Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap

J.nr. 22-24276

En mand (klager), der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiver havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi manden var blevet afskediget fra sin stilling under prøvetidsperioden.

Manden gjorde gældende, at han havde oplyst om sit handicap under ansættelsessamtalen, og at det var muligt at få hjælpemidler, der gjorde ham kompetent til at varetage sin stilling.

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at manden blot havde oplyst, at han havde læsevanskeligheder samt at manden ikke ville kunne varetage stillingen med hjælpemidler

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål var af afgørende betydning for afgørelsen, og at dette kun kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kunne ikke foretages for nævnet, men måtte i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som driftsassistent.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han er ordblind.

Klager har fremlagt en dysleksiobservation af 28. september 2000 fra et taleinstitut, hvoraf fremgår

”…

Jeg valgte at teste [klager] med "Voksen pædagogisk Grundprøve", hvor han først blev bedt om at læse en tæt beskrevet A4 side, hvilket han uden at tøve startede på.

Selv om [klager] som udgangspunkt er meningssøgende i sin læsning og kritisk forsøger at rette meningsforstyrrende læsefejl, har han kun delvist held med dette.

Hans læsestrategi er at støtte sig til ordenes grafiske lighed og tilpasning til konteksten.

Han påbegynder ofte stavning af begyndelsesgrafemer, hvorefter de andre strategier tages i brug.

Han fik en del ord foræret, men ofte blev han støttet af, at jeg påbegyndte lydering af ord, hvorefter han ufortrødent fortsatte.

Han har vanskeligheder ved at skifte prosodi inden for ord, hvilket igen forstyrrer indholdsforståelsen.

Efter at være kommet ind i noget af tekstens indhold fra første afsnit, blev læsning af andet afsnit kvalitativt betydeligt bedre og hurtigere.

Der var imidlertid gået meget tid, så jeg spurgte ham, om han var indforstået med at fortsætte, hvilket han accepterede.

Efter knap 14 minutter stoppede jeg oplæsningen, efter at han havde læst godt halvdelen af siden.

I stedet læste jeg resten af teksten højt, hvorefter [klager] skrev 4 linjers skriftlig afslutning, som bevarer den røde tråd og er forståelig, da han overvejende skriver fonetisk.

[Klagers] læsefærdigheder er på ingen måde tilstrækkelige til at tilegne sig indhold af dagligdags tekster endnu.

Retstavning

Ud af 25 ord har [klager] 8 ord korrekte.

Stavefejlene bekræfter imidlertid, at han rimeligt er I stand til at anvende det fonematiske princip og i sin staveudvikling står over for at lære flere konventioner, som for eksempel vokalforveksling, konsonantfordobling og lignende.

…”

Klager har oplyst, at han var til jobsamtale den 21. oktober 2021 hos indklagede, hvor han oplyste om, at han var ordblind og også oplyste om omfanget heraf.

Klager har videre oplyst, at indklagede var indforstået med dette, og at han fik stillingen samme aften.

Klager har desuden oplyst, at han blev indkaldt til en samtale med driftschefen og rørmesteren, hvilken fandt sted den 22. februar 2022.

Indklagede har oplyst, at samtalen fandt sted den 21. februar 2022.

Klager har oplyst, at driftschefen under samtalen bad klager læse tre alarmer op, hvorefter klager blev stoppet og spurgt om, hvilken af alarmerne, der var vigtigst.

Klager har endvidere oplyst, at samtalen herefter tog en drejning, og at driftschefen sagde, at han ikke over for bestyrelsen og kunder kunne forsvare at have en ordblind ansat, der ikke kan læse, og at han ikke mente, at diverse hjælpeværktøjer kunne hjælpe.

Klager har oplyst, at han derfor blev afskediget, og at han anmodede driftschefen om at anføre i afskedigelsen, at den skyldtes hans ordblindhed.

Indklagede har oplyst, at driftschefen bad klager om at læse alarmerne op, men at klager ikke kunne dette, og derfor bad driftschefen ham om at stoppe oplæsningen.

I afskedigelsesskrivelsen af 21. februar 2022 er angivet følgende

”… [By] den 21-02-2022

Opsigelse af ansættelsesforhold

[Indklagede] opsiger hermed pr. dags dato [klager].

[Klager] er opsagt i prøveperioden pga.

manglende kvalifikationer i forhold til de konkrete

arbejdsopgaver.

Grundlaget for afskedigelsen er udelukkende manglende læse kvalifikationer.

Fratrædelse sker jf. vilkår i ansættelseskontrakten.

Den sidste arbejdsdag, afleveres nøgler/alarmbrikker, mobiltelefon, arbejdstøj, sikkerhedssko, tankkort og firmabil samt andre effekter der tilhører [indklagede].

…”

Klager har fremlagt en ordblindetest af den 15. marts 2022, hvor følgende fremgår

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. maj 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på mellem 6 og 9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra stillingen som driftsassistent.

Klager fik sin telefon til at læse vagtbeskeder op og havde derfor ikke vanskeligheder med at modtage advarsler.

Det er uomtvisteligt, at indklagede fik informationer om klagers ordblindhed, da indklagede har beskrevet, at klager oplyste herom.

Klager behersker dansk både på skrift og i tale.

Grunden til, at klagers ordblindetest er gennemført den 15. marts 2022, skyldes, at klagers test ikke længere er i skolens arkiv, da der først blev gemt ordblindetests digitalt fra 2016.

I forbindelse med oplæringen fortalte produktionslederen, at det er muligt at vælge i hvilken rækkefølge, alarmerne bliver læst op, samt at det er muligt at få yderligere hjælpemidler.

Klager blev ikke lært op i fulde 3 måneder på grund af juleferie og covid-19.

Klager arbejdede primært ude ved kunderne.

Indklagede burde have indhentet flere informationer om klagers ordblindhed, da de fik kendskab dertil ved ansættelsessamtalen, specielt når der kan opstå livsfarlige situationer, hvis alarmerne læses forkert.

Det var ikke rimeligt, at klager blev udsat for en test, hvor han skulle læse en liste med alarmer, så tidligt i oplæringsforløbet, idet indklagede sandsynligvis på forhånd vidste, at klager ville fejle.

Der var intet i ansættelseskontrakten eller afskedigelsen, der indikerede, at klager var fritstillet i opsigelsesperioden.

Hvis klager havde vidst, at han var fritstillet, havde han benyttet sig af muligheden, da der var dårlig stemning på arbejdspladsen.

Indklagede har fremlagt bevis for, at de har og i fremtiden vil forskelsbehandle folk med ordblindhed, da de gentagende gange har meddelt, at de ikke vil ansætte eller modtage ansøgninger fra ordblinde.

Efter indklagedes eget udsagn har klager fortalt indklagede, at klager brugte hjælpemidler i form af oplæsning for at udføre sit arbejde.

Indklagede blev også bekendt med, at de kunne få flere hjælpemidler til klager.

Indklagede mente dog ikke, at dette var en mulighed, og de fandt det derfor ikke nødvendigt at undersøge mulighederne herfor.

Indklagede kan derfor ikke konkludere, om det var muligt, at klager kunne bestride stillingen med hjælpemidler.

Klager blev lovet et 6 ugers kursus til ansættelsessamtalen, der skulle opkvalificere klager således, at klager kunne lære systemerne hos indklagede bedre at kende.

Klagers kammerat og tidligere bofælle var med i ansættelsesudvalget og var bekendt med klagers ordblindhed og anbefalede, at klager søgte stillingen hos indklagede.

Klagers ordblindhed er et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, da klager er forhindret i at kunne deltage i arbejdslivet på lige fod med andre.

Klagers erhvervserfaring har været mulig på grund af hjælpemidler.

Indklagede burde også være bekendt med klagers ordblindhed, da klager meddelte dem, at han blev nødt til at få sin kæreste til at læse ansættelseskontrakten igennem.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Stillingen kræver en del personlige og faglige kompetencer, både håndværkstekniske og boglige, da driftsassistenten selv skal kunne varetage driften af varmeværket.

Dette kræver et langt og intenst uddannelsesforløb.

Fejlbetjening af kedelanlæg kan medføre dødsulykker, både for arbejderen selv og andre kollegaer.

Andre knap så kritiske fejlbetjeninger kan medføre maskinskader, som kan medføre driftsforstyrrelser for kunderne eller store økonomiske skader for indklagede og dennes kunder.

Klager havde ikke oplyst om sin ordblindhed og dennes omfang.

Klager præsenterede aldrig den ordblindhedstest, som klager har fremlagt for nævnet.

Denne er også blevet udarbejdet efter afskedigelsen.

Klager nævnte blot kort til samtalen, at klager var en smule udfordret rent læseteknisk, men at dette på ingen måde hæmmede ham i hverken hans dagligdag eller arbejdsliv.

Indklagede var aldrig ordentligt informeret om de udfordringer, som klager har.

Indklagede havde søgt en medarbejder, der beherskede dansk både på skrift og i tale.

Under klagers prøvetid viste det sig, at klager var udfordret i at styre produktionen, da han ikke kunne læse og forholde sig til de tilbagemeldinger og alarmer, som anlægget kom med.

Klager var heller ikke i stand til at navigere i varmeværkets elektroniske system.

Indklagedes produktionsleder konfronterede klager med problemet, men klager delte ikke denne bekymring.

Klager var af den opfattelse, at han klarede det godt, da han fik sin telefon til at læse alarmmeddelelserne op.

Indklagede ville gerne have holdt samtalen tidligere end den 21. februar 2022, men på grund af flere bølger af coronavirus i virksomheden, blev den udsat til denne dato.

Under samtalen den 21. februar 2022 delte indklagede sine bekymringer med klager, herunder at klager ikke kunne læse alarmudskrifterne fra anlægget.

Dette afviste klager.

Indklagede anmodede derfor klager om at læse alarmskrifterne op, hvilket klager ikke kunne.

Klager fastholdt dog, at han kunne læse alarmskrifterne op, hvis han brugte sin telefon.

Dette var ikke en anvendelig løsning, da meddelelserne bliver læst langsomt op i kronologisk rækkefølge uden at tage hensyn til, om meddelelserne er vigtige eller ej.

Det er ikke unormalt at få 75-100 alarmbeskeder inden for et kort interval, f.eks. hvis produktionsanlægget lukker ned.

Desuden er der et langt nummer, der er knyttet til alarmerne.

Der kan således blive spildt dyrebar tid, mens nummeret bliver læst op.

Desuden er der risiko for, at telefonen bliver tabt eller løber tør for strøm.

Afskedigelsen foregik ordentligt og respektfuldt, hvilket klager også måtte syntes, da han arbejdede i hele sin fritstillingsperiode.

Da klager har fremlagt bevis for, at han er ordblind, er det også bevist, at klager ikke lever op til kravet om at kunne bestride dansk på skrift og i tale.

Det bestrides ikke, at indklagede havde kendskab til klagers læsetekniske udfordringer, men det bestrides, at indklagede var bekendt med klagers ordblindhed.

Det bestrides, at klagers ordblindhed kan sidestilles med et handicap i henhold til forskelsbehandlingsloven.

Det er et krav, at personen er hindret i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre.

Hvis klagers tidligere ansættelser tages i betragtning har klager ikke været hindret i at kunne deltage i arbejdslivet, og klager har ikke haft gener i forbindelse med at udføre arbejdet hos indklagede.

Det ville ikke være forsvarligt at afprøve forskellige hjælpemidler, da fejlbetjeninger kunne medføre ulykker, som ville have store konsekvenser for medarbejderne og kunder hos indklagede.

Det var kun klager selv, der kunne oplyse om det korrekte faktum om sin ordblindhed, således at ansættelsen ikke blev indgået under urigtige forudsætninger.

Der er således ikke tale om en afskedigelse på grund af forskelsbehandling, men på grund af urigtige oplysninger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager har oplyst, at han er ordblind, og at han som følge heraf har brug for hjælpemidler til at læse højt.

Klager har til dokumentation for sin ordblindhed fremlagt en ordblindhedstest, som påviser ordblindhed i svært omfang.

At kunne læse og skrive korrekt udgør en nødvendig kvalifikation til en lang række jobs, herunder stillingen, som klager blev afskediget fra.

På den baggrund lægger nævnet til grund, at klagers ordblindhed hindrer ham i fuldt ud og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Klager har derfor et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det forhold, at klager på tidligere arbejdspladser har deltaget fuldt ud og effektivt i arbejdslivet, kan ikke føre til et andet resultat.

Der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt indklagede kendte til klagers ordblindhed ved ansættelsen og til karakteren heraf på tidspunktet for afskedigelsen.

Klager har gjort gældende, at han oplyste om ordblindheden og omfanget heraf under ansættelsessamtalen.

Indklagede har gjort gældende, at klager alene oplyste, at han havde læsevanskeligheder, men at dette ikke havde nogen påvirkning på klagers privat- eller arbejdsliv.

Indklagede har således oplyst, at indklagede ikke havde kendskab til, at klager var ordblind og til omfanget heraf.

Derudover er der uenighed mellem parterne om, hvorvidt det var muligt at bestride stillingen med brug af hjælpemidler.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a, om tilpasning

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde