Legislator Case Law & Legislation
W20231002925 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

J.nr. 22-16192

En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi kvinden var blevet afskediget under sin barsel.

Det var derfor arbejdsgiveren der skulle bevise, at kvindens fravær efter barselsloven ikke indgik i beslutningen om at afskedige hende.

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at der var sket en omstrukturering under kvindens barsel, og at hendes arbejdsopgaver derfor ikke længere i det store og hele fandtes.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren under kvindens barsel havde foretaget to nyansættelser, der efter stillingsannoncerne skulle varetage de samme opgaver, som indgik i kvindens arbejdsbeskrivelse.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 335.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget under sin barsel.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 335.000 kr. med procesrente efter den nedlagte påstand på 323.212 kr. fra den 29. marts 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlings-nævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev den 20. april 2020 ansat som ejendomsadministrator hos indklagede.

I afdelingen var klager den ene af to ejendomsadministratorer.

De indgik i et samlet, større team af ejendomsadministratorer hos indklagede.

Af klagers ansættelsesbevis fremgår blandt andet

”Selskabet bekræfter herved [klagers] ansættelse som ejendomsadministrator for Selskabet med virkning fra den 6. april 2020, idet der for ansættelsen er aftalt følgende vilkår

§ 1 ANSVARSOMRÅDE

1.1 Selskabets ledelse består af … [klager] refererer direkte til souschef [navn].

1.2 Ansættelsesområdet for hvervet er [indklagede] samt tilhørende investeringsejendomme og lignende i privat regi.

1.3 [Klagers] arbejdsopgaver som ejendomsadministrator vil især omfatte følgende

Ovenstående punkter er ikke udtømmende.

Der kan være andre opgaver, som naturligt er relateret til udlejningsafdelingen, som [klager] vil skulle varetage, ligesom der kan blive tale om ændringer i arbejdsopgaverne, dog således at de primært falder inden for udlejningsfunktionen.

…”

Den 6. april 2020 blev der udarbejdet en allonge til klagers ansættelsesbevis.

Af allongen fremgår blandt andet

”Ansættelse

Grundet situationen i forbindelse med COVID-19, er det aftalt, at [klagers] ansættelse som ejendomsadministrator for Selskabet ændres fra den oprindeligt aftalte start den 6. april 2020 til den 20. april 2020.

Alle øvrige vilkår i ansættelseskontrakten forbliver uændrede.

…”

I august 2020 oplyste klager indklagede om, at hun var gravid.

Klager har oplyst, at hun blev rokeret til en boligafdeling, da indklagede ikke mente, at hun skulle oplæres yderligere i erhverv umiddelbart inden sin barsel.

Klager skulle dog vende tilbage til oplæringen efter endt barsel.

Den 6. januar 2021 modtog klager en advarsel, hvor følgende fremgår

” Advarsel

Det er med beklagelse, vi ser os nødsaget til at give dig en advarsel.

Advarslen gives på grund af manglende engagement og din mangelfulde udførelse af de stillede opgaver i dit job som ejendomsadministrator hos [indklagede].

Der er over en længere periode konstateret en ligegyldighed og manglende selvstændighed i dit arbejde.

Herudover har vi erfaret, at du i forhold til elektronisk arkivering ikke følger de retningslinjer der er givet fra virksomheden.

Dokumenter og skrivelser bliver enten slet ikke arkiveret eller også bliver der arkiveret på en anden måde, end den som er blevet anvist.

Der henvises til vedlagte bilag 1.

I en konkret sag vedrørende manglende betaling af leje for et garagelejemål, er din sagsbehandling mangelfuld.

Lejer indgår lejemålet den 15. maj 2020.

Der bliver ikke betalt husleje.

Først den 14. august 2020 fremsendes ophævelsesskrivelse.

I ophævelsesskrivelsen henvises til lejelovens bestemmelser, hvilket ikke er korrekt, idet der er tale om en garage, og garager er omfattet af erhvervslejelovens bestemmelser.

Dette er en problematik, du som ejendomsadministrator bør undersøge forinden en ophævelsesskrivelse fremsendes til lejer.

Foranlediget af denne fejl skal der fremsendes en såkaldt ex tuto.

Du bliver i mail af 22. september 2020 informeret herom, samtidig med at du informeres om, at der skal henvises til erhvervslejelovens bestemmelser.

Først den 1. oktober 2020 fremsendes ex tuto efter nærmere aftale med en af dine kollegaer, hvor du igen har spurgt, hvorledes du skulle løse opgaven.

Herefter foretager du dig intet i sagen.

Først den 17. december 2020 anmoder du vores inkassoafdeling om at overtage sagen.

I mail af 17. december 2020 til vores inkassoafdeling beder du om udarbejdelse af påkrav.

Dette er ikke korrekt, idet sagen er nået til det stadie, hvor der skal indleveres udsættelsesbegæring til fogedretten.

Til denne sag vedlægges bilag 2.

I en anden sag ligeledes vedrørende et garagelejemål, er din sagsbehandling også mangelfuld.

Den 26. november 2020 oplyses det til lejer, at lejer ikke har opsagt lejemålet korrekt.

Der følges først op på sagen igen den 17. december 2020, hvor der fremsendes ex tuto påkrav.

I dette ex tuto påkrav er dato for aflevering af nøgler ikke tilrettet, idet det er angivet: " .

.

.

.

.

afleverealle nøgler .

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

til vort kontor senest den 6. november 2020, kl.

12.00".

Herudover angives det i ex tuto ophævelsen: "Påkrav af 23. oktober 2020 fastholdes i sin helhed".

Dette er heller ikke korrekt.

Til denne sag vedlægges bilag 3.

I forbindelse med tilretning af allonge til en erhvervslejer tilretter du ifølge anvisninger, men fremsender den version af allongen, der ikke er tilrettet.

Dette viser klart en ligegyldighed i dit arbejde.

Til denne sag vedlægges bilag 4.

Når henses til at dit ansættelsesforhold i virksomheden er startet den 20. april 2020, anser vi ovennævnte fejl som et udtryk for manglende engagement og interesse i arbejdsopgaverne.

Vi har fuld forståelse for, at der i forbindelse med nyansættelse i en virksomhed skal bruges ekstra tid på at løse opgaverne, hvilket der også fra ledelsens side adskillige gange er givet udtryk for.

Til trods herfor udviser du fortsat ikke gejst og gå-på-mod til at sætte dig ind i de opgaver, du skal løse.

Din fortsatte ansættelse i virksomheden vil blive taget op til vurdering, hvilket i yderste konsekvens kan ende med at ansættelsesforholdet må bringes til ophør, såfremt der ikke rettes op på de nævnte forhold.

”

Den 26. januar 2021 afholdt klager ferie, og i forlængelse heraf gik hun på barsel den 8. februar 2021.

Den 9. marts 2021 fødte klager sit barn.

I juli 2021 gik den anden ejendomsadministrator i klagers afdeling på barsel.

Den 8. marts 2021 slog indklagede en stilling som barselsvikar med mulighed for fastansættelse.

Af stillingsopslaget fremgår

”…

Ejendomsadministrator til erhverv

1 års vikariat med gode muligheder for efterfølgende fastansættelse

Stillingen

Du skal som ejendomsadministrator være med til at fastholde det høje faglige niveau, der er en forudsætning for at drive en moderne ejendomskoncern.

Vi tilbyder dig et spændende, varieret og selvstændigt vikariat, hvor du primært kommer til at arbejde i et team af medarbejdere i ejendomsadministrationen, men hvor også tværfaglige opgaver skal løses sammen med økonomiafdelingen og vores tekniske afdeling.

Du refererer til den daglige leder af ejendomsadministrationen.

Du tilbydes en interessant lønpakke med god pensions-, sundheds-, og kantineordning.

Som ejendomsadministrator vil nogle af dine arbejdsfunktioner være følgende

Profil

Til dette vikariat vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra en

ejendomsadministration, hvor hovedvægten af opgaver var relateret til erhvervslejeloven.

Dog er dette ikke et krav.

Det er en fordel hvis du har erfaring med udarbejdelse af erhvervslejekontrakter.

Personlige kvalifikationer

Som person besidder du bl.a. nedenstående egenskaber;

Faglige kvalifikationer

Send din ansøgning og CV til [mail-adresse] og mærk den ”Ejendomsadministrator”.

Vi vurderer løbende ansøgningerne og

indkalder til interview.

Alle ansøgninger behandles med diskretion.

Ansættelsesstart hurtigst muligt og inden den 1. maj 2021.

…”

Den 13. april 2021 slog indklagede endnu en stilling op med følgende oplysninger

”Administrator til erhvervsejendomme

Ejendomsadministrator til erhvervsafdelingen

Vil du med på holdet….

.

?

Kan du se dig selv i et job hvor alle dine kolleger har et professionelt kendskab, samt interesse i at drive og udvikle koncernens ejendomsportefølje?

Det er virksomhedens klare mål at fastholde et højt fagligt niveau, hvorfor vi løbende videreuddanner og opdaterer vores afdelinger og medarbejdere indenfor deres fagområde.

Som ansat i administrationen for erhverv, bliver du en del af det fagligt høje niveau, der sikrer den moderne udvikling i afdelingen, her vil du komme til at arbejde med områder og varierende opgaver som…

Kunne du være den, der skal med på holdet af 8 dedikerede medarbejder… ?

Vi søger efter en ny kollega og sparringspartner til vores team, der sætter en ære i at løse opgaver og administrere udlejningsejendomme, ud fra ordentlighed og hvor der er styr på alle detaljerne.

For at jobbet bliver en succes for dig og for virksomheden, er det naturligt at du har en god talforståelse og samtidig er god til at kommunikere, både skriftligt og mundtligt.

Ydermere er ejendomsadministrationen en afdeling af kolleger, der fungerer rigtig godt igennem et professionelt tværfagligt samarbejde med både teknisk afdeling og udlejningsafdelingen, hvor vi hjælper hinanden og tager over for hinanden på forskellige opgaver.

Herved er det naturligvis vigtigt, at du værdsætter det gode samarbejde og har et ønske om at bidrage til et konstruktivt og udviklende arbejdsmiljø, hvor alle siger sin mening højt på rette tidspunkt og arbejder for fællesskabets dagligdag.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående opgaver og organisation, så tilbyder vi dig…

Et arbejdsmiljø hvor der er travlt og hvor vi forventer en

dedikeret indsats af hinanden, samtidig med at vi alle arbejder for at hele teamet møder ind og går hjem med arbejdsglæde.

…”

Indklagede har oplyst, at der blev ansat en medarbejder på baggrund af det første stillingsopslag, men medarbejderen valgte at stoppe efter en uge i stillingen.

Indklagede har oplyst, at de den 1. september 2021 ansatte en medarbejder, der har særlige kundskaber inden for forbrugsregnskaber.

Den 9. september 2021 blev klager afskediget.

Af afskedigelsesskriv-elsen fremgår

” Opsigelse

Det er med beklagelse, vi ser os nødsaget til d.d. at sige dig i stillingen som ejendomsadministrator hos [indklagede].

Årsagen til opsigelsen skyldes, at der i din barselsperiode er sket væsentlige omstruktureringer i den afdeling, du er tilknyttet.

Arbejdsopgaverne forefindes i det store og hele ikke længere, og vi har derfor beklageligvis ikke længere behov for din arbejdsindsats.

Du er ansat den 20. april 2020 og har således et opsigelsesvarsel på 3 måneder.

Du møder ikke i opsigelsesperioden grundet barsel.

Jfr.

ansættelseskontraktens § 8.1 er du forpligtet til at iagttage din tavsheds- og loyalitetsforpligtelse.

Du skal ved fratrædelsen aflevere samtlige effekter, du har fået udleveret af firmaet.

Effekterne afleveres til [navn].

…”

Den 4. februar 2022 slog indklagede endnu en stilling op.

Af stillingsopslaget fremgår

”Indrykket: 4. februar 2022

Ansøgningsfrist: snarest

Indrykket: Fuldtid

[Indklagede] søger ejendomsadministrator

Kan du se dig selv i et job, hvor alle dine kolleger har et professionelt kendskab, samt passionen og holdånden, der sikrer driften af koncernens ejendomsportefølje?

Kan du samtidig se dig selv udvikle dig i lækre moderne rammer i hjertet af [by] og i en virksomhed, hvor ledelsen sikrer en god og stabil hverdag, gennem synlig og nærværende tilstedeværelse, så er her muligheden.

[Indklagedes] klare mål er at fastholde et meget højt fagligt niveau, både internt i organisationen, samt overfor virksomhedens lejere.

Medarbejderne udvikler sig løbende indenfor deres fagområde og du vil bl.a. løbende blive tilbudt at deltage i kurser med henblik på yderligere specialisering.

Endvidere vil du blive en aktiv del i den planlagte øgede digitalisering af driften.

Som ansat i administrationen, bliver du en del af teamet på 9 medarbejdere, her vil du komme til at arbejde med områder og varierende opgaver som

Kunne du være den, der skal med på holdet af 9 dedikerede medarbejdere?

Vi søger efter en ny kollega og sparringspartner til vores team, der sætter en ære i at løse opgaver og administrere udlejningsejendomme, ud fra ordentlighed og som er bevidst om at alle detaljer er vigtige.

For at jobbet bliver en succes for dig og for virksomheden, er det naturligt at du har en god talforståelse og samtidig er god til at kommunikere, både skriftligt og mundtligt.

Ydermere er ejendomsadministrationen en afdeling af kolleger, der fungerer rigtig godt igennem et professionelt tværfagligt samarbejde, med både teknisk afdeling, økonomiafdelingen og udlejningsafdelingen.

Teamet hjælper og tager over for hinanden på mange forskellige opgaver, hvorved det naturligvis er vigtigt, at du værdsætter det gode samarbejde, samt har et ønske om at i et konstruktivt og udviklende arbejdsmiljø, hvor alle bidrager med sin mening og arbejder i fællesskabets interesse i dagligdagen.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. marts 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 323.212 kr. svarende til 9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev afskediget på grund af fravær i forbindelse med sin barsel.

Klagers opgaver var ikke bortfaldet, men blot omfordelt til andre medarbejdere, herunder to nyansatte, der blev ansat under klagers barsel til at varetage præcis de samme arbejdsopgaver.

Der var ikke i de nye stillingsopslag krav om særlig erfaring eller uddannelse, og disse indeholdt de samme arbejdsopgaver, som klager varetog eller skulle varetage.

Indklagede har ikke redegjort for, hvilke forhold der nødvendiggjorde den påståede omorganisering, eller hvori denne nærmere bestod.

Der er desuden ikke redegjort for hvilke kriterier, der eventuelt har ligget til grund for en vurdering af, hvem indklagede bedst kunne undvære, eller om en sådan vurdering er foretaget.

Den meddelte advarsel kan ikke tillægges nogen betydning, da den blev meddelt få uger inden klagers barsel, og da den i vidt omfang vedrører forhold, der skete måneder tilbage i tid.

Desuden blev disse opgaver løst i tæt samarbejde med klagers nærmeste chef.

Uger forinden klagers advarsel var der afholdt en mus-samtale, hvor hverken arbejdsindsats eller engagement blev påtalt.

Det er ikke lovligt, at en arbejdsgiver kan opslå allerede besatte stillinger for så efterfølgende at afskedige den medarbejder, der ved ny ansættelserne er blevet overflødig, og kalde det omstrukturering.

Idet der ikke var krav om en særlig uddannelse eller erhvervserfaring, kan det ikke tillægges vægt, at den nyansatte havde erfaring inden for udarbejdelse af regnskaber.

Der skal lægges vægt på, at indklagede søgte flere medarbejdere kort tid før, klager blev afskediget og herefter afskedigede hende, da der ikke var opgaver til hende.

Den medarbejder, der blev ansat 8 dage inden klagers afsked, overtog de arbejdsopgaver, som klager blev oplyst om, at hun skulle varetage efter endt barsel.

Stillingsopslaget af 4. februar 2022 beviser, at opgaveporteføljen og krav til kvalifikationer fortsat var uændrede, også efter at klager var fratrådt.

Desuden beviser stillingsopslaget, at indklagedes ejendomsadministration var steget fra 8 til 9 medarbejdere, og der er således sket en medarbejderforøgelse på trods af afskedigelsen af klager.

Det skete reelt set ikke en omorganisering, da klagers opgaver ikke var bortfaldet, men derimod overgået til andre medarbejdere, herunder de medarbejdere, der blev ansat umiddelbart inden afskedigelsen af klager.

Klagers afskedigelse var allerede i strid med ligebehandlingsloven, da klagers oplæring i erhvervsboligafdelingen ophørte på grund af, at hun oplyste, at hun var gravid.

Ændringen stillede klager ringere ved vurderingen af, hvem der bedst kunne undværes i erhvervsafdelingen.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen.

Indklagede har haft mange ansatte på barsel, hvilket aldrig har været en afskedigelsesgrund hos indklagede.

Klagers eneste kollega i afdelingen var også på barsel, og hun blev ikke afskediget under sin barsel.

Klager fik desuden fuld løn under sin barsel, og var gået over på barselsdagpenge, da hun blev afskediget.

Hvis beslutningen om at afskedige hende var på grund af klagers barsel, var det nærliggende at gøre det tidligere og dermed spare en lønudgift.

Fordi de eneste to i klagers afdeling var på barsel, søgte indklagede en barselsvikar.

Indklagede ansatte en vikar på baggrund af det første stillingsopslag, men denne medarbejder valgte at opsige sin ansættelse efter en uge.

Indklagede havde forud for advarslen givet påtale til klager.

Under medarbejdersamtalen fremgik det, at klagers nærmeste chef ønskede fokus på struktur, disciplin og detaljeorientering i klagers arbejdsudførsel.

Klager fik en advarsel på grund af mangelfuldt arbejde, som var udtryk for ligegyldighed og manglende selvstændighed fra klagers side.

Den person, der blev ansat, blev ansat på baggrund af det andet stillingsopslag.

90 % af arbejdsopgaverne bestod af opgaver for teknisk afdeling.

Kun 10 % af den nyansattes arbejdsopgaver var for klagers afdeling.

Dette arbejde bestod i regulering af husleje for erhvervslejemål.

Der var således ringe sammenfald mellem klagers arbejdsopgaver og den nyansattes arbejdsopgaver.

Da der ikke var nogen ansatte i klagers afdeling, hvor begge ansatte var på barsel, varetog klagers nærmeste chef arbejdsopgaverne, og udsatte de opgaver, der kunne vente.

Dette medførte overvejelser om, hvorvidt afdelingen var struktureret rigtigt, hvorefter håndtering af erhvervslejekontrakter blev placeres ved erhvervschefen.

Da indklagede den 1. september 2021 ansatte en medarbejder til at udarbejde forbrugsregnskaber, var der ikke længere behov for to ansatte i klagers afdeling til administration af erhvervslejemål.

Indklagede valgte at afskedige klager, da hun havde været der i kortest tid, og da den anden ansatte var dygtigere.

Den anden ansatte var også på barsel på beslutningstidspunktet, hvorfor barsel ikke var en del af beslutningsgrundlaget.

Stillingsopslagene indeholdt de samme opgaver, som klager havde, da man søgte en barselsvikar for klagers kollega, som havde de samme arbejdsopgaver som klager.

Der var mulighed for fastansættelse, da indklagede håbede på, at de kunne udvide.

Indklagede søgte ikke en barselsvikar, da indklagede var overbevist om, at dette frasorterede de seriøse ansøgere.

Der skete en forøgelse af medarbejderstaben, da indklagede var ved at uddanne en elev.

En elev udgør ikke det samme som en uddannet medarbejder, hvorfor dette ikke er relevant i bedømmelsen af afskedigelsen af klager.

Oplæringen af klager ophørte, da klager ville have glemt det lærte efter endt barsel.

Hvis klager ikke var enig i den beslutning, burde hun have gjort indsigelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, adoption eller, hvis lønmodtageren har været fraværende efter barselslovens §§ 6-14 a

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Såfremt en afskedigelse finder sted under fravær efter barselslovens §§ 6-14 a, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det er mellem parterne ubestridt, at klager blev afskediget, da hun var fraværende efter reglerne i barselsloven.

Det er derfor indklagede, der skal bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers fravær.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.

Ved denne vurdering lægger nævnet særlig vægt på, at indklagede ikke nærmere har dokumenteret omfanget og karakteren af den væsentlige omstrukturering af den afdeling, klager var tilknyttet.

Det er denne omstrukturering, der er anført som begrundelse for afskedigelsen af klager.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at indklagede under klagers fravær ansatte to nye medarbejdere, der efter indholdet af stillingsannoncerne i større omfang skulle varetage samme opgaver, som indgår i beskrivelsen af klagers arbejdsopgaver i hendes ansættelsesaftale.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 335.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 335.000 kr. til klager med procesrente beregnet efter påstanden på 323.212 kr. fra den 29. marts 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

•

Udarbejdelse af erhvervslejekontrakter.

•

Udarbejdelse af alle former for lejereguleringer.

•

Rykkerkørsel.

•

Ophævelse af lejemål.

•

Udarbejdelse af forbrugsregnskaber.

•

Udarbejdelse af flytteopgørelser.

•

Udarbejdelse af OMK-regnskaber.

•

Varsling af skatter og afgifter.

•

Behandling af klager.

•

Daglig kontakt til lejere.

•

Daglig kontakt til viceværter og eksterne samarbejdspartner.

•

Ad hoc-opgaver på tværs af organisationen.

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

•

Udarbejdelse af erhervslejekontrakter

•

Behandling af opsigelser på erhvervslejemål

•

Udarbejdelse af materiale til brug for genudlejning af

•

erhvervslejemål

•

Udarbejdelse af forbrugsregnskaber

•

Varsling af skatter og afgifter

•

Behandling af lejerhenvendelser

•

Rykkerkørsel

•

Lejereguleringer af enhver art på erhvervslejemål

•

Daglig kontakt til erhvervslejere

•

Daglig kontakt til viceværter og eksterne

•

samarbejdspartnere

•

Ad hoc-opgaver på tværs af organisationen

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

•

Ærlighed

•

Godt humør

•

Struktureret

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

•

Kendskab til erhvervslejeloven er en fordel, men ikke noget krav

•

God til at kommunikere, både skriftligt og mundtligt

•

Talforståelse

•

Kendskab til UNIK Bolig 4 eller tilsvarende er en fordel, men ikke noget krav

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

•

Udarbejdelse af erhvervslejekontrakter – kendskab til erhvervslejeloven er herved en fordel

•

Behandling af opsigelser og udarbejdelse af materiale til brug for genudlejning af erhvervsmål, i samarbejde med udlejningsafdelingen

•

Udarbejdelse af forbrugsregnskaber

•

Varsling af skatter og afgifter

•

Behandling af lejerhenvendelser

•

Daglig kontakt til erhvervslejere, viceværter og eksterne samarbejdspartnere

•

Virksomheden administrerer igennem UNIK bolig 4 - det er en fordel hvis du har kendskab til dette eller lign

•

Engelsk på mellem til højt niveau kan være en fordel, da virksomheden har en del udenlandske lejere

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

•

Behandling af ind – og udflytninger i bolig – og erhvervsafdelingen, herunder kontrakter, i et samarbejde på tværs af organisationen

•

Udarbejdelse af forbrugsregnskaber

•

Varsling af leje reguleringer

•

Deltagelse i rykkerprocedure

•

Behandling af lejerhenvendelser

•

Ad hoc-opgaver på tværs af organisationen

•

Kendskab til bolig- og erhvervslejeloven vil være en fordel men ikke noget krav

•

Virksomheden administrerer igennem UNIK bolig 4 – det er en fordel, hvis du har kendskab til dette eller lign.

•

Engelsk på mellem til højt niveau vil være en fordel, da virksomheden har en del udenlandske lejere.

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2023 10029 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →