DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03971
Statutory Text (4 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03971
Ekstra Bladet får ikke kritik for artikelserie om konkurs
Ekstra Bladet bragte i perioden fra april til juni 2023 en artikelserie med kritisk omtale af en tidligere direktørs økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans selskab, herunder omtale af usædvanligt høje lønudbetalinger fra selskabet til direktøren og hans hustru.
Den omtalte direktør og hans hustru klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling samt over Ekstra Bladets brug af en lydoptagelse med direktøren.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i sagen stammede fra, at direktøren var blevet forelagt kritikken, og at hans synspunkter var gengivet i artikelserien.
Nævnet lagde også vægt på, at direktøren var bekendt med, at han talte med en journalist, og at optagelsen ikke vedrørte direktørens private forhold, men relaterede sig til hans erhvervsmæssige virke som tidligere direktør for det konkursramte selskab.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en række artikler og videoer, som blev bragt af Ekstra Bladet i perioden fra den 24. april 2023 til 8. juni 2023 på ekstrabladet.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] og [Klager 2] har navnlig klaget over artiklernes vinkling samt over Ekstra Bladets brug af en lydoptagelse og billeder.
1 Sagsfremstilling
De påklagede artikler
Ekstra Bladet bragte den 24. april 2023 artiklen ”Vild luksus før chok-konkurs” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Luksusyacht, dyre biler, havudsigt og millionløn.
Op til konkursen blev der ikke sparet på noget i høreapparatfirmaet [Selskabet], der nu er konkurs og en del af en politiefterforskning”
Af artiklen fremgår følgende
”En højst opsigtsvækkende konkurs har ramt dansk erhvervsliv, hvor ejerne af selskabet [Selskabet], der solgte høreapparater, har ført sig frem med dyre biler, lystyacht og huse for millioner.
Selskabets koncept var, at de kørte ud til ældre, gav dem en høretest og solgte et høreapparat.
På papiret en bragende succes med datterselskaber i udlandet, millionomsætning og - ifølge ejerne selv - en værdi på 320 millioner kroner.
Men omkring årsskiftet gik selskabet pludselig konkurs.
Nu kæmpes der i stedet med milliongæld, personlige konkurser og politiefterforskning.
Samtidig har advokaterne, der skal rydde op - de såkaldte kuratorer - tændt alarmklokkerne.
- Vi kigger tilbage i tiden og ser på, om tingene har været drevet på den facon, som man nu engang skal drive den type virksomhed på, siger [Kurator A], der er den ene af to kuratorer.
- Der har min medkurator, [Kurator B], fundet anledning til at stille ledelsen en lang række spørgsmål om måden, man har drevet virksomheden på.
Det afventer vi en stillingtagen til fra ledelsen, der har fået en længere skrivelse om en række faktuelle forhold - også i bogføring, som der bliver kigget tilbage i.
[Kurator B] bekræfter over for Ekstra Bladet, at en række forhold er ved at blive undersøgt nærmere med henblik på at få afdækket, hvad der kan have ledt til virksomheden sammenbrud, men han har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Vild lønstigning
[Selskabet] blev stiftet af selskabets direktør, [Klager 1], i 2019, mens han hed [Tidligere navn].
Han kom til at eje 70 procent af selskabet.
De sidste 30 procent gik til selskabets bestyrelsesformand, [Formanden].
Med det nye selskab blev de to på rekordtid mangemillionærer.
I selskabets første leveår kunne de notere et overskud på knap fire millioner kroner.
Og [Klager 1] kunne indkassere en årsindkomst på 400.000 kroner, mens [Formanden] modtog 478.000.
Året efter - i 2020 - steg selskabets overskud til 5,7 millioner kroner, mens direktøren og bestyrelsesformanden nu fik henholdsvis 1,6 og 1,8 millioner kroner for et års arbejde, fremgår det af dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.
Gigantisk pengetank
I 2021 fortsætter pengefesten i selskabet.
Regnskabet viser en bruttofortjeneste på 36,3 millioner kroner og et overskud på 10,4 millioner kroner.
Egenkapitalen bliver fordoblet, og selskabet kan nu notere et overskud i kassen på 20,7 millioner kroner.
Ligesom egenkapitalen blev fordoblet, blev [Klager 1]s løn det også.
Både direktøren og [Formanden] kunne her nu notere en årsindkomst på 3,2 millioner kroner.
Konkurs
Men i slutningen af 2022 går det galt.
Selskabet kommer under rekonstruktion i december, og blot en måned efter - 2. januar 2023 - bliver selskabet begæret konkurs.
På det tidspunkt har [Klager 1] og [Formanden] begge en årsløn på 3,9 millioner kroner - 325.000 kroner om måneden.
Seneste regnskab fra [Selskabet] viser gæld for 31 millioner kroner.
Forinden har både direktør [Klager 1] og bestyrelsesformand [Formanden] dog haft et tårnhøjt forbrug, hvor de hver har købt fire boliger på få år, mens førstnævnte blandt andet også har købt en båd for 12 millioner kroner.
Det vanvittige forbrug kan du læse meget mere om her [der linkes til artiklen ”Se det her: Vild luksus før million-kollaps” bragt den 24. april 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
”
Til artiklen er indsat en række billeder af blandt andet [Klager 1] og [Formanden] og en video med Ekstra Bladets journalists telefoniske interview med [Klager 1].
Til artiklen er endvidere indsat en række faktabokse med overskrifterne ”Tidligere direktør: Han har jo selv tømt selskabet” , ”Bestyrelsesformand: ’Tyv tror hver mand stjæler’” , ”Mystisk politisag” og ”Alt om luksus-konkursen” .
Af faktaboksen med overskriften ”Tidligere direktør: Han har jo selv tømt selskabet” fremgår følgende
”Beskyldningerne flyver afsted mellem de to tidligere ejere af [Selskabet].
Af retsbogen fra den tidligere bestyrelsesformand og medejer, [Formanden]s, personlige konkurssag fremgår det, at han i retten sagde, at der var blevet begået selskabstømning, efter han i 2022 havde trukket sig lidt ud af selskabet.
Ekstra Bladet har konfronteret [Klager 1] med, at [Formanden] i retten har sagt, at der blevet selskabstømning.
- Har han ret i det?
- Nej, siger [Klager 1].
- Eller man kan sige, at det har han jo i den forstand, at han jo selv har tømt selskabet.
Han har jo selv lavet et ulovligt anpartshaverlån på lige knap en million.
- Hvordan opdagede du det?
- Det gjorde jeg, da vi fik en CFO (finansdirektør, red.).
- Og hvad siger du så, at hun finder ud af?
- Hun finder ud af, at han lavet forskellige transaktioner til egen fordel.
Så han har lige nu et ulovligt anpartshaverlån, som kurator er ved at tage fat på.
- Han fortæller også, at han har haft samtaler med [Pengeinstituttet] angående svindel i [Selskabet].
- Det passer ikke, siger [Klager 1].
- [Formanden] er meget veltalende, men meget af det han siger er simpelthen … Han farer rundt som flue i en flaske og kaster om sig med tal og beløb, og der er ikke evidens for noget af det, han siger.
Han er simpelthen helt på månen.
’Fisk’
Kuratellet er jo i øjeblikket i gang med at undersøge virksomheden, og hvad der er op og ned.
Hvad finder de ud af?
- Det kan jeg jo ikke svare på.
Men hvad tror du, de finder ud af?
- Fisk.
Det kan jeg jo ikke svare på.
[Klager 1] ønsker ikke at kommentere på løn.
”
Af faktaboksen med overskriften ”Bestyrelsesformand: ’Tyv tror hver mand stjæler’” fremgår følgende
”[Formanden], der nu er tidligere bestyrelsesformand og medejer af [Selskabet], har skriftligt svaret på en række spørgsmål.
’Du har udtalt i retten, at der er begået selskabstømning i selskabet.
Hvad mener du med det?
’
’ Jeg formoder, at der er begået selskabstømning i form af, at der er blevet oprettet en række selskaber i udlandet, hvor jeg ikke som bestyrelsesformand har hverken accepteret eller underskrevet oprettelse af disse selskaber.
Eksempelvis er der blevet oprettet et svensk og et norsk selskab, som ingen aktivitet har haft, men mig bekendt er der afskrevet fem millioner kroner i tab fra disse selskaber,’ skriver [Formanden] i en mail.
’[Klager 1] siger også, at du har begået selskabstømning.
Hvad siger du til det?
’
’Jeg er i chok.
Tyv tror hver mand stjæler.
Vi ligger inde med 100 og nogle og 70 forskellige stykker dokumentation for selskabstømning begået af [Klager 1] indenfor utroligt kort tid.
Jeg har ikke yderligere at sige til dette, da jeg er ved at brække mig over hans opførsel, og beviserne taler deres tydelige sprog.
’
’Der er blev chartret privatfly.
Udbetalt eksorbitant høje lønninger - blandt andre til direktørens kone.
Direktøren og dig selv har fået millionlønninger, mens du har været bestyrelsesformand og medejer.
Nu er selskabet konkurs med millionkrav til følge.
Hvad er det egentlig, I har haft gang i?
’
’Den adm.
direktørs kone har på intet tidspunkt været ansat eller haft indflydelse på virksomhedens drift.
I forhold til charterfly beder jeg dig venligst kontakte den adm.
direktør for at få informationer om denne uhensigtsmæssige og dybt uansvarlige udgift, situationen taget i betragtning.
Udgifterne til dette er ikke bevilliget eller ville på nogen måde være blevet det af undertegnede.
I forhold til likviditetsbudgetter var undertegnedes lønning ikke alarmerende.
De efterfølgende likviditetsbehov er dog i stor afvigelse fra det oplyste.
’
’Der er flyttet mange millioner ud af landet til udenlandske datterselskaber.
Hvor er de penge i dag?
’
’Jeg har ingen viden om, hvor de millioner der er flyttet ud af landet, er havnet.
Da det ikke er noget, jeg som bestyrelsesformand er blevet oplyst om.
’”
Af faktaboksen med overskriften ”Mystisk politisag” fremgår følgende
”[Selskabet] er også i politiets kikkert.
I slutningen af juni måned sidste år forsøgte [Selskabet] at aflevere regnskab, men regnskabet blev trukket tilbage af Erhvervsstyrelsen som følge af en kontrolsag.
Ekstra Bladet har bedt om aktindsigt i sagerne omkring [Selskabet], men gennem Erhvervsstyrelsen afviser Østjyllands Politi at give aktindsigt
’Der er tale om en verserende straffesag.
’
Over for Ekstra Bladet ønsker Østjyllands Politi ikke at uddybe trods gentagne henvendelser.
”
Af faktaboksen med overskriften ”Alt om luksus-konkursen” fremgår links til Ekstra Bladets øvrige artikler om [Selskabet]s konkurs.
Ekstra Bladet bragte den 24. april 2023 artiklen ”Købte luksusyacht lige inden chok-konkurs” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Kort efter [Selskabet] blev taget under konkursbehandling - og dagen før han selv gik personligt konkurs - indregistrerede [Klager 1] en luksusyacht, som han havde købt med sin hustru for 12 millioner kroner”
Af artiklen fremgår følgende
”Sammen med sin kone, [Klager 2], har den fallerede direktør i det konkursramte [Selskabet], [Klager 1], i den grad haft spenderbukserne på helt op til konkursen.
Således købte de en luksusyacht fra producenten [Producenten] til den nette sum af 12 millioner kroner.
Båden bærer nu samme navn som direktørens hustru - [Bådnavnet].
Båden blev registeret, lige efter [Selskabet] gik konkurs.
Og dagen inden, at [Klager 1] blev erklæret personligt konkurs.
Den indgår derfor nu i konkursboet.
[Klager 1] har dog ikke lyst til at tale om båden.
– Prøv at hør, det skal jeg jo ikke sidde og redegøre over for dig.
Den er købt, og det er sådan, det er, siger han til Ekstra Bladet.
Heller ikke hans hustru, [Klager 2], har tilsyneladende haft lyst til at tale med Ekstra Bladet omkring købet af båden og parrets vilde luksusliv før konkursen.
I hvert fald er hverken opkald eller skriftlige henvendelser blevet besvaret af hende.
Det er dog ikke første millionbåd, som den nu fallerede direktør har haft.
Han har tidligere haft en motorbåd af samme mærke.
Den solgte han dog sidste år for tre millioner kroner.
Den nye båd er finansieret gennem [Realkreditinstitut A], der har lånt parret 9,5 millioner kroner til båden.
Ejerne af [Selskabet] levede i luksus i tiden op til konkursen.
Det vanvittige forbrug kan du læse meget mere om her [der linkes til artiklen ”Se det her: Vild luksus før million-kollaps” bragt den 24. april 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
”
Til artiklen er indsat en række billeder af blandt andet [Klager 1], [Klager 2] og motorbåden ”[Bådnavnet]” og en video med Ekstra Bladets journalists telefoniske interview med [Klager 1].
Til artiklen er endvidere indsat to faktabokse med overskrifterne ”[Selskabet]s millionkollaps” og ”Alt om luksus-konkursen” .
Af faktaboksen med overskriften ”[Selskabet]s millionkollaps” fremgår følgende
”En højst opsigtsvækkende konkurs har ramt dansk erhvervsliv, hvor ejerne af selskabet [Selskabet], der solgte høreapparater, har ført sig frem med dyre biler, lystyacht og huse for millioner.
[Selskabet], der også er kendt som[Selskabet], blev stiftet af selskabets direktør, [Klager 1], i 2019, da han hed [Tidligere navn].
Han kom til at eje 70 procent af selskabet.
De sidste 30 procent gik til selskabets bestyrelsesformand, [Formanden].
Selskabets koncept var at køre ud til ældre, give dem en høretest og sælge et høreapparat.
På papiret en bragende succes med datterselskaber i udlandet, millionomsætning og - ifølge ejerne selv - en værdi på 320 millioner kroner.
Men omkring årsskiftet gik selskabet pludselig konkurs.
Nu kæmpes der i stedet med milliongæld, personlige konkurser og politiefterforskning.
”
Af faktaboksen med overskriften ”Alt om luksus-konkursen” fremgår links til Ekstra Bladets øvrige artikler om [Selskabet]s konkurs.
Ekstra Bladet bragte den 25. april 2023 artiklen ”Luksuskonkurs: Håndlæserhustru fik 75.000 kr. om måneden” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Mens [Klager 1] selv fik en millionløn fra [Selskabet] op til konkursen, var der også plads til at give hans hustru 75.000 kroner om måneden”
Af artiklen fremgår følgende
”Der blev ikke sparet på lønnen i det konkursramte høreapparatsselskab [Selskabet].
Som Ekstra Bladet har kunnet fortælle, scorede de to ejere, [Klager 1] og [Formanden], en årsløn på 3,9 millioner kroner i tiden op til konkursen, men det er langtfra de eneste penge, der er endt hjemme på førstnævntes adresse ved [Område A].
Hans hustru, [Klager 2], tidligere landsformand for kvindenetværket [Netværket], har også været på lønningslisten i [Selskabet], hvor hun fik en månedsløn på 75.000 kroner.
Det viser dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.
Det er uklart, præcis hvad hun har lavet i firmaet for de penge.
Selv er hun tavs, [Klager 1] beskriver det som ’almindeligt arbejde’, mens bestyrelsesformand [Formanden] siger, at ’hun på intet tidspunkt har været ansat eller haft indflydelse på virksomhedens drift.
Håndlæser på kontoret
Fra [Selskabet]s hovedkontor i [Bynavn A] har hun dog drevet [Firmaet], hvor hun ifølge sin hjemmeside tilbyder håndlæsning og blindtegning.
Med en årsløn på 900.000 kroner ligger hun absolut i den høje ende af lønningslisten hos den konkursramte biks.
Af selskabets sidste årsrapport for 2021 fremgår det, at [Selskabet] i alt udbetalte 22.651.989 kroner i løn, og at der var 32 ansatte.
Det svarer til en gennemsnitsløn på 707.874 kroner - et beløb, der dog uden tvivl var lavere for en almindeligt ansat, da beløbet også er inklusive ejernes tårnhøje lønudbetalinger.
Sletter alt
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra [Klager 2] til [Firmaet], men hun er ikke vendt tilbage trods flere henvendelser.
Kort efter Ekstra Bladets første henvendelse blev hjemmesiden for [Firmaet] lukket ned.
Indtil da havde interesserede følgere ellers haft mulighed for at læse, at hun var 44 år gammel og levede et helt almindeligt liv med mand og tre børn, ligesom hun i 2014 blev uddannet håndlæser på [Skolen].
Siden stiftelsen af [Selskabet] har hun deltaget i samtlige af [Skolen]s hold, fremgik det desuden.
’Bare en bibeskæftigelse’ ¬[Klager 1] havde ikke mange ord at sætte på hustruens ansættelse i [Selskabet], da Ekstra Bladet fangede ham på telefonen.
- Din hustru har også været ansat i selskabet.
Hvad har hun lavet der?
- Hun har udført almindeligt arbejde.
- Sideløbende med arbejdet i [Selskabet] har hun jo også drevet [Firmaet] fra samme adresse som [Selskabet]s kontor.
Hvordan kan det være?
- Kan man ikke have en bibeskæftigelse eller hvad?
- I samme kontor, som I sælger høreapparater fra?
- Det kan man da sagtens.
Hvis hun får 75.000 om måneden, hvorfor skal hun så have en bibeskæftigelse?
- Det er der da ikke noget problem i.
Man må da gerne have en interesse.
Ejerne af [Selskabet] levede i luksus i tiden op til konkursen.
Det vanvittige forbrug kan du læse meget mere om her [der linkes til artiklen ”Se det her: Vild luksus før million-kollaps” bragt den 24. april 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
”
Til artiklen er indsat en række billeder af blandt andet hjemmesiden [Hjemmesiden] og en video med Ekstra Bladets journalists telefoniske interview med [Klager 1].
Til artiklen er endvidere indsat to faktabokse med overskrifterne ”[Selskabet]s millionkollaps” og ”Alt om luksus-konkursen” .
Ekstra Bladet bragte den 25. april 2023 artiklen ”Mystik i luksuskonkurs: Millioner forsvundet i udlandet” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Høreapparatfirmaet [Selskabet] sendte 35 millioner kroner til udenlandske datterselskaber, inden det i Danmark gik konkurs med et brag.
I dag er pengene væk, og ejerne er uenige om, hvad der er sket”
Af artiklen fremgår følgende
”På papiret skulle høreapparatfirmaet [Selskabet] vækste i udlandet, men tilsyneladende blev millioner af kroner fyret af i samme lynhurtige tempo, som de to ejere gjorde privat.
Som Ekstra Bladet skrev mandag, har de to ejere af høreapparatfirmaet [Selskabet] fyret millioner af på dyre biler, lystyacht og huse for millioner.
Selskabets koncept var at køre ud til ældre, give dem en høretest og sælge et høreapparat.
Men i starten af året kollapsede selskabet, og i dag er såvel selskab som ejere konkurs.
Efter et par år med flotte regnskaber og høj vækst i Danmark, forsøgte høreapparatsvirksomheden at indtage udenlandske markeder.
Her blev der i løbet af en kort periode oprettet selskaber i lande som Norge, Sverige, Polen, Schweiz, Tyskland og Holland, og ifølge [Selskabet]s regnskaber var der ført 35 millioner kroner fra Danmark til de udenlandske selskaber.
For kuratorerne, der forsøger at rydde op i [Selskabet]s kollaps, stod det dog hurtigt klart, at de penge ikke eksisterede der længere, og det store spørgsmål er, hvor pengene er i dag.
Faktisk var alle datterselskaberne nemlig under afvikling - i de fleste tilfælde taget under konkursbehandling - da kuratorerne begyndte arbejdet med oprydningen.
Hvor er pengene?
Ekstra Bladet har spurgt [Klager 1] og [Formanden], der var henholdsvis administrerende direktør og bestyrelsesformand i selskabet, hvor de mange millioner er blevet af.
Forklaringen er de dog noget uenige om.
- Det er jo brugt på at købe biler, høreapparater og alt muligt for.
Lønninger, siger [Klager 1], der altså mener, at pengene er gået til almindelig drift i selskaberne.
Den forklaring er [Formanden] ikke enig i.
’Jeg har ingen viden om, hvor de millioner, der er flyttet ud af landet, er havnet, da det ikke er noget, jeg som bestyrelsesformand er blevet oplyst om,’ skriver han i en mail.
Han hæfter sig dog ved, at pengene - ifølge ham - er forsvundet i flere af de udenlandske selskaber, inden driften overhovedet er kommet i gang.
’Jeg formoder, at der er begået selskabstømning, i form af at der er blevet oprettet en række selskaber i udlandet, hvor jeg ikke som bestyrelsesformand har hverken accepteret eller underskrevet oprettelse af disse selskaber.
Eksempelvis er der blevet oprettet et svensk og et norsk selskab, som ingen aktivitet har haft, men mig bekendt er der afskrevet fem millioner kroner i tab fra disse selskaber,’ skriver [Formanden].
Solgt for brøkdel
1. december sidste år gik [Selskabet] pludselig i rekonstruktion, hvor det hurtigt stod klart, at selskabet kun var en brøkdel af de 320 millioner kroner værd, som ejerne ellers få månederne forinden selv havde vurderet det til.
Da konkursen godt en måned senere var en realitet, blev aktiverne solgt fra til blot 2,9 millioner kroner.
- Vi havde en tillidsmand på, der var inde at kigge på aktivsiden i rekonstruktionen, og den tillidsmand nedskrev aktivsiden ganske betragteligt.
Eksempelvis blev debitorerne, der ikke er omfattet af overdragelsen, nedskrevet fra 20 millioner til 3 millioner kroner.
Det samme med lageret og datterselskaberne.
Vi har været ude i en bred søgning efter en køber, og det her var simpelthen det bedste bud.
Det var ikke særlig godt, men det er sådan, det er, sagde [Kurator A], den ene af de to kuratorer, i januar til Finans.
Kuratorerne er fortsat i gang med at undersøge, hvad der førte til [Selskabet]s pludselige kollaps.
Ejerne af [Selskabet] levede i luksus i tiden op til konkursen.
Det vanvittige forbrug kan du læse meget mere om her [der linkes til artiklen ”Se det her: Vild luksus før million-kollaps” bragt den 24. april 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
”
Til artiklen er indsat et billede af [Klager 1] og [Formanden] og en video med Ekstra Bladets journalists telefoniske interview med [Klager 1].
Til artiklen er endvidere indsat to faktabokse med overskrifterne ”[Selskabet]s millionkollaps” og ”Alt om luksus-konkursen” .
Ekstra Bladet bragte den 1. maj 2023 artiklen ”Luksuskonkurs: Revisor slagtede regnskab før kollaps” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Selskabet] afleverede få måneder før kollapset et regnskab med vild vækst og tocifret millionoverskud.
Regnskabet var dog ikke retvisende, og i øvrigt var selskabet allerede på daværende tidspunkt truet af konkurs, lyder dommen fra en tillidsmand, som retten udpegede til at kigge nærmere på selskabet”
Af artiklen fremgår følgende
”Lige inden høreapparatselskabet [Selskabet] gik konkurs, blev virksomheden slagtet af den uafhængige revisor [Revisor A], der vurderede, at selskabets værdier var sat minimum 35 millioner kroner for højt i seneste regnskab.
Det viser en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået.
Det konkursramte høreapparatselskab [Selskabet] havde ellers år efter år vist massiv vækst og store millionoverskud, indtil selskabet omkring årsskiftet løb tør for penge og gik konkurs med et brag.
Selskabet kørte ud til kunder og solgte høreapparater, men som Ekstra Bladet siden har beskrevet, fyrede de to ejere millioner af op til konkursen.
Mens de begge kørte i dyre biler og købte milliondyre ejendomme, købte selskabets direktør også en lystyacht.
Men kort før nytår kom selskabet i økonomiske problemer og endte i en såkaldt rekonstruktionsplan i et forsøg på at redde selskabet.
Ekstra Bladet har fået aktindsigt i planen, der blev lavet kort inden selskabets kollaps.
Konklusionen om aktiverne kom fra [Revisor A], der er statsautoriseret revisor med mere end 25 års erfaring, ligesom han er medlem af Konkursrådet under Justitsministeriet.
I starten af december blev han af retten udpeget som såkaldt tillidsmand til at kigge nærmere på aktiverne i [Selskabet] fra 2021 og frem.
Konkursen truede
I 2021-regnskabet var poster som tilgodehavender og varebeholdning værdisat til lige knap 50 millioner kroner.
Men det var altså mindst 35 millioner kroner for højt, vurderer tillidsmanden ifølge skrivelsen, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.
Og mens ejerne midt i 2022 selv vurderede, at [Selskabet] var 320 millioner værd, mener tillidsmanden, at tilstanden i selskabet var anderledes kritisk, da regnskabet blev afleveret.
’Endvidere fremgår, at der på tidspunktet for aflæggelse af årsregnskabet for 2021 var væsentlig usikkerhed om den fortsatte drift.
Dette burde fremgå af såvel ledelsesberetningen som af en note til årsregnskabet,’ lyder det.
Hverken ledelsen eller revisoren nævnte dog, at konkursen truede selskabet.
Derimod lød det i den såkaldte ledelsesberetning, at ledelsen var tilfreds.
Det omtalte regnskab blev afleveret 18. august 2022, efter at selskabet måneden inden havde fået vraget selskabets første 2021-regnskab på grund af en falsk revisorunderskrift.
Det efterforskes i øjeblikket af Østjyllands Politi, der ikke ønsker at besvare spørgsmål.
Kuratorerne er fortsat i gang med at undersøge, hvad der førte til [Selskabet]s pludselige kollaps.
Men Ekstra Bladet har allerede afdækket, hvordan millioner af kroner er ført ud af Danmark og siden er forsvundet.
Direktør: - Farvel
Ekstra Bladet har været i kontakt med [Klager 1], men han er ikke meget for at tale, efter at Ekstra Bladets journalist har præsenteret sig.
- Farvel, [Journalisten], lyder meldingen fra den nu tidligere [Selskabet]-direktør, inden han smækker røret på.
Ekstra Bladet har efterfølgende sendt ham en række skriftlige spørgsmål, der i skrivende stund ikke er blevet besvaret.
Heller ikke medejer af [Revisionsfirma A] [Revisor B], som [Selskabet] brugte som bogholder, har reageret på opkald eller spørgsmål sendt på skrift.
Bestyrelsesformand: Fuldstændig enig ¬[Formanden] har svaret på en række spørgsmål via mail.
’I planen for rekonstruktion påpeger tillidsmand, at man i regnskabet for 2021 burde have gjort opmærksom på, at der var væsentlig usikkerhed om fortsat drift.
Regnskabet blev afleveret i august 2022, altså kort før konkursen.
Hvorfor gjorde man ikke opmærksom på det?
’
’Jeg er fuldstændig enig med tillidsmanden,’ svarer [Formanden].
Han afviser, at han burde have været vidende om de aktiver, som han i dag erkender var vurderet for højt.
Han retter i stedet beskyldninger mod den daglige ledelse, herunder administrerende direktør [Klager 1], og mener, at de korrekte værdier blev holdt skjult for ham, da regnskabet blev afleveret.
’Tillidsmanden mener også, at en række af selskabets værdier var vurderet 35 millioner kroner for højt.
Hvorfor gjorde I det?
’
’Jeg er fuldstændig enig med tillidsmanden, efter at jeg er blevet fremlagt de korrekte tal,’ svarer han.
’Hvorfor opskrev du værdien i dit holdingselskab med over 90 millioner kroner?
’
’Opskrivningen var taget ud fra vurderingen fra [Erhvervsbanken], da virksomheden var under salg.
Undertegnede kontaktede [Pengeinstituttet], som mente, at det var det rigtige at gøre i forhold til fremtidig udlån for ekspansion af [Selskabet].
’
Ekstra Bladet har kontaktet [Erhvervsbanken], der ikke har reageret på henvendelserne.
[Pengeinstituttet] ønsker ikke at besvare spørgsmål.
Ejerne af [Selskabet] levede i luksus i tiden op til konkursen.
Det vanvittige forbrug kan du læse meget mere om her [der linkes til artiklen ”Se det her: Vild luksus før million-kollaps” bragt den 24. april 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
”
Til artiklen er indsat en række billeder af blandt andet [Klager 1] og [Klager 2] og en video med Ekstra Bladets journalists telefoniske interview med [Klager 1].
Til artiklen er endvidere indsat to faktabokse med overskrifterne ”[Selskabet]s millionkollaps” og ”Alt om luksus-konkursen” .
Ekstra Bladet bragte den 1. maj 2023 artiklen ”Luksuskonkurs: Køber sprang fra – giver millionrabat” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”En interesseret køber sprang fra, efter at købsaftalen var underskrevet, og nu har man været nødt til at sætte prisen ned på luksusvillaen i [Bynavn A] for at få den solgt”
Af artiklen fremgår følgende
”Det så ud til, at der ville komme lidt penge i kassen i konkursboet for den fallerede [Selskabet]-direktør [Klager 1]s personlige konkurs.
I forbindelse med konkursen blev hans luksusvilla ved [Område A] sat til salg for 15,6 millioner kroner, og i sidste uge fremgik det af [Ejendomsmæglerkæden]s hjemmeside, at der var underskrevet en købsaftale.
Den mulige køber trak sig dog af uvisse årsager fra handlen, og den luksuriøse adresse er derfor igen til salg.
Og denne gang bliver der færre penge til konkursboet, hvis den bliver solgt til udbudsprisen, der nu er 1,1 million kroner lavere - 14,5 millioner kroner.
Hos [Ejendomsmæglerkæden], hvor vandkantsadressen netop nu er til salg, har man ingen kommentarer, men kurator i [Klager 1]s personlige konkurs, advokat [Kurator A], skriver i en mail til Ekstra Bladet
’Ejendommens udbudspris er efter en anbefaling fra mægler og dialog med panthaver nedjusteret for om muligt at skabe yderligere interesse for ejendommen.
’
Sammen med sin hustru, [Klager 2], købte [Klager 1] i sommeren 2020 luksusvillaen med udsigt over [Område A] for 14,9 millioner kroner.
Med konkursen stod det klart, at de måtte vinke farvel til den luksuriøse bolig.
Går i skjul
Når [Klager 1] og [Klager 2] på et tidspunkt skal finde et nyt sted at bo, er de ikke interesserede i, at offentligheden ved, hvor det er.
Kort efter Ekstra Bladets første historier om [Selskabet] valgte de begge at få navne- og adressebeskyttelse, viser et opslag i tingbogen.
Ligeledes forsvandt begges profiler fra Facebook, mens hjemmesiden for [Klager 2]s håndlæserfirma, [Firmaet], heller ikke længere er oppe at køre.
Det er ukendt, hvorfor de har valgt at gå i skjul.
- Farvel, [Journalisten], lyder det fra [Klager 1], da Ekstra Bladet ringer ham op for at få en forklaring.
Efterfølgende er en række skriftlige spørgsmål ikke blevet besvaret.
Ejerne af [Selskabet] levede i luksus i tiden op til konkursen.
Det vanvittige forbrug kan du læse meget mere om her [der linkes til artiklen ”Se det her: Vild luksus før million-kollaps” bragt den 24. april 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
”
Til artiklen er indsat en række billeder af blandt andet [Klager 1] og [Klager 2] og en video med Ekstra Bladets journalists telefoniske interview med [Klager 1].
Til artiklen er endvidere indsat to faktabokse med overskrifterne ”[Selskabet]s millionkollaps” og ”Alt om luksus-konkursen” .
Ekstra Bladet bragte den 1. maj 2023 artiklen ”Luksus-konkurs: [Pengeinstituttet] har millioner i klemme” på ekstrabladet.dk.
Af artiklens underrubrik fremgår følgende
”Efter kollapset i [Selskabet] står en gæld på millioner tilbage, og den største kreditor i boet er [Pengeinstituttet], som har mange millioner i klemme”
Af artiklen fremgår følgende
”[Pengeinstituttet] er endt i milliondyr lortesituation.
For selv om flere økonomiske fagpersoner har tændt alarmklokkerne i forhold til det fallerede høreapparatselskab [Selskabet], der også var kendt under navnet [Selskabet], lånte storbanken millioner af kroner ud til såvel selskabet som ejerne bag.
Det viser en kortlægning, som Ekstra Bladet har lavet.
Selskabets forretningsmodel var at køre ud til kunder og sælge høreapparater, og i seneste regnskab var selskabet pludselig bogført til en værdi på 320 millioner kroner.
Men i starten af året kollapsede selskabet, og det såvel som dets to ejere personligt gik konkurs.
Både [Klager 1] og [Formanden], der ejede henholdsvis 70 og 30 procent af virksomheden, havde inden konkursen skrevet under på, at de hæftede for de 19 millioner, som [Pengeinstituttet] løbende havde lånt til [Selskabet].
Lånte også privat
Kuratorerne er i øjeblikket ved at danne sig et overblik over konkursen, men der er ikke umiddelbart udsigt til, at [Pengeinstituttet] kommer ud med skindet på næsen.
Aktiverne i [Selskabet] blev inden konkursen solgt videre til nye købere for 2,9 millioner kroner.
Det er dog langtfra de eneste penge, [Pengeinstituttet] har ude at svømme i denne sag.
Som Ekstra Bladet tidligere har fortalt, har både [Formanden] og [Klager 1] købt dyre boliger i den tid, de har drevet [Selskabet].
Og disse boliger har [Pengeinstituttet] ydet dem lån til.
Da [Klager 1] og direktørens hustru, [Klager 2], i juli 2020 købte et hus for 14,9 millioner kroner ved [Område A], lånte de samtidig 11.898.000 kroner hos [Realkreditinstitut B].
Derudover blev et pantebrev på 800.000 tinglyst på ejendommen samme dag, mens der i august 2022 blev tinglyst et ejerpantebrev på 2,6 millioner kroner.
Ligeledes til [Pengeinstituttet].
Og da parret i januar 2022 købte et sommerhus i [Bynavn B] i [Område B], blev der også tinglyst et ejerpantebrev på 2 millioner kroner.
Ligeledes hos [Pengeinstituttet].
Også den tidligere bestyrelsesformand, [Formanden], har lånt hos [Pengeinstituttet] til at finansiere sine ejendomme.
Således har han lånt 3,5 millioner kroner hos [Realinstituttet B] til en lejlighed i [Bynavn C], mens et hus i det centrale [Bynavn C] er finansieret med 5,9 millioner kroner i lån hos [Realkreditinstitut B].
Desuden er der i huset tinglyst et pantebrev på 1,2 millioner kroner.
Også fra [Pengeinstituttet].
Endelig er en milliondyr lejlighed på [Område C] finansieret med et lån på 5,75 millioner kroner hos [Realkreditinstitut B], hvor [Pengeinstituttet] også har tinglyst et ejerpantebrev på 975.800 kroner.
[Pengeinstituttet] klapper i
Den børsnoterede bank med hovedsæde i Finland har dog ikke lyst til at gøre Ekstra Bladet klogere på sagen.
’Vi kan af hensyn til vores tavshedspligt ikke kommentere konkrete kundeforhold,’ lyder meldingen fra [Pengeinstituttet]s presseafdeling, da Ekstra Bladet sender en række spørgsmål angående selskabet og de to ejere.
Ejerne af [Selskabet] levede i luksus i tiden op til konkursen.
Det vanvittige forbrug kan du læse meget mere om her [der linkes til artiklen ”Se det her: Vild luksus før million-kollaps” bragt den 24. april 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
”
Til artiklen er indsat et billede af facaden på en sort villa med lyse træelementer og en video med Ekstra Bladets journalists telefoniske interview med [Klager 1].
Til artiklen er endvidere indsat en række faktabokse med overskrifterne ”[Selskabet]s millionkollaps” , ”Det har vi spurgt [Pengeinstituttet] om” og ”Alt om luksus-konkursen” .
Af faktaboksen med overskriften ”Det har vi spurgt [Pengeinstituttet] om” fremgår følgende
”- Har I været grundige nok i jeres tilgang til selskabet såvel som ejerne bag, inden I lånte dem penge?
- Ejerne hæftede kort efter firmaets oprettelse for 1 mio. kroner.
Året efter blev beløbet hævet til seks millioner kroner, men de nåede alligevel at trække 19 millioner kroner over, inden I reagerede og fik dem til at hæfte for de 19 millioner kroner i 2022.
Hvordan er det muligt?
- I er forpligtede til at vide en række ting om jeres kunder samt foretage risikovurdering på baggrund af KYC-lovgivningen.
Hvordan balancerer det med jeres relation til [Selskabet]?
- Udover de 19 millioner kroner, ejerne lånte gennem [Selskabet], er det også hos jer, de har lånt til deres mange luksuriøse boliger.
Hvordan har de fået lov til det?
- Har I overblik over, hvor mange penge I har ude at svømme i denne sag?
- Får denne sag jer til at foretage ændringer i forhold til fremtidige kundeforhold?
”
Ekstra Bladet bragte den 8. maj 2023 artiklen ”Luksus-konkursen: Advokater angriber tårnhøj løn” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Både de to [Selskabet]-ejere og direktørens håndlæser-hustru fik udbetalt en alt for høj løn.
Det mener de to kuratorer, som nu overvejer at kræve tilbagebetaling”
Af artiklen fremgår følgende
”Urimelig høj løn!
De to ejere af høreapparatselskabet [Selskabet] levede i luksus med tårnhøj løn og dyre boliger, indtil selskabet gik konkurs med et brag omkring årsskiftet.
Ekstra Bladet har afdækket, at de to ejere, [Klager 1] og [Formanden], løbende fik massive lønstigninger og kort inden konkursen hævede 325.000 kroner hver måned.
Pr. mand.
Men de lønninger var alt for høje.
I hvert fald hvis man spørger de to kuratorer, [Kurator A] fra [Advokatfirma A] og [Kurator B] fra [Advokatfirma B], der lige nu kæmper for at finde hoved og hale i konkursboet.
Det fremgår af den redegørelse, som kuratorerne netop har afleveret til kreditorerne i [Selskabet].
’Der er udbetalt betydelige vederlag til selskabets ledelse, som på det foreliggende grundlag vurderes at overstige, hvad der må anses for rimeligt under hensyn til det udførte arbejde, selskabets indtægter og omstændighederne i øvrigt,’ skriver kuratorerne.
Overvejer sag ¬Kuratorerne slår videre fast, at de undersøger nærmere, hvorvidt lønnen er så urimeligt høj, at de kan kræve penge tilbagebetalt til konkursboet - en såkaldt omstødelse.
Kuratorerne har anmodet den tidligere ledelse om at redegøre for, hvordan disse vederlag var afstemt i forhold til selskabets drift, økonomi og forholdene i øvrigt.
Håndlæser-hustru var ikke ansat ¬Inden konkursen blev [Selskabet] forsøgt reddet ved en såkaldt rekonstruktion.
Her blev der indsat en såkaldt tillidsmand i form af den uafhængige revisor [Revisor A] fra [Revisionsfirma B].
Ekstra Bladet har tidligere fortalt, at han kort inden konkursen slagtede [Selskabet]s senest offentliggjorte regnskab, men i forbindelse med hans arbejde kommenterede han også lønnen.
’Udbetalte lønninger til direktionen for 2020-2022 anses væsentligt at overstige normale lønninger til direktioner i tilsvarende virksomheder,’ lyder det i redegørelsen.
Tidligere har Ekstra Bladet også beskrevet, hvordan direktørens hustru, [Klager 2], op mod konkursen modtog 75.000 kroner om måneden, mens hun drev håndlæser-firma fra samme adresse.
Bestyrelsesformand [Formanden] sagde, at hun aldrig havde været reelt ansat.
Samme konklusion nåede tillidsmanden tilsyneladende frem til
’Udbetalt løn til ledelsens nærtstående anses for ikke at være afholdt af erhvervsmæssige årsager.
’
Vil ikke kommentere
[Klager 1] har tidligere afvist at kommentere på sin løn, og da Ekstra Bladet ringer ham op i forbindelse med denne historie, smed han røret på, så snart vi præsenterede os.
Efterfølgende er en række skriftlige spørgsmål ikke blevet besvaret.
[Formanden] har tidligere fortalt, at hans løn ikke var alarmerende høj, hvis regnskaberne var retvisende.
Det var de dog ikke, men han påstår, at han ikke var vidende om det før kollapset.
’Kuratorerne mener, at I har fået en alt for høj løn i forhold til det arbejde, der er leveret.
Er I enige i den vurdering?
’
’Ja, situationen taget i betragtning.
I forhold til likviditetsbudget og fremtidige budgetter var min løn ikke for høj.
’
’Det skal dog understreges, at vi har bemærket, at den adm.
direktør har udbetalt en løn op mod 576.000 kr om måneden inkl.
sin hustrus uberettigede udbetaling og pension, hvilket er fuldstændig vanvittigt og uden sans for ansvarlighed,’ skriver [Formanden].
Ekstra Bladet er i besiddelse af de vilde lønsedler.
Dem kan finde her - hvor du blandt andet kan se, hvor meget de har fået udbetalt efter skat [der linkes til artiklen ”Luksus-konkursen: Se de vilde lønsedler” bragt den 8. maj 2023 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].
”
Til artiklen er indsat et billede af [Klager 1] og [Formanden] og en video med Ekstra Bladets journalists telefoniske interview med [Klager 1].
Til artiklen er endvidere indsat to faktabokse med overskrifterne ”[Selskabet]s millionkollaps” og ”Alt om luksus-konkursen” .
Ekstra Bladet bragte den 8. maj 2023 artiklen ”Luksus-konkursen: Se de vilde lønsedler” på ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”To ejere af høreapparatselskab tjente millioner af kroner op til konkurs.
Ekstra Bladet kan nu eksklusivt afsløre lønsedler for de to samt direktørens kone”
Af artiklen fremgår følgende
”På papiret væltede det ind med penge i [Selskabet].
I virkeligheden væltede det ind med penge på ejernes privatkonti.
Høreapparatsfirmaet gik konkurs med et brag omkring årsskiftet, og Ekstra Bladet har fortalt, hvordan ejerne i tiden op til levede i luksus med dyre boliger og tårnhøj løn.
Også en alt for høj løn, hvis man spørger de to kuratorer, som i øjeblikket er ved at rydde op i konkursboet.
Det fremgår af den redegørelse, kuratorerne netop har sendt ud til dem, som mener at have penge til gode efter [Selskabet]s kollaps.
Ifølge redegørelsen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, overvejer kuratorerne i øjeblikket, om de skal kræve en del af lønudbetalingerne tilbagebetalt til konkursboet - en såkaldt omstødelse.
Ekstra Bladet er i besiddelse af en række af de omdiskuterede lønsedler, som du kan se herunder.
Selskabet har i de tidlige år heddet [Tidligere selskabsnavn], ligesom [Klager 2] har skiftet navn i perioden, men alle udbetalingerne vedrører altså dem og [Selskabet].
[Klager 1] ønsker ikke at tale om sin løn, [Klager 2] svarer slet ikke, og [Formanden] har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at hans løn ikke var alarmerende høj, hvis regnskaberne var retvisende.
Det var de dog ikke, men han påstår, at han ikke var vidende om det før kollapset.
’Det skal dog understreges, at vi har bemærket, at den adm.
direktør har udbetalt en løn op mod 576.000 kr. om måneden inkl.
sin hustrus uberettigede udbetaling og pension, hvilket er fuldstændig vanvittigt og uden sans for ansvarlighed,’ skriver [Formanden] nu til Ekstra Bladet.
”
Til artiklen er indsat en graf med overskriften ”Lønudbetalinger i [Selskabet]” .
Grafen illustrerer lønudviklingen for [Klager 1], [Formanden] og [Klager 2] [[Klager 2], Pressenævnet ] fra 2019 til og med 2022.
Til artiklen er endvidere indsat en række billeder af blandt andet [Klager 1]s, [Formanden]s og [Klager 2]s lønsedler fra [Selskabet] (tidligere [Tidligere selskabsnavn]) fra perioden 2019-2022.
På lønsedlerne ses beløbene til henholdsvis felterne bruttoindkomst og indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag.
CPR-numre og personadresser er sløret på lønsedlerne, ligesom de angivne beløb til de øvrige felter på lønsedlerne er sløret.
Til artiklen er herudover indsat en faktaboks med overskriften ”Alt om luksus-konkursen” .
De påklagede videoer
Ekstra Bladet bragte den 24. april 2023 videoen ”Vild luksus før chok-konkurs” på ekstrabladet.dk.
Videoen, som varer ca. 1 minut, er fortsat tilgængelig på ekstrabladet.dk med følgende omtale
”Fra [Detailhandelskæden] til kæmpekonkurs: Luksusyacht, dyre biler, havudsigt og millionløn.
Op til konkursen blev der ikke sparet på noget i høreapparatfirmaet [Selskabet], der nu er konkurs og bliver undersøgt af politiet”
Der vises optagelser af Ekstra Bladets journalist [Journalisten], der telefonisk kontakter [Klager 1], hvis billede fremgår af optagelsen, da han tager telefonen.
Journalisten befinder sig i et studie, hvor han står ved et rundt bord med en række papirer.
Journalisten holder telefonen i sin højre hånd
” Journalisten : Hvor meget har du fået i løn, da du arbejdede i [Selskabet]?
[Klager 1] : Det kan jeg ikke, det kan jeg ikke udtale mig om.
Journalisten : Hvis jeg siger 325.000 om måneden op mod konkursen, er det så korrekt?
[Klager 1] : Jamen det, det kan jeg ikke udtale mig om.
Journalisten : Nej.
Hvad, hvad synes du, det er en fin løn?
[Klager 1] : Det har jeg ikke nogen kommentarer til.
Prøv at høre her, jeg synes ikke rigtig, at det fører nogen steder hen.
Journalisten : Men I har jo haft et ekstremt højt forbrug.
Altså I har jo købt huse og så kort tid efter solgt dem som, med tab.
Og så har I købt nye og dyre huse, og nu har I så købt et ned til fjorden i [Bynavn A], som jo også er solgt.
[Der vises billeder af facaden på huset i [Bynavn A].
Efterfølgende klippes til splitscreen af journalisten og [Klager 1]]
Journalisten : Hvordan kan det være, at I har haft så højt et forbrug?
[Klager 1] : Prøv at høre.
Det har jeg ikke nogen udtalelse til.
Journalisten : Hvad med båden [Bådnavnet], som I købte til lige omkring 12 millioner lige inden konkursen?
[Der vises billeder af båden [Bådnavnet] fra flere vinkler.
Efterfølgende klippes til splitscreen af journalisten og [Klager 1]]
Journalisten : Hvordan kan det være, at I gjorde det?
[Klager 1] : Jamen prøv at høre her, det skal jeg ikke sidde og redegøre over for dig altså.
Den er købt, og det er sådan, det er.
Og det er, den er finansieret, og det er sådan, det er.
”
Ekstra Bladet bragte den 24. april 2023 videoen ”Luksus-konkurs: ’Selskabstømning’” på ekstrabladet.dk.
Videoen, som varer ca. 2 minutter og 30 sekunder, er fortsat tilgængelig på ekstrabladet.dk med følgende omtale
”En højest opsigtsvækkende konkurs har ramt dansk erhvervsliv, hvor et stort millionkrav allerede er opstået, og det fyger med beskyldninger om svindel og selskabstømning”
Der vises optagelser af Ekstra Bladets journalist [Journalisten], der telefonisk kontakter [Klager 1], hvis billede fremgår af optagelsen, da han tager telefonen.
Journalisten befinder sig i et studie, hvor han står ved et rundt bord med en række papirer.
Journalisten holder telefonen i sin højre hånd
” [Klager 1] : Men jeg har ikke så meget andet at sige end, at [Formanden] han er fucked up, og han er bare helt på månen, og det er sådan set det, der er at sige til det.
[Der vises en skiller.
Efterfølgende vises optagelser af journalisten, der ringer til [Klager 1]]
[Klager 1] : Det er [Klager 1].
Journalisten : Goddag [Klager 1].
Du taler med [Journalisten].
Jeg er journalist på Ekstra Bladet.
Forstyrrer jeg dig?
[Klager 1] : Hej.
Det gør du ikke.
[Der vises et billede af [Klager 1] i højre side af skærmen]
Journalisten : Nej.
Jamen jeg ringer jo, fordi jeg sidder og kigger lidt på [Selskabet], som du jo har stiftet og været ejer af i en længere periode, der jo er gået konkurs.
[Klager 1] : Ja.
Det er rigtigt.
Journalisten : Men vil du ikke fortælle…
[Klager 1] : [Afbryder] Det, der er gået galt, er, at vi har vækstet for hårdt i udlandet.
Journalisten : Alle de der midler, der blev sendt til udlandet, er jo væk.
[Klager 1] : De er brugt til at købe biler og høreapparater og alt muligt andet for.
[Videoen bliver sort, og der fremkommer følgende tekst: ”Selskabet blev af firmaets to ejere vurderet til 320 millioner kroner – få måneder inden konkursen”.
Efterfølgende klippes til journalisten, der taler med [Klager 1] telefonisk]
Journalisten : Hvem lavede værdiansættelsen på 320 millioner?
[Der vises et billede af [Klager 1] i højre side af skærmen]
[Klager 1] : Ja det gjorde.
Det var jo [Formanden], der kom med det bud, og det var det, han ville have, vi skulle sælge det for.
Journalisten : Og så går der ikke ret mange måneder, før virksomheden så går konkurs.
Det er jo et halvt år efter, at I vurderede, at I var 320 millioner værd, og så er der er der ingen penge tilbage lige pludselig.
[Klager 1] : Det er rigtigt, men det er jo i forbindelse med, at omsætningen den er faldet.
[Der vises et billede af [Formanden].
Over billedet fremkommer følgende tekst: ”[Klager 1] ejede [Selskabet] sammen med [Formanden], der havde rollen som bestyrelsesformand”.
Efter klippes til journalisten, der taler med [Klager 1] telefonisk]
Journalisten : Hvor kender du egentlig [Formanden] fra?
[Der vises et billede af [Klager 1] i højre side af skærmen]
[Klager 1] : Ja, det gør jeg i forbindelse med, at jeg skulle lave noget arbejde i USA.
Journalisten : Altså han har jo blandt andet i retten, da han gik personligt konkurs, sagt, at der blev begået selskabstømning i [Selskabet], imens han så til fra sidelinjen.
Har han, har han ret i det?
[Klager 1] : Nej.
[Der fremkommer en sort bjælke med teksten ”NEJ!
”, som forsvinder kort efter]
[Klager 1] : Ja, det kan man sige, at det har han jo i den forstand, at han har jo selv tømt selskabet du.
Journalisten : Han fortæller også, at han har haft samtaler med [Pengeinstituttet] angående svindel i [Selskabet].
[Klager 1] : Det passer ikke.
Journalisten : Nej.
[Klager 1] : Han er simpelthen helt på, på månen.
Journalisten : 2021-regnskabet, det fik I jo trukket tilbage af Erhvervsstyrelsen på grund af en kontrolsag.
Noget falsk revisor.
Hvad, hvad handlede det om?
[Klager 1] : Det var noget.
Jamen det handlede om en revisor, der havde underskrevet med falsk underskrift.
Det har jo ikke noget med os at gøre.
Journalisten : Hvorfor har revisoren gjort det så?
[Klager 1] : Ja, det kan jeg jo ikke svare på.
Det må du spørge revisoren om.
Journalisten : Har du ikke spurgt revisoren om det?
Altså du har for eksempel underskrevet regnskabet efterfølgende.
[Klager 1] : Men alt det der, det ved [Formanden] jo godt, så det kan du bare spørge [Formanden] om, hvis han har så travlt med at ringe og ligge og snakke med Ekstra Bladet.
Så synes jeg, at du skal spørge [Formanden] om alle de spørgsmål.
Journalisten : Jamen du har jo været administrerende direktør.
Jeg vil også gerne høre din side af sagen jo.
[Klager 1] : Men jeg har ikke så meget andet at sige end, at [Formanden] han er fucked up, og han er bare helt på månen, og det er sådan set det, der er at sige til det.
Journalisten : Hvis alt har været reelt i [Selskabet], hvorfor skulle I så have en falsk revisor?
[Klager 1] : Kan du have en rigtig god dag, og tak fordi du ringede.
”
Ekstra Bladet bragte den 25. april 2023 videoen ”Før chok-konkurs: Gav håndlæser-hustru kæmpeløn” .
Videoen, som varer ca. 50 sekunder, er fortsat tilgængelig på ekstrabladet.dk med følgende omtale
”Mens [Klager 1] selv fik en millionløn fra [Selskabet] op til konkursen, var der også plads til at give hans hustru 75.000 kroner om måneden”
Der vises optagelser af Ekstra Bladets journalist [Journalisten], der telefonisk kontakter [Klager 1], hvis billede fremgår af optagelsen, da han tager telefonen.
Journalisten befinder sig i et studie, hvor han står ved et rundt bord med en række papirer.
Journalisten holder telefonen i sin højre hånd
” Journalisten : Din hustru har også været ansat i selskabet.
Hvor meget fik hun i løn?
[Klager 1] : Jamen det ved du jo godt i forvejen, så det behøver jeg jo ikke at sige.
Journalisten : 75.000.
[Der fremkommer en bjælke med teksten ”75.000 KRONER” på skærmen, som forsvinder kort efter]
Journalisten : Det lyder umiddelbart som en høj løn.
Men sideløbende med arbejdet i [Selskabet], der har hun jo også drevet ”[Firmaet]” fra samme adresse som [Selskabet]s hovedkontor.
Hvordan kan det være?
[Klager 1] : Jamen kan man ikke have en bibeskæftigelse eller hvad?
[Der fremkommer to bjælker på skærmen med teksterne ”KAN MAN IKKE HAVE EN BIBESKÆFTIGELSE?
” og ”ELLER HVAD?
”, som forsvinder kort efter]
Journalisten : På samme kontor som I sælger høreapparater fra?
[Klager 1] : Det kan man da sagtens.
[Der fremkommer en bjælke med teksten ”DET KAN MAN DA SAGTENS”, som forsvinder kort efter]
Journalisten : Hvad har hun lavet der?
[Klager 1] : Hun har udført almindeligt arbejde.
Journalisten : Ja.
Men hvis hun får 75.000 om måneden, hvad skulle hun så lave en bibeskæftigelse for?
[Klager 1] : Det er der da ikke noget problem i.
Det må man da gerne have en interesse.
Det er bare sådan, det var.
”
[Klager 1]s og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 3. maj 2023.
[Klager 1] og [Klager 2] har den 21. juni 2023 udvidet klagen til også at omfatte følgende artikler, der omhandler samme emne
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter
Vinkling
[Klager 1] og [Klager 2] (herefter klagerne) har anført, at Ekstra Bladets artikler har et unødvendigt omfang, og at artiklerne er vinklet til fordel for [Formanden].
Klagerne har henvist til, at [Selskabet]s konkurs ikke er den første virksomhedskonkurs, hvorfor det undrer klagerne, at Ekstra Bladet har dækket sagen i mere end 20 online-artikler og to forsideartikler.
Klagerne har endvidere anført, at Ekstra Bladet ikke har udvist kildekritik over for [Formanden]s udtalelser.
Lydoptagelse
Klagerne har anført, at Ekstra Bladet har optaget og offentliggjort en telefonsamtale med [Klager 1], uden at han har givet samtykke hertil.
Ekstra Bladets journalist ringede til [Klager 1], som besvarede opkaldet.
[Klager 1] blev ikke gjort opmærksom på, at samtalen blev optaget eller ville blive bragt i den digitale udgave af Ekstra Bladet som en ”top liner”.
Ekstra Bladet har derfor ikke fået [Klager 1]s samtykke til at bringe lydoptagelsen.
Det er klagernes opfattelse, at det ikke kan være korrekt, at [Klager 1] som almindelig borger ikke kan udtale sig telefonisk, uden at hans udtalelser skal deles på internettet uden hans samtykke.
Klagerne har bemærket, at Ekstra Bladet har ringet til [Klager 1] flere gange, men at han kun har besvaret et opkald fra mediet.
Offentliggørelse af lønsedler
Klagerne har anført, at Ekstra Bladet har offentliggjort et udsnit af deres lønsedler fra [Selskabet].
Det er klagernes opfattelse, at der er intet centralt formål med at fremlægge lønsedlerne.
Ekstra Bladet har ikke rettighederne til at vise klagernes private lønsedler, og lønsedlerne er blevet udleveret af den tidligere bestyrelsesformand [Formanden], som vil have [Klager 1] udstillet.
Forholdet er også meldt til Datatilsynet.
Brug af billeder
Klagerne har anført, at Ekstra Bladet har bragt billeder af dem, deres ejendom og båd, uden at de har givet samtykke hertil.
Billederne var ”skjulte” og private billeder fra Facebook, og det er derfor i strid med privatlivets fred og en overtrædelse af klagernes rettigheder til billederne at bringe dem.
Det er i den forbindelse uden betydning, om [Klager 1] er ejer af en virksomhed eller ej.
Klagernes ejendom i [Bynavn A] er meget speciel og kendt i byen, og personer i [Bynavn A] ved derfor også, hvor ejendommen er beliggende.
Ekstra Bladet har således ikke rettighederne eller klagernes accept til at bringe billederne.
Ved at bringe billederne har Ekstra Bladet bragt klagerne og deres børn i fare.
Billederne spiller ikke nogen nødvendig rolle i artiklerne, og det er klagerens opfattelse, at billederne er bragt alene med chikanøst formål.
Sletning – punkt B.
8
Klagerne har anført, at Ekstra Bladet har afvist deres anmodning om at slette artiklerne, herunder særligt lydoptagelsen med [Klager 1] samt billederne af klagerne, deres ejendom og båd.
2.2 Ekstra Bladets synspunkter
Vinkling
Ekstra Bladet har indledningsvis oplyst, at de påklagede artikler angår [Selskabet] (CVR-nr. [CVR-nr. A]), som [Klager 1] var direktør for samt stifter og reel ejer af via selskabet [Holdingselskabet] (CVR-nr. [CVR-nr. B]).
Der blev afsagt konkursdekret over [Selskabet] den 2. januar 2023 og over [Klager 1] den 20. januar 2023 efter begæring af 6. januar 2023.
[Selskabet] drev virksomhed med salg af høreapparater, og selskabet har ifølge sine regnskaber haft voksende omsætning og stigende millionoverskud siden stiftelsen i 2019.
Selskabets forretningsmodel beroede blandt andet på, at der ydes offentligt tilskud til høreapparater.
Ifølge aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået fra de fem regioner, har [Selskabet] modtaget i alt 48,7 millioner kr. fra regionerne siden selskabets stiftelse i 2019.
Dette er nærmere beskrevet i artiklen ”Luksus-konkurs undersøges: Offentlige millioner væltede ind” bragt på
ekstrabladet.dk den 18. maj 2023.
Artiklen er ikke påklaget til Pressenævnet.
På denne baggrund har det betydelig samfundsmæssig interesse at belyse selskabets pludselige konkurs og ledelsens erhvervsudøvelse.
Ekstra Bladets artikler afdækker navnlig, at kurator i [Selskabet]s konkursbo og en tidligere udpeget tillidsmand har vurderet, at der er sket usædvanlige lønudbetalinger i selskabet, at klagerne modtog usædvanligt høje lønninger umiddelbart forud for selskabets konkurs, at selskabets aktiver ifølge den tidligere udpegede tillidsmand var vurderet mindst 35 mio. kr. for højt i selskabets regnskaber, at der i øvrigt blev overført betydelige millionbeløb til udenlandske datterselskaber i tiden op til konkursen, at der ifølge selskabets tidligere bestyrelsesformand kan være sket selskabstømning, og at selskabet efterforskes af politiet i forbindelse med en verserende straffesag.
Klagerne har ikke bestridt de nævnte oplysninger i deres klage.
Det følger af Pressenævnets praksis, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Ekstra Bladet har omtalt et emne af samfundsmæssig interesse, og om denne omtale fremgår af én artikel eller en række artikler og med hvilken vinkel, er en vurdering, som tilkommer Ekstra Bladets redaktør.
Der er tale om en række artikler, fordi sagen angår et aktuelt handlingsforløb, hvor kuratorernes redegørelse kommer undervejs, og hvor sagen i øvrigt har udviklet sig.
Uanset dette har Ekstra Bladet bestridt klagerens bemærkninger om, at artiklerne har et ensidigt, uretmæssigt fokus på klagerne set i forhold til medejer og tidligere bestyrelsesmedlem, [Formanden].
Allerede i kraft af [Klager 1]s rolle som direktør for og reel ejer af [Selskabet] er det relevant at beskæftige sig med hans rolle og dispositioner.
I relation til [Formanden] er det i forhold til klagepunkterne i sagen centralt, at artiklerne redegør for både klagernes og [Formanden]s rolle og ejerskab i [Selskabet], at artiklerne indeholder portrætfotos af både klagerne og [Formanden], at artiklerne indeholder oplysninger om både [Klager 1]s og [Formanden]s høje lønninger, at artiklerne gengiver, at både [Klager 1] og [Formanden] har levet luksuriøst og købt milliondyre huse, og at både [Klager 1]s og [Formanden]s lønsedler er bragt i Ekstra Bladet.
Artiklerne giver således et retvisende billede af de faktuelle forhold, og offentliggørelsen er således i overensstemmelse med Pressenævnets praksis om god presseskik.
Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets kendelse af 9. marts 2021 i sag nr. 2020-80-0534 og 2020-80-0535.
Det er Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladet har handlet i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt A.
2 om kildekritik.
[Selskabet] var ejet af [Klager 1] og [Formanden], og [Formanden] indgår derfor som en naturlig del af artikelserien som følge af sit ejerskab og rolle som bestyrelsesformand i [Selskabet].
I kraft af [Klager 1]s og [Formanden]s ejerskab af [Selskabet] har Ekstra Bladet forelagt oplysninger i sagen for begge parter, hvoraf [Formanden] svarede på en række spørgsmål via mail, mens [Klager 1] ikke besvarede Ekstra Bladets i alt seks skriftlige henvendelser.
[Klager 1] har i stedet udtalt sig telefonisk til Ekstra Bladet, som de gengivne lydoptagelser dokumenterer.
Det bemærkes i øvrigt i forbindelse med forelæggelse, at [Klager 2] også har modtaget både opkald og en række skriftlige henvendelser fra Ekstra Bladet, men ingen af disse henvendelser er blevet besvaret.
I forbindelse med forelæggelsen har [Formanden] og [Klager 1] gensidigt beskyldt hinanden for uretmæssige handlinger.
[Formanden] har herunder beskyldt [Selskabet]s direktion for blandt andet selskabstømning, og i det telefoniske interview, som er bragt i forbindelse med artiklerne, har [Klager 1] tilsvarende beskyldt [Formanden] for selskabstømning.
I overensstemmelse med de presseetiske regler er oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende, forelagt for begge parter.
I det omfang parterne har besvaret kritikken, er svaret medtaget i sammenhæng med kritikken.
Ekstra Bladet har således forholdt sig kritisk til brugen af sine kilder ved dels at lade begge ejere af [Selskabet] komme til orde, ved at lægge deres rolle og interesse åbent frem og ved loyalt at gengive deres synspunkter og uenighed.
Det er gengivet loyalt, at Ekstra Bladet har videreformidlet kritiske udsagn fra både [Klager 1] og [Formanden], der begge er involveret i selskabet, og offentligheden har således kunnet danne sig sin egen mening om deres udtalelser og stridigheder.
Ekstra Bladet har endelig ønsket at fremhæve, at klagerne ikke har bestridt det faktum, som har dannet grundlag for Ekstra Bladets kritiske omtale af klagerne og klagernes erhvervsmæssige dispositioner.
Sammenfattende er det Ekstra Bladets opfattelse, at de påklagede artikler er i overensstemmelse med god presseskik.
Lydoptagelse
Det er Ekstra Bladets opfattelse, at offentliggørelsen af lydoptagelsen er i overensstemmelse med god presseskik.
Det følger af Pressenævnets praksis, at en lydoptager er et almindeligt journalistisk redskab, og en person, der taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen kan blive optaget.
De offentliggjorte optagelser dækker over i alt tre telefoniske henvendelser fra journalist [Journalisten], som [Klager 1] besvarede.
Der er tale om almindelig journalistiske henvendelser, hvor journalisten fra starten af hver samtale præsenterede sig ved navn og som journalist fra Ekstra Bladet, og hvor han stillede [Klager 1] spørgsmål til [Selskabet]s konkurs og [Klager 1]s erhvervsudøvelse og økonomiske dispositioner i den forbindelse.
Ekstra Bladets henvendelser var således et led i Ekstra Bladets forpligtelse til forelæggelse efter de presseetiske regler punkt A.
3.
Efter Pressenævnets praksis kan optagelserne under disse omstændigheder sidestilles med et citat, der også kunne være fremgået af teksten, og som Ekstra Bladet har været berettiget til at offentliggøre.
Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets kendelse af 12. august 2019 i sag nr. 2018-80-0232 og kendelse af 9. marts 2021 i sagerne 2020-80-0534 og 0535.
Offentliggørelse af lønsedler
Ekstra Bladet har oplyst, at baggrunden for offentliggørelsen er blandt andet, at kurator i konkursboet efter [Selskabet] har anført i sin redegørelse af 2. maj 2023 (s.
7), at der er udbetalt ”betydelige vederlag til selskabets ledelse, som på det foreliggende grundlag vurderes at overstige, hvad der må anses for rimeligt under hensyn til det udførte arbejde, selskabets indtægter og omstændighederne i øvrigt”.
I samme redegørelse henviser kurator (s.
9) til vurderingen fra en regnskabskyndig tillidsmand, der var indsat under en forudgående rekonstruktion af selskabet.
Tillidsmanden vurderede ifølge kurator, at ”udbetalte lønninger til direktionen for 2020-2022 anses væsentligt at overstige normale lønninger til direktioner i tilsvarende virksomheder”.
Ekstra Bladet har henvist til redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, af 2. maj 2023 fra kuratorerne [Kurator B] og [Kurator A] i konkursboet efter [Selskabet].
Ekstra Bladet har herefter i sin dækning belyst [Klager 1]s løn i selskabet, herunder at han fik en månedsløn på 325.000 kr. svarende til en årsløn på 3,9 mio. kr. umiddelbart før selskabets konkurs.
Som dokumentation for disse oplysninger har Ekstra Bladet bragt et udsnit af [Klager 1]s lønsedler, hvor alene lønindkomsten er vist, mens øvrige detaljer, herunder CPR-nr., er udeladt.
Ekstra Bladet har bemærket, at rigtigheden af lønsedlerne ikke er bestridt i klagen.
På det anførte grundlag er [Klager 1]s lønindkomst fra det konkursramte selskab ikke udtryk for oplysninger, der kan unddrages omtale under henvisning til [Klager 1]s privatliv.
Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets kendelse af 18. juni 2019 i sag nr. 2018-80-0230, hvor Nordjyske Stiftstidendes omtale af et skattekrav mod klager, der havde en ledende rolle i en konkursramt virksomhed, ikke var uberettiget.
Der er tale om oplysninger, der belyser [Klager 1]s erhvervsudøvelse – og den erhvervsskandale, som konkursen har udviklet sig til – og som offentligheden har ret til at modtage information om.
Det er Ekstra Bladets opfattelse, at offentliggørelsen af de viste uddrag udgør central dokumentation for, at artiklernes indhold og offentliggørelsen er i overensstemmelse med god presseskik.
Brug af billeder
Det er Ekstra Bladets opfattelse, at de bragte billeder er i overensstemmelse med god presseskik.
[Klager 1] er omtalt og afbildet i kraft af sin ledende rolle i [Selskabet] som direktør og reel ejer.
[Klager 2] er ikke omtalt i kraft af sin rent private rolle som hustru til [Klager 1], men fordi hun har en fremtrædende og aktiv rolle i relation til det konkursramte selskab.
[Klager 2] har således op til konkursen fået udbetalt 75.000 kr. om måneden svarende til en årsløn på 900.000 kr., mens selskabets tidligere bestyrelsesformand har afvist, at hun har været ansat i selskabet.
Hun har samtidig drevet egen virksomhed med håndlæsning fra [Selskabet]s selskabsadresse.
Den tillidsmand, der var indsat i forbindelse med et forsøg på rekonstruktion af [Selskabet] har samtidig vurderet i sin redegørelse, at selskabet har udbetalt løn til ledelsens nærtstående, som anses for ikke at være afholdt af erhvervsmæssige årsager.
Tillidsmandens vurdering er gengivet i kurators redegørelse.
Det fremgår endvidere af kurators redegørelse af 2. maj 2023, at kurator har sendt påkrav om betaling af et af kuratellet opgjort krav på 3.463.565,49 kr., som foreløbig bestrides af skyldneren, og som vedrører lønudbetalinger, som efter kuratellets opfattelse har været uberettigede.
Det er således også på dette grundlag berettiget at beskæftige sig med lønudbetalinger i selskabet, herunder også [Klager 2]s rolle og løn.
På det anførte grundlag har begge klagere udøvet erhvervsmæssig aktivitet, som nu er genstand for undersøgelser, og de må derfor begge tåle offentlig omtale, herunder med billede, af deres erhvervsmæssige rolle.
De bragte billeder fremgik i øvrigt af [Klager 1]s Facebook-profil og [Klager 2]s hjemmeside og var tilgængelige for offentligheden.
Profilen og hjemmesiden fremstår nu henholdsvis nedlagt og uden indhold.
Der er tale om harmløse personfotos, som underbygger, hvem omtalen angår, og som ikke har krænkende eller privat karakter.
Billederne af klagerens ejendom og luksusbåd indgår som dokumentation for artiklernes oplysninger om, at klagerne har levet et særdeles luksuriøst liv umiddelbart før [Selskabet]s konkurs.
Det er en relevant oplysning, fordi [Klager 1] var direktør for og reel ejer af det selskab, der nu undersøges for usædvanlige økonomiske dispositioner forud for selskabets konkurs.
På dette grundlag belyser Ekstra Bladet blandt andet, at [Klager 1] købte en række ejendomme på få år samt en båd til en værdi af 12 mio. kr. Båden blev indregistreret af [Klager 1] tre dage efter, at [Selskabet] gik konkurs den 2. januar 2023, og dette har derfor en direkte tidsmæssig forbindelse til konkursen.
Den viste ejendom blev sat til salg som følge af konkursen og har været omtalt i en offentligt tilgængelig salgsopstilling, som Ekstra Bladet henviser til.
Der er således tale om relevante oplysninger, der er direkte knyttet til [Klager 1]s erhvervsudøvelse, og som han derfor må tåle omtale af.
Der fremtræder endvidere ikke personer på billederne, der er taget af Ekstra Bladets fotograf fra offentlig grund.
På dette grundlag er der ikke tale om oplysninger, der er egnede til at krænke privatlivets fred.
Det er derfor Ekstra Bladets opfattelse, at offentliggørelsen er i overensstemmelse med god presseskik.
Spørgsmålet om, hvorvidt en offentliggørelse er i strid med ophavsretslovens regler, falder uden for Pressenævnets kompetence og skal således afvises.
Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets kendelse af 9. marts 2021 i sag nr. 2020-80-0509.
Det centrale i presseetisk sammenhæng er, at artiklerne angår et emne af klar samfundsmæssig interesse, hvor klagerne indtager en central erhvervsmæssig rolle, og hvor omtalen derfor kan ledsages af relevant billedmateriale.
De bragte personfotos fremstod som offentligt tilgængelige på blandt andet klagerens Facebook-profil, der senere blev nedlagt.
Ekstra Bladets journalister er ikke accepteret som ”Facebook-ven” af [Klager 1], og Ekstra Bladet ville således ikke have haft mulighed for at bringe billederne, såfremt billederne ikke var offentligt tilgængelige via klagernes daværende profil på Facebook.
Brugen af de angivne billeder er herefter i overensstemmelse med Pressenævnets praksis om brug af personfotos.
Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets kendelse af 1. december 2011 i sag nr. 11-70-00149.
I relation til de bragte billeder af klagerens ejendom og båd anfører klagerne selv i klagen, at deres ejendom er kendt i [Bynavn A].
[Klager 1] har samtidig haft en fremtrædende erhvervsmæssig position i [Bynavn A], og klagerne havde indtil konkursen ikke adressebeskyttelse.
Det forhold, at den i artiklerne viste ejendom tilhører klagerne, er således ikke i sig selv en privat oplysning, og offentliggørelsen kan ikke siges at udgøre nogen fare for klagerne.
Klagerne er trådt ind på offentlighedens scene ved deres erhvervsmæssige dispositioner, og klagernes ejendom og båd er væsentlige aktiver i det konkursbo, der har offentlighedens interesse.
Klagerne må derfor også tåle, at ejendommen og båden er omtalt og afbildet fra offentligt område i forbindelse med artikler, der belyser [Selskabet]s og klagerens konkurs.
Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets kendelse af 27. september 2017 i sag nr. 2017-80-0005.
Sletning – punkt B.
8
Ekstra Bladet har anført, at klagerens anmodning om sletning af lydoptagelser og artikler skal afvises af Pressenævnet, allerede fordi Pressenævnets restriktive betingelser for sletning efter punkt B.
8 ikke er opfyldt.
Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets årsberetning 2018, s.
20.
Det bemærkes, at [Klager 1] den 31. maj 2023 har rettet henvendelse til Ekstra Bladet med anmodning om sletning af de telefonsamtaler, der er offentliggjort i sammenhæng med de påklagede artikler.
Artiklerne, der er offentliggjort i april og maj 2023, angår aktuel omtale af klagerens erhvervsmæssige rolle, og lydoptagelserne er et led i Ekstra Bladets almindelige forelæggelsesforpligtelse.
Der er derfor intet grundlag for hindring af optagelsernes tilgængelighed, og Ekstra Bladet vil derfor meddele afslag på anmodningen.
Det bemærkes i øvrigt om de bragte lydoptagelser, at [Klager 1] besvarede i alt tre opkald fra Ekstra Bladets journalist, [Journalisten].
Det første opkald er det oprindelige interview, der fremgår i sammenhæng med artiklerne.
Ved det andet opkald sagde [Klager 1] ”farvel, [Journalisten]” og lagde på, efter journalisten havde præsenteret sig, og tredje gang lagde [Klager 1] røret på uden at sige noget, efter journalisten havde præsenteret sig.
Det er alene lydoptagelsen af det første interview, som Ekstra Bladet har offentliggjort.
Som nævnt ovenfor må [Klager 1] gå ud fra, at hans samtaler med en journalist kunne blive optaget, og offentliggørelsen af [Klager 1]s udtalelser, der kan sidestilles med citater, er således i overensstemmelse med god presseskik.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket ved offentliggørelsen, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Vinkling
Klagerne har klaget over, at Ekstra Bladets artikler har et unødvendigt omfang, og at artiklerne er vinklet til fordel for [Formanden].
Klagerne har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet ikke har udvist kildekritik over for [Formanden]s udtalelser.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.
1. og A.
2.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Ekstra Bladets artikler, som Pressenævnet betragter som en artikelserie, omhandler [Klager 1]s økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af [Selskabet].
I Ekstra Bladets omtale indgår også udtalelser fra [Formanden], som er tidligere bestyrelsesformand og medejer af [Selskabet].
Pressenævnet finder, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet forud for konkursen er i offentlighedens interesse.
Det samme gør sig gældende i forhold til personer, der har en ledende rolle i en sådan virksomhed, særligt hvis personens tidligere økonomiske dispositioner kan være relevant i forhold til den omtalte konkurs.
Nævnet finder således, at omtalen af [Klager 1]s økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af [Selskabet] er i offentlighedens interesse.
Nævnet finder samtidig, at Ekstra Bladet på trods af den valgte, kritiske vinkel, havde et ansvar for, at det samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede i forhold til den i Ekstra Bladet fremsatte kritik af klagerne.
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Ekstra Bladets valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.
Nævnet har lagt vægt på, at det i omtalen er gengivet, hvor oplysningerne i sagen stammer fra, at [Klager 1] er blevet forelagt kritikken, og at hans synspunkter er gengivet i artikelserien.
Det er nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af sagen.
I forhold til Ekstra Bladets kildevalg har [Formanden] udtalt sig kritisk om [Klager 1], herunder hans håndtering af [Selskabet]s aktiver.
Nævnet finder, at dette gav Ekstra Bladet anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af [Formanden]s oplysninger, da han kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.
Det fremgår imidlertid klart af omtalen, hvem [Formanden] er, at han er kritisk over for [Klager 1], og at hans udtalelser om [Klager 1] derved kan være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.
Nævnet har også lagt vægt på, at [Klager 1]s svar på beskyldningerne fremgår af omtalen.
Læserne har derfor efter nævnets opfattelse tilstrækkelig mulighed for at vurdere troværdigheden af kildens udtalelser.
Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at omtalen samlet set ikke giver et retvisende billede af sagen og den rejste kritik af klagerne samt af klagernes forsvar imod de rejste angreb.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af den valgte vinkling og kildekritik.
Lydoptagelse
Klagerne har klaget over, at Ekstra Bladet har optaget og offentliggjort en telefonsamtale med [Klager 1], uden at han har givet samtykke hertil.
Det er Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.
Det er videre nævnets opfattelse, at i de tilfælde, hvor skrevne medier efter en telefonsamtale kunne have bragt en udtalelse som citat, kan elektroniske medier også bringe et uddrag af optagelsen som lyd.
På baggrund af lydoptagelsen lægger Pressenævnet til grund, at journalist [Journalisten] fra Ekstra Bladet ved samtalen med [Klager 1] præsenterede sig og oplyste, at han var journalist og ringede fra Ekstra Bladet.
[Klager 1] var således fra samtalens begyndelse bekendt med, at han talte med en journalist.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at journalisten ikke oplyste [Klager 1] om, at samtalen blev optaget.
Pressenævnet finder, at situationen kan sidestilles med de tilfælde, hvor der er tale om en udtalelse til citat, da [Klager 1] under samtalen udtalte sig om sagen og ikke afviste at ville deltage i et interview.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at have offentliggjort telefonsamtalen.
Nævnet har lagt vægt på optagelsens karakter, herunder at optagelsen ikke vedrører [Klager 1]s private forhold, men relaterer sig til hans erhvervsmæssige virke som tidligere direktør for [Selskabet].
Offentliggørelse af lønsedler
Klagerne har klaget over, at Ekstra Bladet har offentliggjort et udsnit af deres lønsedler fra [Selskabet].
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
I artiklen ”Luksus-konkursen: Se de vilde lønsedler” er indsat en række billeder af blandt andet [Klager 1]s og [Klager 2]s lønsedler fra [Selskabet] (tidligere [Tidligere selskabsnavn]) fra perioden 2019-2022.
På lønsedlerne ses beløbene til henholdsvis felterne bruttoindkomst og indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag.
CPR-numre og personadresser er sløret på lønsedlerne, ligesom de angivne beløb til de øvrige felter på lønsedlerne er sløret.
Pressenævnet finder, at offentliggørelsen af oplysningerne på klagernes lønsedler fra [Selskabet] ikke kan anses for en tilsidesættelse af god presseskik.
Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af konkursredegørelsen fra kuratorerne i konkursboet efter [Selskabet], at ”der er udbetalt betydelige vederlag til selskabets ledelse, som på det foreliggende grundlag vurderes at overstige, hvad der må anses for rimeligt under hensyn til det udførte arbejde, selskabets indtægter og omstændighederne i øvrigt”, og at lønsedlerne har en relevant sammenhæng med omtalen af [Selskabet]s konkurs og de økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen, herunder de høje lønudbetalinger til klagerne.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Brug af billeder
Klagerne har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt billeder af dem, deres ejendom og båd, uden at de har givet samtykke hertil.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
Pressenævnet bemærker, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder og offentliggør billeder af denne art, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil.
Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår.
Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis en opdatering tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at billederne af klagernes ejendom og båd er taget af Ekstra Bladets fotograf på en offentligt tilgængelig vej.
Nævnet lægger endvidere til grund, at enkelte af billederne af [Klager 2] stammer fra hendes nu nedlagte hjemmeside [Hjemmesiden].
Det er bestridt, hvorvidt billederne af klagerne, der er anvendt i artiklerne, stammer fra [Klager 1]s ”åbne” eller ”lukkede” Facebook-profil og dermed var tilgængelige for alle besøgende eller kun var tilgængelige for [Klager 1]s ”Facebook-venner” på den konkrete profil.
Pressenævnet finder, at anvendelsen af billederne af klagerne samt billederne af klagernes ejendom og båd, som er taget på en offentligt tilgængelig vej, i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af deres privatliv.
Nævnet finder også, at billederne ikke fremstår forvansket eller er bragt ude af den kontekst, hvori de oprindeligt var delt.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have indhentet klagernes samtykke til at offentliggøre billederne.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Sletning – punkt B.
8
Klagerne har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist deres anmodning om at slette artiklerne, herunder særligt lydoptagelsen med [Klager 1] samt billederne af klagerne, deres ejendom og båd.
Generelt om punkt B.
8
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.
Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.
8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.
8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artikelserien omhandler [Klager 1]s økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af [Selskabet], herunder omtale af usædvanligt høje lønudbetalinger fra selskabet til klagerne.
Det fremgår også af omtalen, at der er en verserende politiefterforskning af selskabet.
Det er Pressenævnets opfattelse, at artikelserien fra 2023 på ekstrabladet.dk indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for klagerne.
Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Ekstra Bladet har afvist anmodningen om at slette artiklerne.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter og aktualitet, og at omtalen angår forhold i relation til klagernes erhvervsmæssige virke.
Nævnet har også lagt vægt på, at [Klager 1] har indtaget en fremtrædende rolle som direktør for [Selskabet], og at der er tale om en sag af væsentlig offentlig interesse.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet klagernes anmodning om at slette artiklerne.
Afgjort den 21. november 2023
-
”Se det her: Vild luksus før million-kollaps” bragt den 24. april 2023 på ekstrabladet.dk
-
”Luksus-konkurs: Pludselig var de 320 millioner kroner værd” bragt den 24. april 2023 på ekstrabladet.dk
-
”Mystisk millionhandel op til luksuskonkurs” bragt den 30. april 2023 på ekstrabladet.dk
-
”Vild corona-karrusel før luksus-konkurs” bragt den 8. maj 2023 på ekstrabladet.dk
-
”Luksus-konkurs: Sådan pumpede de regnskaberne op” bragt den 11. maj 2023 på ekstrabladet.dk
-
”Luksus-konkurs: Nu bliver faderen involveret” bragt den 17. maj 2023 på ekstrabladet.dk
-
”- Jeg har aldrig været ude for noget lignende” bragt den 17. maj 2023 på ekstrabladet.dk
-
”Anklage i luksuskonkurs: Misbrugte revisors underskrift” bragt den 21. maj 2023 på ekstrabladet.dk
-
”Luksuskonkurs: Kræver millioner af håndlæserhustru” bragt den 21. maj 2023 på ekstrabladet.dk
-
”Luksuskonkurs: Sådan forsvandt millioner i Tyskland” bragt den 22. maj 2023 på ekstrabladet.dk
-
”Før luksus-konkurs: Mystisk corona-handel til 10 millioner” bragt den 7. juni 2023 på ekstrabladet.dk
-
”Kollaps-direktør lejede privatfly inden konkurs” bragt den 8. juni 2023 på ekstrabladet.dk