Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - ej medhold

J.nr. 22-7101

En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af køn, fordi han to gange ikke blev kaldt til ansættelsessamtale til et barselsvikariat.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at på trods af, at afdelingen, manden søgte stillingen i havde 21 kvinder og 0 mænd ansat, havde manden ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på to ansøgninger til stillinger som HR-konsulent ved den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven i forbindelse med, at klager fik afslag på sine ansøgninger om ansættelse.

Sagsfremstilling

Klager, som er en mand, søgte i januar 2022 om ansættelse som barselsvikar i en stilling som HR-konsulent ved den indklagede kommune.

Indklagede har for nævnet oplyst, at de modtog i alt 16 ansøgninger til den ledige stilling.

Der blev indkaldt 5 ansøgere til samtale den 13. januar 2022.

Af de udvalgte ansøgere var 4 kvinder og 1 mand.

Klager blev ikke indkaldt til samtale.

Den 31. januar 2022 sendte indklagede følgende mail til klager

”Kære [klager]

Endnu engang tak for din ansøgning til jobbet som HR-konsulent (Barselsvikariat) til [afdeling].

Til orientering har vi modtaget (16) ansøgninger.

Efter samtalerunden har vi valgt at ansætte den, der efter en samlet vurdering bedst kunne leve op til vores krav og forventninger.

Ønsker du at få uddybet dette afslag, kan du kontakte undertegnede.

…”

Den 1. februar 2022 svarede klager følgende

”Jeg vil gerne vide om den ansatte i stillingen som barselsvikar er mand eller kvinde.

Venlig hilsen

[Klager]”

Af indklagedes svar til klager samme dag fremgår

”Kære [klager]

Den ansatte er en kvinde.

…”

Af klagers svar til indklagede samme dag fremgår

”Hej [navn]

Tak for svaret.

Det er bekymrende, hvordan i manøvrere.

Venlig hilsen

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. februar 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klager har desuden oplyst, at han efterfølgende søgte endnu en stilling som HR-konsulent ved indklagede, og at han heller ikke blev kaldt til samtale til den stilling.

Af indklagedes mail til klager af 4. april 2023 fremgår

”Kære [klager]

Endnu engang tak for din ansøgning til jobbet som HR-Konsulent.

Til orientering har vi modtaget 22 ansøgninger.

Efter samtalerunden har vi valgt at ansætte den, der efter en samlet vurdering bedst kunne leve op til vores krav og forventninger.

Ønsker du at få uddybet dette afslag, kan du kontakte undertegnede.

…”

Af klagers svar til indklagede af 5. april 2023 fremgår

”Kære [navn]

Gik stillingen til en mand eller kvinde?

Venlig hilsen

[Klager]”

Af indklagedes svar til klager af 11. april 2023 fremgår

”Kære [klager]

Stillingen gik til en kvinde.

…”

Af klagers mail af 11. april 2023 adresseret til borgmesteren i den indklagede kommune fremgår

”Kære [navn]

Du bør nok kigge din forvaltning efter i sømmene.

Den er kønsdiskriminerende i visse afdelinger.

Her i denne afdeling med omvendt fortegn.

Udelukkende kvinder, 21 kvinder og 0 mænd.

Kærlig hilsen

[Klager]”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Den indklagede kommune fravælger bevidst mænd til stillinger i deres HR-afdeling.

Afdelingens arbejdsområder er ledelse, arbejdsmiljø, personalejura og løn og udgør dermed de grundlæggende støttefunktioner for vilkårssætningen for de ansatte.

Området håndteres af 21 kvinder og 0 mænd.

Borgmesteren og Kommunaldirektøren har afvist klagers anke til dem med henvisning til, at der ansættes efter kvalifikationer.

Klager fik afslag uden at blive indkaldt til samtale, selvom klager er uddannet HR-konsulent og har erfaring fra stat, kommune og private virksomheder samt som selvstændig inden for området.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Den indklagede kommune har valgt de mest kvalificerede til at komme til jobsamtale.

De udvalgte ansøgere bestod af 4 kvinder og 1 mand.

Den bedst kvalificerede ansøger var en kvinde.

Indklagede har fulgt den administrative vejledning om udvælgelse af ansøgere til jobsamtale og om jobsamtalen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager påstår, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, da han to gange ansøgte om ansættelse hos indklagede og ingen af gangene blev indkaldt til jobsamtale.

Indklagede har oplyst, at de mest kvalificerede ansøgere blev indkaldt til jobsamtale, og at den bedst kvalificerede til stillingen blev ansat.

Uanset klagers oplysninger om, at der i indklagedes HR-afdeling udelukkende arbejder kvinder, finder nævnet – på baggrund af de øvrige oplysninger i sagen – at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har herved lagt vægt på indklagedes oplysninger om, at indklagede i forbindelse med det første stillingsopslag indkaldte de mest kvalificerede ansøgere til jobsamtale, at de udvalgte ansøgere bestod af 4 kvinder og 1 mand, og at indklagede derefter vurderede, at den bedst kvalificerede ansøger var en kvinde.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 16 a, om delt bevisbyrde