DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold
J.nr. 22-17314
En mand (klager), som på baggrund af sin nedsatte funktionsevne har en servicehund, besøgte en kaffebar (indklagede) med servicehunden.
I kaffebaren blev manden mødt af to medarbejdere, som oplyste ham, at han ikke kunne have sin servicehund med indenfor på kaffebaren, og manden blev i stedet henvist til at gå uden for med hunden.
Baggrunden for kaffebarens afslag til manden om, at han ikke måtte medbringe sin servicehund inden for på kaffebaren, var, at medarbejderen ikke havde kenskab til kaffebarens praksis vedrørende servicehunde, og at medarbejderen i øvrigt havde allergi over for hunde.
Kaffebaren havde som arbejdsgiver et ansvar for at sørge for tilstrækkelig instruktion af sit personale, herunder i relation til håndhævelse af kaffebarens praksis om, at servicehunde, der hjælper personer med handicap, kunne tillades inden for i kaffebaren.
Kaffebaren havde herefter ikke godtgjort, at den forskelsbehandling, som manden var udsat for i forbindelse med afslaget på at medbringe sin servicehund på kaffebaren, ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt 5.000 kr. i godtgørelse.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund i den indklagede kaffebar.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund i den indklagede kaffebar.
Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 6. april 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Klager, som har en varig funktionsnedsættelse, har en certificeret servicehund.
Klager besøgte den 25. oktober 2021 den indklagede kaffebar med sin servicehund.
I kaffebaren blev klager mødt af to medarbejdere, som oplyste ham, at han ikke kunne have sin servicehund med indenfor på kaffebaren, og klager blev i stedet henvist til at gå uden for med hunden.
Klager har oplyst, at han informerede de pågældende medarbejdere om, at der var tale om en servicehund og viste medarbejderne sit certifikat for servicehunden.
Klager bad derefter medarbejderne om at ringe til deres chef, mens klager afventede i et hjørne af kaffebaren.
Den ene medarbejder ringede derefter til chefen.
Klager oplyser, at den anden medarbejder i mellemtiden blandt andet fortalte en kunde i kaffebaren, at medarbejderen var overfølsom over for hunde.
Klager gik derefter hen til medarbejderen.
Klager har til klagen vedlagt en lydfil fra den indklagede kaffebar, hvoraf klager spørger den pågældende medarbejder om følgende
” […] Jeg har vist ID, og så beder du mig om at gå ud med den?
”
Hvortil den pågældende medarbejder svarer
”Ja.
”
Klager sendte efter episoden en besked til lederen på den indklagede kaffebar.
Af beskeden af 29. oktober 2021 fremgår
”Det er nogle dage siden vi talte sammen.
Jeg har givet jer en grace period.
Det er tiden nu hvis I skal have mulighed for at vende tilbage til mig med en dialog.
”
Lederen fra den indklagede kaffebar sendte samme dag følgende svar
”Hej [klager], som sagt er jeg rigtig ked af at du har haft en dårlig oplevelse.
Vi skulle ikke have haft en barista der stod i baren og snakkede med en anden kunde om sin allergi på den måde og vi skulle have haft håndteret det bedre fra start da vores baristaer desværre ikke var informeret godt nok fra vores sidde angående reglerne for servicehunde.
For at undgå at nogen lignende sker igen.
Har vi rettet vores processer til så alle ansatte er informeret og det fremadrettet indgår som en del af vores oplærings program.
Jeg ved det ikke retter op på den oplevelse du har haft.
Men jeg håber det viser at vi tager det meget seriøst og fremover vil gøre vores bedste for at folk med service hunde for en god oplevelse på vores kaffebarer.
[…]”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. april 2022.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager satte sig roligt i et hjørne med sin kaffe, efter han var blevet bedt om at gå ud af kaffebaren.
En af medarbejderne fortalte derefter højlydt til en kunde, at klager ikke skulle være der, og at medarbejderen var overfølsom over for hunde.
Klager rejste sig da fra hjørnet og følte sig meget flov på baggrund af situationen.
Klager har først indsendt klagen fem måneder efter hændelsen, da oplevelsen blandt andet er forbundet med flovhed for ham.
Klager ønsker med sin klage, at den indklagede kaffebar sikrer, at en sådan hændelse ikke finder afsted igen.
Oplevelsen var ydmygende.
Det var klagers lokale kaffebar, før indklagede overtog driften af den, og nu føles det flovt for klager at færdes der.
Klager mener dog, at det er overordentligt positivt, såfremt indklagede nu har inkluderet førerhunde og servicehunde i deres træningsmateriale.
Indklagede gør gældende, at klager fejlagtigt blev bedt om at forlade kaffebaren.
Indklagede tillader ikke at gæster medbringer hunde af hensyn til hygiejnemæssige forhold i forbindelse med åbne produktionsområder i kaffebaren.
Det har dog indgået i oplæringsmaterialet, at dette forbud ikke gælder for servicehunde med vest.
Indklagede var ikke klar over, at man kunne have en servicehund uden en vest.
Desuden var den pågældende barista, som var på arbejde den dag, stærkt allergisk over for hunde.
Baristaen har haft svært ved at agere i situationen, da vedkommende ikke er blevet oplært tilstrækkeligt til at håndtere en situation som denne.
Kombinationen af ovenstående er desværre skyld i, at klager har haft en rigtig dårlig oplevelse, hvilket indklagede beklager mange gange.
Indklagede har efterfølgende orienteret alt nuværende personale om de gældende regler og har desuden inkluderet disse regler i deres oplæringsmateriale for nye ansatte.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Om handicap
Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.
Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.
830H og U2018.
853H.
I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.
Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.
Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.
Det fremgår af den vedlagte lægeerklæring, at klager har en nedsat funktionsevne, og at tilstanden er stationær.
Klager blev den 31. august 2020 bevilliget en servicehund af sin bopælskommune i henhold til servicelovens § 112, som omfatter hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Servicehunden skulle ifølge bevillingen understøtte klager i dagligdagen og hjælpe ham til at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at han har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.
Om afvisningen
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Da klager besøgte den indklagede kaffebar, blev han afvist, da han ønskede at medbringe sin servicehund.
Nævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at indklagede har en praksis om ikke at tillade hunde inden for på kaffebaren, men at indklagede dog tillader, at førerhunde og servicehunde, der hjælper personer med handicap, kan komme inden for på kaffebaren.
Det fremgår imidlertid af indklagedes bemærkninger, at den pågældende barista, som var på arbejde den dag, klager besøgte kaffebaren, ikke havde kendskab til indklagedes praksis vedrørende servicehunde.
Nævnet vurderer på denne baggrund, at indklagedes praksis, der tilsyneladende er neutral, af den pågældende medarbejder, som klager talte med, blev håndhævet på en sådan måde, at klager, der har behov for sin servicehund, blev stillet ringere end andre på grund af sit handicap.
Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.
Baggrunden for indklagedes afslag til klager om, at han ikke måtte medbringe sin servicehund inden for på kaffebaren, var, at medarbejderen ikke havde kenskab til indklagedes praksis vedrørende servicehunde, og at medarbejderen i øvrigt havde allergi over for hunde.
Indklagede har som arbejdsgiver et ansvar for at sørge for tilstrækkelig instruktion af sit personale, herunder i relation til håndhævelse af kaffebarens praksis om, at servicehunde, der hjælper personer med handicap, kan tillades inden for i kaffebaren.
Indklagede har herefter ikke godtgjort, at den forskelsbehandling, som klager var udsat for i forbindelse med afslaget på at medbringe sin servicehund på kaffebaren, ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager får derfor medhold i klagen.
Det kan desuden ikke føre til en anden vurdering, at den pågældende medarbejder havde allergi over for hunde.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.
Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 6. april 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
•
§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 2, om lovens anvendelsesområde
•
§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
•
§ 10, om delt bevisbyrde
•
§ 11, om godtgørelse