Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04563

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04563

KøbenhavnLIV får ikke kritik for omtale af regnskab

KøbenhavnLIV bragte i juni en artikel, som omtalte en virksomheds regnskab, herunder at virksomheden havde haft underskud i 2022.

Artiklen var autogenereret af en tekstrobot på baggrund af offentligt tilgængelige selskabsoplysninger fra Erhvervsstyrelsen.

Ejeren af virksomheden klagede over, at mediet havde bragt artiklen, og at mediet havde afvist klagers anmodning om at slette artiklen.

Pressenævnet fandt, at KøbenhavnLIV ikke havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen.

Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om virksomhedens regnskab er offentligt tilgængelige, hvorfor offentliggørelsen heraf ikke var krænkende i presseetisk forstand.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere KøbenhavnLIV for ikke at have imødekommet klagers anmodning om at slette artiklen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Nedgang på bundlinjen: Psykolog [Klager] ApS i [Bynavn og område] går fra overskud til tab ”, bragt den 6. juni 2023 på kobenhavnliv.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at KøbenhavnLIV har bragt oplysninger om hendes virksomheds regnskab.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

KøbenhavnLIV bragte den 6. juni 2023 artiklen ” Nedgang på bundlinjen: Psykolog [Klager] ApS i [Bynavn og område] går fra overskud til tab ” under sektionen [Bydel] på kobenhavnliv.dk.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af pengesedler.

Af billedteksten fremgår ”Psykolog [Klager] ApS har netop afleveret regnskab for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022.

Resultatet blev et underskud på -101.044 kroner.

”

Af artiklen fremgår

”Overskud er blevet til underskud i [Bynavn og område]-virksomheden Psykolog [Klager] ApS.

Det fremgår af den friske årsrapport for 2022, som selskabet netop har registreret hos Erhvervsstyrelsen.

I det seneste år er resultatet gået tilbage fra 185.642 til -101.044 kroner før skat.

Ud af virksomhedens seneste fem regnskabsår er det nyeste regnskab det dårligste.

Bedst gik det i 2017, der endte med et resultat før skat på 194.442 kroner.

Der var ligesom i forrige regnskabsår kun en enkelt fuldtidsmedarbejder ansat i virksomheden.

Firmaets bruttofortjeneste er skrumpet lidt fra 739.147 kroner i det foregående regnskab til 660.047.

Bruttofortjeneste eller bruttotab viser det samlede salg, efter udgifter til blandt andet varer og produktion er trukket fra.

Tallet fortæller om aktiviteten i virksomheden, og det har især interesse, når firmaet som her ikke oplyser størrelsen på dets omsætning.

Egenkapitalen faldt fra 348.894 til 133.450 kroner.

Firmaet ledes af direktør [Klager].

I første omgang er det [Person 1], [Klager], der står som ejere.

I sidste ende er det [Klager], der er den dominerende ejer.

Psykolog [Klager] ApS har oplyst, at man arbejder inden for branchen "Psykologisk rådgivning".

Virksomheden beskriver selv sit formål sådan: Selskabets formål er at drive psykolog virksomhed.

Klik her for at se regnskabet [Der er i artiklen indsat et link til virksomhedens årsrapport på virk.dk, Pressenævnet.

]

Ledelsesberetning

I ledelsesberetningen får regnskabet denne kommentar: Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets bruttofortjeneste udgør 660.047 kr. mod 739.147 kr. sidste år.

Det ordinære resultat efter skat udgør -101.044 kr. mod 140.357 kr. sidste år.

Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende.

Psykolog [Klager] ApS

Hjemsted: [Bynavn og område]

[Angivelse af CVR-nummer]”

Nederst i artiklen fremgår en tekstboks med følgende indhold

”Denne artikel er autogenereret af JFM's tekstrobot på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen.

Vi bringer disse regnskaber, fordi de er vigtig lokal nyhedsformidling.

Har du uddybende oplysninger, kontakt da redaktionen på ar@jfmedier.dk.

”

[Klager] har anmodet KøbenhavnLIV om at slette artiklen, og KøbenhavnLIV har forud for klagen til Pressenævnet afslået denne anmodning.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 30. juni 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at KøbenhavnLIV i artiklen oplyser, at hendes virksomhed går fra overskud til tab, og at hun har et underskud samt en masse yderligere detaljer.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at en enkeltmandsvirksomhed som hendes – en privat psykologpraksis – alene lever på sit omdømme, og at et underskud generelt ikke associeres med noget godt.

[Klager] har henvist til, at personer, der læser den påklagede artikel jo ikke ved, hvad årsagerne til hendes virksomheds underskud er, og at de kan tænke det er hende, der er mindre dygtig, er blevet syg m.m.

KøbenhavnLIV (JFM) har i deres svar på hendes anmodning om sletning af artiklen forsvaret sig med, at oplysningerne er tilgængelige, hvis man søger på dem, og også at det har offentlighedens interesse.

[Klager] har bemærket, at det er indlysende korrekt, da der er tale om et ApS.

[Klager] har i relation hertil anført, at hun mener, at der er stor forskel på, at folk kan vælge aktivt at opsøge oplysninger om hendes virksomhed, og så til at alle læsere af KøbenhavnLIV får præsenteret oplysningerne på en måde, der er umulig ikke at skimme, og derved blive orienteret om, at psykolog [Klager] er associeret med underskud.

[Klager] har anført, at det er krænkende, potentielt skadeligt for hendes virksomhed, og at hun ikke kan se relevansen af omtalen.

Hendes klage går derfor konkret på, at der ikke er et rimeligt forhold mellem en eventuel relevans for offentligheden og den effekt det har på hendes omdømme.

[Klager] har bemærket, at hendes garvede revisor aldrig har set noget lignende og er lige så overrasket, også over at KøbenhavnLIV ikke fjerner opslaget på hendes anmodning.

2.2 KøbenhavnLIVs synspunkter

KøbenhavnLIV har anført, at KøbenhavnLIV og JFM’s øvrige medier over det meste af Danmark løbende offentliggør de årsrapporter, som virksomhederne indsender til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Disse rapporter er ifølge årsregnskabslovens § 154, stk. 2, offentligt tilgængelige.

Blandt de selskabstyper, der skal indsende årsrapporter, er anpartsselskaber som klagerens virksomhed, hvor ejere ikke hæfter personligt, men hvor selskabet hæfter for gæld i virksomheden.

KøbenhavnLIV har med henvisning til ovenstående anført, at det derfor er fuldt legitimt at viderebringe oplysningerne, og at det ikke på nogen måde kan anses for værende i strid med god presseskik at viderebringe faktuelt korrekte oplysninger, som der i lokalsamfundene er en stor interesse for, fordi erhvervslivet spiller en så vigtig rolle for den lokale udvikling og velstand.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup, John Meinert Jacobsen.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at KøbenhavnLIV har bragt en artikel, som omtaler hendes virksomheds regnskab for 2022, herunder at virksomheden har underskud.

[Klager] har navnlig henvist til, at det er krænkende og potentielt skadeligt for hendes virksomhed.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder, at omtalen af en virksomheds regnskab er et emne af offentlig interesse.

Af artiklen fremgår en række oplysninger om [Klager]s virksomhed, som er indhentet via offentligt tilgængelige selskabsoplysninger, herunder oplysninger der fremgår af virksomhedens årsrapport for 2022.

Som sagen er oplyst for nævnet, har [Klager] i øvrigt ikke bestridt oplysningerne i artiklen.

Pressenævnet finder som udgangspunkt, at det ikke er i strid med god presseskik at bringe offentligt tilgængelige selskabsoplysninger, herunder offentligt tilgængelige regnskabsoplysninger, som kan fremsøges via CVR-registret.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at videregivelsen af de offentligt tilgængelige oplysninger i sammenhængen ikke kan anses for krænkende i presseetisk forstand eller for at være en krænkelse af privatlivets fred.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at KøbenhavnLIV har afvist at slette artiklen ” Nedgang på bundlinjen: Psykolog [Klager] ApS i [Bynavn og område] går fra overskud til tab ”.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder omtale af [Klager]s virksomheds regnskab, herunder at virksomheden i 2022 har haft underskud.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2023 på KøbenhavnLIV.dk med oplysninger om [Klager]s erhvervsmæssige virke ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

På den baggrund finder nævnet, at indholdet af artiklen ikke er af en sådan følsom eller privat karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af KøbenhavnLIV for ikke at imødekomme klagers anmodning om at slette artiklen på KøbenhavnLIV.dk.

Afgjort den 21. november 2023