DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03934
Statutory Text (4 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03934
Ekstra Bladet får kritik for at linke til kritiseret artikel
I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022.
Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred.
I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links.
Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
[Klager] ved advokat Heidi Højmark Helveg har klaget til Pressenævnet over en række artikler, som blev bragt af Ekstra Bladet i perioden fra den 4. februar 2023 til 13. april 2023 henholdsvis på ekstrabladet.dk og i den trykte udgave, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har navnlig klaget over, at Ekstra Bladet i flere nyere artikler har omtalt og linket til en artikel, som Pressenævnet har udtalt kritik af.
1 Sagsfremstilling
De påklagede artikler
Ekstra Bladet bragte den 4. februar 2023 artiklen ”Skandale-[Stilling 1] hiver [Kunstneren] i retten” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Klager], der tidligere var [Stilling 2] for [Kulturinstitutionen], har nu hevet [Kunstneren] [Person A] i retten i en civil erstatningssag på baggrund af en mail, der blev bragt i Ekstra Bladet”
Af artiklen fremgår følgende
”Der er lagt i kakkelovnen til en celeber retssag i den kommende uge, når den tidligere [Stilling 1] i [Kor 1] og tidligere [Stilling 2] for [Kulturinstitutionen] [Klager] hiver [Kunstneren] [Person A] i retten.
14. april sidste år bragte Ekstra Bladet en artikel om en mail [der linkes til artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” bragt den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ], som [Klager] havde sendt.
Mailen omhandlede en kvindelig operasanger, og modtageren af mailen var dengang anonymiseret, men der er tale om den danske [Kunstneren] [Person A], som nu bliver hevet i retten af [Klager] på baggrund af sagen.
Det fremgår af retslisten hos Københavns Byret og bekræftes ligeledes af [Person A] selv.
Sagen er kategoriseret som en sag om ’erstatning uden for kontrakt’, og parternes advokater er henholdsvis Heidi Højmark Helveg, som repræsenterer [Klager], og [Advokaten], som repræsenterer [Person A].
Kender ikke kravet
Ekstra Bladet ville gerne tale med [Person A] om sagen, men fordi den allerede skal føres ved retten om en uge, er det hans advokat, [Advokaten], der taler på vegne af ham.
- Det er det, der hedder en anerkendelsespåstand.
Så de vil have [Person A] til at anerkende at være ansvarlig for det tab, som [Klager] mener, han har lidt som følge af fyringen ovre i [Bynavn].
- Der er ikke sat beløb på det, men han kræver også 200.000 kroner i det, man kalder tortgodtgørelse.
Altså for krænkelse af hans privatliv og ære, siger [Advokaten].
En principiel sag
At der endnu ikke er sat et beløb på, betyder ifølge [Advokaten], at sagen omhandler andet end bare pengene.
- Når sagen handler om, at retten skal pålægge en at anerkende, at man er ansvarlig, så er det lidt mere en principsag, end det egentlig er en sag, der handler om noget beløb lige nu.
Det er det principielle i det, de gerne vil have retten til at tage stilling til.
- Der har været ført en sag hos Pressenævnet også, som blandt andet handlede om, at vi har skrevet, [Person A] har indgået i en rolle som en form for faglig [Stilling 4] for [Klager], hvilket [Klager] ikke var enig i.
Er det noget, der bliver bragt op i sagen?
- I virkeligheden gør Heidi Højmark ([Klager]s advokat, red.) mange af de samme ting gældende i sagen her, som hun gjorde i pressenævnssagen.
Også at mailen er privat, og at man ikke kunne dele den med andre.
- Vi mener for det første, at det er forkert (at mailen er privat, red.), men for det andet mener vi, at hvis man gerne vil have nogen til at betale erstatning, så må man jo føre bevis for, at erstatningsbetingelserne er opfyldt.
Altså at [Person A] overhovedet har haft noget med det at gøre, og at han har gjort noget galt, siger [Advokaten].
I kølvandet på andre sager
Ekstra Bladet bragte artiklen i kølvandet på en længerevarende dækning af anklager mod [Klager] om krænkelser og sexistiske udtalelser.
[Advokaten] påpeger derfor, at denne retssag sker på baggrund af det samlede billede og ikke kun den ene artikel.
- Det er vigtigt at huske på, at den her sag er en udløber af alle de anklager om seksuelle krænkelser og sexisme, der er rejst mod [Klager].
Som vi ser det, er han blevet fyret ovre i [Bynavn] for den måde, han har opført sig på - ikke fordi der har været en mail i Ekstra Bladet.
- Så på den måde ser vi principielt helt forskelligt på sagen.
- Kommer I til at bestride, at den tone, der var i mailen, var en normal omgangstone?
- Nej, vi har gjort gældende i sagen, at sådan kommunikerede [Klager] ofte.
- Men I påstår, at [Person A] ikke indgik i den form for kommunikation?
- Ja.
Ekstra Bladet har været i kontakt med [Klager], som oplyser, at han ikke har nogen kommentarer.
Vi har desuden kontaktet hans advokat, Heidi Højmark Helveg, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Sagen føres ved Københavns Byret som en civilsag 9. februar.
”
Ekstra Bladet bragte den 4. februar 2023 artiklen ”HIVER [KUNSTNEREN] I RETTEN” i den trykte udgave i sektion 1, side 14.
Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Skandale-[Stilling 1] hiver [Kunstneren] i retten” bragt på ekstrabladet.dk.
Ekstra Bladet bragte den 9. februar 2023 artiklen ”[Klager] i retten: Flere mails om kvinder kom frem” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Torsdag kørte hovedforhandlingen ved retten i civilsagen mellem [Klager] og [Kunstneren] [Person A], hvor sidstnævnte er sagsøgt”
Af artiklen fremgår følgende
”En højtstående kultur-konge og en af landets største [Kunstneren].
Det er parterne i den sag, som var til hovedforhandling torsdag ved byretten i København.
Sagsøger er [Klager], der har hevet [Kunstneren] [Person A] i retten, fordi han mener, han har delt en mail med Ekstra Bladet.
Det bestrider [Person A].
Den pågældende mail blev bragt i Ekstra Bladet 14. april sidste år, og i den omtaler [Klager] en kvindelig operasangers bryster og brystvorter [der linkes til artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” bragt den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
Han skriver, at ’hun har tilsyneladende brystvorter – men ingen bryster at bakke dem op med.
.
.
’
Han blev foreholdt den mail i retten af forsvarer [Advokaten]
- Mener du selv, det er en sexistisk kommentar?
- Ja.
Flere mails
Det blev af [Klager] gjort gældende, at der var en sjofel jargon blandt de to venner, og at det derfor ikke var unormalt, at han fik tilsendt et billede af en kvindelig sanger, hvor meningen var, at han skulle fokusere på hendes udseende.
Omvendt fremlagde [Person A] en række nye mails i retten, som aldrig har været fremme før, hvor [Klager] omtaler kvinder på samme måde, som han gør i den oprindelige mail.
Der er blandt andet tale om en mail, hvor [Person A] skriver;
’En at holde øje med?
’, hvortil [Klager] svarer;
’hende ville jeg til enhver tid holde øje med, også hvis hun ikke sang’.
Eller en mail fra marts 2015, hvor [Person A] skriver;
’hende her skal vi holde øje med’, hvortil [Klager] svarer;
’Store talenter - og hun synger også godt’.
Derudover blev der fremlagt en mail, hvor [Klager] omtaler en kvinde som en ’tyk sopran’.
Det sidste var med henvisning til, at hendes kropsstørrelse kan have indvirkning på hendes karriere og rollevalg, da hun eksempelvis kan blive bedt om at tabe sig til en rolle, forklarede han under afhøringen.
[Stilling 4] eller ej?
Parterne har haft en nær relation, hvor de også professionelt har talt meget sammen, da de begge er en del af det klassiske musik-miljø.
Da [Klager] var [Stilling 2] for [Kulturarrangementet] arbejdede de to endda professionelt sammen.
Men der er uenighed om, hvad arbejdet indebar.
[Klager] mener, at [Person A] var såkaldt ’[Stilling 3]’, mens [Person A] i stedet mener, at han var [Stilling 4] i et såkaldt ’[Organet]’.
Han fortæller dog, at det hele blev holdt under radaren i det, han sammenligner med en ’skyggebestyrelse’, fordi [Klager] ifølge ham ikke havde de rette kompetencer.
Derfor skulle [Person A] og en anden person ’dække de blinde vinkler’, forklarede han i retten.
Hele den del afviser [Klager] blankt, og han fortæller i stedet, at der var tale om nogle bestemte projekter, som [Person A] blev tilknyttet.
Stor opmærksomhed
Det er i den grad en sag af de helt store, når det kommer til offentlig interesse og celeber karakter.
Parterne er begge en del af det finere kulturliv, og blandt tilhørerne var da også en række kendisser.
Faktisk så mange, at der på ingen måde var plads til dem alle i retten [der linkes til artiklen ”Kaos ved retten: Fuldstændig proppet” bragt den 9. februar 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
Det er dog ikke kun parterne selv, der er celebre.
Også deres advokater, Heidi Højmark Helveg og [Advokaten], er toneangivende advokater, når det kommer til medieret og privatliv.
Der er endnu ikke gjort noget officielt krav på erstatning, men [Klager] søger 200.000 kroner i tortgodtgørelse.
Dommen i sagen falder 9. marts, oplyste dommeren.
”
Ekstra Bladet bragte den 9. februar 2023 artiklen ”Kaos ved retten: Fuldstændig proppet” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Der var enormt mange tilhørere mødt op ved retssal 4 i Københavns Byret, da sagen mellem [Klager] og [Person A] skulle føres.
Derfor måtte langt størstedelen gå slukørede hjem igen”
Af artiklen fremgår følgende
”En ’Clash of the titans’ i dansk kulturliv finder torsdag sted i retten i København [der linkes til artiklen ”Skandale-[Stilling 1] hiver [Kunstneren] i retten” bragt den 4. februar 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
Her har den tidligere [Stilling 1] og [Stilling 2] [Klager] nemlig sagsøgt [Kunstneren] [Person A] på baggrund af en mail, der blev bragt i Ekstra Bladet [der linkes til artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” bragt den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
Men allerede en halv time før retssagen skulle føres i retssal 4 ved Københavns Byret stod et hav af mennesker klar foran døren.
Blandt de fremmødte, som altså ville ind for at høre sagen, var en række kendte personer.
Men de mange fremmødte gav ikke retten anledning til at flytte sagen, og der var derfor blot ni pladser at fordele i retssalen.
Tre af dem fik pressen, hvor Ekstra Bladet og Politiken er repræsenteret, mens journalist [Journalisten] fra den populære podcast [Programtitel A] har fået den sidste plads til pressen.
Det betød, at blandt andre Frihedsbrevet var gået forgæves og derfor ikke har mulighed for at beskrive sagen.
Selvom flere tilhørere påpegede problemerne ved ikke at kunne overvære sagen, blev de sendt væk.
Flere fremlagte mails
Sagen bliver altså ført med langt færre tilhørere, end de havde håbet, men ikke desto mindre er den i gang.
[Klager]s advokat, Heidi Højmark Helveg, gennemførte forelæggelsen, hvor der blev lagt stor vægt på dækningen i medierne - særligt hos Ekstra Bladet og hos Politiken.
Sagen omhandler en mail, Ekstra Bladet bragte 14. april sidste år.
Heri omtaler [Klager] en kvindelig sangers bryster, efter [Person A] i en mail har gjort opmærksom på hende.
Men i retssagen bliver fremført en lang række andre mails, som ikke tidligere har været fremme i offentligheden.
Kort før sagen skulle føres, har [Klager] tilsyneladende forsøgt at indgå et forlig med [Person A], lød det i hvert fald fra sidstnævntes advokat.
[Klager] og [Person A] har haft en mailkorrespondance op til retssagen, som [Klager]s advokat forsøgte at få ført som bilag i sagen.
På grund af det sene tidspunkt og protester fra [Person A]s advokat, [Advokaten], frafaldt det bilag dog.
”
Ekstra Bladet bragte den 10. februar 2023 artiklen ”[KLAGER] I RETTEN: FLERE E-MAILS OM KVINDER KOM FREM” i den trykte udgave i sektion 1, side 8.
Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”[Klager] i retten: Flere mails om kvinder kom frem” bragt på ekstrabladet.dk.
Ekstra Bladet bragte den 9. marts 2023 artiklen ”Skandale-[Stilling 1] hev [Kunstneren] i retten: [Person A] frifundet” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Der er faldet afgørelse i civilsagen mellem [Klager] og [Person A].
Sidstnævnte er blevet frifundet”
Af artiklen fremgår følgende
”Det er en måned siden, at [Klager] og [Person A] mødtes i byretten i København, hvor førstnævnte havde anlagt en civil erstatningssag [der linkes til artiklen ”Skandale-[Stilling 1] hiver [Kunstneren] i retten” bragt den 4. februar 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ], og i dag er der faldet dom.
’[Person A] frifindes.
[Klager] skal til [Person A] inden 14 dage betale sagsomkostninger med 35.000 kr.,’ fremgår det af dommen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.
Sexistisk bryst-mail
Baggrunden for sagen var en artikel om en mail om en kvindelig operasangers bryster og brystvorter afsendt af [Klager], som Ekstra Bladet bragte 14. april sidste år [der linkes til artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” bragt den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
Mailen omhandlede en kvindelig operasanger, og modtageren af mailen var dengang anonymiseret.
Der var tale om den danske [Kunstneren] [Person A].
[Klager] mener, at [Person A] delte den pågældende mail med Ekstra Bladet, men det bestrider [Kunstneren].
I kølvandet på artiklen om mailen blev [Klager] 19. april 2022 fyret fra sit job som [Stilling 2] ved [Kulturinstitutionen] [der linkes til artiklen ”[Klager] fyret fra [Kulturinstitutionen]” bragt den 19. april 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ], og [Person A]s advokat, [Advokaten], fortalte inden retssagen til Ekstra Bladet [der linkes til artiklen ”Skandale-[Stilling 1] hiver [Kunstneren] i retten” bragt den 4. februar 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ]
- Det er det, der hedder en anerkendelsespåstand.
Så de vil have [Person A] til at anerkende at være ansvarlig for det tab, som [Klager] mener, han har lidt som følge af fyringen ovre i [Bynavn].
Der er ikke sat beløb på det, men han kræver også 200.000 kroner i det, man kalder tortgodtgørelse.
Altså for krænkelse af hans privatliv og ære, sagde [Advokaten] i starten af februar i år.
Her kan du læse Ekstra Bladets dækning af civilsagen ved byretten sidste måned [der linkes til artiklen ”[Klager] i retten: Flere mails om kvinder kom frem” bragt den 9. februar 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
Her er begrundelsen
Byretten mente blandt andet ikke, at [Klager] havde godtgjort, at [Person A] var personen, der delte mailen med Ekstra Bladet, fremgår det af dommen.
’Retten lægger til grund, at den i Ekstra Bladet den 14. og 16. april 2022 offentliggjorte mail af 14. november 2015 indgik i en privat korrespondance alene mellem [Klager] og [Person A], og at den offentliggjorte mail af 20. november 2014 blev sendt af [Klager] til [Person A] samt en anden af [Klager]s venner,’ skriver retten og fortsætter
’Det påhviler [Klager] at godtgøre, at [Person A] enten personligt har videregivet de to mails til Ekstra Bladet, eller at han ved sine handlinger har medvirket hertil.
En formodning herom, uanset hvor stærk denne måtte være, er ikke tilstrækkelig.
’
Retten skriver videre
’Retten finder på ovenstående baggrund således, at [Klager] ikke har godtgjort, at [Person A] har handlet på en sådan måde, at han har krænket [Klager]s ret til privatlivets fred, eller at [Person A] har foretaget handlinger, der er egnet til at krænke [Klager]s ære eller har medvirket hertil.
’
Forventer ikke at anke
Sagen kan ankes inden fire uger eller kæres inden to uger, fremgår det.
[Klager]s advokat, Heidi Højmark Helveg, oplyser til Ekstra Bladet, at hendes klient er tilfreds med, at han har fået Pressenævnets og nu domstolenes ord for, at de publicerede mails var private.
’Den umiddelbare vurdering er, at der ikke vil blive anket, men der er ikke truffet endelig beslutning om det,’ tilføjer hun.
Her kan du læse, hvordan [Person A] og hans advokat har det med frifindelsen [der linkes til artiklen ”Efter frifindelse: [Kunstneren] reagerer” bragt den 9. marts 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
Artiklen er opdateret 18:13 med svar fra Heidi Højmark Helveg”
Ekstra Bladet bragte den 9. marts 2023 artiklen ”Efter frifindelse: [Kunstneren] reagerer” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Kunstneren] [Person A] fik torsdag rettens ord for, at han havde sit på det tørre i sagen mellem ham og tidligere [Stilling 1] [Klager]”
Af artiklen fremgår følgende
”Retten har talt.
[Kunstneren] [Person A] blev torsdag af byretten i København frifundet efter det civile søgsmål [der linkes til artiklen ”Skandale-[Stilling 1] hev [Kunstneren] i retten: [Person A] frifundet” bragt den 9. marts 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ], der var anlagt mod ham af tidligere [Stilling 1] [Klager].
Og dommen blev som forventet, skriver han i et opslag på Facebook, som Ekstra Bladet har fået tilladelse til at dele.
’Jeg har i dag som forventet fået rettens ord for, at jeg er uskyldig i de grundløse anklager om æreskrænkelser, som den forhenværende [Stilling 5] og [Stilling 2] på [Kulturinstitutionen] [Klager] har rettet mod mig og stævnet mig for,’ skriver han og fortsætter
’Det er selvsagt ikke behageligt at blive inkrimineret og stævnet, selvom jeg med sindsro og god samvittighed har imødeset dagens afklaring.
’
’Upassende adfærd’
[Person A] skriver videre, at sagen har bekræftet ham i, hvor vigtigt det er at tage ’det nødvendige opgør med upassende adfærd og dysfunktionelle strukturer, hvor disse findes i kultur- og arbejdslivet.
’
’Jeg håber, at der med denne sags afslutning også sættes et punktum for, hvad der i mine øjne blot har været endnu en afledningsmanøvre fra [Klager]s side og et forsøg på at flytte fokus væk fra det, sagen egentlig handler om: Nemlig at han har spillet en væsentlig rolle i, at en lang række helt unge korpiger har følt sig ufrivilligt seksualiseret og følt deres grænser overskredet under hans ledelse,’ skriver han videre i opslaget.
[Person A] skriver afslutningsvist, at han nu vil læse dommen grundigt og ikke har yderligere kommentarer.
Advokat: Ankesag vil overraske
Ekstra Bladet har været i kontakt med [Advokaten], der repræsenterede [Person A] i sagen.
Hun glæder sig naturligvis over frifindelsen, der
- Påstanden har jo været, at han ([Person A], red.) har givet mailen til Ekstra Bladet - og eller at nogen han har givet den til har givet den til Ekstra Bladet, og ingen af delene er det lykkedes det at føre noget som helst bevis for, siger hun.
- Det er rent gætværk og spekulationer, at den skulle være kommet fra [Person A], fortæller advokaten videre.
[Klager] har mulighed for at kære eller anken afgørelsen, men det vides i skrivende stund ikke, om han har tænkt sig at gøre det.
Det vil dog komme bag på [Advokaten], hvis det sker.
- Vi blev også overrasket, da stævningen kom, for normalt, når man ønsker at gøre nogen ansvarlig for noget, så har man noget at have det i eller en form for bevis - eller i hvert fald kan man sandsynliggøre, at der er en sammenhæng, der gør, at det er relevant at tale om et ansvar, siger hun og understreger, at det var der ikke her, hvilket dommeren lagde vægt på.
- Så jeg vil sige, at vi var meget overraskede over, at man stævnede på det grundlag, og jeg vil være lige så overrasket, hvis man vælger at anke så pure en frifindelse.
Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra [Klager] og hans advokat, Heidi Højmark Helveg, for at høre, hvordan de forholder sig til dommen, og om de ønsker at anke eller kære den, men det har endnu ikke været muligt.
”
Ekstra Bladet bragte den 10. marts 2023 artiklen ”Tabte i retten: Nu kræver skandale-[Stilling 1] penge af Ekstra Bladet” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Klager] kræver en halv million kroner af Ekstra Bladet”
Af artiklen fremgår følgende
”[Klager] led torsdag et nederlag i byretten, hvor han havde anlagt en civil erstatningssag mod [Kunstneren] [Person A], der dog blev frifundet [der linkes til artiklerne ”Skandale-[Stilling 1] hiver [Kunstneren] i retten” og ”Skandale-[Stilling 1] hev [Kunstneren] i retten: [Person A] frifundet” bragt henholdsvis den 4. februar og 9. marts 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
Skandale-[Stilling 1] jagter dog fortsat oprejsning og vil tilsyneladende have andre til at tage ansvaret for, at han 19. april 2022 blev fyret som [Stilling 2] ved [Kulturinstitutionen] [der linkes til artiklen ”[Klager] fyret fra [Kulturinstitutionen]” bragt den 19. april 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
Fyringen kom i kølvandet på mails, som Ekstra Bladet få dage inden havde afsløret [der linkes til artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” bragt den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
’Hun sang i [Kor 1], og jeg kender hende fint.
Hun har udviklet sig helt vildt sangligt … og har tilsyneladende brystvorter - men ingen bryster at bakke dem op med …’, lød det i mailen, der var sendt til [Person A].
[Person A] bestrider, at det var ham, der delte mailen med Ekstra Bladet, og det kunne [Klager] heller ikke bevise under retssagen.
’Retten finder på ovenstående baggrund således, at [Klager] ikke har godtgjort, at [Person A] har handlet på en sådan måde, at han har krænket [Klager]s ret til privatlivets fred, eller at [Person A] har foretaget handlinger, der er egnet til at krænke [Klager]s ære eller har medvirket hertil’, lyder det derfor i dommen.
Kræver en halv million
Men [Klager] vil fortsat have andre til at tage ansvaret for, at han blev fyret for knap 11 måneder siden.
Onsdag aften - dagen inden torsdagens nederlag i byretten - sendte [Klager]s advokat, Heidi Højmark Helveg, således en mail til Ekstra Bladet, hvor hun på vegne af ham krævede en halv million kroner for freds- og æreskrænkelser.
’[Klager] fremsætter herved i henhold til ovenstående krav om betaling af godtgørelse for tort med kr. 500.000’, lyder det i kravet, som er rettet mod både JP/Politikens Hus, [Chefredaktøren] og en række journalister.
[Klager] mener derudover, at Ekstra Bladet er årsagen til, at [Kulturinstitutionen] fyrede ham.
’[…] Derfor er Ekstra Bladets ansatte samt JP/Politikens Hus A/S erstatningsansvarlige for det tab, som [Klager] lider ved hans afskedigelse.
Dette tab kan endnu ikke opgøres, idet det kan oplyses, at hans ansættelse ved [Kulturinstitutionen] ville være ophørt den 1. juli 2025, hvis han ikke var blevet afskediget før tid.
Dermed kan tabet først opgøres endeligt på denne dato’.
Advokaten slutter af med at true med at anlægge en retssag, såfremt Ekstra Bladet ikke accepterer kravet fra [Klager].
’Såfremt jeg ikke modtager bekræftelse på, at JP/Politikens Hus A/S og dets 3 ansatte anerkender at være forpligtede til at betale godtgørelse for tort samt at være erstatningspligtige, må det påregnes, at der vil blive udtaget stævning i sagen’.
’Stor sindsro’
Hos Ekstra Bladet er [Chefredaktøren], ansvarshavende chefredaktør, dog rolig ved truslen.
- Jeg har modtaget [Klager]s krav med stor sindsro, for vi har afdækket en vigtig sag med væsentlig offentlig interesse.
Nu kigger vi på det med vores advokat, og så får han selvfølgelig et klart svar fra Ekstra Bladet, lyder det fra [Chefredaktøren].
”
Ekstra Bladet bragte den 11. marts 2023 artiklen ”KRÆVER FORMUE AF EKSTRA BLADET” i den trykte udgave i sektion 1, side 8.
Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Tabte i retten: Nu kræver skandale-[Stilling 1] penge af Ekstra Bladet” bragt på ekstrabladet.dk.
Ekstra Bladet bragte den 29. marts 2023 artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Den tidligere [Stilling 1] skal være vært på et sangprogram på [TV-stationen]”
Af artiklen fremgik følgende
”[Klager] skal nu til at være vært på [TV-stationen].
Det skriver MediaWatch [der linkes til artiklen ”[Klager] får job som vært på [TV-stationen]” bragt den 29. marts 2023 på mediawatch.dk, Pressenævnet ].
Programmet skal hedde [Programtitel B] og skal sendes i 32 afsnit, hvor seerne skal synge med på 100 sange fra Højskolesangbogen.
[Klager] skal sammen med to sangere både introducere og fremføre et udvalg af sange fra bogen.
Broget fortid
[Klager] har været en særdeles omtalt mand de seneste år, hvor to advokatundersøgelser har konkluderet, at der blandt andet har været en seksualiseret kultur under [Klager]s ledelse på to af de arbejdspladser, han har været på.
Det er henholdsvis som [Stilling 1] i [Kor 1] og som [Stilling 6] på [Sangskolen].
Da advokatundersøgelserne blev offentliggjort, var [Klager] ansat som [Stilling 2] på [Kulturinstitutionen] i Sverige.
Her blev han dog fyret fra sin stilling sidste år, da bestyrelsen ikke længere havde tillid til ham på baggrund af de mange sager.
Tabte i retten
Ekstra Bladet bragte sidste år en mail, som [Klager] havde sendt til den danske [Kunstneren] [Person A] i 2015.
[Person A] hjalp på daværende tidspunkt med at finde talenter til [Kulturarrangementet], som [Klager] dengang var [Stilling 2] på.
I mailen skrev han om en kvindelig sanger og omtalte uopfordret kvindens bryster.
[Klager] hev i begyndelsen af året [Person A] i retten, fordi han påstod, at [Person A] havde delt denne mail med Ekstra Bladet.
Det fandt retten dog ikke bevist, og derfor blev [Person A] frikendt i retten.
Siden har [Klager] ligeledes krævet 500.000 kroner af Ekstra Bladet i tortgodtgørelse samt et endnu ukendt beløb i erstatning med en trussel om, at det vil føre til et sagsanlæg, hvis ikke Ekstra Bladet efterkommer kravet.
Han mener nemlig, det er Ekstra Bladets skyld, at han blev fyret fra [Kulturinstitutionen].
”
Til artiklen er indsat et billede af [Klager] med følgende billedtekst
”[Klager] har været uden arbejde, siden han blev fyret fra stillingen som [Stilling 2] for [Kulturinstitutionen] sidste år.
”
Ekstra Bladet bragte den 30. marts 2023 artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” i den trykte udgave i sektion 1, side 20.
Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” bragt på ekstrabladet.dk.
Ekstra Bladet bragte den 13. april 2023 artiklen ”Forsvarer omdiskuterede ansættelser: - De er ofre” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Tv-stationen [TV-stationen] har i de senere år gjort sig bemærket ved at ansætte en lang række kendte ansigter, der kort forinden deres ansættelse har været brandvarme emner i medierne, på HR-kontorer og omkring vandkølere.
Efter at have befundet sig i heftige mediestorme fik tv-navne som [Person B] og [Person C] et nyt hjem på kanalen.
Og senest har også den tidligere operadirektør og [Stilling 1] [Klager] fået job på kanalen, efter han sidste år blev fyret fra [Kulturinstitutionen], der ikke længere havde tillid til deres direktør.
Det skete i kølvandet på to advokatundersøgelser, der handlede om, at flere unge piger i [Kor 1] havde oplevet seksuelle krænkelser under [Klager]s tid som [Stilling 1].
Men den slags skal ikke gå ud over jobmulighederne på [TV-stationen].
I hvert fald ikke, hvis man spøger [TV-stationen]’s kommunikationsdirektør [Kommunikationsdirektøren].
I et nyt interview i Berlingskes podcast ’Pilestræde’, sætter [Kommunikationsdirektøren] nu ord på de mange ansættelser, der har fået folk til at spærre øjnene op.
- Jeg mener, at [Klager] og andre som har været igennem en #metoo-sag er blevet ofre for en folkedomstol eller sharia, hvor nogen har ført en kampagne for, at de her mennesker skal ned med nakken – uagtet at de ikke har været anklaget eller sigtet, siger han.
Han fortsætter i podcasten med at fastslå, at mediernes fokus på krænkelsessager er fuldstændig ude af proportioner.
Stjernerække af omstridte kendisværter
Stationen har ansat navne som [Person B] og [Person C], der måtte forlade deres job på [TV-kanalen] og [Filmselskabet] efter en intern undersøgelse af kulturen på tv-stationen og anklager om krænkende adfærd.
Stationen har ligeledes haft [Person D] ansat, efter hun blev idømt fængsel for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens.
Derudover har de også haft tidligere hjerneforskeren [Person E] ansat som hjerneekspert, selvom hun i 2010 blev dømt for dokumentfalsk og i 2012 fik frataget sin doktorgrad, efter det kom frem, at hun havde rod i testresultater og forsøg.
Ekstra Bladet har tidligere forsøgt at få ledelsen på [TV-stationen] i tale om de omtalte ansættelser, men man har ikke ønsket at stille op til interview.
”
Efter offentliggørelsen
Ekstra Bladet bragte den 30. marts 2023 rettelsen ”Rettelse i [Klager]-artikel” på ekstrabladet.dk.
Af rettelsen fremgår følgende
”I artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]”, bragt den 29. marts 2023, omtalte Ekstra Bladet en retssag mellem [Klager] og [Person A].
Ekstra Bladet omtalte i den forbindelse en mailkorrespondance mellem [Klager] og [Person A] fra 2015, som Ekstra Bladet offentliggjorde sidste år, og som var omdrejningspunktet i retssagen.
Det fremgik af artiklen, at [Person A] på daværende tidspunkt hjalp med at finde talenter til [Kulturarrangementet], som [Klager] dengang var [Stilling 2] på, og at [Klager] i mailen uopfordret omtalte en kvindelig operasangerindes bryster.
Det fremgik dog ikke af artiklen, at Pressenævnet i december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A] med henvisning til, at offentliggørelsen krænkede privatlivets fred.
Det fremgik heller ikke af artiklen, at Pressenævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have skrevet, at [Klager]s omtale af kvindens bryster var uopfordret, og at [Klager]s kommentar skulle være fremkommet i en professionel sammenhæng, hvor han har fået operasangerinden anbefalet.
Pressenævnet udtalte, at der ikke var dækning for at skrive dette.
Ekstra Bladet har rettet artiklen, som kan læses her: [der linkes til artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” bragt den 29. marts 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ]”
Ekstra Bladet bragte samme dag følgende note fremhævet med kursiv i begyndelsen af artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]”
”RETTELSE: Artiklen er blevet rettet den 30. marts 2023 med oplysning om, at Pressenævnet i december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A], og for at have skrevet, at [Klager]s omtale af en operasangerindes bryster var uopfordret, og at [Klager]s kommentar skulle være fremkommet i en professionel sammenhæng, hvor han har fået operasangerinden anbefalet.
”
Ekstra Bladet indsatte også følgende afsnit i artiklens brødtekst
”Pressenævnet udtalte i december 2022 kritik af Ekstra Bladet for at have bragt mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A] med henvisning til, at offentliggørelsen krænkede privatlivets fred.
Pressenævnet udtalte også kritik af Ekstra Bladet for at have skrevet, at [Klager]s omtale af kvindens bryster var uopfordret, og at [Klager]s kommentar skulle være ”fremkommet i en professionel sammenhæng.
Pressenævnet udtalte, at der ikke var dækning for at skrive dette.
”
Ekstra Bladet bragte herefter den 31. marts 2023 følgende rettelse i den trykte udgave i sektion 1, side 2
” Rettelse i [Klager]-artikel
I artiklen ’[Klager] bliver vært på [TV-stationen]’, i avisen i går, omtales en retssag mellem [Klager] og [Person A].
Ekstra Bladet omtalte i den forbindelse en mailkorrespondance mellem [Klager] og [Person A] fra 2015, som Ekstra Bladet offentliggjorde sidste år, og som var omdrejningspunktet i retssagen.
Det fremgik af artiklen, at [Person A] på daværende tidspunkt hjalp med at finde talenter til [Kulturarrangementet], som [Klager] dengang var [Stilling 2] på, og at [Klager] i mailen uopfordret omtalte en kvindelig operasangerindes bryster.
Det fremgik dog ikke af artiklen, at Pressenævnet i december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A], med henvisning til at offentliggørelsen krænkede privatlivets fred.
Det fremgik heller ikke, at Pressenævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have skrevet, at [Klager]s omtale af kvindens bryster var uopfordret, og at [Klager]s kommentar skulle være fremkommet i en professionel sammenhæng, hvor han har fået operasangerinden anbefalet.
Pressenævnet udtalte, at der ikke var dækning for at skrive dette.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. april 2023.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Indledende bemærkninger
[Klager] har indledningsvis oplyst, at han er en dansk [Stilling 6], [Stilling 1] og [Stilling 7].
Han har været [Stilling 8] og [Stilling 9] på [Sangskolen], [Stilling 1] for [Kor 1], direktør for [Kulturarrangementet], [Stilling 10] for [Kunstfonden] og indtil den 19. april 2022 direktør for [Kulturinstitutionen].
[Klager] har siden 2021 været genstand for dækning i danske medier, siden DR i foråret 2021 igangsatte en advokatundersøgelse af forhold i [Kor 1].
Blandt andet bragte Politiken i juni 2021 en historie om, at medlemmer af [Kor 1] mente at have været udsat for en seksualiseret kultur, da koret var under [Klager]s ledelse.
I en ikke-uvildig advokatundersøgelse af [Kor 1] blev det af DRs egne advokater vurderet, at 64 episoder beskrevet i de foretagne indberetninger var udtryk for krænkelser.
Ud af disse 64 episoder omhandlede tre [Klager].
De tre episoder var indberettet af to forskellige kvinder, én for [Klager] anonym indberetning og en navngiven indberetning.
Heraf angav kun den anonyme indberetter at være blevet krænket.
[Klager] har fremdeles bestridt at have begået den pågældende krænkelse eller udvist uønsket seksuel opmærksomhed.
DR udbetalte tortgodtgørelse til 28 kvinder efter advokatundersøgelsens afslutning, og ingen af disse tortgodtgørelser vedrørte [Klager].
På trods heraf blev [Klager] i medierne billedet på [Undersøgelsen].
Som konsekvens heraf opstod der et mediepres på [Kommunen] og [Sangskolen], hvor [Klager] var ansat, før han blev [Stilling 1] for [Kor 1].
[Klager] har oplyst, at der er indgivet en klage til Datatilsynet over advokatundersøgelsen af [Kor 1], samt at advokatfirmaet [Advokatfirma A], som repræsenterer [Klager] i denne sag, har bedt Datatilsynet politianmelde DR samt DRs advokater [Advokatfirma B] som følge af sagens forløb og DRs ulovlige ageren i sagen.
Tillige er der sendt en klage til Folketingets Ombudsmand i selvsamme sag, og Folketingets Ombudsmand vil undersøge klagen, når Datatilsynet er færdigt med tilsynets sagsbehandling.
[Kommunen] iværksatte en ikke-uvildig advokatundersøgelse, som ved sin offentliggørelse medførte stort mediefokus på [Klager].
Indberetningerne til advokatundersøgelsen omhandlede perioden 1981-2001.
Der var 39 indberetninger, hvoraf hovedparten var såkaldte andenhåndsindberetninger, mens 9 indberetninger var fra personer, der selv mente at være blevet krænket.
Én af de førstehåndsindberetninger, der af advokaterne blev anset som krænkelser, vedrørte [Klager].
Ifølge det indberettede havde [Klager] lagt en hånd på en gymnasieelev for 27 år siden, hvilket han bestred at have gjort.
Advokatundersøgelsens konklusioner blev offentliggjort den 4. april 2022 kl.
10:00.
Disse kan læses på [Kommunen]s hjemmeside.
[Klager] har endvidere oplyst, at der er indgivet klage til Folketingets Ombudsmand og Ankestyrelsen over [Kommunen]s ulovlige ageren i sagen.
Herudover har Datatilsynet udtalt henholdsvis kritik og alvorlig kritik af [Kommunen] og advokaterne, der udarbejdede den ikke-uvildige advokatundersøgelse.
[Klager] blev i medierne også for så vidt angår advokatundersøgelsen vedrørende forhold på [Sangskolen] ansigtet på advokatundersøgelsen.
Den 4. april 2022 ca. kl.
16:30 mødte en journalist og en fotograf op på [Klager]s private adresse med henblik på at få en kommentar fra [Klager], der ikke var hjemme.
Det var derimod [Klager]s to børn på 14 og 16 år, der således på intimiderende vis har måttet se og høre de to personer, der bankede på døren, forsøge at få [Klager] i tale og ventede udenfor døren i over en time.
En nabo kom til stedet og tog billeder af de to personer med henblik på at sikre bevis for den intimiderende adfærd få timer efter offentliggørelse af den rapport, som journalisterne ønskede at få kommentarer til.
Det er [Klager]s opfattelse, at det kun i helt særlige situationer er acceptabelt, at journalister møder op på borgeres bopæl for at stille dem spørgsmål, og at den beskrevne situation ikke er en af dem.
Der var således ikke tale om en sag, der indebar et behov for meget hurtig reaktion, der på nogen måde kan berettige en sådan adfærd.
Det kan alene anses som sensationsjournalistik, der krænker [Klager]s krav på privatlivs fred.
Hertil kommer, at det også er en krænkelse af privatlivets fred for [Klager]s hustru og børn, der med rette kan forvente ikke at blive mødt af journalister i deres eget hjem.
Dagen efter mødte journalister på Ekstra Bladet op på [Klager]s arbejdsplads i [Bynavn], hvor de interviewede medarbejdere på [Kulturinstitutionen] på vej på arbejde.
Efter at Ekstra Bladet således havde henvendt sig både på [Klager]s private adresse og arbejdsplads, følte han sig nødsaget til at gå ned til journalisterne og besvare de spørgsmål, som journalisterne havde.
Dette er omtalt i en artikel bragt den 5. april 2022.
De ovennævnte henvendelser til [Klager] på hans private adresse og hans arbejdsplads har betydning for hans reaktion, da han nogle få dage senere modtog en ny henvendelse fra Ekstra Bladet.
Omdrejningspunktet i dækningen fra Ekstra Bladet har været, at [Klager] skulle afskediges fra sit job på [Kulturinstitutionen].
Ekstra Bladet henvendte sig således flere gange til bestyrelsesformanden i [Kulturinstitutionen], [Formanden], for at spørge, om man fortsat havde tillid til [Klager].
Bestyrelsesformanden udtrykte fremdeles opbakning til [Klager] uanset den negative dækning.
Det var således tydeligt, at [Klager]s bestyrelsesformand den 13. april 2022 ikke mente, at det skulle have ansættelsesretlige konsekvenser for [Klager], at en ikke-uvildig advokatundersøgelse var nået frem til, at [Klager] for mere end 25 år siden havde lagt en hånd på låret af en gymnasieelev.
Pressenævnet har i kendelse afsagt den 13. december 2022 udtalt følgende (side 29)
Ad casting-situation
”Det er for Pressenævnet ikke dokumenteret, at mailkorrespondancen angik casting af operasangerinden, sådan som forståelsen af dette begreb er fremført af parterne.
Nævnet finder således ikke, at Ekstra Bladet har haft tilstrækkeligt grundlag for at skrive, at der var tale om en castingsituation.
Nævnet har lagt vægt på, at der af den fremlagte mailkorrespondance ikke indgår oplysninger om, at drøftelsen om operasangerinden omhandler hendes mulige deltagelse i en opera eller lignende, og at [Person 2] efter det oplyste ikke har haft et formaliseret ansættelsesforhold som
faglig [Stilling 4] for [Klager] i hans egenskab som direktør for [Arrangementet].
Nævnet udtaler derfor kritik.
”
Ad udgangspunkt i en koncertvideo
”Når Ekstra Bladet skriver, at drøftelsen har fundet sted med udgangspunkt i en koncertvideo og knytter dette til [Klager]s kommentar, kan læseren efterlades med det indtryk, at [Klager]s kommentar er fremkommet efter at have set en koncertvideo af operasangerinden.
Dette kan bestyrke læserens indtryk af, at mailen er fremsendt i en udelukkende professionel sammenhæng, og at der er tale om en form for casting-situation, således at den sammenhæng, hvori korrespondancen er sket, dermed kommer til at fremstå forvansket.
”
…
”På den baggrund finder Pressenævnet, at oplysningen om, at mailkorrespondancen skete med udgangspunkt i en koncertvideo ikke kan anses for retvisende, og da oplysningerne om koncertvideoen ikke i sammenhængen kan anses for uvæsentlige for det samlede billede, udtaler Pressenævnet kritik.
”
Ad uopfordret kommentar
”I den mail, som er sendt til [Klager] fra [Person 2], fremgår der i tilknytning til billedet af operasangerinden følgende tekst ”det.
.
.
eh.
.
.
”.
Pressenævnet finder, at dette udtryk i sammenhæng med det vedhæftede billede kan give indtryk af, at der refereres til operasangerindens bryster.
Pressenævnet lægger til grund, at [Person 2] på tidspunktet for den første mail ikke havde set en video med operasangerinden, hvorfor ovenstående kommentar i sammenhængen synes at henvise til noget visuelt, der fremgår af det vedhæftede billede og ikke til operasangerindens stemme.
Nævnet finder på denne baggrund, at det er i lyset af mailkorrespondancen og artiklens øvrige oplysninger ikke fremstår retvisende, når det fremgår, at [Klager] uopfordret kommenterer på operasangerindens bryster i en professionel sammenhæng, og nævnet udtaler derfor kritik.
”
Ad anbefaling fra fagfælle
”Pressenævnet lægger til grund, at [Person 2] på tidspunktet for den første mail, ikke har hørt den pågældende operasangerinde, idet han næste morgen skriver, at han ”lige” har set et videoklip fra koncerten.
Efter det oplyste lægger Pressenævnet derudover til grund, at [Klager] har været [Stilling 1] for operasangerinden, mens hun var medlem af [Kor 1], og at han derfor har kendskab til den pågældende sangerinde i forvejen, hvilket han også giver udtryk for i mailkorrespondancen.
Det forekommer derfor ikke retvisende, når Ekstra Bladet skriver, at [Klager]s kommentarer er fremkommet i en professionel sammenhæng, hvor han har fået operasangerinden anbefalet, og nævnet udtaler kritik.
”
Ad manglende berigtigelse
”Pressenævnet finder, at de oplysninger som nævnet har fundet grundlag for at kritisere, bør berigtiges, jf. punktet om korrekt information ovenfor.
Nævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet for ikke at have berigtiget oplysningerne om, at [Klager]s kommentarer fremkom i forbindelse med en casting-situation, at kommentarerne var fremsat med udgangspunkt i en koncertvideo, at kommentarerne var uopfordrede, samt at der var tale om en anbefaling fra en fagfælle.
”
Ad offentlig interesse
”Nævnet finder, at indholdet af den konkrete mail om operasangerinden i det væsentligste har en privat karakter, og at der derfor skal foreligge en klar almen interesse, der kan begrunde offentliggørelsen af denne mail.
Det forhold, at [Klager]s adfærd i et vist omfang har været genstand for advokatundersøgelser, kan efter nævnets opfattelse ikke i sig selv medføre, at omtale af mailudvekslingen med indhold af overvejende privat karakter foretaget for [Et antal år] siden, i en presseetisk henseende får offentlig interesse.
På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering – uanset at [Klager] er en offentlig person – at der ikke har været den fornødne offentlige interesse i offentliggørelsen af den pågældende mail.
Der er heller ikke oplyst omstændigheder omkring mailen med omtale af den makabre drabssag, der skulle begrunde en videre adgang til at viderebringe denne mail.
Nævnet udtaler derfor kritik for bringe oplysninger fra [Klager]s mailkorrespondancer, som kan være krænkende for hans privatliv.
”
Det blev således kritiseret, at Ekstra Bladet havde publiceret privat korrespondance uden klar offentlig interesse, ligesom det blev kritiseret, at Ekstra Bladet havde publiceret urigtige oplysninger om den ene private mail på følgende punkter
Efter publiceringen af den private korrespondance mellem [Klager] og [Person A] i Ekstra Bladet, stævnede [Klager] [Person A] for at have været medvirkende til, at den private korrespondance havnede i Ekstra Bladet.
Der blev den 9. marts 2023 afsagt dom i sagen ved Københavns Byret ([Sagsnummer]).
I rettens begrundelse for udfaldet af dommen står der, at der netop er tale om en privat korrespondance, men at det ikke findes bevist, at [Person A] har videregivet denne til Ekstra Bladet, hvorfor [Person A] blev frifundet.
I dommens præmisser står der således
”Retten lægger til grund, at den i Ekstra Bladet den 14. og 16. april 2022 offentliggjorte mail af 14. november 2015 indgik i en privat korrespondance alene mellem [Klager] og [Person A], og at dem offentliggjorte mail af 20 november 2014 blev sendt af [Klager] til [Person A] samt en anden af [Klager]s venner.
” [[Klager]s understregning]
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0879
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet ikke har berigtiget de urigtige oplysninger i artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” bragt den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk, som førte til kritik af Ekstra Bladet i Pressenævnets kendelse af 13. december 2022.
Ekstra Bladet har tillige undladt at fjerne [Klager]s private mails fra ekstrabladet.dk.
[Klager] har endvidere anført, at skrifttype og layout ikke svarer til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler på ekstrabladet.dk.
Når der således er tale om en kritik af indholdet af en artikel, der vedrører overskrift, underrubrik og indholdet af artiklen, har [Klager] anført, at der skal linkes til Pressenævnets kendelse øverst i artiklen, altså i overskriften, så læserne orienteres om, at indholdet er blevet udsat for kritik fra Pressenævnet.
Dette er ikke sket, hvor der først henvises til kendelsen under en reklame.
Omtale af artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster”
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet fortsat linker til den kritiserede artikel ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” i nyere artikler, uden i de nye artikler at henvise til, at artiklen har været genstand for kritik.
Herudover har Ekstra Bladet i flere sammenhænge gengivet den ene af de to privatlivskrænkende mails.
Det er [Klager]s opfattelse, at det udgør en krænkelse af hans privatlivs fred at genpublicere hans private mails samt at linke til og herved genpublicere den privatlivskrænkende artikel, der indeholder en række forkerte oplysninger.
Ekstra Bladet har i en række tilfælde, efter Pressenævnets og Københavns Byrets afgørelse vedrørende den private korrespondance henholdsvis den 13. december 2022 og 9. marts 2023, genpubliceret korrespondancen.
Ekstra Bladet har i flere artikler citeret eller refereret til den private korrespondance i en urigtig kontekst og ser dermed bort fra afgørelserne truffet af Pressenævnet og domstolene.
[Klager] har henvist til følgende artikler
Artiklen ”Skandale-[Stilling 1] hiver [Kunstneren] i retten” , som blev bragt i den trykte udgave med overskriften ”HIVER [KUNSTNEREN] I RETTEN” .
Af artiklen fremgår følgende tekst, hvor der linkes direkte til den kritiserede artikel
”14. april sidste år bragte Ekstra Bladet en artikel om en mail, som [Klager]
havde sendt.
Mailen omhandlede en kvindelig operasanger, og modtageren af mailen var dengang anonymiseret, men der er tale om den danske [Kunstneren] [Person A], som nu bliver hevet i retten af [Klager] på baggrund af sagen.
”
Artiklen ”[Klager] i retten: Flere mails om kvinder kom frem” , som blev bragt i den trykte udgave med overskriften ”[KLAGER] I RETTEN: FLERE E-MAILS OM KVINDER KOM FREM” .
I artiklen er indsat en video, hvor den private mail vises.
Herudover fremgår følgende, hvorved den kritiserede artikel genpubliceres og den private mail citeres
”Den pågældende mail blev bragt i Ekstra Bladet 14. april sidste år, og i den omtaler
[Klager] en kvindelig operasangers bryster og brystvorter.
”
Han skriver, at ’hun har tilsyneladende brystvorter – men ingen bryster at bakke dem op med.
.
.
’”
Artiklen ”Kaos ved retten: Fuldstændig proppet” , hvor der linkes til den kritiserede artikel, hvorved den genpubliceres, og den samme video som i artiklen ”[Klager] i retten: Flere mails om kvinder kom frem” afspilles i artiklen, hvorved den private mail publiceres igen.
Det er [Klager]s opfattelse, at det er i strid med god presseskik at linke til artikler (egne eller andre mediers), som har været genstand for kritik fra Pressenævnet, uden at det samtidig som minimum – i den linkende artikel – oplyses, at artiklen er kritiseret og baggrunden herfor.
Herudover er det i strid med god presseskik at gentage de kritiserede oplysninger.
[Klager] har bemærket, at Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00856, som Ekstra Bladet har henvist til, blot udtrykker, at links til artikler i den konkrete situation ikke fremstod på en sådan måde, at de kunne læses som mellemrubrikker og dermed som mediets eget indhold, da layoutet blandt andet viste, at der var tale om links.
Der var ikke linket til artikler, som var blevet kritiseret af Pressenævnet, hvorfor kendelsen ikke har nogen relevans i forhold til [Klager]s argumentation herom.
I artiklen ”Skandale-[Stilling 1] hev [Kunstneren] i retten: [Person A] frifundet” linkes også her til den kritiserede privatlivskrænkende artikel, idet der fremgår følgende
”Baggrunden for sagen var en artikel om en mail om en kvindelig operasangers bryster og brystvorter afsendt af [Klager], som Ekstra Bladet bragte 14. april sidste år.
Mailen omhandlede en kvindelig operasanger, og modtageren af mailen var dengang anonymiseret.
Der var tale om den danske [Kunstneren] [Person A].
”
Af artiklen ”Efter frifindelse: [Kunstneren] reagerer” fremgår en faktaboks, hvori der linkes til den kritiserede artikel, jf. følgende tekst
”Derfor blev han frifundet
Sexistisk bryst-mail
Baggrunden for sagen var en artikel om en mail om en kvindelig operasangers bryster og brystvorter afsendt af [Klager], som Ekstra Bladet bragte 14. april sidste år.
Mailen omhandlede en kvindelig operasanger, og modtageren af mailen var dengang anonymiseret.
Der var tale om den danske [Kunstneren] [Person A].
”
I artiklen ”Tabte i retten: Nu kræver skandale-[Stilling 1] penge af Ekstra Bladet” linkes til den kritiserede artikel og [Klager]s private mail citeres igen, idet der står som følger
”Fyringen kom i kølvandet på mails, som Ekstra Bladet få dage inden havde afsløret.
’Hun sang i [Kor 1], og jeg kender hende fint.
Hun har udviklet sig helt vildt
sangligt … og har tilsyneladende brystvorter - men ingen bryster at bakke dem op med…’, lød det i mailen, der var sendt til [Person A].
”
Herudover vises en video i artiklen, hvor der refereres til den private mail, ligesom Ekstra Bladets forside fra publiceringen af den kritiserede artikel vises.
Endvidere citeres chefredaktør [Chefredaktøren] for at udtale følgende
”- Jeg har modtaget [Klager]s krav med stor sindsro, for vi har afdækket en vigtig sag med væsentlig offentlig interesse.
Nu kigger vi på det med vores advokat, og så får han selvfølgelig et klart svar fra Ekstra Bladet, lyder det fra [Chefredaktøren].
”
Herved underkender chefredaktøren Pressenævnets kendelse, der netop kritiserede artiklen, herunder at publiceringen af [Klager]s private korrespondance ikke havde den fornødne offentlige interesse (kendelsen s.
37, 1. og 2. afsnit).
I artiklen ”Kræver formue af Ekstra Bladet” citeres [Klager]s private mail igen, idet der står som følger
”Fyringen kom i kølvandet på mails, som Ekstra Bladet få dage inden havde afsløret.
’Hun sang i [Kor 1], og jeg kender hende fint.
Hun har udviklet sig helt vildt sangligt og har tilsyneladende brystvorter - men ingen bryster at bakke dem op med’, lød det i mailen, der var sendt til [Person A].
”
Herudover citeres chefredaktør [Chefredaktøren] for selv samme udtalelse som i den foregående artikel, idet der står som følger
”- Jeg har modtaget [Klager]s krav med stor sindsro, for vi har afdækket en vigtig sag med væsentlig offentlig interesse.
Nu kigger vi på det med vores advokat, og så får han selvfølgelig et klart svar fra Ekstra Bladet, lyder det fra [Chefredaktøren].
”
Som nævnt ovenfor underkender chefredaktøren herved Pressenævnets kendelse, der netop kritiserede artiklen, herunder at publiceringen af [Klager]s private korrespondance ikke havde den fornødne offentlige interesse (kendelsen s.
37, 1. og 2. afsnit).
I forhold til Ekstra Bladets synspunkt om, at retssagen mellem [Person A] og [Klager] har haft stor offentlig bevågenhed, og at den private mailkorrespondance samt en række yderligere mails mellem [Klager] og [Person A] har været fremlagt som en del af bevisførelsen i den pågældende retssag, har [Klager] bemærket, at Københavns Byrets pressedommer [Pressedommeren] telefonisk den 14. marts 2023 oplyste til hans advokat, at der på dagen for afsigelsen af dommen, den 9. marts 2023, var et enkelt medie (ikke Ekstra Bladet), der ved personligt fremmøde havde læst dommen igennem.
Endvidere fik [Klager]s advokat af udskriftskontoret i Københavns Byret oplyst, at dommen var blevet udleveret to gange via aktindsigt.
Den ene var til et medie (ikke Ekstra Bladet), den anden til en privatperson.
Over for privatpersonen var de private mailkorrespondancer blevet udeladt, idet man i forhold til mediet ikke havde udeladt disse, da medier forudsættes selv at foretage vurderingen af, hvad der kunne publiceres, og at det i øvrigt også var en forventning, at materialet ikke blev delt med andre.
[Klager] har opfordret Ekstra Bladet til at bekræfte, at Ekstra Bladet ikke ved personligt fremmøde læste dommen igennem på dagen for domsafsigelsen, som der ellers er adgang til, og ej heller – i hvert fald ikke fem dage efter dommens afsigelse – havde anmodet om aktindsigt heri.
[Klager] har anmodet Pressenævnet om at lægge til grund, at dette ikke er tilfældet, såfremt Ekstra Bladet undlader at besvare denne opfordring.
Dette understreger således den manglende interesse fra Ekstra Bladets side i retssagen, idet fokus alene har været på detaljer vedrørende [Klager]s privatliv, private mails mv. Den offentlige bevågenhed af selve retssagen har således været særdeles begrænset, uagtet at visse medier har bragt oplysninger fra sagen, der var uden betydning i retssagen, herunder vist interesse for [Klager]s privatliv, private mailkorrespondance mv., der af modparten var fremlagt i sagen.
[Klager] har i den forbindelse henvist til Højesterets dom trykt i UfR 1979.1028/2 H, hvor et dagblads referat fra offentligt retsmøde af irrelevante udtalelser om private forhold blev henført under straffelovens § 264 d. At oplysninger har indgået i en retssag, medfører således ikke, at de kan viderebringes af medier.
Det er [Klager]s opfattelse, at retssagen mellem ham og [Person A] ikke medfører, at [Klager]s private mailkorrespondance har offentlig interesse, hvilket da også understreges i rettens præmisser, hvori det lægges til grund, at der er tale om privat korrespondance.
Det bemærkes yderligere, at retssagen kunne have været omtalt uden at gengive [Klager]s private korrespondance.
Retssagen vedrørte [Person A]s rolle i forbindelse med Ekstra Bladets publicering, idet retten ikke fandt det bevist, at [Person A] havde videregivet denne til Ekstra Bladet, hvorfor [Person A] blev frifundet.
Korrekt information
- Fremlæggelse af bilag
[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at omtalte bilag ”frafaldt” på grund af det sene tidspunkt og protester fra [Person A]s advokat.
[Klager] har henvist til følgende afsnit fra artiklen ”Kaos ved retten: Fuldstændig proppet”
”[Klager] og [Person A] har haft en mailkorrespondance op til retssagen, som [Klager]s advokat forsøgte at få ført som bilag i sagen.
På grund af det sene tidspunkt og protester fra [Person A]s advokat, [Advokaten], frafaldt det bilag dog.
”
Det er korrekt, at [Klager]s advokat fremlagde en mail, som [Person A] havde sendt til [Klager] den 30. januar 2023, få dage før sagen mod [Person A] skulle hovedforhandles den 9. februar 2023.
I mailen fremsættes en række beskyldninger mod [Klager], ligesom der trues med, at [Person A] i retten vil fortælle herom, samt om, hvad [Klager] angiveligt har sagt og skrevet om 38 navngivne personer, medmindre [Klager] undlader at føre sagen til ende.
Da [Klager]s advokat få dage før hovedforhandlingen anmodede om at fremlægge den pågældende mail for retten, hvor alle personnavne og beskyldninger var fjernet, protesterede [Person A]s advokat netop ikke over fremlæggelsen, men valgte i stedet i retten, på selve dagen for hovedforhandlingen, at fremlægge mailen inklusive beskyldningerne mod [Klager], så disse kunne indgå som en del af sagen.
Da disse beskyldninger ikke havde nogen relevans for sagen, valgte [Klager]s advokat at trække anmodningen om fremlæggelse af bilaget uden de fremsatte beskyldninger mod [Klager], hvorfor bilaget ikke indgik i sagen.
Om fremlæggelse af nye bilag fremgår af retsbogen af 10. februar 2023, idet det bemærkes, at
[Klager]s bilag er bilag 19, og [Person A]s bilag er bilag O
”Sagsøgerens anmodning om tilladelse til fremlæggelse af bilagene 19 -21 blev drøftet.
Sagsøgte anmodede om tilladelse til at fremlægge bilag O.
Sagsøgeren frafaldt anmodningen om tilladelse til at fremlægge bilag 19.
Sagsøgte frafaldt anmodningen om tilladelse til at fremlægge bilag O og ville ikke protestere imod fremlæggelse af bilagene 20 og 21.
Retten tog herefter sagsøgerens anmodning vedrørende fremlæggelse af bilagene 20 og 21 til følge.
”
Der blev således ikke protesteret, men [Person A]s advokat anmodede om at fremlægge et bilag, som indeholdt en række beskyldninger mod [Klager], med henblik på at få disse beskyldninger inddraget i den mundtlige hovedforhandling under pressens tilstedeværelse.
Da [Klager] ikke ønskede inddragelse af uvedkommende omstændigheder, frafaldt han fremlæggelsen af bilaget.
[Klager] har herudover bemærket, at der ikke var tale om en korrespondance mellem [Klager] og [Person A].
Der var tale om mails sendt fra [Person A] til [Klager], som [Klager] – grundet de heri fremsatte trusler og beskyldninger – ikke besvarede, men i stedet valgte at drøfte med sin advokat, der orienterede [Person A]s advokat herom.
- Fyring og jobsituation
[Klager] har anført, at Ekstra Bladets fremstilling i artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” er ukorrekt, idet [Kulturinstitutionen] valgte at afskedige [Klager], fordi hans private korrespondance uberettiget i Ekstra Bladet blev fremstillet som om den havde fundet sted i en professionel sammenhæng.
Advokatundersøgelserne af [Kor 1] og [Sangskolen] er begge partsindlæg, idet de er ikke-uvildige advokatundersøgelser og er dermed ikke udtryk for, at [Klager] er fundet skyldig i seksuelle krænkelser og handlinger, eller at de objektivt set har fundet sted.
Tillige kan advokatundersøgelser ikke anvendes til at afdække en kultur i en organisation, hvorfor der ikke kan nedlægges en præmis om, at [Klager] stod bag seksuel chikane og et seksualiseret miljø i [Kor 1] eller på [Sangskolen].
Efter offentliggørelsen af de ikke-uvildige advokatundersøgelser udtrykte bestyrelsesformanden for [Kulturinstitutionen] fortsat opbakning til [Klager] uanset den negative dækning i medierne.
[Klager] har som eksempel henvist til Ekstra Bladets artikel ”Nægter: Vil ikke fyre [Klager]” bragt den 13. april 2022 på ekstrabladet.dk.
Denne artikel blev publiceret 311 dage efter publiceringen af artiklerne i Politiken, 154 dage efter publiceringen af rapporten om [Kor 1] og 9 dage efter publicering af rapporten om [Sangskolen], hvor formanden for [Kulturinstitutionen] citeres for at udtale
”’[Kulturinstitutionen] har fortsat tillid til [Klager],’ lyder det i mailen, der fortsætter
’Han udfører sine opgaver uden anmærkninger.
Han har under hele sin tid i [Kulturinstitutionen] arbejdet for at skabe en tryg arbejdsplads for alle, og det mener styrelsen, at han er lykkedes med.
Han har været helt transparent, og han har løbende informeret os om de to advokatundersøgelser, som gennemføres i Danmark, og om de publiceringer, som følgermed disse,’ lyder det videre.
”
Det var således tydeligt, at [Kulturinstitutionen]s bestyrelsesformand ikke mente, at ovenstående skulle have ansættelsesretlige konsekvenser for [Klager].
Derimod var baggrunden for afskedigelsen Ekstra Bladets uberettigede publicering af [Klager]s private korrespondance og forkerte oplysninger herom.
[Klager] har endvidere anført, at det er ukorrekt, at han har været uden arbejde.
[Klager] har henvist til følgende billedtekst fra artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]”
”[Klager] har været uden arbejde, siden han blev fyret fra stillingen som [Stilling 2] for [Kulturinstitutionen] sidste år.
”
[Klager] har både virket som organist og været vært ved flere fællessangsarrangementer i februar og marts 2023.
Ud over at [Klager]s virke har været omtalt i medierne (P1 Morgen, dr.dk, Kristeligt Dagblad, Nordjyske) var det også et omdrejningspunkt ved retssagen den 9. februar 2023, hvor Ekstra Bladet var til stede.
[Klager] har bemærket, at det ikke fremgår af [Kulturinstitutionen]s pressemeddelelse, at bestyrelsen ikke længere havde tillid til [Klager].
Det fremgår, at tilliden til [Klager] var opbrugt, men ikke hvis tillid, der var opbrugt, idet der lige så vel kan have været tale om en henvisning til den offentlige tillid, som var præget af mediedækningen.
Dette vidner den næste sætning i pressemeddelelsen da også om, idet afsnittet samlet lyder som følger
”Bestyrelsen konstaterer, at tilliden til [Klager] er opbrugt og mener, at der er behov for en ny leder til [Kulturinstitutionen].
Bestyrelsen er enig i dens beslutning, men
beklager samtidig dybt, at denne beslutning var nødvendig.
”
Samtidig omtales [Klager] som en ”stærk, positiv kraft i huset”.
[Klager] har også henvist til Ekstra Bladets egen dækning herom i eksempelvis artiklen ”Bestyrelsesformand: Mail om bryster blev dråben”
Heraf fremgår følgende
”[Klager] blev tirsdag fyret fra sit job som [Stilling 2] for [Kulturinstitutionen], og det skete på baggrund af den mail, Ekstra Bladet afslørede skærtorsdag.
Det fortæller bestyrelsesformand hos [Kulturinstitutionen] [Formanden] til Ekstra Bladet.
- Den mail, som kom frem, accepterer vi ikke.
Det er ikke foreneligt med vores praksis på [Kulturinstitutionen].
Derfor besluttede vi at afskedige Michael med øjeblikkelig virkning, lyder det.
I bestyrelsen hos [Kulturinstitutionen] har man ellers holdt hånden over [Klager] gennem hele dækningen af de sager, der har været i henholdsvis [Kor 1] og [Sangskolen].
Men det ændrede sig med torsdagens afsløring.
- Hvorfor har I holdt hånden over ham til nu?
- Indtil man har en dom eller en anklage, hvor man udpeger eller anklager [Klager] for at have gjort noget konkret, så har han bestyrelsens fulde tillid.
- Nu er der kommet en mail frem, hvor han har skrevet noget ufordelagtigt om en sangerinde.
Det kan vi ikke stå bag.
Derfor har vi taget beslutningen i dag, lyder det
fra bestyrelsesformanden.
”
[Klager] har endvidere henvist til Ekstra Bladets leder ”Magtdyrets maskefald” .
Heraf fremgår
”[KLAGER] AFLEVEREDE lunser af sit imperium i bod.
Bestyrelsesposten på [Museet] og [Instituttet] i Rom blev droppet for at redde fremtiden og posten i [Kulturinstitutionen], lignede det udefra.
Hidtil har der manglet konkret skriftlig dokumentation for [Klager]s sjofelheder udover de utallige vidnesbyrd.
MEN I TORSDAGS kunne Ekstra Bladet så for første gang give offentligheden et usminket indblik i [Klager]s perverse tankegang via to mails, som vore reportere kom i besiddelse af.
…
Hidtil har bestyrelsen for [Kulturinstitutionen] været yderst fåmælt og fredet deres direktør.
Nu skal de så mødes igen i næste uge.
Hvis MeToo-bølgen overhovedet skal give nogen som helst mening, må og skal det
største, dokumenterede sexistiske magtdyr forlade sin post.
”
[Klager] har videre henvist til Ekstra Bladets artikel ”Totalt tonedøve” , hvoraf fremgår
”STÆDIGT HAR bestyrelsen holdt hånden over ham.
Men tirsdag blev [Klager] fyret som direktør for [Kulturinstitutionen].
Tilliden er ’opbrugt’.
Ikke et øjeblik for tidligt.
Direktørens perverse tanker serveret sort på hvidt af Ekstra Bladet var det, der fik bestyrelsen til at vågne op.
…
Indtil den afsløring har hans arbejdsgiver virket lige så tryllebundet af ham, som dansk kulturliv har været det i årevis.
[Klager] var en magtfuld mand med de rette forbindelser.
Og som få andre er han landet på benene igen og igen trods talrige vidnesbyrd om krænkende adfærd.
Som en kat med ni liv.
DER VAR FULD tillid fra den svenske bestyrelse, efter at Politiken sidste sommer afslørede ’pigekorhemmeligheden’.
12 piger fortalte om uønsket seksuel opmærksomhed i [Klager]s tid som [Stilling 1] i [Kor 1].
Bestyrelsen havde stadig ’ingen betænkeligheder’ ved ham, da en uafhængig advokatundersøgelse måneder senere afdækkede flere sager om krænkelser i koret.
I ’Genstart’ fortalte nogle af pigerne også, at [Klager] klædte om sammen med koret.
Og at han omtalte den samlede korskole som ’400 skamlæber’.
I STARTEN AF april konkluderede en anden advokatundersøgelse, at [Klager] i sin tid som [Stilling 6] på sangskolen [Sangskolen] blandt andet havde haft et forhold til en mindreårig elev.
Men selv da [Klager] i sidste uge måtte trække sig fra sine sidste bestyrelsesposter i dansk kulturliv, var tilliden intakt i Sverige.
’Han udfører sine opgaver uden anmærkninger,’ lød det tonedøvt fra bestyrelsesformand [Formanden].
LIGE SÅ TONEDØV er pressemeddelelsen om fyringen.
[Klager] beskrives som en
’stærk, positiv kraft’ i huset, og afskedigelsen forklares med den ’store negative opmærksomhed på hans person’.
Adspurgt af Ekstra Bladet siger [Formanden], at mailen om brystvorterne gjorde udslaget.
Men alt, hvad der ellers er kommet frem om [Klager]s grænseoverskridende adfærd, affejer han som ukonkrete anklager.
Advokatundersøgelser og utallige pigers vidnesbyrd regnes åbenbart stadig for ingenting.
Af en bestyrelse, som nok har taget konsekvensen af, at [Stilling 2]en har fældet sig selv.
Men hellere vil sende ham ud ad døren med rosende ord end at tage afstand fra hans fortid.
Ynkeligt.
”
Ekstra Bladet har således utvetydigt skrevet, at [Klager] blev afskediget på grund af Ekstra Bladets privatlivskrænkende korrespondance, samt kritiseret, at afskedigelsen ikke er sket på et tidligere tidspunkt.
Af artiklen ”Forsvarer omdiskuterede ansættelser: - De er ofre” fremgår følgende
”Det skete i kølvandet på to advokatundersøgelser, der handlede om, at flere unge piger i [Kor 1] havde oplevet seksuelle krænkelser under [Klager]s tid som [Stilling 1].
”
Advokatundersøgelserne af [Kor 1] og [Sangskolen] er begge partsindlæg, idet de er ikke-uvildige advokatundersøgelser og er dermed ikke udtryk for, at [Klager] er fundet skyldig i seksuelle krænkelser og handlinger, eller at de objektivt set har fundet sted.
Derudover er [Klager] ikke anklaget for at have begået flere seksuelle krænkelser i [Kor 1], og det er dermed en udokumenteret beskyldning fra Ekstra Bladet, som er ærekrænkende og skadelig for [Klager]s ry og omdømme.
Berigtigelse
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har foretaget en utilstrækkelig rettelse af artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” .
[Klager]s advokat kontaktede via mail Ekstra Bladets advokat for at afklare, om han repræsenterede chefredaktør [Chefredaktøren] i forhold til ovennævnte artikel.
Her anmodede [Klager]s advokat Ekstra Bladet om at berigtige artiklen ved at fjerne omtalen af [Klager]s private korrespondance i denne sammenhæng.
Ekstra Bladet har erkendt, at det var en fejl, at det ikke i artiklen blev fremhævet, at Pressenævnet havde udtalt kritik af Ekstra Bladet for at have bragt oplysninger uden at have dækning herfor.
Følgende fremgår fortsat af artiklen
”Ekstra Bladet bragte sidste år en mail, som [Klager] havde sendt til den danske [Kunstneren] [Person A] i 2015.
[Person A] hjalp på daværende tidspunkt med at finde talenter til [Kulturarrangementet], som [Klager] dengang var [Stilling 2] på.
”
Ekstra Bladet bragte herefter en rettelse af artiklen, hvori Ekstra Bladet har gentaget hele krænkelsen og først ladet anden halvdel af rettelsen udtrykke, at der er udtalt kritik fra Pressenævnet.
Det er tydeligt, at Ekstra Bladet ikke ønsker at skrive, at det, de har skrevet, er faktuelt forkert.
Ekstra Bladet har valgt at henvise deres rettelse til Pressenævnet ved i rettelsen at skrive, at ”Pressenævnet udtalte, at der ikke var dækning for at skrive dette”.
Sletning – punkt B.
8
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist at slette hans private mailkorrespondance i de påklagede artikler.
Det er i den forbindelse skærpende, at Ekstra Bladet genpublicerer ved at linke til den privatlivskrænkende artikel, der indeholder en række forkerte oplysninger samt ved at citere og referere [Klager]s private mailkorrespondance igen.
Det er [Klager]s opfattelse, at de påklagede artikler kunne have været bragt uden at citere og referere [Klager]s private mailkorrespondance og uden at genpublicere den kritiserede artikel.
[Klager] har i den forbindelse anmodet Pressenævnet om at tillægge det vægt, at Ekstra Bladet – og andre medier – i et meget stort omfang har genpubliceret den kritiserede artikel, uden at der er sket berigtigelse heraf, og uden at [Klager]s private mailkorrespondance er blevet slettet.
[Klager] har endvidere anmodet Pressenævnet om at tillægge det vægt, at Ekstra Bladets chefredaktør har udtalt, at eftersom nævnet ikke har krævet, at Ekstra Bladet skulle slette den kritiserede artikel, er det berettiget at gentage [Klager]s private mails.
Genmæle
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist at bringe hans genmæletekst.
Af teksten fremgår følgende
”Ekstra Bladet bragte den 29. marts 2023 en artikel, hvoraf fremgik oplysninger om en privat emailkorrespondance mellem [Klager] og [Person A], som der ikke var dækning for.
Korrespondancen var privat, og Pressenævnet har kritiseret at den blev publiceret, da den var privatlivskrænkende.
Den email, som [Person A] sendte til [Klager], handlede ikke om at finde talenter til [Kulturarrangementet] og var øvrigt ikke en email i professionel sammenhæng.
[Klager]s kommentar til [Person A]s mail var ikke uopfordret, men adresserede det billede, som [Person A] med kommentaren ”Det.
.
.
Eh.
.
.
” havde sendt til [Klager].
”
Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser
[Klager] har anmodet Pressenævnet om at give Ekstra Bladet et påbud om at slette informationer, der strider mod lov om massemediers informationsdatabaser § 8, stk. 2-4.
I den forbindelse har [Klager] anmodet Pressenævnet om at tillægge det vægt i forhold til klagen som helhed, at Ekstra Bladet efter at have modtaget kendelsen fra Pressenævnet, hvori publiceringen af de pågældende mails kritiseres adskillige gange, har såvel linket til den kritiserede artikel samt genpubliceret de privatlivskrænkende mails.
Ekstra Bladet har således yderligere spredt de privatlivskrænkende mails til stor skade for [Klager].
Jo flere gange de privatlivskrænkende mails publiceres og genpubliceres via ”linking”, jo større skade lider [Klager]s renommé mv.
2.2 Ekstra Bladets synspunkter
Indledende bemærkninger
Ekstra Bladet har indledningsvis bemærket, at de påklagede artikler bragt i perioden fra den 4. februar 2023 til 13. april 2023 omhandler henholdsvis en retssag mellem [Klager] og [Person A], [Klager]s erstatningskrav fremsat mod Ekstra Bladet samt [Kulturinstitutionen]s afskedigelse af [Klager] og hans efterfølgende ansættelse på [TV-stationen].
[Klager]s henvisning til en række ældre artikler bragt i perioden fra den 4. april til 13. april 2022 og en episode om nogle journalisters fremmøde hos [Klager], samt [Klager]s redegørelse for advokatundersøgelserne af [Kor 1] og [Sangskolen] og deres retskildemæssige værdi, er således irrelevante for denne sag.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0879
Ekstra Bladet har i overensstemmelse med Pressenævnets pålæg af 13. december 2022 offentliggjort nævnets kritik på henholdsvis ekstrabladet.dk og i den fysiske avis.
På ekstrabladet.dk offentliggjorde Ekstra Bladet den 23. december 2022 kl.
13:47 en selvstændig artikel indeholdende Pressenævnets kendelse.
Den selvstændige artikel lå prioriteret på forsiden i mere end 24 timer og dermed markant længere tid end artiklen af 14. april 2022.
Ekstra Bladet opdaterede derudover den kritiserede artikel af 14. april 2022 med tydelig oplysning om, at Pressenævnet har udtalt kritik samt med link til nævnets kendelse.
Oplysningen om Pressenævnets kritik blev i overensstemmelse med nævnets kendelse placeret ved starten af brødteksten, ligesom skrifttype og layout svarer til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler på ekstrabladet.dk.
Den omstændighed, at der i artiklen optræder en annonce før selve brødteksten, ændrer efter Ekstra Bladets opfattelse ikke herpå.
Ekstra Bladet har bemærket, at der også i den oprindelige udgave af artiklen optrådte annoncer, og at Ekstra Bladet ikke efterfølgende har ændret på placeringen af disse.
Ekstra Bladet har derudover bemærket, at Pressenævnet ikke har pålagt Ekstra Bladet at bringe oplysningen om nævnets kritik i artiklens overskrift.
I den fysiske avis offentliggjorde Ekstra Bladet den 24. december 2022 således en selvstændig artikel med Pressenævnets kendelse.
Den fysiske avis’ forside indeholdt desuden en sidehenvisning til omtalen af Pressenævnets kendelse.
Ekstra Bladet sendte den 27. december 2022 dokumentation for offentliggørelsen af Pressenævnets kendelse.
Pressenævnet videresendte via mail den 4. januar 2023 Ekstra Bladets dokumentation til [Klager] og oplyste samtidig, at Pressenævnet anså sagen for afsluttet.
Det er således Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladets offentliggørelse af Pressenævnets kendelse er i overensstemmelse med god presseskik.
Offentliggørelsen af Pressenævnets kendelse indebærer efter Ekstra Bladets opfattelse ikke, at Ekstra Bladet derudover er forpligtet til også at fjerne de kritiserede oplysninger og den kritiserede mailkorrespondance fra artiklen af 14. april 2022.
Som bekendt angik [Klager]s tidligere klage til Pressenævnet i sag nr. 2022-80-0979 Ekstra Bladets afslag på at slette selvsamme oplysninger og mailkorrespondance.
Pressenævnet udtalte i sin kendelse af 13. december 2022 imidlertid ikke kritik af Ekstra Bladet for at have afvist at slette de kritiserede oplysninger og den kritiserede mailkorrespondance fra artiklen.
Omtale af artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster”
Ekstra Bladet har afvist at have overtrådt god presseskik ved i flere nyere artikler bragt i perioden fra februar 2023 til marts 2023 at have omtalt og linket til den kritiserede artikel ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” af 14. april 2022 og ved i de nyere artikler at have refereret, citeret eller vist den pågældende mailkorrespondance mellem [Person A] og [Klager], som Pressenævnet har kritiseret Ekstra Bladet for at bringe i artiklen af 14. april 2022.
Ekstra Bladet har bemærket, at de påklagede artikler omhandler en på daværende tidspunkt
verserende retssag mellem [Klager] og [Person A].
Som det fremgår af artiklerne, anlagde [Klager] en civilretlig sag mod [Person A] med krav om erstatning for tab i forbindelse med [Klager]s afskedigelse fra [Kulturinstitutionen].
Det var [Klager]s opfattelse, at [Person A] var ansvarlig for afskedigelsen og videregivelsen af mailkorrespondancen mellem [Person A] og [Klager] til Ekstra Bladet.
Mailkorrespondancen, som var omdrejningspunktet for retssagen, er den samme mailkorrespondance, som Ekstra Bladet bragte uddrag fra i artiklen af 14. april 2022.
Artiklerne omhandler og beskriver på saglig og objektiv vis alene retssagen og det forudgående forløb, der ligger til grund for retssagen.
Eftersom retssagen var direkte foranlediget af Ekstra Bladets offentliggørelse af mailkorrespondancen i artiklen af 14. april 2022, fandt Ekstra Bladet det relevant for den samlede forståelse af sagen at henvise til netop denne artikel, herunder via links.
Det er almindelig praksis for netmedier at henvise til andre artikler via ”linking”, og Ekstra Bladets links til artiklen af 14. april 2022 er tydeligt fremhævet.
Pressenævnets kritik af artiklen af 14. april 2022 ændrer efter Ekstra Bladets opfattelse ikke herpå og indebærer ikke, at Ekstra Bladet i de nyere artikler samtidig er forpligtet til at oplyse, at Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen, som der linkes til.
Læseren vil blive præsenteret for Pressenævnets kendelse, såfremt læseren vælger at tilgå artiklen af 14. april 2022 via det pågældende link.
Ekstra Bladet har i den forbindelse bemærket, at Pressenævnet i sin kendelse i sag nr. 15-70-00856 ikke udtalte kritik af et medies henvisning til andre artikler via links, idet de pågældende links var tydeligt fremhævede og derfor ikke kunne opfattes som en del af den påklagede artikel.
Det er Ekstra Bladets opfattelse, at henvisningen til artiklen af 14. april 2022 er i overensstemmelse med god presseskik.
For så vidt angår Ekstra Bladet efterfølgende omtale og gengivelse af uddrag fra mailkorrespondancen har Ekstra Bladet bemærket, at mailkorrespondancen efter Ekstra bladets opfattelse har klar offentlig interesse.
[Klager] er en offentlig person, og han har som [Stilling 6] og [Stilling 1] beklædt betroede stillinger med ansvar for en sårbar gruppe af meget unge piger og kvinder.
[Klager] må således tåle en nærgående omtale af sine handlinger som led i sit erhvervsmæssige virke.
Det samme gælder omtale af [Klager]s eventuelle handlinger som privatperson, når en sådan omtale har offentlig interesse.
Det er Ekstra Bladets opfattelse, at den fortsatte omtale og ”linking” ikke medfører yderligere krænkelse for [Klager], idet oplysningerne allerede er offentligt tilgængelige samt angår en offentlig person, der har beklædt en betroet stilling i samfundet, og som i øvrigt er indgået i en offentlig civilretlig sag af almen interesse.
Hensynet til den offentlige interesse i oplysningerne og mailkorrespondancen vejer således tungere end hensynet til [Klager]s privatliv.
Ekstra Bladet har i øvrigt afvist [Klager]s påstand om, at Ekstra Bladet skulle have haft onde hensigter eller særlige motiver med Ekstra Bladets omtale af ham.
Denne opfattelse beror på [Klager]s egen fortolkning af de påklagede artikler.
Ekstra Bladet har derudover afvist at have lagt til grund, at advokatundersøgelserne af [Klager] kan sammenlignes med afgørelser fra domstolene.
En sådan påstand eller fremstilling fremgår heller ikke af de påklagede artikler.
Retssagen mellem [Person A] og [Klager] har haft stor offentlig bevågenhed og er således blevet omtalt i adskillige medier, herunder, men ikke begrænset til, DR, [TV-kanalen], Politiken, B.
T., Jyllands-Posten, Avisen Danmark og Århus Stiftstidende.
Det understøttes også af mediernes beretninger om stort fremmøde og interesse for sagen.
Det gælder blandt andet Politiken, der i artiklen ”[Klager] taber retssag mod tidligere ven” af 9. marts 2023 skrev følgende
”I sagens eneste retsmøde for en måned siden var der så meget rift om pladserne, at flere tilhørere og journalister måtte gå forgæves.
”
[Klager]s påstand om manglende fremmøde eller repræsentation fra journalistiske reportere under retsmødet er således ikke korrekt og i øvrigt irrelevant for sagen.
Det er Ekstra Bladets opfattelse, at det har været nødvendigt for dækningen af sagen at kunne omtale mailkorrespondancen og gengive dens indhold.
Ekstra Bladet har bemærket, at domstolenes vurdering af mailkorrespondancens private karakter er irrelevant for sagen, da en sådan vurdering ikke indebærer, at en eventuel videregivelse har været uberettiget og derfor en overtrædelse af straffelovens § 264 d. Ekstra Bladet har bemærket, at [Person A] i retssagen mod [Klager] blev frifundet for at have krænket [Klager]s privatliv og ære ved at videregive mailkorrespondancen.
Der kunne derudover ikke føres bevis for, at [Person A] havde videregivet mailkorrespondancen til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet har afvist at have haft fokus på alene [Klager]s privatliv, sådan som han har påstået.
[Klager]s påstand finder heller ikke støtte i de påklagede artikler om retssagen og må efter Ekstra Bladets opfattelse være udtryk for [Klager]s spekulationer.
Af samme grund er Ekstra Bladets aktindsigt i dommen og personlige fremmøde under domsafsigelsen også irrelevant for Pressenævnets vurdering af sagen.
Som det fremgår af artiklen ”Skandale-[Stilling 1] hev [Kunstneren] i retten: [Person A] frifundet” , citeres der direkte fra dommen, som Ekstra Bladet har været i besiddelse af.
[Klager]s henvisning til dommen UfR 1979.1028/2 H er også denne sag uvedkommende.
Ekstra Bladet har i forhold til dommen bemærket, at de pågældende oplysninger fra det offentlige retsmøde blev anset for irrelevante, fordi de ikke havde nogen forbindelse til de spørgsmål, retten skulle behandle, eller i øvrigt havde en rimelig interesse for offentligheden.
Dommen er således ikke sammenlignelig med denne sag, hvor mailkorrespondancen mellem [Person A] og [Klager] netop har været omdrejningspunktet for retssagen, og hvor offentliggørelsen samtidig har haft offentlig interesse.
Det er uomtvisteligt, at [Klager] har været genstand for massiv offentlig omtale samt to advokatundersøgelser vedrørende påståede krænkelser og et seksualiseret miljø i [Kor 2] og i [Kor 1] i en periode, hvor [Klager] har været [Stilling 6] og [Stilling 1].
Det gælder også mailkorrespondancen mellem [Person A] og [Klager], som har været bragt og omtalt i adskillige medier.
Som det fremgår af de påklagede artikler, var mailkorrespondancen, som Ekstra Bladet bragte i artiklen af 14. april 2022, netop omdrejningspunktet for den civilretlige tvist mellem [Klager] og [Person A] og for [Klager]s erstatningskrav mod Ekstra Bladet.
Tvisten i retssagen angik mailkorrespondancens konkrete indhold, herunder om der var tale om en privat mailkorrespondance, om denne var blevet videregivet af [Person A] til Ekstra Bladet, og om [Kulturinstitutionen]s afskedigelse af [Klager] skyldtes Ekstra Bladets offentliggørelse af uddrag af mailkorrespondancen.
[Person A] blev frifundet i sagen, idet [Klager] ikke havde ført bevis for, at [Person A] havde videregivet mailkorrespondancen til Ekstra Bladet.
Der har under hele retssagen været adgang for offentligheden, og retssagen har haft stor offentlig bevågenhed.
Både mailkorrespondancen og en række yderligere mails fra [Klager] og [Person A] har været fremlagt som en del af bevisførelsen.
Det fremgår af flere mediers dækning af sagen.
Ekstra Bladets omtale og gengivelse af de fremlagte beviser – herunder også mailkorrespondancen – har således været afgørende for at sikre en tilstrækkelig belysning af sagen og de fremførte påstande og argumenter.
Ekstra Bladet har derudover bemærket, at mailkorrespondancen forud for Ekstra Bladets omtale af retssagen allerede lå offentligt tilgængelig på flere mediers hjemmesider, herunder også på ekstrabladet.dk.
Som bekendt udtalte Pressenævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for at afvise hindring af tilgængeligheden af mailkorrespondancen.
På baggrund af ovenstående er det Ekstra Bladets opfattelse, at den fortsatte omtale og gengivelse af mailkorrespondancen er i overensstemmelse med god presseskik.
Ekstra Bladet er i øvrigt ikke enig i, at Ekstra Bladet underkender Pressenævnets kendelse ved at fremhæve sin stillingtagen til [Klager]s erstatningskrav mod Ekstra Bladet.
Det fremgår klart, at der er tale om en personlig vurdering af [Klager]s fremsatte krav, og udtalelsen er tydeligt deklareret sådan.
Korrekt information
- Fremlæggelse af bilag
Ekstra Bladet har bemærket, at [Klager]s advokat få dage før hovedforhandlingen forsøgte at fremlægge en ny mail som bilag i sagen.
Bilaget fremgik ikke af den eksisterende bilagssamling i sagen.
Den pågældende mail indeholdt adskillige overstregninger, da de overstregede oplysninger ifølge advokaten var irrelevante for sagen.
Under hovedforhandlingen i retten protesterede [Person A]s advokat imod fremlæggelsen af det overstregede bilag med henvisning til, at det var fremlagt for sent, og at [Person A]s advokat ikke havde haft mulighed for at forholde sig til bilagets indhold.
[Person A]s advokat understregede i den forbindelse, at fremlæggelsen alene kunne accepteres, såfremt [Klager] fremlagde bilaget i sin helhed og uden overstregningerne påført af [Klager]s advokat.
[Klager]s advokat frafaldt derefter fremlæggelsen af bilaget.
[Person A]s advokat havde – inden [Klager]s advokat frafaldt fremlæggelsen af bilaget – påpeget, at fremlæggelsen alene kunne accepteres, hvis bilaget blev fremlagt i sin helhed og uden overstregninger påført af [Klager]s advokat.
Det ønskede [Klager]s advokat ikke og frafaldt derefter anmodningen om fremlæggelse af bilaget.
Dette understøttes også af retsbogen, hvoraf fremgår, at [Klager]s advokats anmodning om fremlæggelsen af bilaget blev drøftet.
Drøftelsen angår netop fremlæggelsen af den anonymiserede version af bilaget, som [Person A]s advokat protesterede imod, hvilket også kan bekræftes af de øvrige tilstedeværende under retsmødet.
Det forhold, at disse detaljer er udeladt af retsbogen, indebærer ikke, at Ekstra Bladets gengivelse er faktuelt forkert.
Det er på baggrund af ovenstående Ekstra Bladets opfattelse, at der er dækning for oplysningen i artiklen, og at Ekstra Bladets sammenfatning af omstændighederne vedrørende det pågældende bilag falder ind under Ekstra Bladets redigeringsret.
Dette understøttes også af Pressenævnets praksis.
- Fyring og jobsituation
Ekstra Bladet har bemærket, at bestyrelsesformand [Formanden] for [Kulturinstitutionen] selv i en pressemeddelelse den 19. april 2022 har udtalt følgende
”Bestyrelsen har konstateret, at tilliden til [Klager] er opbrugt og vurderer, at der er behov for en ny leder for [Kulturinstitutionen].
Der er enighed i bestyrelsen, men vi beklager samtidig dybt, at denne beslutning har været nødvendig.
”
Det er således Ekstra Bladets opfattelse, at der er dækning for omtalen af [Kulturinstitutionen]s afskedigelse af [Klager].
Ekstra Bladet har i øvrigt ikke konkluderet, at [Klager] er fundet skyldig i seksuelle krænkelser og handlinger.
En sådan påstand fremgår ikke af de påklagede artikler.
Det er imidlertid uomtvisteligt, at [Klager] har været genstand for adskillige historier og to advokatundersøgelser vedrørende kvinders oplevelser med seksuelle krænkelser og en seksualiseret kultur i en periode, hvor [Klager] var [Stilling 6] og [Stilling 1] for [Kor 1] og [Kor 2].
Det er således Ekstra Bladets opfattelse, at der er dækning for følgende citat
”[Fyringen] skete i kølvandet på to advokatundersøgelser, der handlede om, at flere unge piger i [Kor 1] havde oplevet seksuelle krænkelser under [Klager]s tid som [Stilling 1].
”
Ekstra Bladet har også bemærket, at oplysningen om, at [Klager] har været uden arbejde siden fyringen som [Stilling 2] for [Kulturinstitutionen] stammer fra hans egen forklaring i retssagen mellem ham og [Person A].
[Klager] oplyste således selv under hovedforhandlingen, at han ikke har kunnet få et egentligt arbejde siden [Kulturinstitutionen]s afskedigelse af ham.
[Klager] nævnte, at han havde haft nogle mindre vikariater og påtaget sig nogle små korte opgaver, men omtalte ikke disse som egentligt arbejde.
Ekstra Bladet har fastholdt, at der med udtalelserne fra [Kulturinstitutionen]s bestyrelsesformand [Formanden] er dækning for at skrive, at afskedigelsen af [Klager] skyldtes bestyrelsens manglende tillid.
Ekstra Bladet har samtidig afvist, at [Formanden]s udtalelser kan opfattes sådan, at der med tilliden henvises til offentlighedens tillid og bemærker, at [Klager] heller ikke har fremlagt dokumentation herfor.
Ekstra Bladet har bemærket, at [Kulturinstitutionen]s bestyrelse og formand [Formanden] alene kan og alene har udtalt sig på egne og bestyrelsens vegne.
Det understøttes netop af udtalelsen
”Bestyrelsen konstaterer, at tilliden til [Klager] er opbrugt og mener, at der er behov for en ny leder for [Kulturinstitutionen].
”
[Klager] har fungeret som direktør for [Kulturinstitutionen], og det er således alene bestyrelsen, der kan ansætte og afskedige [Klager] eller i øvrigt beslutte, om der er behov for en ny leder.
Det understøttes også af bestyrelsens tidligere udtalelser om tilliden til [Klager] samt af mediernes dækning.
Bestyrelsen har i sine udtalelser om tilliden til [Klager] på intet tidspunkt henvist til eller omtalt offentlighedens tillid, men alene henvist til bestyrelsen selv.
Det er på den baggrund Ekstra Bladets opfattelse, at der er dækning for omtalen i artiklen, og at artiklerne er i overensstemmelse med god presseskik.
Berigtigelse
Ekstra Bladet har afvist, at berigtigelsen af artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” bragt den 29. marts 2023 er utilstrækkelig.
Ekstra Bladet har bemærket, at artiklen omhandler, at [Klager] har fået job på [TV-stationen].
I artiklen omtaler Ekstra Bladet desuden retssagen mellem [Klager] og [Person A] samt baggrunden for søgsmålet.
Ekstra Bladet henviste i den forbindelse til artiklen af 14. april 2022 samt nogle af de oplysninger, der fremgik heraf.
Ekstra Bladet havde imidlertid ved en fejl ikke fremhævet det forhold, at Pressenævnet har udtalt kritik af Ekstra Bladet for at have bragt disse oplysninger uden at have dækning herfor.
[Klager] gjorde ved mail den 29. marts 2023 Ekstra Bladet opmærksom på fejlen.
Ekstra Bladet berigtigede artiklen henholdsvis den 30. og 31. marts 2023 med de nødvendige oplysninger om pressenævnssagen og Pressenævnets kritik.
Ekstra Bladet bragte således en selvstændig artikel med berigtigelsen i både printavisen og på ekstrabladet.dk, ligesom rettelserne fremgår af både overskriften og i selve brødteksten.
Det fremgår klart af sammenhængen, at Pressenævnet har kritiseret Ekstra Bladet for at have offentliggjort mailkorrespondancen samt Ekstra Bladets oplysninger om, [Klager]s omtale af en kvindens bryster var uopfordret, og at [Klager]s kommentar skulle være fremkommet i en professionel sammenhæng.
Artiklen fremstår efter Ekstra Bladets opfattelse retvisende og korrekt i sammenhængen, og Ekstra Bladet er ikke enig i, at Ekstra Bladet derudover er forpligtet til at fjerne oplysningerne, som Ekstra Bladet har henvist til i forbindelse med omtalen af artiklen af 14. april 2022.
Som det fremgår af artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” , har Ekstra Bladet berigtiget artiklen med følgende oplysning, som fremgår af både overskriften og brødteksten i direkte forlængelse af de kritiserede oplysninger
”Pressenævnet udtalte i december 2022 kritik af Ekstra Bladet for at have bragt mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A] med henvisning til, at offentliggørelsen krænkede privatlivets fred.
Pressenævnet udtalte også kritik af Ekstra Bladet for at have skrevet, at [Klager]s omtale af kvindens bryster var uopfordret, og at [Klager]s kommentar skulle være fremkommet i en professionel sammenhæng.
Pressenævnet udtalte, at der ikke var dækning for at skrive dette.
”
Det er Ekstra Bladets opfattelse, at den påklagede artikel fremstår retvisende og korrekt i sammenhængen.
Det er således korrekt, at Ekstra Bladet sidste år bragte en artikel indeholdende de omtalte oplysninger, og at Pressenævnet efterfølgende har udtalt kritik af Ekstra Bladet for at bringe disse.
Ekstra Bladet har i øvrigt ikke omtalt relationen eller mailkorrespondancen mellem [Person A] og [Klager] under [Kulturarrangementet] som professionel.
Sletning – punkt B.
8
Det er Ekstra Bladets opfattelse, at [Klager] ikke har krav på hindring af tilgængeligheden af mailkorrespondancen.
Som det fremgår af Pressenævnets praksis, bør hindring af tilgængeligheden alene anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Som nævnt ovenfor udtalte Pressenævnet i sin kendelse af 13. december 2022 ikke kritik af Ekstra Bladet for at have afvist at hindre tilgængeligheden af mailkorrespondancen.
[Klager] er en offentlig person, og hans søgsmål mod [Person A] og erstatningskrav mod Ekstra Bladet på baggrund af mailkorrespondancen påkalder sig væsentlig offentlig interesse.
Omtalen af mailkorrespondancen har således fortsat stor aktualitet.
Det skal særligt ses i lyset af [Klager]s rolle som [Stilling 6] og [Stilling 1] for [Kor 1] og [Kor 2] samt kvinders oplevelser med en seksualiseret kultur i den pågældende periode.
Som fremhævet ovenfor er mailkorrespondancen blevet fremlagt under en retssag, hvortil offentligheden har haft adgang, og mailkorrespondancen er derudover blevet bragt i adskillige medier.
Ekstra Bladet har derfor afvist, at mailkorrespondancens fortsatte tilgængelighed kan anses for at være særligt belastende for [Klager], og at Ekstra Bladet har overtrådt god presseskik ved at afslå hans anmodning om hindring heraf.
Genmæle
Ekstra Bladet har afvist at bringe [Klager]s genmæle, idet de oplysninger, som han ønsker korrigeret med genmælet, er blevet berigtiget i artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” .
[Klager]s henvisning i genmælet til oplysningen om, at ”[Person A]s mail til [Klager] ikke handlede om at finde talenter til [Kulturarrangementet]” fremgår ikke af artiklen.
Det er således Ekstra Bladets opfattelse, at [Klager]s genmæle vil medføre en gentagelse af de oplysninger, der allerede fremgår af artiklen, og at betingelserne for genmæle efter medieansvarslovens § 36, ikke er opfyldt.
Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0728.
Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser
Efter informationsdatabaselovens § 8, stk. 2, må informationsdatabaser ikke indeholde informationer, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik.
For så vidt angår de af Pressenævnet kritiserede artikler i sag nr. 2022-80-0879 har Ekstra Bladet i overensstemmelse med Pressenævnets kendelse offentliggjort nævnets kritik.
Som bekendt har Pressenævnet ikke kritiseret Ekstra Bladet for at have afvist at slette de pågældende oplysninger og den pågældende mailkorrespondance, som Ekstra Bladet fik kritik for at have bragt.
Det bør således ikke komme Ekstra Bladet til skade, at Ekstra Bladet har rettet sig efter Pressenævnets kendelse.
For så vidt angår Ekstra Bladets berigtigelse af artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” samt Ekstra Bladets overholdelse af god presseskik i de øvrige påklagede artikler, har Ekstra Bladet henvist til gennemgangen under punktet om berigtigelse.
Ekstra Bladet har derudover bemærket, at informationsdatabaselovens § 8, stk. 3, angår information om personers rent private forhold opbevaret tre år efter publiceringstidspunktet.
De påklagede artikler omfattet af denne sag og sag nr. 2022-80-0879 angår imidlertid ikke [Klager]s rent private forhold, hvilket også understøttes af Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0879.
De påklagede artikler er ikke tre år gamle og kan derfor heller ikke påbydes slettet efter informationsdatabaseloven.
Grundet oplysningernes offentlige interesse må hensynet til [Klager]s interesse i, at informationerne slettes, i øvrigt vige for hensynet til informationsfriheden, jf. informationsdatabaselovens § 8, stk. 4.
Samlet er det således Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladet har handlet i overensstemmelse med god presseskik.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Ekstra Bladet den 4. november 1998 anmeldte siden ekstrabladet.dk til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.
Ekstra Bladet anmeldte den 10. februar 2016 undersiderne ”Drab i Danmark” (ekstrabladet.dk/ekstra/ekstra-krimi/472-drab-idanmark-tjek-dit-omraade-her/5959502) og ”Mænd der dræber deres kvinder i Danmark” (ekstrabladet.dk/ekstra/ekstra-krimi/krimiarkivet-89-kvinder-draebt-af-deres-maend/5362225) til Pressenævnet og til Datatilsynet i medfør af § 6, stk. 1, i lov om massemediers informationsdatabaser som offentligt tilgængelige informationsdatabaser.
Da siden ekstrabladet.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet og til Datatilsynet som en offentligt tilgængelig informationsdatabase, behandles klagepunktet om sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser ikke.
Sagen behandles derfor alene efter reglerne i medieansvarsloven.
Da ekstrabladet.dk således ikke er omfattet af lov massemediers informationsdatabaser, har [Klager] mulighed for at klage til Datatilsynet over Ekstra Bladets behandling af personoplysninger på ekstrabladet.dk, jf. databeskyttelseslovens § 3, stk. 4, modsætningsvis.
God presseskik
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0879
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke har berigtiget de urigtige oplysninger i artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” bragt den 14. april 2022 på ekstrabladet.dk, som førte til kritik af Ekstra Bladet i Pressenævnets kendelse af 13. december 2022, og at Ekstra Bladet tillige har undladt at fjerne [Klager]s private mails fra ekstrabladet.dk.
[Klager] har endvidere klaget over, at skrifttype og layout ikke svarer til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler på ekstrabladet.dk.
Når der således er tale om en kritik af indholdet af en artikel, der vedrører overskrift, underrubrik og indholdet af artiklen, har [Klager] anført, at der skal linkes til Pressenævnets kendelse øverst i artiklen, altså i overskriften, så læserne orienteres om, at indholdet er blevet udsat for kritik fra Pressenævnet.
Dette er ikke sket, hvor der først henvises til kendelsen under en reklame.
Pressenævnet fandt ved kendelse af 13. december 2022 i sag nr. 2022-80-0879, [Klager] mod Ekstra Bladet, grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for tilsidesættelse af god presseskik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålagde Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre et resumé af kendelsen.
I kendelsen var der henvist til Pressenævnets standardiserede retningslinjer for, hvordan nævnets kritik skal offentliggøres
” Offentliggørelse i den trykte udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet i mediets rettelsesspalte (Ekstra Bladet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet på side 2 øverst i højre spalte).
Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Offentliggørelse skal endvidere ske med forsidehenvisning med oplysning om, at nævnet har udtalt kritik og med henvisning til den nærmere omtale i det nærmere angivne sted inde i bladet.
Offentliggørelse på netavisen
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
”
Ekstra Bladet bragte den 23. december 2022 en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration på ekstrabladet.dk.
Den selvstændige artikel blev prioriteret på forsiden af ekstrabladet.dk i mere end 24 timer.
Artiklen indeholdt nævnets kritik, og skrifttype og layout svarede til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i Ekstra Bladet.
Artiklen blev bragt uden reklamer i teksten.
I den kritiserede artikel ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” indsatte Ekstra Bladet ved starten af brødteksten et link med teksten ”Pressenævnet af udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.
Artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” er fortsat tilgængelig på ekstrabladet.dk og er ikke ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Ekstra Bladet bragte den 24. december 2022 forsidehenvisningen ”Ekstra Bladet får kritik af Pressenævnet” med henvisning til den nærmere omtale på side 2.
Inde i avisen i sektion 1, side 2, bragte Ekstra Bladet en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration, som indeholdt nævnets kritik.
Skrifttype og layout svarede til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i Ekstra Bladet.
Pressenævnet modtog ved mail af 27. december 2022 dokumentation for Ekstra Bladets offentliggørelse af Pressenævnets kritik.
Pressenævnet sendte ved mail af 4. januar 2023 Ekstra Bladets dokumentation for offentliggørelse til [Klager]s advokat Heidi Højmark Helveg og bemærkede, at nævnet anså sagen for afsluttet.
Nævnet modtog ikke efterfølgende bemærkninger hertil.
Pressenævnet finder herefter, at Ekstra Bladet ved offentliggørelserne den 23. og 24. december 2022 på ekstrabladet.dk og i den trykte udgave har bragt kendelsen i overensstemmelse med nævnets pålæg og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.
Nævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet.
Nævnet bemærker, at nævnets pålæg ikke indeholder en forpligtelse til at fjerne de kritiserede oplysninger og den kritiserede mailkorrespondance fra artiklen af 14. april 2022.
Omtale af artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster”
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet fortsat linker til den kritiserede artikel ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” i nyere artikler, uden i de nye artikler at henvise til, at artiklen har været genstand for kritik, og at Ekstra Bladet i flere sammenhænge har gengivet den ene af de to privatlivskrænkende mails.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
Pressenævnet bemærker, at det kan være kritisabelt at offentliggøre oplysninger fra en privat mailkorrespondance, herunder hvis korrespondancen indeholder oplysninger vedrørende private forhold, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.
Ekstra Bladet har i artiklerne ”[Klager] i retten: Flere mails om kvinder kom frem” , ”Kaos ved retten: Fuldstændig proppet” , ”Tabte i retten: Nu kræver skandale-[Stilling 1] penge af Ekstra Bladet” og ”Kræver formue af Ekstra Bladet” citeret den mail, som Ekstra Bladet første gang bragte i artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” den 14. april 2022, som Pressenævnet den 13. december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt, idet det var krænkende for [Klager]s privatliv.
Ekstra Bladet har i artiklerne ”Skandale-[Stilling 1] hiver [Kunstneren] i retten” , ”[Klager] i retten: Flere mails om kvinder kom frem” , ”Kaos ved retten: Fuldstændig proppet” , ”Skandale-[Stilling 1] hev [Kunstneren] i retten: [Person A] frifundet” og ”Tabte i retten: Nu kræver skandale-[Stilling 1] penge af Ekstra Bladet” indsat links til artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” .
Pressenævnet lægger til grund, at det af artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” , som Ekstra Bladet linker til, ved begyndelsen af brødteksten fremgår, at ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen”, ligesom der fremgår et direkte link til Pressenævnets kendelse herom.
Nævnet lægger endvidere til grund, at dette fremgik, da Ekstra Bladet indsatte link til artiklen i de påklagede artikler, og at Ekstra Bladet må antages at have været bekendt med Pressenævnets kritik forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler.
Nævnet lægger ligeledes til grund, at artiklen i Ekstra Bladet ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere mediers anvendelse af links til eventuel tidligere omtale, idet det må anses for at være almindelig praksis.
Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at have linket til artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” .
Nævnet har lagt vægt på, at der linkes til en artikel, som Pressenævnet har fundet grundlag for at kritisere for at være i strid med god presseskik, ligesom nævnet har lagt vægt på karakteren af kritikken, herunder navnlig det forhold, at Pressenævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at krænke privatlivets fred ved at bringe [Klager]s mail.
Det forhold, at der ved starten af brødteksten på Ekstra Bladets artikel fremgår, at ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen”, og at der er et direkte link til Pressenævnets kendelse, kan ikke føre til en anden vurdering.
Nævnet udtaler på denne baggrund kritik.
Nævnet finder, at det af [Klager] anlagte civile søgsmål mod [Person A], der er hovedforhandlet ved Københavns Byret den 9. februar 2023 for åbne døre, i den konkrete sammenhæng, hvor der er tale om en retssag mellem to offentlige personer, må anses for at have medført en sådan offentlig interesse, at medierne har haft grundlag for at gengive fra hovedforhandlingen.
Dette gælder efter nævnets opfattelse også citeringen af mailen offentliggjort i Ekstra Bladet i april 2022, som var baggrunden for det pågældende søgsmål mod [Person A].
Det forhold, at Pressenævnet ved kendelse af den 13. december 2022 i sag nr. 2022-80-0879 fandt, at de i Ekstra Bladet offentliggjorte mails havde en overvejende privat karakter, giver ikke anledning til en anden vurdering i forhold til Ekstra Bladets citering af den omtalte mail i retsreportagen.
På denne baggrund finder nævnet således efter en samlet konkret vurdering, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladets citering af mailen.
Korrekt information
- Fremlæggelse af bilag
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at omtalte bilag ”frafaldt” på grund af det sene tidspunkt og protester fra [Person A]s advokat.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.
1.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Af artiklen ”Kaos ved retten: Fuldstændig proppet” fremgår blandt andet følgende
”[…]
[Klager] og [Person A] har haft en mailkorrespondance op til retssagen, som [Klager]s advokat forsøgte at få ført som bilag i sagen.
På grund af det sene tidspunkt og protester fra [Person A]s advokat, [Advokaten], frafaldt det bilag dog.
”
[Klager] har henvist til, at hans advokat fremlagde en mail, som [Person A] havde sendt til [Klager] den 30. januar 2023, få dage før sagen mod [Person A] skulle hovedforhandles den 9. februar 2023.
I mailen fremsættes en række beskyldninger mod [Klager], ligesom der trues med, at [Person A] i retten vil fortælle herom, samt om, hvad [Klager] angiveligt har sagt og skrevet om 38 navngivne personer, medmindre [Klager] undlader at føre sagen til ende.
Da [Klager]s advokat få dage før hovedforhandlingen anmodede om at fremlægge den pågældende mail for retten, hvor alle personnavne og beskyldninger var fjernet, protesterede [Person A]s advokat ikke over fremlæggelsen, men valgte i stedet i retten, på selve dagen for hovedforhandlingen, at fremlægge mailen inklusive beskyldningerne mod [Klager], så disse kunne indgå som en del af sagen.
Da disse beskyldninger ikke havde nogen relevans for sagen, valgte [Klager]s advokat at trække anmodningen om fremlæggelse af bilaget uden de fremsatte beskyldninger mod [Klager], hvorfor bilaget ikke indgik i sagen.
Ekstra Bladet har henvist til, at [Klager]s advokat få dage før hovedforhandlingen forsøgte at fremlægge en ny mail som bilag i sagen.
Bilaget fremgik ikke af den eksisterende bilagssamling i sagen.
Den pågældende mail indeholdt adskillige overstregninger, da de overstregede oplysninger ifølge advokaten var irrelevante for sagen.
Under hovedforhandlingen i retten protesterede [Person A]s advokat imod fremlæggelsen af det overstregede bilag med henvisning til, at det var fremlagt for sent, og at [Person A]s advokat ikke havde haft mulighed for at forholde sig til bilagets indhold.
[Person A]s advokat understregede i den forbindelse, at fremlæggelsen alene kunne accepteres, såfremt [Klager] fremlagde bilaget i sin helhed og uden overstregningerne påført af [Klager]s advokat.
[Klager]s advokat frafaldt derefter fremlæggelsen af bilaget.
Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager]s advokat frafaldt et bilag med en mailkorrespondance mellem [Klager] og [Person A] på grund af det sene tidspunkt og protester fra [Person A]s advokat, fremstår som Ekstra Bladet sammenfatning af parternes drøftelse under retssagen, som har dækning i de faktiske forhold.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- Fyring og jobsituation
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladets fremstilling i artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” er ukorrekt, idet [Kulturinstitutionen] valgte at afskedige [Klager], fordi hans private korrespondance uberettiget i Ekstra Bladet blev fremstillet som om den havde fundet sted i en professionel sammenhæng.
[Klager] har endvidere klaget over, at det er ukorrekt, at han har været uden arbejde, siden han blev fyret fra stillingen som [Stilling 2] for [Kulturinstitutionen].
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.
1.
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.
Det forhold, at en artikel er offentliggjort af MediaWatch, ændrer således ikke Ekstra Bladets ansvar for at overholde god presseskik.
Ekstra Bladet skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.
Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Af artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” fremgår følgende
”[Klager] skal nu til at være vært på [TV-stationen].
Det skriver MediaWatch [der linkes til artiklen ”[Klager] får job som vært på [TV-stationen]” bragt den 29. marts 2023 på mediawatch.dk, Pressenævnet ].
Programmet skal hedde [Programtitel B] og skal sendes i 32 afsnit, hvor seerne skal synge med på 100 sange fra Højskolesangbogen.
[Klager] skal sammen med to sangere både introducere og fremføre et udvalg af sange fra bogen.
Broget fortid
[Klager] har været en særdeles omtalt mand de seneste år, hvor to advokatundersøgelser har konkluderet, at der blandt andet har været en seksualiseret kultur under [Klager]s ledelse på to af de arbejdspladser, han har været på.
Det er henholdsvis som [Stilling 1] i [Kor 1] og som [Stilling 6] på [Sangskolen].
Da advokatundersøgelserne blev offentliggjort, var [Klager] ansat som [Stilling 2] på [Kulturinstitutionen] i Sverige.
Her blev han dog fyret fra sin stilling sidste år, da bestyrelsen ikke længere havde tillid til ham på baggrund af de mange sager.
Tabte i retten
Ekstra Bladet bragte sidste år en mail, som [Klager] havde sendt til den danske [Kunstneren] [Person A] i 2015.
[Person A] hjalp på daværende tidspunkt med at finde talenter til [Kulturarrangementet], som [Klager] dengang var [Stilling 2] på.
I mailen skrev han om en kvindelig sanger og omtalte uopfordret kvindens bryster.
[Klager] hev i begyndelsen af året [Person A] i retten, fordi han påstod, at [Person A] havde delt denne mail med Ekstra Bladet.
Det fandt retten dog ikke bevist, og derfor blev [Person A] frikendt i retten.
Siden har [Klager] ligeledes krævet 500.000 kroner af Ekstra Bladet i tortgodtgørelse samt et endnu ukendt beløb i erstatning med en trussel om, at det vil føre til et sagsanlæg, hvis ikke Ekstra Bladet efterkommer kravet.
Han mener nemlig, det er Ekstra Bladets skyld, at han blev fyret fra [Kulturinstitutionen].
”
Til artiklen er indsat et billede af [Klager] med følgende billedtekst
”[Klager] har været uden arbejde, siden han blev fyret fra stillingen som [Stilling 2] for [Kulturinstitutionen] sidste år.
”
[Klager] har henvist til, at han både har virket som organist og været vært ved flere fællessangsarrangementer i februar og marts 2023.
[Klager]s virke har været omtalt i flere medier, ligesom det også var et omdrejningspunkt ved retssagen den 9. februar 2023, hvor Ekstra Bladet var til stede.
Ekstra Bladet har henvist til, at oplysningen om, at [Klager] har været uden arbejde siden fyringen som [Stilling 2] for [Kulturinstitutionen] stammer fra hans egen forklaring i retssagen mellem ham og [Person A].
[Klager] oplyste således selv under hovedforhandlingen, at han ikke havde kunnet få et egentligt arbejde siden [Kulturinstitutionen]s afskedigelse af ham.
[Klager] nævnte, at han havde haft nogle mindre vikariater og påtaget sig nogle små korte opgaver, men omtalte ikke disse som egentligt arbejde.
Pressenævnet finder, at formuleringen i billedteksten om, at [Klager] har været uden arbejde, siden han blev fyret fra stillingen som [Stilling 2], har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, herunder at han siden afskedigelsen alene havde haft kortere, tidsbegrænsede ansættelser.
Nævnet bemærker, at det fremgår af artiklen, at [Klager] har fremsat et erstatningskrav mod Ekstra Bladet, idet han mener, at det er Ekstra Bladets skyld, at han blev fyret fra sin stilling som [Stilling 2] på [Kulturinstitutionen].
Nævnet udtaler ikke kritik.
For så vidt angår oplysningen om, at [Klager] blev fyret fra sin stilling som [Stilling 2] på [Kulturinstitutionen], da bestyrelsen ikke længere havde tillid til ham, finder nævnet, at denne oplysning har dækning i en pressemeddelelse fra [Kulturinstitutionen], som blev udsendt den 19. april 2022.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Berigtigelse
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har foretaget en utilstrækkelig rettelse af artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” .
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.
Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.
1 og A.
7.
Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.
Ekstra Bladet bragte den 29. og 30. marts 2023 artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” på henholdsvis ekstrabladet.dk og i den trykte udgave i sektion 1, side 20.
I artiklen henviste Ekstra Bladet til artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” samt nogle af de oplysninger, der fremgik af denne artikel.
Ekstra Bladet har erkendt, at det var en fejl, at det i artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” ikke blev oplyst, at Pressenævnet har udtalt kritik af Ekstra Bladet for at have bragt de omtalte oplysninger i artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” .
Så snart Ekstra Bladet blev bekendt med fejlen, bragte Ekstra Bladet den 30. marts 2023 rettelsen ”Rettelse i [Klager]-artikel” på ekstrabladet.dk.
Af rettelsen fremgår følgende
”I artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]”, bragt den 29. marts 2023, omtalte Ekstra Bladet en retssag mellem [Klager] og [Person A].
Ekstra Bladet omtalte i den forbindelse en mailkorrespondance mellem [Klager] og [Person A] fra 2015, som Ekstra Bladet offentliggjorde sidste år, og som var omdrejningspunktet i retssagen.
Det fremgik af artiklen, at [Person A] på daværende tidspunkt hjalp med at finde talenter til [Kulturarrangementet], som [Klager] dengang var [Stilling 2] på, og at [Klager] i mailen uopfordret omtalte en kvindelig operasangerindes bryster.
Det fremgik dog ikke af artiklen, at Pressenævnet i december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A] med henvisning til, at offentliggørelsen krænkede privatlivets fred.
Det fremgik heller ikke af artiklen, at Pressenævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have skrevet, at [Klager]s omtale af kvindens bryster var uopfordret, og at [Klager]s kommentar skulle være fremkommet i en professionel sammenhæng, hvor han har fået operasangerinden anbefalet.
Pressenævnet udtalte, at der ikke var dækning for at skrive dette.
Ekstra Bladet har rettet artiklen, som kan læses her: [der linkes til artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” bragt den 29. marts 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ]”
Ekstra Bladet bragte samme dag følgende note fremhævet med kursiv i begyndelsen af online-artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]”
”RETTELSE: Artiklen er blevet rettet den 30. marts 2023 med oplysning om, at Pressenævnet i december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A], og for at have skrevet, at [Klager]s omtale af en operasangerindes bryster var uopfordret, og at [Klager]s kommentar skulle være fremkommet i en professionel sammenhæng, hvor han har fået operasangerinden anbefalet.
”
Ekstra Bladet indsatte også følgende afsnit i artiklens brødtekst
”Pressenævnet udtalte i december 2022 kritik af Ekstra Bladet for at have bragt mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A] med henvisning til, at offentliggørelsen krænkede privatlivets fred.
Pressenævnet udtalte også kritik af Ekstra Bladet for at have skrevet, at [Klager]s omtale af kvindens bryster var uopfordret, og at [Klager]s kommentar skulle være ”fremkommet i en professionel sammenhæng.
Pressenævnet udtalte, at der ikke var dækning for at skrive dette.
”
Ekstra Bladet bragte herefter den 31. marts 2023 følgende rettelse i den trykte udgave i sektion 1, side 2
” Rettelse i [Klager]-artikel
I artiklen ’[Klager] bliver vært på [TV-stationen]’, i avisen i går, omtales en retssag mellem [Klager] og [Person A].
Ekstra Bladet omtalte i den forbindelse en mailkorrespondance mellem [Klager] og [Person A] fra 2015, som Ekstra Bladet offentliggjorde sidste år, og som var omdrejningspunktet i retssagen.
Det fremgik af artiklen, at [Person A] på daværende tidspunkt hjalp med at finde talenter til [Kulturarrangementet], som [Klager] dengang var [Stilling 2] på, og at [Klager] i mailen uopfordret omtalte en kvindelig operasangerindes bryster.
Det fremgik dog ikke af artiklen, at Pressenævnet i december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A], med henvisning til at offentliggørelsen krænkede privatlivets fred.
Det fremgik heller ikke, at Pressenævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have skrevet, at [Klager]s omtale af kvindens bryster var uopfordret, og at [Klager]s kommentar skulle være fremkommet i en professionel sammenhæng, hvor han har fået operasangerinden anbefalet.
Pressenævnet udtalte, at der ikke var dækning for at skrive dette.
”
Pressenævnet finder på den ene side, at Ekstra Bladet har foretaget en behørig berigtigelse af forholdet, så snart Ekstra Bladet fik kendskab hertil.
På den anden side finder nævnet, at udeladelsen af oplysningen i den oprindelige version af artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” om Pressenævnets kritik af Ekstra Bladet kan efterlade læserne med et ukorrekt indtryk.
Efter en samlet vurdering finder nævnet i den konkrete sag, henset til den korte tid, der forløb før rettelsen blev bragt, at der ikke er grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for udeladelsen af oplysningen.
Genmæle
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe hans genmæletekst.
Af teksten fremgår følgende
”Ekstra Bladet bragte den 29. marts 2023 en artikel, hvoraf fremgik oplysninger om en privat emailkorrespondance mellem [Klager] og [Person A], som der ikke var dækning for.
Korrespondancen var privat, og Pressenævnet har kritiseret at den blev publiceret, da den var privatlivskrænkende.
Den email, som [Person A] sendte til [Klager], handlede ikke om at finde talenter til [Kulturarrangementet] og var øvrigt ikke en email i professionel sammenhæng.
[Klager]s kommentar til [Person A]s mail var ikke uopfordret, men adresserede det billede, som [Person A] med kommentaren ”Det.
.
.
Eh.
.
.
” havde sendt til [Klager].
”
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Det følger videre af medieansvarslovens § 39, at genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit og uden unødig forsinkelse og bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.
Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger.
Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen ”[Klager] bliver vært på [TV-stationen]” om, at den omtalte mail fra [Klager] blev sendt til [Person A], som ”på daværende tidspunkt [hjalp] med at finde talenter til [Kulturarrangementet]”, og at [Klager] ”uopfordret [omtalte] kvindens bryster”, er oplysninger af faktisk karakter, som ikke er dokumenterede som utvivlsomt rigtige.
Nævnet finder endvidere, at oplysningerne kan være egnet til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning.
[Klager] er derfor som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.
Nævnet finder imidlertid, at et sådant genmæle vil være en gentagelse af, hvad der fremgår af Ekstra Bladets rettelser bragt den 30. og 31. marts 2023 som selvstændige artikler i Ekstra Bladet, navnlig ”Pressenævnet [udtalte] i december 2022 kritik af Ekstra Bladet for at have bragt mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Person A] med henvisning til, at offentliggørelsen krænkede privatlivets fred” og ”Pressenævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have skrevet, at [Klager]s omtale af kvindens bryster var uopfordret, og at [Klager]s kommentar skulle være fremkommet i en professionel sammenhæng, hvor han har fået operasangerinden anbefalet.
Pressenævnet udtalte, at der ikke var dækning for at skrive dette”.
Nævnet finder herefter, at [Klager] ikke er berettiget til at få bragt et genmæle over for oplysningerne.
Sletning – punkt B.
8
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at slette hans private mailkorrespondance i de påklagede artikler.
Det er i den forbindelse skærpende, at Ekstra Bladet genpublicerer ved at linke til den privatlivskrænkende artikel, der indeholder en række forkerte oplysninger samt ved at citere og referere [Klager]s private mailkorrespondance igen.
Generelt om punkt B.
8
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.
Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.
8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.
8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklerne indeholder omtale af en retssag mellem [Klager] og [Person A], et erstatningskrav fremsat mod Ekstra Bladet samt [Kulturinstitutionen]s afskedigelse af [Klager] og hans efterfølgende ansættelse på [TV-stationen].
I forbindelse med omtalen har Ekstra Bladet i nogle af artiklerne omtalt eller gengivet en mailkorrespondance mellem [Klager] og [Person A] fra 2015, som Ekstra Bladet første gang bragte i artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” den 14. april 2022, og som Pressenævnet den 13. december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt, idet det var krænkende for [Klager]s privatliv.
Ekstra Bladet har også i nogle af artiklerne indsat links til artiklen ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” .
Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne fra 2023 på ekstrabladet.dk med omtale af retssagen og forløbet forud for anlæggelsen af retssagen indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].
Efter en samlet afvejning finder nævnet, at der er tungtvejende grunde, der taler for, at det påklagede link til Ekstra Bladets artikel ”[Klager] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der linkes til en artikel, som Pressenævnet har udtalt kritik af for at være i strid med god presseskik, herunder for at udgøre en krænkelse af privatlivets fred.
Nævnet har også lagt vægt på, at der er udtalt kritik af anvendelsen af linket efter de vejledende regler for god presseskik ovenfor.
Pressenævnet finder herefter på baggrund af princippet i punkt B.
8 grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at hindre tilgængeligheden af de påklagede links til Ekstra Bladets artikel af den 14. april 2022.
For så vidt angår Ekstra Bladets citering af den omtalte mail finder nævnet efter en samlet afvejning, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at oplysningerne i citeringen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] har indtaget en offentlig rolle i samfundet, og at hans rolle som [Stilling 1] for [Kor 1] og [Sangskolen] i lyset af advokatundersøgelserne af [Kor 1] og [Sangskolen] har været forhold, som har påkaldt sig stor offentlig interesse, og at der er tale om dækning af en hovedforhandling i en aktuel retssag, der er gennemført for åbne døre, og som har en vis offentlig interesse.
Nævnet har samtidig lagt til grund, at Ekstra Bladet med denne kendelse er blevet pålagt at bringe en artikel med Pressenævnets kritik, samt at Ekstra Bladet opretter et link ved de påklagede artikler med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på pressenaevnet.dk, hvis omtalen fortsat er tilgængelig på ekstrabladet.dk og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette gengivelsen af den omtalte mail.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet
[underrubrik]
Ekstra Bladet får kritik for at linke til kritiseret artikel
[tekst]
I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af [Klager]s mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022.
Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af [Klager]s mail, idet det krænkede hans privatlivs fred.
I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022.
[Klager] klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel.
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor de påklagede artikler har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af de påklagede artikler, og i en periode svarende til den periode, hvor de påklagede artikler har været tilgængelige.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i de påklagede artikler, hvis de fortsat er tilgængelige på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 21. november 2023
-
At der var tale om en casting-situation.
-
At mailkorrespondancen skete med udgangspunkt i en koncertvideo.
-
At [Klager] uopfordret drejede samtalen hen på operasangerindens bryster i en professionel sammenhæng.
-
At mailkorrespondancen var fremkommet i en professionel sammenhæng, hvor [Klager] havde fået operasangerinden anbefalet.