Legislator Case Law & Legislation
W20231000925 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - kommuner - afvisning

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 10009 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - kommuner - afvisning

KEN#LOKDOK23 2023 10009 Valid

J.nr. 23-1161

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han søgte en stilling hos en kommune.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. januar 2023, klokken 23.03.

Vedlagt klagen var et kvitteringsbrev fra kommunen, hvor de kvitterede for modtagelsen af mandens ansøgning.

Kvitteringsbrevet var dateret til den 1. januar 2023, klokken 23.02.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling.

Nævnet lagde vægt på, at der var en sådan tidsmæssig sammenhæng mellem tidspunktet for regionens kvitteringsbrev og tidspunktet for klagens modtagelse i nævnet, at det var åbenbart, at manden ikke på tidspunktet for klagens modtagelse i nævnet havde fået afslag på ansættelse.

Nævnte afviste herefter at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2023 10009 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager søgte en stilling hos den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager søgte en stilling som husvært hos den indklagede kommune.

Ved mail af 1. januar 2023, klokken 23.02, kvitterede indklagede for modtagelsen af klagers ansøgning.

Indklagede oplyste, at de ville gennemgå de indkomne ansøgninger og vende tilbage til klager efter ansøgningsfristens udløb.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. januar 2023, klokken 23.03.

Vedlagt klagen var klagers ansøgning, indklagedes kvitteringsbrev, stillingsopslaget og en udtalelse fra et jobcenter vedrørende klagers fortrinsret til at komme til samtale ved ledige offentlige stillinger.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 1.500.000 kr.

Klager har oplyst, at han ikke blev indkaldt til samtale.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han søgte stillingen som husvært hos indklagede.

Indklagede har brudt reglerne om fortrinsret ved ikke at indkalde klager til samtale.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet et minut efter, at klager modtog indklagedes kvitteringsbrev, hvor de oplyste, at de havde modtaget ansøgningen og ville vende tilbage efter ansøgningsfristens udløb.

Klager har oplyst, at han ikke blev indkaldt til samtale.

Klager har ikke fremlagt et afslag på ansættelse.

Nævnet vurderer, at der er en sådan tidsmæssig sammenhæng mellem tidspunktet for indklagedes kvitteringsbrev og tidspunktet for klagens modtagelse i nævnet, at det er åbenbart, at klager ikke på tidspunktet for klagens modtagelse i nævnet havde fået afslag på ansættelse.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han, på tidspunktet for klagens modtagelse i nævnet, har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klagers oplysning i mailen af 22. februar 2023 om, at han ikke blev indkaldt til samtale kan ikke føre til en anden vurdering.

Det er herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2023 10009 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

KEN#LOKDOK23 2023 10009 Valid

•

§ 8, stk. 2 nævnets afvisning af klagen

KEN#LOKDOK23 2023 10009 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →