Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - medhold

J.nr. 22-3079

En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på at få ledsagerbilletter til tre arrangementer, som en billetudbyder (indklagede) solgte billetter til.

Kvinden er diagnosticeret med en forstyrret personlighedsstruktur, generaliseret angst og periodisk depression af anden type og har som følge heraf et ledsagerkort.

Kvinden kontaktede billetudbyderen med ønske om at bestille en billet til sig selv og en ledsagerbillet til en koncert, en musical og et stand-up-show.

Kvinden havde oplyst, at billetudbyderen i den forbindelse fortalte hende, at ledsagerbilletter kun blev udstedt til kørestolsbrugere.

Nævnet vurderede på den baggrund, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden ved afslaget på at bestille ledsagerbilletter til arrangementerne blev udsat for direkte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Det påhvilede herefter billetudbyderen at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Billetudbyderen, der ikke havde besvaret nævnets henvendelser, havde ikke løftet denne bevisbyrde.

Kvinden fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på at få ledsagerbilletter til tre arrangementer, som indklagede solgte billetter til.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede gav klager afslag på at få ledsagerbilletter til tre arrangementer, som indklagede solgte billetter til.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 17. januar 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager er diagnosticeret med en forstyrret personlighedsstruktur, generaliseret angst og periodisk depression af anden type og har som følge heraf et ledsagerkort.

Klager ønskede at købe biletter til en koncert, en musical og et stand-up-show hos indklagede, der formidler salg af billetter.

Klager kontaktede derfor indklagede telefonisk.

Klager har oplyst, at hun ved den telefoniske henvendelse til indklagede ønskede at bestille en billet til sig selv og en ledsagerbillet.

Klager har videre oplyst, at hun fik afslag på at bestille en ledsagerbillet, og at indklagede oplyste, at ledsagerbilletter kun blev udstedt til kørestolsbrugere.

Klager har fremlagt en udateret mail fra indklagede, hvoraf fremgår

” Kære [klager],

Til arrangement [musical] tilbyder arrangøren handicap billetter i form af kørestolsbilletter inkl ledsager.

Der tilbydes til dette arrangement ikke ’ledsager andet handicap’.

[…]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. januar 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr. angående forholdet om koncerten, 5.000 kr. angående forholdet om musicalen og 5.000 kr. angående forholdet om stand-up-showet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager er lige så afhængig af en ledsager, som en person med en kørestol.

Da klager kontaktede indklagede telefonisk med henblik på at bestille en billet til sig selv og en ledsagerbillet, blev klager af indklagede oplyst, at hendes handicap ikke var et rigtigt handicap, da hun ikke sidder i kørestol.

Klager oplyste indklagede om, at hun er afhængig af enten altid at have sin servicehund med eller en person med på ledsagerkort.

Klager har dog forståelse for, at det kan være upraktisk med en hund til en koncert, hvorfor hun ønskede at bestille en ledsagerbillet.

Klager er afhængig af sin hund eller en hjælper, hvorfor hun både har handicapkort og ledsagerkort.

Indklagede har trods flere opfordringer ikke besvaret nævnets henvendelser om klagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

¬Af den fremlagte lægeerklæring fremgår, at klager har en forstyrret personlighedsstruktur, generaliseret angst og periodisk depression af anden type.

Det fremgår desuden af oplysningerne i sagen, herunder kopi af klagers ledsagerkort, at klager som følge heraf er afhængig af enten en ledsager eller sin servicehund.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Om afslagene

Klager har redegjort for sin opfattelse af hændelsesforløbet.

Indklagede har ikke besvaret nævnets henvendelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at hændelsesforløbet i al væsentlighed har været som oplyst af klager.

Det følger af sagens oplysninger, at klager modtog en mail fra indklagede, hvoraf fremgår, at der til det pågældende arrangement blev tilbudt handicapbilletter i form af kørestolsbillet inklusiv ledsagerbillet, men at der ikke blev tilbudt ledsagerbilletter til ”andet handicap”.

Klager har oplyst, at indholdet af denne mail også omhandlede to andre arrangementer, som indklagede ligeledes solgte billetter til.

Da klager ikke er kørestolsbruger, havde klager ikke mulighed for at få en ledsager med til arrangementerne.

Klager var derfor på grund af sit handicap afskåret fra at deltage i de pågældende arrangementer.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afslaget på at bestille ledsagerbilletter til arrangementerne blev udsat for direkte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Indklagede, der ikke har besvaret nævnets henvendelser, har ikke løftet denne bevisbyrde.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 17. januar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde

•

§ 11, om godtgørelse