Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - chikane - er handicap - kommuner - repressalier - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - chikane - er handicap - kommuner - repressalier - ej medhold

J.nr. 22-22032

En mand (klager), der har Aspergers syndrom og ADHD klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi manden fik afslag på ansættelse som beskæftigelseskonsulent hos kommunen.

Manden mente desuden, at en række afslag på ansættelser hos kommunen var udtryk for chikane og repressalier.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap.

Nævnet lagde vægt på, at manden havde været ansat hos kommunen i 3 øvrige stillinger, som han blev afskediget fra.

Kommunen kunne på den baggrund vurdere, at manden ikke var egnet til stillingen.

Nævnet vurderede også, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for chikane på grund af sit handicap, samt at han ikke havde godtgjort, at afslagene var udtryk for repressalier.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev tilbudt ansættelse som beskæftigelseskonsulent.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke fik tilbudt ansættelse som beskæftigelseskonsulent.

Indklagede kommune har ikke udsat klager for forskelsbehandling i form af chikane.

Indklagede kommune har ikke udsat klager for forskelsbehandling i form af repressalier.

Sagsfremstilling

Klager lider af Aspergers og ADHD.

Af statusattest af 10. december 2020 fremgår følgende om klagers helbredsforhold

”…

Er kendt med Aspergers og ADHD der er varige lidelser.

Disse lidelser giver funktionsnedsættelser og har været

uændret siden sidste statusattest.

…

Har svært ved at etablere og fastholde sociale relationer.

Bliver utryg ved aftale og regelbrud.

…

Vedr.

skånebehov kunne [klager] evt have gavn af personlig

assistance vedr.

at strukturere arbejdstiden.

”

Klager har oplyst, at han med fortrinsret havde søgt stilling som beskæftigelseskonsulent ved den indklagede kommune, som han fik mundtligt afslag på ved telefonsamtale den 1. juni 2021.

Den 7. juni 2021 fik klager et skriftligt afslag, hvoraf følgende fremgår

”Afslag på ansøgning til stilling som beskæftigelses- eller virksomhedskonsulent opslået 19. april 2021

Jeg orienterede dig telefonisk den 1. juni 2021 om, at vi desværre ikke kunne tilbyde dig en stilling som beskæftigelseskonsulent.

Du bad mig skriftligt orientere dig om baggrunden for afslaget.

Det var et stærkt ansøgerfelt, hvor ansættelsesudvalget kunne vælge mellem flere fagligt kvalificerede kandidater.

Der blev i valget af kandidater lagt vægt på gode faglige - og sociale kompetencer samt relevant erhvervserfaring.

Ansættelsesudvalget har i afslaget til dig lagt særlig vægt på

Til orientering er der modtaget 127 ansøgninger.

26 har været indkaldt til samtale.

”

Den 8. juni 2021 modtog klager en afsluttende forhandling om sin ansøgning med fortrinsret fra klagers jobcenter.

Af brevet fremgår følgende

”Afsluttende forhandling vedr.

ansøgning med fortrinsret

…

Det vi l være en god ide fremadrettet at tage kontakt til [indklagede kommunes] Jobcenter v.

[navn] eller [anden kommunes] Jobcenter, hvis du søger med fortrinsret i [indklagede kommunes] Jobcenter, når du ansøger med fortrinsret, da vi kan tage kontakt til arbejdsgiver og rådgive og vejlede om reglerne for fortrinsret.

Da du ikke har kontaktet Jobcenter [anden kommune] for behandling af sagen, er virksomheden ikke kontaktet for at sikre, at du blev indkaldt til ansættelsessamtale jf.§ 6. stk. 2, og§ 8. stk. 2 i Bekendtgørelse til kompensation til handicappede i erhverv mv. nr. 730 af 8/7 2009.

JF.

§ 3. i Lov om kompensation ti l handicappede i erhverv mv. kan en person, der på grund af sit handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, søge ledige stillinger med

Fortrinsret hos offentlige arbejdsgivere, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere.

Virksomheden var ikke informeret om, at du skulle indkaldes til ansættelsessamtale, jf. § 6. stk. 2, og§ 8. stk; 2;

i Bekendtgørelse til kompensation t il handicappede i erhverv mv;

nr;

730 af 8/7 2009;

men har på trods af det indkaldt dig til samtale.

Virksomheden har vurderet, at du ikke er kvalificeret til stillingen og Jf. § 6 stk. 3, nr. 1-2 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Virksomheden har ikke ventet med at besætte stillingen, indtil Jobcentret har modtaget en skriftlig redegørelse, om hvorfor du ikke ønskes ansat.

Jobcentret har modtaget oplysning fra virksomheden om, at du ikke ansættes med begrundelsen

Jobcenter [indklagede kommune] opslog ledige stillinger den 19. april 2021 med ansøgningsfrist den 4. maj 2021.

[Klager] ansøgte stillingen den 4. maj 2021, hvor han samtidig gjorde brug af fortrinsret ved ansøgningen pga.

Handicap.

Jobcenter [indklagede kommune] inviterede [klager] til en samtale den 18. maj 2021 til afholdelse den 27. maj 2021.

[Klager] blev indkaldt til samtale på lige fod med de øvrige kandidater.

Der var nedsat et ansættelsesudvalg med deltagelse af centerledelsen, AMR og TR.

Ansættelsesudvalget har på baggrund af samtaleinterviewene vurderet kandidaternes muligheder for varetagelse af opgaverne som beskæftigelses-eller virksomhedskonsulenter.

Det var et stærkt ansøgerfelt, hvor ansættelsesudvalget kunne vælge mellem flere fagligt kvalificerede kandidater.

Der blev i valget af kandidater lagt vægt på kombinationen af gode faglige - og sociale kompetencer samt relevant erhvervserfaring.

[Klager] er ikke blevet tilbudt en stilling.

Ansættelsesudvalget har i afslaget til [klager] lagt vægt på

[Klager] talte ikke tilstrækkeligt ind i aktivering af de ledige borgere, herunder mulighederne for involvering af de [by] virksomheder.

[Klager] talte i samtalen i overordnede termer (meta-plan), og mindre i en praktisk håndtering af de daglige borgersamtaler og virksomhedsrettede aktiviteter med aktivering i virksomhedspraktikker og løntilskud.

[Klager] talte ind i, at han var særligt udfordret i forhold til nogle borgerprofiler.

Det er afgørende, at en beskæftigelseskonsulent kan håndtere alle borgerprofiler i de daglige samtaler.

[Klager] oplyste selv, at han ikke har social situationsfornemmelse, som er en helt central del af arbejdet som beskæftigelseskonsulent med mange daglige borgersamtaler.

Til orientering er der modtaget 127 ansøgninger.

26 har været indkaldt til samtale.

[Klager] har i ansøgningen tilkendegivet, at han var interesseret i en stilling som beskæftigelseskonsulent.

Der er aktuelt ansat 9 virksomhedskonsulenter og 3 beskæftigelseskonsulenter på Stillingsopslaget.

Koordinerende funktioner frem til 31. december 2021

Jobcentret opslog den 21. april 2021 en koordinerende funktion til tværgående 'indkald' og den 29. april 2021 koordinerende funktioner i de afdelinger, som beskæftiger sig med opfølgningen overfor A-dagpengemodtagere og virksomhedskontakt.

Fælles for funktionerne er gode faglige kompetencer, godt kendskab til driften i [indklagede kommunes jobcenter] samt gode samarbejdsevner og netværksdannelse.

[Klager] har interessetilkendegivet til begge områder henholdsvis den 28. april 2021 og den 5. maj 2021.

Processen har været en interessetilkendegivelse, hvorefter ledelsen har valgt kandidater til de koordinerende funktioner.

De fravalgte kandidater har modtaget en tilbagemelding fra nærmeste chef.

[Klager] var 1. juni 2021 indkaldt til samtale, hvor bl.a. interessetilkendegivelserne blev drøftet.

I afslaget blev der lagt vægt på

Sagen betragtes som afsluttet.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. april 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 70.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afslaget på ansættelse er udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, herunder i form af chikane og repressalier.

Klager har flere års relevant erhvervserfaring, og da klager har fortrinsret, burde han være tilbudt stillingen.

Flertallet af de ansatte på opslaget har ingen eller begrænset relevant erfaring.

Opslaget er identisk med det opslag, som klager søgte i november 2020, hvor klager fik afslag, og i stedet blev ansat som beskæftigelsesassistent.

Stillingsændringen er en form for ulovlig og uhensigtsmæssigt tilpasning.

Klager er blevet varslet afskedigelse i denne stilling, efter klager har været sygemeldt med stress og angst.

Klager fortalte til ansættelsessamtalen, at han ønskede at arbejde i et arbejdsmarkedscenter, og ikke et misbrugscenter eller rehabiliteringscenter, da klager ikke følte sig fagligt klædt på til at arbejde med disse profiler.

Det er de færreste i arbejdsmarkedscenteret, og det kan ikke diskvalificere klager fra en ansættelse, der kun er relateret til jobparate borgere, som klager har mange års erfaring med.

Klager oplyste om sin autisme og funktionsnedsættelse, at klager privat kunne føle social usikkerhed, som i sjældne tilfælde kunne overlappe i kollegialt samvær, som f.eks. personalefester.

Klager oplyste dog om, at klager i definerede samtalerammer med borgere, klienter og patienter ikke blev socialt usikker.

Klager har erfaringsdato som offentlig sagsbehandler fra 2012, og klager har aldrig oplevet at få kritik eller haft udfordringer med ledelsen.

Klager kan tage til sig, at den seneste jobsamtale ikke var klagers bedste, da klager var delvist sygemeldt med angst og depression.

Klager har fået adskillige afslag på ansættelse, og der har dannet sig et mønster, da klager har været til 10 jobsamtaler over tre år.

Indklagede påstår principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Det er indklagedes vurdering, at klager ikke var lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere.

Dette var primært begrundet i klagers faglige kompetencer og relevant erhvervserfaring sammenlignet med de ansøgere, der blev ansat.

Det var indklagedes vurdering, at klagers handicap medførte væsentlige barrierer i forhold til mødet med indklagedes brugere til skade for løsningen af kerneopgaverne hos indklagede.

Det var desuden indklagedes vurdering, at det ikke var muligt at iværksætte tilpasningsforanstaltninger, der ville afhjælpe disse barrierer i nødvendig grad.

Klager var derfor ikke egnet til at varetage stillingen om jobkonsulent.

Klager har i det væsentligste kun erfaring med administrativt arbejde hos kommunale og statslige arbejdspladser.

Klager havde en kort ansættelse som jobkonsulent i en løntilskudsstilling hos indklagede fra 12. marts 2019 til 2. maj 2019.

Den 29. marts 2019 blev klager fritaget fra tjenesten og hjemsendt grundet massive samarbejdsvanskeligheder og lydighedsnægtelse den 29. marts 2019.

Klagers reelle virke var således 2 ½ uge.

Klager havde den 6. maj 2019 en tidsbegrænset stilling som vejleder/underviser til den 9. august 2019.

Den 16. juni 2020 tiltrådte klager en tidsbegrænset ansættelse som beskæftigelseskonsulent hos indklagede.

Klager blev den 30. september 2020 opsagt fra stillingen grundet samarbejdsvanskeligheder med fratrædelse ultimo oktober 2020.

Klager blev den 21. oktober 2020 fritaget fra tjenesten og hjemsendt.

Klager havde derfor kun 9½ måneds erfaring hos indklagede.

Klagers erhvervserfaring som jobkonsulent udgør 5 måneder.

Klagers erhvervserfaring var kendt viden for centerchef hos indklagede kommunes jobcenter, som var med i ansættelsesudvalget.

Til jobsamtalen evnede klager kun at tale ud fra fagteoretisk viden, og kunne ikke på tilstrækkelig vis demonstrere viden om praktisk håndtering af arbejdsopgaver.

Klager oplyste indklagede om, at han grundet sit handicap ikke har social situationsfornemmelse, og at han er særlig udfordret i forhold til visse borgerprofiler.

Under klagers tidligere ansættelser hos indklagede har det været forsøgt, uden held, at vejlede klager til en mere hensigtsmæssig adfærd.

Det er indklagedes oplevelse, at klager har en retorik og adfærd, som kan opleves som nedladende og arrogant, som klager ikke evner at fralægge sig i mødet med brugerne af jobcenteret.

Indklagede havde ansat klager i en stilling, der var tilpasset borgers handicap.

Denne stilling blev klager afskediget fra.

Det er ikke muligt at tilpasse stillingen som jobkonsulent til klager, da stillingen består af 70-80 % borgerrettet dialog.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager lider af Aspergers og ADHD, som er varige lidelser.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager som følge af disse lidelser har svært ved at etablere og fastholde sociale relationer.

For at strukturere arbejdstiden vil personlig assistance kunne være gavnlig.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Om afslaget på ansættelse som beskæftigelseskonsulent

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af afslagsbrevet af 7. juni 2021, at afslaget delvist var begrundet i, at klager ikke har social situationsfornemmelse, og at klager var udfordret i forhold til visse borgerprofiler.

Nævnet lægger til grund, at der er en sammenhæng mellem den manglende situationsfornemmelse og udfordring i forhold til visse borgerprofiler og klagers handicap.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Indklagede har tidligere haft klager ansat i andre stillinger, hvor indklagede blev bekendt med klagers handicap.

Det bestrides ikke af indklagede, at de havde kendskab til klagers handicap

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Indklagede har under tidligere ansættelse vurderet, at klager har en retorik og adfærd, som kan opleves som nedladende og arrogant, som også kom til udtryk over for borgere.

Indklagede har desuden haft klager ansat som beskæftigelsesassistent, som var en stilling der var tilpasset klager.

I denne stilling havde klager begrænset kontakt med borgere og kollegaer.

Denne stilling blev klager afskediget fra.

Nævnet vurderer, at indklagede har godtgjort, at klager selv med rimelige og hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger ikke ville kunne varetage de væsentlige funktioner i stillingen som beskæftigelseskonsulent.

Nævnet har herved lagt vægt på oplysningen om, at stillingen består af 70-80 % borgerrettet dialog.

Under disse omstændigheder vurderer nævnet, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket i forbindelse med afslaget på klagers jobansøgning til stillingen som beskæftigelseskonsulent i kommunens jobcenter.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om chikanen

Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket adfærd i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Dette fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 4.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. § 7a, jf. § 2, jf. § 1, stk. 4.

Klager har gjort gældende, at indklagede i forbindelse med rækken af afslag på klagers ansøgninger til stillinger, har udsat ham for chikane på grund af handicap.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder der giver anledning til at formode, at indklagede har udøvet forskelsbehandling i form af chikane over for klager i forbindelse med indklagedes afslag på klagers ansøgninger.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om repressalierne

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling, kan tilkendes en godtgørelse, jf. § 7, stk. 2.

Klager har bevisbyrden for, at han har været udsat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, og at dette skyldes det fremsatte krav om ligebehandling.

Klager har tidligere indbragt sager for Ligebehandlingsnævnet om samme indklagede.

Klager har gjort gældende, at den lange række afslag på ansættelse er udtryk for gentagne repressalier.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager ikke har godtgjort, at afslagene er udtryk for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger på grund af klagers krav om ligebehandling.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

Du talte ikke tilstrækkeligt ind i aktivering af de ledige borgere, herunder mulighederne for involvering af de [by] virksomheder.

•

Du talte i samtalen i overordnede termer og mindre i en praktisk håndtering af de daglige borgersamtaler og virksomhedsrettede aktiviteter med aktivering i virksomhedspraktikker og løntilskud.

•

Du oplyste, at du var særligt udfordret i forhold til nogle borgerprofiler.

Fra [indklagede kommune] er det afgørende, at en beskæftigelseskonsulent kan håndtere alle borgerprofiler i de daglige samtaler.

•

Du oplyste, at du ikke har social situationsfornemmelse, som er en helt central del af arbejdet som beskæftigelseskonsulent med mange daglige borgersamtaler.

•

[Klager] har ingen erfaring med indgå i samtaleafviklingen i dagpengesporene.

•

Manglende kendskab til den seneste udvikling på dagpengeområdet.

•

Manglende kendskab til indkald- og logistikopgaverne på centerniveau.

•

Kort ansættelsestid i [afdeling], herunder manglende tværgående netværk internt og eksternt i organisationen.

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 2, om repressalier

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde