

Jeg håber meget at I på skolen er villige til at finde en løsning på min problematik.

Gerne lidt hurtigt, da kontanthjælp er bagudbetalt og jeg dermed absolut ingen penge vil have i hele oktober måned, skal min SU altså betales tilbage.

”

Hertil svarede studievejlederen ved mail samme dag bl.a.

”Kære [klager]

Tak for din mail.

Jeg er ved at undersøge, hvad der er muligt i forhold til dit spørgsmål.

Jeg vender tilbage, så snart jeg har en melding.

”

Ved mails af 6. og 10. oktober 2021 rykkede klager studievejlederen for svar.

Indklagede traf den 7. oktober 2021 afgørelse om klagers ansøgning om dispensation til på ny at følge første semester på uddannelsen.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

”Kære [klager]

Denne afgørelse drejer sig om det forhold, at du har søgt om dispensation til at følge første semester igen ved [den indklagede uddannelsesinstitution], Pædagoguddannelsen i [by].

Afgørelse

Vi har ikke fundet grundlag for at tildele dispensation, idet kompetence her er henlagt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

…

Begrundelse

Det fremgår af eksamensbekendtgørelsen§ 6, stk. 1, at en bestået eksamen ikke kan tages om.

Du har tidligere bestået elementer på pædagoguddannelsen ved [tidligere uddannelsesinstitution], hvorfor disse er blevet meritoverført, og derfor er bestået på uddannelsen.

Vi har ved denne afgørelse lagt vægt på, at der i eksamensbekendtgørelsen ikke er hjemmel til, at institutionen kan dispensere fra bestemmelsen om, at beståede uddannelseselementer kan tages om.

En ansøgning om dispensation til at fravige eksamensbekendtgørelsens § 6, stk. 1 om, at en bestået prøve ikke kan tage om, skal derfor sendes direkte til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som med henvisning til eksamensbekendtgørelsens § 57, stk. 1 har mulighed for at træffe afgørelse om dispensation.

Du orienteres afslutningsvist om, at vi har meddelt dig tilladelse til at deltage i undervisning igen.

ligesom du kan indgå i de sociale studieaktiviteter på det hold, som du er startet på.

Dog kan du ikke deltage i eksamensrelateret gruppearbejde eller andre eksamensrelaterede aktiviteter, ligesom du ikke kan udprøves.

…”

Klager klagede over afgørelsen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Klager korresponderede den 10. og 11. oktober 2021 med sin studievejleder, i hvilken forbindelse hun bad om dokumentation for, at hun havde fået merit og derfor ikke var studieaktiv.

Den 29. oktober 2021 sendte klager en mail til studielederen, hvoraf fremgår bl.a.

”Hej [Studieleder]

Jeg har bedt om dokumentation angående betegnelsen ´studiefri´ og min status som værende udenfor uddannelse indtil 24. januar 2022 på pædagog (NET) uddannelsen på [den indklagede uddannelsesinstitution] [by].

Jeg skal hurtigst muligt bruge denne dokumentation for at kunne modtage kontanthjælp.

Da jeg ikke er optaget på skolen, og [klagers bopælskommune] anser selve ordet ’studiefri’, som jeg kan forstå er rent administrativ term i [indklagede]’s interne system, er det absolut nødvendigt for min situation at jeg modtager dokumentation for at jeg ikke har ’studiefri’ men altså ikke er optaget på skolen før januar 2022.

Hvornår kan jeg forvente at modtage denne dokumentation?

Økonomisk rådgiver i [klagers bopælskommune] [navn] efterspørger denne dokumentation fra skolen hurtigst muligt, ellers risikerer jeg at min ansøgning om kontanthjælp annulleres!

”

Ved brev af 29. oktober 2021 svarede studielederen klager.

Af brevet fremgår bl.a.

”…

Vi kan desværre ikke imødekomme dit ønske om at definere perioderne som andet end ”studiefri”, som følge af den meritvurdering der er blevet foretaget i forbindelse med din indskrivning.

Du har i forbindelse med din genoptagelsessag søgt om optagelse med sommerstudiestart på pædagoguddannelsen (net-udbud) i optaget 2021, og har i forbindelse med din optagelse fået merit for første semester.

Det oplyses, at pædagoguddannelsen (net-udbud) kun har én årlig studiestart, og ikke tilbyder vinterstudiestart.

Det følger af adgangsbekendtgørelsens § 2, at optagelse på en uddannelse forudsætter, at ansøgeren accepterer en tilbudt studieplads, og kan indskrives på uddannelsen.

Om indskrivning på uddannelsen følger det af samme bekendtgørelse § 32, stk. 3, at indskrivning på uddannelsens senere trin er betinget af, at institutionen har en ledig studieplads.

Det er vores vurdering, at vi i forbindelse med optagelse af den studerende skal indskrive den studerende på det relevante uddannelsestrin, såfremt der er en ledig studieplads.

På uddannelser, hvor der kun er én studiestart, vil der ved sommeroptag aldrig være ledige pladser på uddannelsens 2. semester, idet dette ikke udbydes på det pågældende tidspunkt, hvilket vil føre til en afvisning af studerende.

Det er således vores vurdering, at bestemmelsen skal forstås således, at en studerende ikke indskrives på et senere semester, men i disse tilfælde på 1. semester.

Dette er også i overensstemmelse med det pladstilbud du har modtaget og accepteret, hvoraf det fremgår at du har studiestart 1. september 2021.

Det er korrekt, at ordet ”studiefri” ikke fremgår af de bekendtgørelser, som vi er underlagt.

Vi er dog i forbindelse med dit optag og tildelingen af merit forpligtiget til at forsøge at tilrettelægge et særligt individuelt studieforløb til dig for at imødekomme, at du hurtigst muligt kan færdiggøre uddannelsen.

I det konkrete tilfælde har det dog ikke været muligt at tilrettelægge uddannelseselementer i den første periode af studiet, hvorfor du er betegnet ”studiefri” i disse perioder.

…”

Samme dag skrev klager en mail til en studieadministrativ medarbejder hos indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Kære [navn]

Vil det sige at man er indskrevet på en uddannelsesinstitution fra studiestart uanset om man får tildelt merit eller ej når der kun er ét optag om året?

Jeg oplyser ikke at der findes dokumentation for at jeg ikke er optaget på skolen, jeg EFTERLYSER et sådant dokument som skal laves af skolen for at jeg kan søge kontanthjælp.

Har dette været uklart beklager jeg, og undrer mig over at skolen ikke i god tid har spurgt ind til omstændigheder angående min forespørgsel.

Hvis det er almindelig kendt på uddannelsesinstitutionen at betegnelsen ’studiefri’ ikke har kunnet omskrives eller der på nogen måde har været muligt overhovedet at kunne stille spørgsmål herom, hvorfor har jeg så måttet vente 1,5 måned på at få svar på min forespørgsel?

Jeg har sendt forespørgsel om anden betegnelse end ’studiefri’ første gang d. 17/9 til studievejleder [navn] og ikke fået svar før i dag, hvor jeg har måttet kontakte skoleleder!

…”

Ved mail af 4. november 2021 svarede den studieadministrative medarbejder på klagers forespørgsel.

Klager var fra den 11. november 2021 til den 17. november 2021 i skriftlig dialog med en juridisk medarbejder hos indklagedes studieservice.

Dialogen omhandlede klagers klagesag over indklagedes afgørelse.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen traf den 1. februar 2022 afgørelse i sagen om klagers klage over indklagedes afgørelse af 7. oktober 2021.

Af afgørelsen fremgår bl.a.

Afgørelse

…

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har nu behandlet din sag, og vi ophæver [indklagede]’s afgørelse af 7. oktober 2021.

Desuden afviser styrelsen at behandle din klage vedrørende [indklagede]’s tilrettelæggelse af dit studieforløb, herunder om en periode uden uddannelsesmæssige tilbud må kaldes en studiefri periode.

Begrundelsen er, at [indklagede]’s afgørelse ikke kan anses for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

…

Styrelsens retlige bemærkninger til din sag

…

Styrelsen vurderer, at [indklagede]’s afgørelse af 7. oktober 2021 må betragtes som en forvaltningsretlig afgørelse, idet [indklagede] tager stilling til din ansøgning om dispensation.

Imidlertid har [indklagede] ikke kompetence til at træffe afgørelse om dispensation i forhold til, om en studerende må tage en bestået prøve om, jf. § 6, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen.

Kompetencen til at behandle en sådan ansøgning ligger hos styrelsen, da det er regeludsteder, der har kompetencen til at dispensere fra egne fastsatte regler, og styrelsen er regeludsteder i forhold til § 6, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen.

Idet [indklagede] ikke har kompetence til at træffe afgørelsen, medfører dette, at afgørelsen er ugyldig og derfor ophæver styrelsen [indklagede]’s afgørelse af 7. oktober 2021.

Styrelsen udtaler samtidigt skarp kritik af [indklagede]’s behandling af sagen, idet [indklagede] burde havde undersøgt, om du ønskede at tage beståede prøver om, eller hvad du ønskede at opnå.

Hvis denne undersøgelse havde ført til, at det var åbenbart, at du ønskede dispensation til både at følge undervisning og gå op til fornyet prøve, burde [indklagede] straks have sendt sagen til behandling i styrelsen.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. august 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 150.000 kr.

Den 27. august 2022 indkaldte indklagede de studerende til intromøde om 2. praktikperiode den 30. august 2022.

Indklagedes procedure for praktiktildeling var vedhæftet indkaldelsen.

Indklagede har fremlagt et skærmprint fra klagers profil på indklagedes praktikportal, hvoraf det fremgår, at indklagedes procedure for 2. praktik har været uploadet siden 1. september 2022.

Indklagede har også fremlagt en kopi af proceduren for fordelingen af praktikpladser for 2. praktikperiode, hvoraf det bl.a. fremgår

”PROCEDURE for fordelingen af praktikpladser for [holdnavn] 2. praktikperiode i perioden 1. december 2022 til 31. maj 2023

Nedenstående procedure (vigtige datoer) gælder for studerende, som skal have plads fra [bys] liste.

…

…

OBS!

Ny eksamensbekendtgørelse træder i kraft 1. september 2022

Jf. Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

nr. 2027 af 07/11/2021 gælder det fremover, at

Antal forsøg ved praktik

§ 5.

En studerende har ret til ét tilbud om praktikplads pr. praktikforløb.

Stk. 2.

Det er en forudsætning for at blive indstillet til eksamen, at uddannelsesinstitutionen vurderer, at praktikken er gennemført.

Institutionen fastsætter i studieordningen kriterier for vurdering af hvilke forhold, der skal være opfyldt for, at praktikken er gennemført.

Stk. 3.

Institutionen kan dispensere fra stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Vælger du som studerende ikke at starte op i en tilbudt praktikplads, kan det derfor få den konsekvens, at du udskrives fra uddannelsen.

Praktikønsker

Vi har en aftale med de andre pædagoguddannelser i [indklagede] om, at I kan deltage i praktikfordelingen hos pædagoguddannelsen i det område, hvor I bor.

Dette betyder, at der vil være forskellige procedurer alt efter, hvor I bor.

…

.

.

.

Proceduren er således

HUSK du skal være forberedt på væsentlig rejsetid i mindst én af dine praktikker.

Nogle overordnede forhold

…

Krav til studerende

…

…”

Den 14. oktober 2022 skrev indklagedes praktikkoordinator til klager vedrørende praktikplads til 2. praktikperiode

”Hej [klager]

Så er der kommet restpladser fra [tidligere uddannelsesinstitution].

I bedes sende en prioriteret liste med 4 ønsker til mig senest på søndag den 16.10.

I kan ønske mellem følgende pladser

…”

Ved mail af 17. oktober 2022 til klager anførte praktikkoordinatoren bl.a.

”Hej [klager]

Jeg afventer ønsker fra dig vedr.

din 2. praktik – se anden mail.

”

Den 24. oktober 2022 rykkede praktikkoordinatoren klager for svar.

Af mailen fremgår bl.a.

”Hej [klager]

Vi afventer stadig ønsker til din 2. praktik.

Hvis ikke du ønsker kan vi tildele dig en plads.

Du bedes kontakte os, da vi skal have fundet en løsning.

”

Samme dag svarede klager bl.a.

”jeg vender tilbage i morgen efter samtale med SPS-vejleder”

Den 1. november 2022 skrev praktikkoordinatoren til klager på ny.

Af mailen fremgår bl.a.

”Hej [klager]

Vi afventer stadig at komme i kontakt med dig vedr.

din 2. praktik til december.

Du ville jf. nedenstående mail kontakte os den 25.10.

Du skal have en praktikplads til december.

Vi kan ende med at tildele dig en plads, hvis ikke vi hører fra dig inden på torsdag den 3.11.

Du skal være opmærksom på, som også er skrevet ind i proceduren for 2. praktik, at der er kommet nye regler for det antal praktikpladser, en studerende kan få pr. praktikperiode.

Hvis ikke du starter i praktik her til december, kan det betyde, at du må ophøre på uddannelsen.

Kontakt venligst [navn] eller jeg.

”

Klager svarerede ved mail af 2. november 2022 bl.a.

”Hej [praktikkoordinatoren] og [navn]

Jeg har ikke modtaget svar fra SPS-vejleder i forhold til hvad jeg kan stille op i den situation, som jeg uforvarende befinder mig i.

Hvordan kan det være at [blank] kan få en praktikplads indenfor dagtilbud, når han er på skolefritidspecialisering, men jeg skal vælge mellem social-specialpladserne, som på ingen måde er geografisk realistiske for at kunne fremmøde for mig?

Hvad indebærer ordene ´særlige tilfælde´som de fremgår af hjemmesiden [link til indklagedes hjemmeside]

´Garanti for praktikplads

Vi finder praktikpladser til de studerende, og du er dermed garanteret en praktikplads.

I særlige tilfælde kan du selv få lov til at søge din egen praktikplads.

Praktikpladserne ligger i [indklagedes] praktikområde i [region].

´

Hvor finder jeg desuden proceduren for 2. praktik og Praktikhåndbogen 2022?

”

Ved mail af 3. november 2022 svarede praktikkoordinatoren bl.a.

”Hej [klager]

Alle studerende skal have en praktikplads indenfor deres specialisering – uden undtagelse.

Der er en fra jeres hold, som har skolefritid, som skal i en folkeskole med specialklasse.

Praktikstedet har godkendt, at de kan arbejde med de mål, der er for skolefritid.

I fht.

det du referere til fra [indklagedes hjemmeside], så betyder det at uddannelsen skal sørge for, at I får en praktikplads – en praktikplads i [indklagedes] område.

I dit, og andres tilfælde, så hjælper vi jer med at finde en praktikplads tættere på, hvor I bor.

Ellers vil du jo få endnu længere til din praktik.

Du har fået tilsendt en del praktikpladser, som du kan vælge i mellem fra [tidligere uddannelsesinstitution].

Det er faktisk usædvanligt at I har så mange at vælge imellem.

Det er ikke et særligt tilfælde at være studerende i [by] bosiddende i [region].

Vi skal derfor bede sig vælge et praktiksted – eller drøfte din studiesituation med studievejledning i fht.

mulig orlov, hvis du kan få det.

Der er desværre kun de to senarier.

Du kan ikke vælge ikke at gøre noget.

Så tildeler vi dig en plads.

”

Den 11. november 2022 rykkede praktikkoordinatoren klager for svar vedrørende praktikplads.

Af mailen fremgår bl.a.

”Hej [klager]

VI mangler at høre fra dig vedr.

2. praktik.

Du bedes vælge nogle af nedenstående pladser, som vi håber stadig har mulighed for at tage dig i praktik, da vi nærmer os 1. december.

Du bedes sende 3 institutioner i prioriteret rækkefølge til mig senest på mandag den 14. november kl.

12.

Herefter vil vi forsøge at kontakte stederne.

Følgende er mulige

…

Hører vi ikke fra dig, så tillader vi os at fordele dig til et af stederne.

”

Den 23. november 2022 skrev praktikkoordinatoren bl.a. følgende til klager

”Hej [klager]

Vedr.

tildeling af 2. praktik

Jeg har efter aftale med [studielederen] lavet en praktiktilmelding af din kommende 2. praktik.

Da du ikke har ønsket pladser fra [tidligere uddannelsesinstitution] er du tildelt en praktikplads i [indklagedes] område.

Du har fået praktikplads på [navn og adresse på praktiksted].

Læs om stedet her: [link til hjemmeside]

Du bedes kontakte [leder af praktikstedet], som er leder af stedet i fht.

at aftale nærmere vedr.

et besøg inden den 1. december.

[Leder af praktikstedet] kan kontaktes på: [e-mailadresse] eller telefon [telefonnummer]

Praktikken vil blive oprettet i praktikportalen.

Hvis du har spørgsmål til din praktiktildeling skal du være velkommen til at kontakte [studielederen] eller jeg.

”

Klager svarerede praktikkoordinatoren samme dag.

Af svaret fremgår bl.a.

”Hej [praktikkoordinatoren]

Hvorfor tildeles jeg et sted i [by] når du skriver at i vil tildele mig et af stederne fra listen i [region]?

”

Klager har også fremlagt en udateret mail fra lederen af praktikstedet.

Af mailen fremgår bl.a.

”Hej [praktikkoordinatoren] og [klager]

Jeg bekræfter hermed at [klager] i dag har kontaktet mig pr. Telefon vedr.

tildeling af praktikpladsen på [vejnavn].

[Klager] oplyser, at hun finder det svært at få tilpasset arbejdstider med transporten fra [region], med bus og cykel.

Jeg har informeret [klager] om, at det er muligt at gå fra banegården og vi har store muligheder for at tilpasse arbejdstiderne med aften og weekendvagter.

[Klager] oplyser at hun har galoperende angst og ser sig ikke i stand til at gennemføre praktikken og må meddele hun ikke kommer.

”

Ved mail af 25. november 2022 modtog klager en mail om, at hun ikke havde fået godkendt sin deltagelsespligt på uddannelsens modul 7, hvorfor hun ikke kunne deltage i SK 1 prøven, og at hun desuagtet havde brugt et prøveforsøg.

Af lægeerklæring af 1. december 2022 fremgår bl.a.

”…

Pga.

sygdom findes det relevent, at [klager] sygemeldes fra studie fra d 07.11.22.

For nuværende forventes der behov for sygemelding til d 01.02.23.

…”

Ved brev af 21. december 2022 bekræftede indklagede, at klager var sygemeldt fra studiet i perioden fra 7. november 2022 til 1. februar 2023.

Om klagers fremtidige studieforløb fremgår bl.a.

” Studieforløb

Når din sygemelding udløber den 1. februar 2022, vil det ikke være muligt for dig at følge et nethold.

Din studieplan vil derfor være følgende

- Medier og Digital Kultur (netbaseret)

- Sundhedsfremme og Bevægelse

- Natur- og Udeliv

Du bedes bekræfte, hvilket valgfag, du ønsker at følge.

Dette gør du ved at sende en mail til studiesekretær [navn]: [mailadresse] i god tid inden uge 15 2023.

I løbet af efteråret 2023, vil du blive indkaldt til en samtale med studievejleder.

hvor I sammen kan se på resten af dit studieforløb.

Du vil få en mødeindkaldelse sendt til din VIA-mail.

OBS!

Hvis du ikke er raskmeldt pr. 1. februar 2023 er det vigtigt, at du i god tid, inden denne dato indsender ny lægelig dokumentation og aftaler dit videre studieforløb med studievej leder [navn].

[Navn] træffes på mail: [mailadresse].

2. praktikperiode 1. juni 2023

Ønskerunden til 2. praktikperiode, med start 1. juni 2023, forventes at gå i gang i midten ar februar måned / starten af marts måned 2023.

Der kommer yderligere information via Praktikportalen.

når ønskerunden går i gang

…”

Klager har oplyst, at hun herefter søgte om overflytning til sin tidligere uddannelsesinstitution.

Den 4. april 2023 modtog klager en mail fra Uddannelses- og Forskningsministeriet vedrørende manglende studieaktivitet.

Klager henvendte sig den 5. april 2023 til indklagede for at få afklaret sin studieaktivitet.

Klager rykkede for svar ved mail af 11. april 2023.

Af mailen fremgår bl.a.

”Jeg har modtaget brev på E-boks fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om at jeg skulle være mere end 6 måneder forsinket i min uddannelse og 50 ECTS-point forsinket i og med at jeg brugt 25 klip i uddannelsen.

Jeg skulle tilsyneladende ikke opfylde reglerne om studieaktivitet og ret til SU.

Jeg kan på [system] se at jeg skulle være en del af [holdnavn], men dette er ikke tilfældet, da I har tildelt mig en plads på matrikelholdet.

Jeg har altså ikke haft adgang til holdets skema!

Jeg deltog i GK2-prøven.

Er det muligt at studieaktivitet for prøven først registreres når resultatet er klar?

Jeg ønsker at søge overflytning, og det er lidt vanskeligt når jeg ikke kan bevise min studieaktivitet fra Ministeriet, særligt da frist for ansøgning til overflyttelse på [tidligere uddannelsesinstitution] er d. 15.4.2023.

”

Den 14. april 2023 havde klager og indklagede en mailkorrespondance angående klagers mail af 11. april 2023.

Af indklagedes brev af 17. april 2023 om opfølgning på studieforløb og valgfag fremgår bl.a.

”Du har i en periode været sygemeldt fra studiet, og den

21. december 2022 modtog du et brev fra [indklagede], der bekræfter din sygemelding og informerer om dit nye studieforløb.

I brevet står der, at du fra uge 15 til og med uge 20 2023 skal deltage på uddannelsens Modul 9 (valgfag), samt at du i god tid inden uge 15 2023 skal kontakte studiesekretær [navn] med bekræftelse om, hvilket valgfag, du ønsker at følge.

Dette er ikke sket, og du er derfor ikke blevet tilknyttet noget valgfag.

Den 5. april 2023 modtager uddannelsen en mail fra dig angående opfølgning på dit studieforløb.

Du oplyser, at du har modtaget brev fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om forsinkelse i uddannelsen.

I forbindelse med uddannelsens opfølgning på din mail, sender studiesekretær [navn] den 14. april 2023 en besked til din [mail].

Sammen med mailen vedhæftes tidligere fremsendte brev om sygemelding og nyt studieforløb.

Du bliver i mailen bedt om hurtigst muligt at melde tilbage, hvilket valgfag du ønsker, så vil Studieservice følge op på, om der er plads på det ønskede hold.

Du melder tilbage samme dag, at du ønsker at følge det netbaserede valgfag [navn på valgfag], og dette har Studiesservice efterfølgende fulgt op på.

Pædagoguddannelsen har i samarbejde med fagets undervisere vurderet, at det ikke på nuværende tidspunkt er fagligt forsvarligt, at lade dig følge valgfaget [navn på valgfag].

Da forløbet er netbaseret er en væsentlig del af den fælles fysiske undervisning, introduktion og instruktion allerede gennemført.

Der er etableret studiegrupper og samarbejdsformer, og det vil derfor være vanskeligt både for dig og de øvrige studerende at starte forsinket på forløbet.

Såvel didatisk som fagligt og studiesocialt vil en sådan forsinket adgang til modulet ikke være hensigtsmæssig.

2. praktikperiode

Jævnfør din studieplan, skal du i din 2. praktikperiode 1. juni 2023.

Vi beder dig derfor om hurtigst muligt at tage kontakt til praktikkoordinator [navn] angående ønsker til praktikplads.

[Navn] træffes på mail: [mailadresse].

Modul 7

Du har ikke fået godkendt Modul 7 i efteråret 2022.

I mail fra Studieservice af 25. november 2022 bliver du bekendt med, at deltagelsespligt for Modul 7 skal afleveres til underviser [navn] senest den 16. juni 2023.

Du er fortsat indskrevet på Pædagoguddannelsen i [by], men vi kan desværre ikke tilbyde dig at følge et andet studieelement frem til 15. maj 2023, hvor der er introduktion forud for 2. praktikperiode.

”

Den 23. april 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Hej [navn] + det løse

Jeg synes I har været meget hårde i jeres afgørelser, og jer er meget negativt psykisk påvirket af situationen.

Hverken jeg selv eller nogen andre jeg forklarer situationen, kan forstå at det kan være rigtigt at jeg ingen svar har fået på mails om min studiestatus på [indklagede], og at jeg i øvrigt selv skulle have været opmærksom på informationer, der i situationen oplevedes som henkastede bemærkninger i slutningen af mails modtaget under sygdomsforløb for op til 6 måneder siden.

Disse får NU uoverskuelige konsekvenser for min trivsel og mulighed for at gennemføre min uddannelse.

Jeg HAR under min sygemelding haft sendt yderligere spørgsmål omkring mit videre studieforløb.

Disse modtog jeg aldrig svar på.

I vælger at jeg ikke kan deltage på valgfag grundet for sent ansøgt plads, men jeg besvarede ansøgningsskema, der åbenbart var sendt som fejl til mig, og det betyder så at jeg er bagud i min studieaktivitet, og jeg har mistet retten til SU.

Jeg oplever mig utroligt dårligt informeret og forberedt på de afgørelser, som [indklagede] har bestemt sig for at fremføre.

Jeg oplever mig fastholdt i en umulig situation, hvor jeg hverken ønsker at stoppe på uddannelse, men heller ikke ser mulighed for at fortsætte.

”

Ved mail af 25. april 2023 svarede indklagede klager.

Indklagede oplyste, at de gerne ville besvare klagers henvendelse og drøfte hendes studieforløb på et møde.

Mødet skulle finde stede den 2. maj 2023 kl.

10.

Klager har oplyst, at hun fik et mindre psykisk og fysisk sammenbrud i forbindelse med, at hun overvejede at deltage i mødet, hvorfor hun ikke deltog.

Ved mail af 1. maj 2023 meldte klager sig ud af studiet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap.

Angående indklagedes generelle sagsbehandling og merit

Indklagedes sagsbehandling og forvaltning af klagers sag har bevirket, at klagers medfødte psykiske lidelser er forværrede.

Under en telefonsamtale med studievejlederen oplyste klager, at hun havde bestået elementer af uddannelsen fra en anden uddannelsesinstitution.

Eftersom studieform og undervisning foregik markant anderledes på online-uddannelsen på den indklagede uddannelsesinstitution, ønskede klager at starte forfra.

Hun ønskede at opnå et fællesskab med sine medstuderende og få en samlet og gennemgående forståelse og indlæring.

Klagers ADD medfører, at hun har vanskeligt ved at skabe struktur samt indlære en ny rutine og fastholdes i den.

Derfor begyndte hun at øve nye rutiner to måneder inden studiestart.

Rutinerne omfattede at stå op om morgenen, tilberede morgenmad og fuldføre daglige aktiviteter.

Disse rutiner var fast inkorporerede i klagers hverdag tre uger inden studiestart.

Hun søgte om, og fik bevilget, SPS-vejledning.

Klager var fortsat ikke raskmeldt ved studiestart, men hun var fast besluttet på at starte på uddannelsen.

Hun forventede en stille og rolig opstart med mødedage på skolen hver anden torsdag og fredag i måneden, samt online-undervisning og gruppearbejde på øvrige studiedage.

Klager var bekymret for at få fravær og blive sygemeldt på ny.

Derfor kontaktede hun den indklagede flere gange.

Hun ønskede at få klarlagt, hvilke særlige omstændigheder der kunne være angående hendes optagelse, når hun havde bestået dele af uddannelsen før.

Hun modtog ikke svar på sine henvendelser.

Klager formåede at gennemføre de tre introdage, som var de mest fysisk og psykisk krævende for klager.

Fordi klager havde været sygemeldt to gange tidligere og ikke havde søgt om at få SU-klip tilbage, ville hun som følge af opstart den 24. januar 2022 være mere end seks måneder bagud i uddannelsen.

Hun ville derfor miste retten til SU.

Klager oplevede, at blive ignoreret og blive mødt med mangel på forståelse for de økonomiske, personlige og faglige konsekvenser, som meritafgørelsen medførte for hende.

Klager oplevede derfor en følelsesmæssig nedsmeltning, hvor hun trak sig følelsesmæssigt ind i sig selv, og daglige rutiner blev vendt på hovedet.

Klager var vågen om natten.

Hun vågnede mellem kl.

14 og 15, oplevede sig bundet til sengen, gik ikke i bad og fik ikke spist.

Hun glemte at tage sin medicin, hvilket medførte en pludselig afvænning.

Hun blev passet af sin partner, mens kontakt til venner og familie var begrænset, og hun aflyste aftaler ved psykoterapeut.

Hendes angstsymptomer var væsentligt forværrede.

Indklagedes administration kunne adskillige gange have oplyst klager om, at hun ikke kunne søge om kontanthjælp, da hun var registreret som studerende pr. 1. september 2021 på trods af, at hendes studieaktivitet først ville blive registreret fra den 24. januar 2022.

Det medførte uoprettelige konsekvenser for klagers økonomiske situation.

I stedet for at oplyse klager om, at indklagede ikke kunne give dispensation, burde indklagede have orienteret klager om, at ansøgningen skulle være sendt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Alternativt skulle indklagede selv have videresendt ansøgningen, så rette instans kunne behandle ansøgningen.

Klager følte sig ikke støttet af indklagede til at håndtere studiestart med sine vanskeligheder.

I processen omkring indskrivning på uddannelsen blev der ikke taget hensyn til klager og hendes situation.

Hendes symptomer blev forværrede, og hendes evne til at reflektere pædagogisk blev stærkt udfordret.

Indklagedes behandling af klager medførte store konsekvenser for klagers psykiske og fysiske helbred.

Klager var, grundet indklages administrative fejl, ikke økonomisk eller mentalt i stand til at komme i udlandspraktik i 2. praktikperiode.

Klagers chancer for at fuldføre studiet er blevet yderligere udfordret på grund af mistrivsel og daglige angstsymptomer, som følge af indklagedes behandling af hende.

Klagers vej til et succesfyldt arbejdsliv er mindst 12 måneder forsinket, hvilket udelukkende skyldtes indklagedes uværdige og ulovlige behandling af klager.

Indklagede tildelte klager merit i en periode, hvor klager var tilknyttet indklagede og dermed ikke kunne søge kontanthjælp.

Skolelederen gav herefter klager afslag på dispensation på ulovligt grundlag.

Indklagede negligerede administrationens ringe behandling og direkte tilsidesættelse af den ret til rimelig tilpasning, der, ud fra klagers konkrete behov, kunne understøtte hendes fastholdelse på studiet.

Indklagedes medarbejdere viste manglende indblik i klagers sag og behov, da de beskrev hendes udfordringer som værende stærke smerter.

Klager lider ikke af fysiske funktionsnedsættelser, men derimod stærke psykiske funktionsnedsættelser.

Indklagedes behandling af klager har betydet, at klager har brugt fem års uddannelsesforsøg og, at klager ikke kan tage uddannelsen på et senere tidspunkt, da hun har brugt for mange SU-klip.

Indklagedes behandling har også betydet, at klager ikke har været i arbejde som pædagog, hvorfor hun har mistet indtægt i form af løn og pension.

Endeligt har indklagedes sagsbehandling betydet, at klagers tidligere tålelige angst- og ADD-symptomer er forværrede, således de nu er medvirkende til en markant forringelse af livskvalitet.

Angående praktikplads

Indklagede var kyniske og ikke samarbejdsvillige i deres behandling af klager, herunder i forbindelse med tildeling af praktikplads, hvor hun blev tildelt en praktikplads, som hun ikke kunne tage imod, på grund af lang transporttid og stærke angstsymptomer, hvilket indklagede var informeret om.

Indklagede har handlet imod Handicapkonventionens artikel 24 om, at en handicappet har individuel ret til rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov, så vedkommende kan tage en uddannelse på lige fod med andre.

Klager havde på intet tidspunkt mulighed for at ønske praktikplads, hverken indenfor indklagedes praktikområde eller andre steder.

Der blev endvidere ikke taget hensyn til klagers funktionsnedsættelser ved praktikfordelingen.

Indklagedes procedure for praktikpladstildeling er først gjort klar over for klager i forbindelse med sagen i Ligebehandlingsnævnet.

Klager havde været i kontakt med praktikkoordinatoren hos den pædagoguddannelsesinstitution, som er geografisk tættest på klagers bopæl.

Klager fik i den forbindelse oplyst, at der havde været tekniske problemer med praktikpladsfordelingen, hvilket var oplyst til indklagede.

Indklagede havde på trods heraf ikke haft kontakt med administrationen ved den pædagoguddannelsesinstitution, som er tættest på klagers bopæl, angående en mulig praktikplads til klager.

Indklagede forsøgte dermed ikke at tildele klager en realistisk praktikplads, trods klagers forsøg på at fremhæve sine funktionsnedsættelser, og særlige behov for kort transporttid grundet stærke angstsymptomer.

Det er ikke tilstrækkeligt, at indklagede beklager, at det fremgår i samtlige indklagedes e-mails, at de ville tildele klager en praktikplads ud fra de restpladser der var ved den pædagoguddannelsesinstitution som er tættest på borger bopæl.

Dette har skabt kraftigt forværrede angstsymptomer for klager, da muligheden for at lade indklagede tildele klager en af restpladserne, ville løse en ellers umulig opgave for klager, da det var vanskeligt at skulle vælge en plads, som klager på ingen måde ønskede at få.

Praktikkoordinatoren oplyste på praktikinfomødet tirsdag den 30. august, at alle der skulle i praktik uden for indklagedes praktikpladsområde ikke skulle deltage i mødet, da det udelukkende ville omhandle praktiksituationen i uddannelsesinstitutionens hjemby og omegn.

Klager havde flere spørgsmål til praktiksituationen, men praktikkoordinatoren ville ikke svare på klagers spørgsmål.

Indklagede gør gældende, at de ikke har forskelsbehandlet klager på grund af hendes handicap.

Angående indklagedes generelle sagsbehandling og merit

Indklagede bestræbte sig på at udfærdige meritafgørelsen hurtigst muligt, og sagsbehandlingstiden var på ingen måde et udtryk for forskelsbehandling af klager.

Sagsbehandlingstiden var alene udtryk for almindelig travlhed i forbindelse med studiestart.

Det var en sagsbehandlingsfejl, at indklagede ikke sendte klagers dispensationsansøgning til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Fejlen skyldtes manglende forståelse for, hvem der havde kompetencen til at træffe afgørelse i sager, hvor der blev søgt om fritagelse for obligatorisk merit.

Fejlen havde ikke noget at gøre med klagers handicap.

Indklagede har oplyst, at det fulgte af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og reglerne om obligatorisk merit, at indklagede skulle træffe afgørelse om merit.

Det fulgte af samme bekendtgørelse, at indklagede skulle godkende merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der stod mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele, samt at indklagedes afgørelse om merit skulle træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Det fulgte endvidere af bekendtgørelsen, at beståede uddannelseselementer ækvivalerede de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbød uddannelsen.

Der kunne klages over afslag på merit, men der var ikke på daværende tidspunkt mulighed for at klage over tildeling af merit.

Der gik kun 17 dage fra indklagedes modtagelse af dispensationsansøgningen til, at klager blev gjort bekendt med, at hun ikke kunne tage beståede moduler om.

Indklagede besvarede klagers mails af 31. august 2021 og 6. september 2021 ved mødet den 17. september 2021 og afgørelsen af 29. september 2021.

Det var alene en beklagelig fejl, at indklagede ikke svarede på klagers mail af 21. februar 2021, og derfor ikke et udtryk for forskelsbehandling på grund af klagers handicap.

Klager kontaktede ikke indklagede om hjælp til at formulere klagen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Klager stillede kun spørgsmål om klagens formalia og sagsbehandlingstid, hvilket indklagede besvarede ved mail af 15. november 2021.

Indklagede havde den opfattelse, at introdagene var vigtige for klagers mulighed for at få en god indførsel i studielivet og danne sociale relationer med medstuderende.

Indklagede meddelte klager tilladelse til at deltage i undervisning, samt indgå i de sociale studieaktiviteter på lige fod med andre studerende, selvom klager havde fået tildelt obligatorisk merit.

Det var alene eksamensrelateret gruppearbejde og andre eksamensrelaterede aktiviteter, som klager ikke kunne deltage i.

Indklagede forskelsbehandlede derfor ikke klager, da hun havde mulighed for at deltage i undervisningen og være en del af det sociale fællesskab.

Det er korrekt, at der den 1. september 2022 skete en ændring i eksamensbekendtgørelsen, som regulerer praktikophold.

Bestemmelsen medfører, at hvor afbrydelse eller manglende påbegyndelse af en praktikplads skyldes den studerendes forhold, vil der igangsættes en høring med henblik på udskrivning af uddannelsen.

Denne bestemmelse finder anvendelse, uanset om den studerende har et handicap eller ej.

Klager havde fremsendt lægelig dokumentation for sygemelding fra uddannelsen, som dækkede dele af den periode, hvor hun skulle være i praktik, hvilket blev betragtet som et usædvanligt forhold.

Klager var således ikke ved at blive udskrevet af uddannelsen.

Der blev derimod lavet en ny studieplan for klager, således at hun igen havde mulighed for at komme med ønsker i forhold til praktikplacering, da hun vendte tilbage fra sygemelding.

Da klager ikke opfyldte deltagelsespligten i et modul blev hun orienteret om, at hun ville blive frataget et prøveforsøg.

Hun blev tilbudt en afhjælpning, hvorefter hun skulle opfylde deltagelsespligten senest den 16. juni 2023.

Hun fremsendte efterfølgende en lægeerklæring, af hvilken det fremgik, at hun ikke havde mulighed for at opfylde deltagelsespligten.

Denne lægeerklæring blev godkendt, hvorfor hendes prøveforsøg blev annulleret.

Dog skulle hun stadig opfylde deltagelsespligten for at kunne gå til eksamen i modulet, hvilket følger af eksamensbekendtgørelsens § 9, hvorefter uddannelsen kan fastsætte betingelser for, at studerende kan deltage i eksamen.

Indklagede tilbød klager et møde med uddannelseslederen for at kunne drøfte klagers ønsker, hvilket hun ikke tog imod.

Hun meldte sig i stedet ud af uddannelsen.

Indklagede beklager de administrative fejl, som er sket i sagen og de gener, som dette måtte have medført klager.

Ingen af de administrative fejl har dog været et udtryk for direkte eller indirekte forskelsbehandling af klager.

Indklagede har ikke kompetence til at behandle spørgsmål om studieaktivitet, da det hører under den studieaktivitetskontrol, som udføres hos SU-styrelsen.

Klager blev ved afgørelsen af 21. december 2022 oplyst om hendes fremadrettede studieforløb.

Hun har angivet, at hun ikke læste hele afgørelsen.

Det er klagers eget ansvar at holde sig orienteret om indholdet af afgørelser, som fremsendes til hende.

Derudover er det normal praksis, at studerende orienteres om det fremadrettede studieforløb i forbindelse med en sygemelding.

Indklagede afventede herefter klagers ønsker til valgfag, men klager vendte ikke tilbage med svar, hvorfor hendes studieforløb ikke blev tilrettet.

Hun fik derfor automatisk tilsendt et spørgeskema, hvor hun skulle vælge valgfag, selvom dette spørgeskema ikke vedrørte hende.

Indklagede opdagede den 14. april 2023, at klager ikke havde læst afgørelsen af 21. december 2022, hvorefter klager straks blev tilbudt at vælge valgfag.

Indklagede undersøgte herefter, om der stadig var plads på det valgfag, som klager valgte.

Den 17. april 2023 fik klager afslag på det ønskede valgfag, da der var tale om et valgfag, som alene strakte sig over seks uger.

Idet den først uge allerede var passeret, blev det af underviser og uddannelsesleder vurderet, at det ikke var fagligt forsvarligt at tilknytte yderligere studerende til holdet på daværende tidspunkt, hvor en stor del af undervisningen allerede var gennemført.

Det ville såvel didaktisk, fagligt og studiesocialt ikke være muligt med en forsinket start på valgfaget, ligesom der allerede var etableret studiegrupper og samarbejdsformer.

Andre studerende ville have modtaget samme besked, såfremt de først havde tilmeldt sig det pågældende valgfag på daværende tidspunkt i forløbet.

Angående praktikplads

Indklagede havde en fast procedure for tildeling af praktikpladser.

Efter denne procedure havde alle studerende mulighed for at fremkomme med deres ønsker til praktikplacering.

De studerende var orienteret om, at de ville modtage en restpraktikplads, hvis de ikke ønskede en placering.

De studerende ville også modtage en restpraktikplads, hvis ingen af deres ønsker kunne opfyldes.

Klager er på lige vilkår med alle andre studerende blevet orienteret om proceduren for tildeling af praktikplaceringer.

I forbindelse med praktikplaceringen tog indklagede højde for studerende, som havde tilkendegivet, at de havde en funktionsnedsættelse, der gjorde, at der skulle tages særlige hensyn i forbindelse med praktikplaceringen.

Studerende med en funktionsnedsættelse havde en fortrinsret ved tildeling af praktikpladser, idet indklagede forsøgte at foretage en rimelig tilpasning ud fra den studerendes behov, som levede op til eventuelle særlige skånebehov, hensyn til transport og lignende, såfremt deres funktionsnedsættelse var dokumenteret og forenelig med det ønskede.

Indklagede kunne som altovervejende hovedregel kun skaffe praktikpladser i indklagedes egen geografisk afgrænsede praktikzone, da de, af hensyn til mangel på praktikpladser, ikke kunne tage praktikpladser fra andre uddannelsesinstitutioner, hvilket de studerende var orienteret om.

Der var dog i ganske få tilfælde mulighed for at skaffe praktikpladser fra andre uddannelsesinstitutioners område, såfremt de havde ledige pladser i forbindelse med praktikfordelingen.

Indklagede fulgte den faste procedure ved tildelingen af praktikplads til klager.

Indklagede kontaktede klager den 14. oktober 2022, fordi klager havde mulighed for at vælge en af de få ledige praktikpladser, som lå tættere på klagers bopæl.

Grundet klagers forhold, havde klager fortrinsret til en af disse praktikpladser.

Klager overholdt ikke svarfristen, hvorefter indklagede flere gange rykkede klager for svar.

Klager blev ved flere lejligheder informeret om, at manglende svar ville medføre, at indklagede foretog praktikplaceringen.

Den 23. november 2022 orienterede indklagede klager om, at hun var blevet tildelt en restplads i indklagedes eget praktikområde, da hun ikke havde ønsket en praktikplads.

Indklagede beklagede, at mailen af 11. november 2022 havde fået en formulering, som kunne forstås således, at såfremt klager ikke svarede, ville hun blive tildelt en af de i mailen angivne pladser.

Dette var dog aldrig hensigten, ligesom det ville være i strid med indklagedes praksis at fordele praktikpladser udenfor indklagedes geografiske praktikzone til studerende, som ikke eksplicit tilkendegav, at de ønskede en sådan praktikplads.

Det var fast praksis, at studerende, som forholder sig passivt i forbindelse med praktikønsker, blev tildelt en af indklagedes egne praktikpladser.

Indklagede kan ikke tages til indtægt for eventuelle tekniske problemer med praktikpladsfordelingen ved den pædagoguddannelsesinstitution som lå tættest på klagers bopæl.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet enhver, der driver uddannelsesvirksomhed inden for erhvervsuddannelse, det vil sige uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at klager lider af ADD og generaliseret angst.

Klagers ADD betyder, at hun har vanskeligt ved at fokusere og holde koncentrationen, og at det tager længere tid for hende at indøve daglige rutiner.

Klagers angstlidelse betyder, at hun er i konstant alarmberedskab, som kan fylde så meget, at det medfører en nedsat evne til at fungere i dagligdagen.

Klager har oplyst, at angsten er særligt fremtrædende i morgentimerne.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i studielivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Angående behandlingen af klagers sag om merit

Klager har gjort gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede tildelte hende obligatorisk merit.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager fik tildelt merit som følge af, at hun tidligere havde gennemført en del af pædagoguddannelsen på en anden uddannelsesinstitution.

Klagers merit medførte, at hun først skulle starte med at have undervisning den 24. januar 2022.

Klager blev derfor registreret som ”studiefri” i perioden fra den 1. september 2021 til den 24. januar 2022.

Indklagede har gjort gældende, at det fulgte af reglerne om obligatorisk merit, at de skulle tildele klager merit for de dele af uddannelsen, som hun havde bestået på sin tidligere uddannelsesinstitution.

Indklagede har også gjort gældende, at det var en sagsbehandlingsfejl, at de ikke sendte klagers dispensationsansøgning til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Fejlen skyldtes manglende forståelse for, hvem der havde kompetencen til at træffe afgørelser i sager, hvor en studerende søgte om fritagelse for merit.

Fejlen havde ikke noget at gøre med klagers handicap.

Indklagede har endelig gjort gældende, at de ikke har kompetence til at behandle spørgsmål om studieaktivitet, da det hører under den studieaktivitetskontrol, som udføres hos SU-styrelsen.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes behandling af klagers sag om merit.

Nævnet lægger vægt på, at det fulgte af reglerne om obligatorisk merit, at indklagede skulle tildele klager merit for beståede uddannelseselementer hos klagers tidligere uddannelsesinstitution.

Klager får herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at tage stilling til de sagsbehandlingsfejl, der blev begået af indklagede i forbindelse med klagers dispensationsansøgning.

Klager får herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Angående praktikfordeling

Klager har anført, at hun ikke er blevet orienteret om indklagedes procedure for praktikfordeling samt, at hun ikke har haft mulighed for at ønske en praktikplads.

Det fremgår af sagens oplysninger, at indklagede gjorde en beskrivelse af proceduren for praktikfordelingen tilgængelig for de studerende, herunder klager, den 27. august 2022.

Indklagede indkaldte samtidig til et intromøde om praktik den 30. august 2022.

Klager har gjort gældende, at hun fik at vide af praktikkoordinatoren, at hun ikke skulle deltage i mødet.

Praktikfordelingen blev også uploadet på indklagedes praktikportal den 1. september 2022, hvor den var tilgængelig for klager.

Det fremgår også af sagens oplysninger, at indklagede flere gange anmodede klager om at ønske en praktikplads i den region, som klager havde bopæl i.

I den forbindelse orienterede indklagede klager om, at de ville tildele hende en plads, hvis hun ikke besvarede anmodningerne.

Klager besvarede ikke indklagedes anmodninger, hvorfor indklagede, i overensstemmelse med indklagedes procedure for praktikfordeling, tildelte klager en praktikplads i indklagedes geografiske praktikområde.

Klager har anført, at indklagedes mail af 11. november 2022 kunne forstås således, at indklagede ville tildele hende en praktikplads i den region, som hun havde bopæl i, hvis hun ikke selv ønskede en bestemt praktikplads.

Indklagede har beklaget formuleringen af mailen og henvist til, at klager har fået tildelt en praktikplads i overensstemmelse med indklagedes almindelige praksis og procedure for praktikfordeling.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede tildelte hende en praktikplads inden for indklagedes geografiske praktikområde.

Nævnet lægger vægt på, at klager, trods flere anmodninger fra indklagede, ikke fremkom med ønsker til en praktikplads, hvorefter klager fik tildelt en praktikplads i overensstemmelse med indklagedes almindelige praksis og procedure.

Klager får herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Angående sagsbehandlingen i øvrigt

Klager har anført, at indklagedes sagsbehandling og forvaltning af klagers studieforløb har bevirket, at klagers medfødte psykiske lidelser er forværrede.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes sagsbehandling under hendes studieforløb.

Nævnet bemærker, at det er klager, som skal pege på konkrete omstændigheder, der tyder på, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap.

Klager har ikke påvist, at de skete fejl under sagsbehandlingen skyldtes hendes handicap.

Klager får herefter heller ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

Tirsdag den 30. august kl.

14.25

Hold [holdnavn] informeres om 2. praktikperiode og

ønskeprocedure.

Ønskeprocedure foregår på [link til indklagedes praktikportal]

NB: Husk det er kun for studerende, som skal ønske fra

[bys] praktikliste.

TJEK FORDELINGSNØGLEN PÅ ITSL!

Fredag den 2. september

Mulige praktikpladser er opdateret på [indklagedes praktikportal]

Ønskerunden starter.

Tirsdag den 6. september

Sidste frist for at indtaste og gemme ønsker på [indklagedes praktikportal]

OBS!

Tjek at jeres ønsker er gemt!

Vi oplever hver gang nogle studerende, hvis ønsker ikke er gemt.

Fredag den 9. september

Foreløbig liste over fordeling af praktikpladser kommer på [indklagedes praktikportal] – i løbet af dagen.

Mandag den 12. september til onsdag den 14. september

I perioden må I bytte praktikpladser – begge parter henvender sig til [navn] på studiekontoret

Mandag den 12. september til fredag den 16. september

I perioden finder eventuelle forsamtaler sted (gælder fortrinsvis for social-/special)

Fredag den 30. september

Den endelige praktikfordeling forventes at være på plads, og I kan se jeres praktikplads på [indklagedes praktikportal].

Der tages forbehold for denne dato, såfremt praktikken ikke er faldet endeligt på plads .

I løbet af uge 41 (mandag den 10. oktober til fredag den 16. oktober)

Studerende skal kontakte praktiksted for at aftale nærmere vedr.

et dagsbesøg på praktikstedet.

Uge 45 eller uge 46 - individuelt

2 dages besøg på praktiksted i forbindelse med modul 7

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

•

Bod du i [den region hvor klager havde bopæl] […] får du tilsendt mulige restpladser fra Pædagoguddannelsen i [by].

Vi kan desværre ikke garanterer pladser fra [region].

Du er garanteret en praktikplads i [indklagede].

Du skal derfor bestemme dig for om du tager chancen og satser på en plads fra [region] eller om du ønsker en plads fra [by] eller andre steder i [indklagede].

Kontakt [praktikkoordinator] vedr.

dette på [mailadresse] snarest.

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

•

Du kan kun ønske fra et uddannelsessted.

•

Du må ikke selv kontakte evt.

praktikinstitutioner eller andre uddannelsessteder.

•

De andre uddannelsessteder i [indklagede] har andre frister, som du kan finde på praktikportalen.

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

•

Du ønsker 8 navngivne institutioner

•

Fra [bys] liste må du maksimalt ønske 5 praktiksteder med samme postnummer.

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

•

På baggrund af ønskeformularen udarbejder [indklagedes praktikportal] et forslag til praktikfordeling.

•

Du må ikke kontakte praktikinstitutionen før alt er faldet på plads , og institutionen har fået besked.

Se ”Vigtige datoer” i skemaet ovenfor.

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

•

I skal I orienteres om, at I kun har ret til ét praktiksted pr. praktikperiode (Eksamensbekendtgørelsen §5).

Det betyder, at hvis I ikke starter i praktikken, så kan I blive udskrevet af uddannelsen.

Professionshøjskolen kan dog dispensere fra dette i særlige tilfælde.

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

•

Du har selv ansvaret for at sikre dig, at du kan overholde institutionens mødetider.

Tjek derfor eventuelt også muligheder for offentlig transport m.v.

•

Du er forpligtet til at drøfte særlige forhold med din praktikkoordinator , hvis der skal tages særlige hensyn, og vi gør opmærksom på, at vi i fordelingen af praktikken eventuelt også vil inddrage de undervisere, som kender dig.

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

•

Du går til din GK2-prøve i uge 12 2023 sammen med hold [holdnavn].

Perioden fra 1. februar til GK2-prøven i uge 12 bruger du til at forberede dig til prøven.

•

Fra uge 15 til og med uge 20 2023 deltager du på Modul 9 sammen med [holdnavn].

Modul 9 er uddannelsens første valgmodul.

Du har mulighed for at vælge et af følgende valgfag.

Du skal dog være opmærksom på, at det kun er Medier og Digital Kultur, der er netbaseret

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

•

Fra 1. juni til 30. november 2023 skal du i 2. praktikperiode sammen med vinteroptaget 2023.

Praktikintroduktion finder sted fra 15. maj til 31. maj 2023.

Dette forløb vil ikke være nelbaseret.

Der vil være en uges overlap med Modul 9.

Det aftales nærmere med studievejleder, hvordan dette kan løses.

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2023 10031 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1 og stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →