Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03950

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03950

B.

T.

får kritik for indslag om retssag

B.

T.

bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent.

I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris.

Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.

T.

ikke havde berigtiget oplysningerne.

Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.

T.

havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen.

Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.

T.

Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen.

Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

[Klager 2] har på egne vegne og på vegne af [Klager 1] klaget til Pressenævnet over udsendelserne ” [Person 1] har været i [Bynavn 1]s Byret, og Nye Borgerlige har fået en vild næstformand ” og ” [Person 2] er hovedpersonen i årets trekantsdrama og [Person 3] har fået tv-comeback ”, bragt i podcastserien ”Det, vi taler om” den 10. februar 2023, idet [Klager 1] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har navnlig klaget over, at der i udsendelserne bringes en række ukorrekte oplysninger, herunder fejlciteringer og illoyale gengivelser fra den retssag, som omtales i de påklagede udsendelser.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Det fremgår af sagens oplysninger, at Pressenævnet den 13. december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for tilsidesættelse af god presseskik ved at offentliggøre mailkorrespondance, som kunne være krænkende for [Klager 1]s privatliv.

Af kendelsen fremgår blandt andet følgende herom

” Korrekt information

[…]

Nævnet finder videre, at den konkrete mailkorrespondance ikke giver indtryk af, at [Klager 1]s kommentar vedrørende operasangerinden er fremkommet som led i en drøftelse af udelukkende professionel karakter, men drøftelserne i mailkorrespondancen kan dog siges i et vist omfang at have en relation til [Klager 1] og [Person 4]s professionelle virke.

Pressenævnet finder på baggrund af sagens oplysninger imidlertid ikke grundlag for at konkludere, at mailkorrespondancen er af udelukkende professionel karakter.

[…]

Privatlivets fred

[Klager 1] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt uddrag fra private mailkorrespondancer, som ikke har noget med hans professionelle virke at gøre og som ikke har offentlig interesse.

Pressenævnet bemærker hertil, at det kan være kritisabelt at offentliggøre oplysninger fra en privat mailkorrespondance, herunder hvis korrespondancen indeholder oplysninger vedrørende private forhold, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

[Klager 1] har over for Pressenævnet oplyst, at der i begge tilfælde var tale om privat mailkorrespondance, og han har navnlig henvist til venskabet med [Person 4].

Han har tillige bestridt, at [Person 4] har fungeret som faglig rådgiver for ham på tidspunktet for mailkorrespondancen om den kvindelige operasangerinde.

[Klager 1] har derudover henvist til, at hans rolle i forbindelse med de to advokatundersøgelser har været begrænset, og at disse dermed ikke kan danne grundlag for en offentlig interesse i hans private mailkorrespondancer.

Ekstra Bladet har gjort gældende, at [Person 4] fungerede som faglig rådgiver og kunstnerisk sparringspartner for [Klager 1], og at korrespondancerne er foregået i en faglig sammenhæng.

Ekstra Bladet har derudover anført, at det i lyset af de tidligere advokatundersøgelser om [Klager 1] og hans adfærd har væsentlig offentlig interesse, hvilken attitude [Klager 1] tilsyneladende har over for unge kvinder, og hvad han mener, at man kan tillade sig at skrive om dem.

Ekstra Bladet har endvidere anført, at [Klager 1] er en i offentligheden særdeles kendt person.

Det er Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer, i forhold til andre, må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person, og de handlinger, de foretager.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager 1] har været ansat som bl.a. lektor ved [Skolen] i perioden fra [Tidsperiode], herunder som dirigent for [Kor 2] fra [Tidsperiode], chefdirigent for [Kor 1] i perioden fra [Tidsperiode], direktør for [Kulturarrangementet] fra [Tidsperiode] og direktør for [Kulturinstitutionen] fra [Tidsperiode].

Han har desuden medvirket i landsdækkende tv-programmer på Danmarks Radio.

Nævnet finder på denne baggrund, at [Klager 1] må anses for at være en offentlig person, og at han har haft en rolle, hvor han i en årrække har haft ansvar for at tilrettelægge og gennemføre korarbejdet med piger i [Kor 1] og piger og drenge i [Kor 2].

Pressenævnet finder, at karakteren af hans ansættelser har betydet, at Ekstra Bladet har haft tilstrækkelig dækning for at lægge til grund, at [Klager 1] i et vist omfang har haft et ansvar for den kultur og det miljø, som i advokatundersøgelserne er blevet kritiseret.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager 1] har haft et personligt venskab med [Person 4], der tilbage i [Årstal] har sendt den forudgående mail om operasangerinden, som [Klager 1]s mail er et svar på, og at de som led i dette venskab har diskuteret opera.

Pressenævnet lægger ligeledes til grund, at [Klager 1] og [Person 4] også har arbejdet sammen i faglige sammenhænge, men at der på tidspunktet for den omtalte mailkorrespondance ikke forelå et formaliseret ansættelsesretligt forhold mellem [Kulturarrangementet], hvor [Klager 1] var direktør, og [Person 4].

Ekstra Bladet har fremsendt artikler mv., hvor [Person 4] i forbindelse med sin tiltræden som direktør for [Kulturarrangementet] i [Årstal] oplyser, at han har været kunstnerisk konsulent for [Kulturarrangementet].

Parterne har således afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Person 4] på tidspunktet for mailkorrespondancen fungerede som faglig rådgiver og kunstnerisk sparringspartner for [Klager 1].

Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, som parterne er uenige om.

Som det fremgår under punktet om korrekt information, finder nævnet, at den konkrete mailkorrespondance om operasangerinden ikke giver indtryk af, at [Klager 1]s kommentar vedrørende operasangerinden er fremkommet som led i en drøftelse af udelukkende professionel karakter.

Nævnet har således ikke grundlag for at konkludere, at der er tale om en faglig mailkorrespondance.

Nævnet har under punktet om korrekt information desuden udtalt kritik af, at Ekstra Bladet i artiklerne skriver, at mailen vedrørende operasangerinden er fremkommet i en casting-situation, at kommentarerne var fremsat med udgangspunkt i en koncertvideo, at kommentarerne var uopfordrede, samt at der var tale om en anbefaling fra en fagfælle.

De ukorrekte oplysninger er samlet set med til at give indtryk af, at den offentliggjorte mail er fremkommet i en udelukkende professionel sammenhæng, hvilket Pressenævnet som nævnt finder, at der ikke var grundlag for at lægge til grund.

Pressenævnet finder, at offentliggørelsen af mailkorrespondancen om operasangerinden og den sammenhæng, som det fremgår af artiklerne, at mailkorrespondancen er fremkommet i, samlet set er egnet til at krænke [Klager 1] og hans personlig anseelse.

Det er Pressenævnets opfattelse, at afdækningen af mulig krænkende adfærd generelt har klar offentlig interesse.

Pressenævnet bemærker, at både advokatundersøgelsen vedrørende [Kor 1] og [Skolen] påkaldte sig særdeles stor opmærksomhed i offentligheden, og at [Klager 1]s rolle i forbindelse med disse advokatundersøgelser har været genstand for massiv mediedækning.

Samtidig bemærker Pressenævnet, at de forhold med relation til [Klager 1], der er fremkommet på baggrund af advokatundersøgelserne, efter det oplyste ikke udgjorde størstedelen af de krænkelser, der blev afdækket i undersøgelserne.

Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang [Klager 1] har indgået i de to advokatundersøgelser, idet de alene er offentliggjort i anonymiseret form.

Det er ubestridt, at [Klager 1] i et vist omfang har været en del af begge advokatundersøgelser, selv om [Klager 1] bestrider de konkrete hændelser og konklusioner om kulturen, som har været omtalt i offentligheden.

Nævnet finder, at indholdet af den konkrete mail om operasangerinden i det væsentligste har en privat karakter, og at der derfor skal foreligge en klar almen interesse, der kan begrunde offentliggørelsen af denne mail.

Det forhold, at [Klager 1]s adfærd i et vist omfang har været genstand for advokatundersøgelser, kan efter nævnets opfattelse ikke i sig selv medføre, at omtale af mailudvekslingen med indhold af overvejende privat karakter foretaget for syv år siden, i en presseetisk henseende får offentlig interesse.

På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering – uanset at [Klager 1] er en offentlig person – at der ikke har været den fornødne offentlige interesse i offentliggørelsen af den pågældende mail.

Der er heller ikke oplyst omstændigheder omkring mailen med omtale af den makabre drabssag, der skulle begrunde en videre adgang til at viderebringe denne mail.

Nævnet udtaler derfor kritik for bringe oplysninger fra [Klager 1]s mailkorrespondancer, som kan være krænkende for hans privatliv.

[…]”

Påklaget udsendelse

B.

T.

bragte i podcastserien ”Det, vi taler om” den 10. februar 2023 udsendelsen ” [Person 1] har været i [Bynavn 1]s Byret, og Nye Borgerlige har fået en vild næstformand ”.

Udsendelsen har en varighed af cirka 1 time.

Af programomtalen fremgår

”'Det, vi taler om' er Danmarks bedste sladdermagasin, der graver i ugens store skandaler, overraskelser, forargelser og ikke mindst det kulørte stof grundigt igennem.

Hvad sladrer de om på Christiansborg?

I tv- og filmbranchen?

Hvad taler man om blandt topchefer?

I kulturlivet?

Vi tager sladder alvorligt.

Lyt med, når vi graver lidt dybere - og få de rigtige historier bag kulisserne.

”

Af programteksten til den påklagede udsendelse fremgår

”Nye Borgerlige har fået ny formand, men vi taler i stedet om den nyudnævnte næstformand.

Hun er en vild dame - og måske burde hun gå til lægen.

Vi taler også om dronningens rygoperation, og alle de andre skavanker, hun bærer rundt på.

Og så har [Person 1] været i retten for at overvære sagen mellem den skandaleramte dirigent [Klager 1] og [Kunstner] [Person 4].

Det blev til lidt af et cirkus i [Bynavn 1]s Byret!

Af introduktionen til udsendelsen, som fremgår af ”Den kulørte time” fremgår følgende passage, som [Klager 1] har klaget over

[Tidskode 00:35-01:51]

”[Person 1]: Velkommen til Danmarks bedste sladdermagasin, velkommen til B.

T., hvor vi sidder i studie 8 – klar til at tage fat på ugens mest kulørte historier.

Jeg har været i retten i går fra kl.

9.30 til næsten 17.00.

Jeg har taget noter, og vi skal tale om en spektakulær sag, som aldrig synes at slutte.

[Klager 1], som var [Leder af kor 1], også på [Skolen] før det, og som blev stemplet som krænker over for nogle af de unge kvinder/piger/elever, hvad vi skal kalde dem, på både [Skolen] og i [Kor 1] har valgt at stævne [Kunstner] [Person 4] for at have krænket ham, da det i Ekstra Bladet kom frem, at han havde sendt i hvert fald to mails med lidt, ja, hvad skal vi kalde det, lidt lummer, måske lidt ulækker, grænseoverskridende indhold.

Nogle mails som [Klager 1] altså havde sendt til [Person 4], og som [Klager 1] mener førte til hans fyring fra [Kulturinstitutionen].

Og det skal [Person 4] altså betale for.

Den sag, den taler vi om i næste time.

”

Af den påklagede udsendelse i ”Den kontante time” fremgår blandt andet

[Tidskode 16:21-24:23]

” [Person 1] : Hør her, jeg har været i retten i går.

[Bynavn 1]s Byret.

[Person 5] : Hvad har du nu lavet?

[Person 1] : Sal 4.

Jamen det var en sag, som starter egentlig, ja det er vel nærmest tilbage i, er det i 21, ah det er 22.

21, tror jeg, den starter med nogle, Politiken begynder med at skrive nogle historier om [Kor 1].

Der har været en seksualiseret kultur, der har været en række krænkelser, og DR ender med at skulle lave en rigtig undersøgelse, hvor der er omkring 160 piger, som bliver, giver deres forklaring på, hvad de har oplevet, og omkring 60 af dem, måske var det 64, kan fortælle om et seksualiseret miljø og om seksuelle krænkelser.

Og det er altså fra korlederen, også den, altså de to foregående korledere.

Den ene er så [Klager 1], og han kan ikke rigtig genkende noget af det her, men [Skolen], hvor han også har undervist, begynder at bide lidt negle og tænker ”gad vide, hvad fuck der er sket på vores skole”, og der er så også en række kvinder, som står frem og fortæller, at mens de har gået på [Skolen] og altså har været elever, unge, jeg ved ikke, om man kalder det unge kvinder eller piger, eller hvad det er, har også oplevet det.

Og der var også nogle enkelte sager, som angik [Klager 1].

I den forbindelse, øhm ja, så bliver der selvfølgelig skrevet en helvedes masse artikler og lige pludselig i Ekstra Bladet kan man læse en artikel, hvor der bliver trykt en privat mail, som er sendt fra [Klager 1] til [Person 4], som er [Kunstner].

[Person 5] : Og på det tidspunkt vel også leder af [Kulturarrangementet].

[Person 1] : Ja.

Og nu siger jeg privat mail, men sagen er jo, hvad var det her egentlig for noget?

Var det en privat mail, eller var det en faglig, professionel…

[Person 8] : Arbejdsrelateret.

[Person 1] : Arbejdsrelateret mail.

[Person 1] : Og når man læser den, så kan man faktisk kun se [Klager 1]s svar, som er det, man på godt dansk ville kalde en lille smule ulækkert.

[Person 5] : Hvad var deres arbejdsrelation?

[Person 1] : Jamen, der har været mange arbejdsrelationer, og hvis vi tager dem fra en ende af.

[[Person 1] bladrer i nogle papirer, Pressenævnet ]

[Person 1] : Nu skal vi lige se her.

Øhm denne her mail, der kan man kun se et svar fra [Klager 1] til, og der er så overstreget, man kan, man ved ikke på det her tidspunkt, at det er [Person 4], men han svarer åbenbart på en mail, hvor der står: ”Hun sang i [Kor 1], og jeg kender hende fint.

Hun har udviklet sig helt vildt sangligt og har tilsyneladende brystvorter, men ingen bryster at bakke dem op med”.

Og det lyder sådan lidt underligt.

Så var der også en anden mail.

Den var faktisk øhm endnu mere, ej det var nærmest lidt sygeligt, men altså, eller det synes jeg i hvert fald.

Der ser man også kun et svar fra [Klager 1] til en, vi ikke ved, hvem er, øhm hvor han altså skriver.

Ej det er ikke et svar.

Jeg tror faktisk bare, det er sådan, den er.

Altså: ”Det er jo dybt tragisk, men også lidt komisk, hvem ville ikke have lyst til at dykke lidt god fuge- eller flødeskumssex med hende her?

Hun er noget af en frækkert”.

Og så er der et link til en B.

T.

-artikel med en kvinde, der er død, i forbindelse med en vidst nok en sex-akt, hvor hun, altså det lyder virkelig mærkeligt det her, men hun har fået skubbet fugeskum ned i halsen og er blevet kvalt.

Øhm de her to mails, som altså er [Klager 1]s ord, havner i Ekstra Bladet, og så husker jeg – jeg er nemlig venner med [Klager 1] på Facebook – at han laver en opdatering.

Den er, den er forsvundet i dag, men det var den 13. april 2022, hvor han skriver, at min tidligere gode ven [Person 4] har lækket de her mails til Ekstra Bladet og bla bla bla, og det var selvfølgelig mega ubehageligt for ham, og han troede, at de var så gode venner, og i øvrigt så var det her sådan lidt hånd, ikke håndværkerhumor, hvad hedder det, værksteds, værkstedsjargon, øhm og der lå jo noget forud for det her, men det kunne man jo ikke se.

Så man sad sådan lidt og tænkte okay, [Person 4] må være en kæmpe syg klammert.

[Person 6] : Mm.

Har han selv skrevet et eller andet, som giver anledning til?

[Person 1] : Ja ja.

Netop, netop.

Og så er der et eller andet underligt med, og så ser vi kun dele af det hele, og hvad fanden er det her for noget.

Og jeg sad og tænkte sådan lidt nå.

Samtidig sad jeg også og tænkte okay, hvis du sidder med nøglen til, altså, at det hele lige pludselig giver mening, hvorfor får vi så ikke, dine Facebook-følgere eller Ekstra Bladet, eller hvem fanden der kunne være interesseret i det.

Hvorfor renser du ikke bare lynhurtigt dig selv med at udgive det materiale, som Ekstra Bladet har undladt at trykke, hvis det virkelig altså forholder sig sådan.

Øhm nå men en dag, der er jeg i [Forlystelsesparken], og jeg har en veninde, hun hedder [Person 7], og det viser så, at [Person 7] kender [Person 4].

Jeg anede faktisk ikke, hvem han var.

Men øhm og vi sidder i [Navn på restaurant] og sådan noget, og så kommer han forbi.

Han arbejder med [Orkesteret].

[Person 8] : [Orkesteret].

[Person 1] : [Orkesteret].

[Stillingsbetegnelse] for det.

Og de havde en koncert.

Og han kommer i hvert fald forbi og siger hej, og så fortæller min veninde [Person 7], det er ham der, som fik de mails fra [Klager 1].

Og jeg var sådan okay, spændende, spændende, fordi der er nogle brikker, jeg mangler at få lagt i det her puslespil.

Så næste gang jeg møder ham øhm på et værtshus, der spørger jeg ham.

Okay, nu har jeg læst de her.

[Person 5] : [Klager 1] eller [Person 4]?

[Person 1] : [Person 4s efternavn].

[Person 4].

[Kunstner]en.

”[Person 4], prøv lige at hør her, jeg har læst om det der fugeskum og fugesex og super klammovitch og noget med en kvinde, som bliver omtalt ulækkert af [Klager 1].

Han påstår jo, at der ligger noget forud for, hvad er der skrevet, må jeg se?

” Og så sagde han: ”Det må du gerne”.

Så gav han mig sin telefon, og så øhm fik jeg lov til at gå i hans mails.

Og så begyndte jeg at søge.

Og så sad jeg der, og han sagde: ”Prøv at hør, du kan bare tage den med hjem, du tager den hjem i en uge, jeg er ligeglad”.

[Person 6] : Han skulle ikke bruge sin telefon i en uge.

[Person 1] : Han skulle ikke bruge sin telefon i en uge.

[Person 5] : De laver ikke en skid de der [Kunstnerbetegnelse].

[Person 9] : Nej.

[Person 1] : Ikke en skid.

Nå men jeg sidder og søger og søger og søger, og øhm der var faktisk ikke noget.

Øhm det var sådan noget, nu er det sådan frit for hukommelsen, men det var sådan noget med.

[Person 5] : Heller ikke noget, der var slettet?

[Person 1] : Altså nu er det heller ikke mere frit for hukommelsen, for nu har jeg siddet i retten i går, og nu er det hele jo kommet frem.

Nu er det hele kommet frem.

Og der er også kommet flere mails frem.

[Person 5] : Og det er fordi [Klager 1] har anmeldt [Person 4].

[Person 1] : Ja.

”

” [Person 5] : Eller stævnet ham.

[Person 1] : Ja, fordi det der jo så sker, det er, at efter de her mails kommer i Ekstra Bladet.

Han havde allerede trukket sig som øhm, i bestyrelsen i [Museet].

Han har også trukket sig fra bestyrelsen.

[Person 8] : [Klager 1]?

[Person 1] : Ja, [Klager 1] havde trukket sig.

Efter alle de her historier om seksuelle krænkelser i [Kor 1] og på [Skolen], så trak han sig fra [Fonden]s bestyrelse og fra [Museet].

Øhm han sad stadig som direktør i [Kulturinstitutionen], og i Sverige var de sådan nah, men øhm det… Pressen beskæftigede sig ikke rigtig med det i Sverige, og ham, der er formand for bestyrelsen i [Kulturinstitutionen], [Person 10], han var sådan ja, men nu må vi lige se, og det øhm, det går, vi har et godt samarbejde, og der er ikke.

Det ville de ikke sådan rigtig forholde sig til.

”

[Tidskode 30:30-31:45]

” [Person 1] : Og det var egentlig lidt interessant, fordi da man starter med at afhøre, gud det er egentlig meget sjovt, da det er, sagen starter eller skal til at starte, er der ret mange mennesker med.

Min kæreste, han sagde, da jeg kom ind i bygningen, så siger han: ”Det er spændende, hvilken flashmob [Klager 1] har med”.

For kan I huske, da [Klubben].

[Ukendt] mand : Mm.

[Person 1] : Der var der placeret alle mulige mennesker mellem tilhørerne og hans kone og venner…

[Person 6] : Nå ja, der stillede spørgsmål og sådan noget.

[Person 1] : Ja, ja.

Der begyndte, der var råben og skrigen.

Det var skide spændende at læse i Weekendavisen, læste jeg det.

Altså en reportage for det her fuldstændige galskab, så det kan man selvfølgelig ikke i en retssag, men da jeg kommer, er der faktisk rimelig mange mennesker.

Og der er både, kunne jeg se, en del korpiger, der er voksne nu.

Øhm, og der var selvfølgelig også nogen på [Klager 1]s side, men så har de jo valgt et lokale, hvor der kun er plads til ni tilskuere.

Hedder det tilskuere?

[Person 8] : Tilhørere.

[Person 1] : Tilhørere, tak.

Og øhm tre af de pladser var til pressen, og jeg fik en plads, det gjorde Ekstra Bladet, og det gjorde Politiken.

Frihedsbrevet måtte gå forgæves.

Og så stod der bare en masse sure mennesker udenfor, fordi nogen af dem var faktisk ofre for krænkelser og ville gerne følge den her sag, og nogen var pårørende, og nogen var.

.

.

Altså, der var mange, der måtte gå hjem.

”

[Tidskode: 32:00-46:01]

” [Person 1] : Men øhm, men det, der var sådan lidt interessant, det var, man starter jo med og afhøre [Klager 1], som fortæller, at det her, det er en jargon, altså sådan lidt frit oversat: [Person 4] er også røv klam.

Han er nøjagtig lige så klam som mig.

I har bare ikke set det.

Øhm og som timerne skred frem, og der var mange, så vil jeg sige… Og jeg har jo så mødt [Person 4] mange gange nu.

Argh mange gange, men i hvert fald cirka ti gange eller sådan noget.

Og, så jeg er måske lidt biased.

Men problemet var, at de havde jo, der hver gang de læste noget op, så var det sådan noget, [Person 4] havde skrevet: ”Hej [Klager 1], prøv lige at kigge på hende her, kunne hun være et talent til prisen et eller andet”.

Og så var det sådan noget, der kom tilbage sådan lidt ”øhm ja, hendes bryster et eller andet”, eller ”hun har store talenter” og noget med en tyk sopran, og.

Altså det var sådan, alle de der mails, der kom frem, altså det var næsten værre for ham, vil jeg sige.

Altså det var, det lød jo til sidst som om, at han ikke kunne andet end at svare svineri på mails, [der] som udgangspunkt fremstod fuldstændig røvsyge.

Altså sådan noget med øhm ”kunne man forestille sig, hvad synes du om den her sangerinde?

”, eller ”kunne man hyre hende til et eller andet?

”.

”Ja, sådan et eller andet”.

Og så siger [Klager 1] ”ja, ja, men hvis man nu, altså han mente jo i virkeligheden også, at hun var, han hen…”.

[Person 5] : Det kommer jo an på, om der var billedmateriale med, som var af særlig karakter.

[Person 1] : Altså hun var.

Nej, men det var sådan lidt [Person 11]s-agtig, når hun sidder og fortæller, hvad Elton John tænker i en kirke under Princess Dianas begravelse.

Det der med at sige ”jamen, det [Person 4] i virkeligheden mente”.

Problemet var altså lidt.

[Person 9] : Det var ikke det, der stod.

[Person 1] : At det var ikke rigtig det, der stod.

Så det var svært og.

[Person 6] : Jamen jeg forstår slet ikke, hvad er det, de ønsker?

Det forstår jeg ikke, altså.

”

” [Person 1] : Jeg tror, de ønsker anerkendelse for, at [Person 4] er ansvarlig for, at [Klager 1]s karriere er down the fucking drain.

[Person 6] : Men så skal man så bevise for det første, at han har delt de der mails, og at man ikke må.

[Person 1] : Ja.

[Person 6] : Og at det var det, der gjorde det.

[Person 1] : Ja.

Ja.

[Person 5] : Ja.

Det er flere led.

Tre-fire led.

[Person 6] : Hvad med alle de der undersøgelser og alt sådan noget?

Det kan jo også spille en rolle.

”

[Person 1] : Og der siger de, jamen der siger de ”jo, jo, men han bliver jo fyret lige på, lige i røven af de mails”.

Det er der, hvor [Person 10], formand for bestyrelsen i [Kulturinstitutionen], som i øvrigt har været med i ”Bonde søger brud” og andre øhm.

.

.

[Person 6] : Men det er vel også realistisk, at de fyrer ham på baggrund af Ekstra Bladets øhm.

[Person 1] : Ja, men det, [Person 4]s forsvarer så siger, er ”jo, jo, men hvis vi læser pressemeddelelsen, så skriver de jo, og nu skal jeg finde det, fordi jeg har det med, øhm de skriver.

Åh der er så meget her.

Men de skriver, at øhm på baggrund af det sidste års negative omtale af [Klager 1]s person, bliver vi nødt til at fyre ham.

Så hun siger selvfølgelig, det er jo ikke på grund af de to mails, det er fordi, der ligger sager i både [Kor 1], der ligger sager i [Skolen], han er blevet omtalt og omtalt og omtalt, og det fortsætter, fortsætter, fortsætter.

Hun siger, det her er bare dråben.

Det er dråben, der har fået bægeret til at flyde over.

Men hun spørger jo så også [Klager 1] og [Person 12], ”har I kontaktet bestyrelsesformanden for at høre ham, om det var det?

” ”Nej, det havde de ikke”.

”Okay, stævner I Ekstra Bladet for at have trykt det her?

” For det kunne man jo også.

”Nej, det havde de ikke.

” ”Okay, har I stævnet andre medier for at skrive om alle de her øhm, ja, hvad kan man sige, meget dårlige historier om hans tid i [Kor 1] og i [Skolen]?

” ”Nej, det havde man ikke.

” ”Har I stævnet nogen af kilderne, der udtaler sig?

” ”Nej, det havde de heller ikke.

” Så det var ligesom kun [Person 4], og man begynder at fornemme, fordi der har jo været et venskab.

[Person 5] : Ved du hvad, det vidner, altså jeg skulle til at sige, det vidner jo også om, at det givet vis er en personlig vendetta.

Altså forstået på den måde, at [Klager 1] er blevet så grundig skuffet, kan man sige.

[Person 8] : Ja, men det er sådan en ”ikke-du, Brutus” - oplevelse.

[Person 5] : Over et menneske, som han troede, han havde et tillidsforhold til, øhm ikke har honoreret det, ikke.

Så det virker som om, at det er derinde, hvor det gør rigtig ondt, ikke.

[Person 1] : Øhm jeg har taget nogen af, nå ja, han havde skrevet.

[Person 4] havde sendt en mail øhm ”en at holde øje med” spørgsmålstegn og så et link til en øhm, til et YouTube-klip, hvor der er en eller anden, der optræder.

Og så skriver, og så svarer [Klager 1] ”ja, også hvis hun ikke sang”.

Og øhm en anden også, ”en at holde øje med?

” ”Store talenter”, svarer han.

”Også i sang”.

Og det er jo, altså det er jo en slags værkstedshumor, kan man godt sige, og jeg sad og tænkte, gad vide, hvordan hende der med de store talenter ser ud, fordi det første, jeg tænker på, er sgu da, at det er brysterne.

Og han var, og [Klager 1] var ”nej, nej, det er overhovedet ikke bryster, det var hendes humor, det var hendes sang, det var hendes talenter”.

Og så har jeg fundet et billede af hende der kvinden.

[Person 6] : Som ér sjov.

[Person 1] : Som er mega sjov.

[Person 5] : Som har vildt sjove bryster.

[Person 1] : Nej, hun er i øvrigt meget, meget smuk, og hun har et øhm meget flot brystparti.

Jeg skal jo ikke lege [Person 11].

Jeg kan ikke gætte, hvad der egentlig er inde i [Klager 1]s hoved.

Om det har været store talenter, også i sang.

Altså stort talent i humor, men også et stort talent i sang.

Det er samlet set store talenter.

[Person 6] : Men altså det man kan sige, det er, det er jo, at det er upassende, hvis det er sådan i en arbejdsøjemed, men det er jo ikke ulovligt at være klam.

[Person 1] : Nej.

Det er overhovedet ikke ulovligt at være klam.

[Person 5] : Nej, men det er mere det her.

[Person 1] : Og jeg tror heller ikke.

[Person 5] : Men sådan som.

[Person 1] : Det må man jo tale med [Person 10] om.

Hvorfor kan I ikke have en med, som skriver sådan nogle mails?

Det må de jo ligge og rode med.

[Person 6] : Ja, ja, ja, enig.

[Person 1] : Sagen er jo lidt omvendt her, at han siger ”hør lige, det var ikke kun mig, der var klam, det var faktisk også dig, [Person 4]”.

[Person 5] : Ja, ja, men det får man jo ikke noget ud af.

[Person 6] : Ja, men det som er juridisk, mener jeg.

[Person 1] : Ja, det ved vi ikke, for der er ikke faldet dom endnu.

[Person 5] : Men det, der blev, det, der var et kernepunkt i diskussionen dengang, den kørte, det var jo lige præcis, at det her var arbejdsrelaterede mails.

[Person 1] : Ja, ja.

[Person 5] : Fordi hvis det havde været mellem venner, ja, så vil jeg nok sige, så kunne han næppe blive, kan man sige, ja, man kan så synes om det, hvad man vil eller ej, men det er, som du siger, ikke ulovligt.

Det, der blev fremført, det var, at det var i en arbejdsrelateret sammenhæng, altså øhm.

[Person 1] : Det påstår [Person 4], ikke.

[Person 5] : Og det er det måske også, hvis der er en professionel.

Det kan godt være, at de er venner, men han henvendte sig jo til ham.

[Person 1] : Altså, men når man læser, det er jo indholdet, hvis man kigger.

[Person 5] : Nu taler jeg lige færdig.

[Person 1] : Undskyld.

[Person 5] : Han henvendte sig til ham i kapacitet af en operachef, som gerne ville have et godt råd fra en anden operachef.

[Person 8] : Mm.

[Person 1] : Og hvis man læser indholdet, så er det jo: ”hej, hvad synes du, er det her et interessant emne til en pris?

”.

[Person 8] : Så er det jo fagligt.

[Person 1] : Så svarer han noget med bryster.

[Person 1] : Og så er det interessante jo, hvad svarer [Person 4] så?

[Person 8] : Ja.

[Person 1] : Fordi så kunne man jo godt gå med på den.

[Person 8] : Ja, ja.

[Person 1] : Og jeg må bare sige den der oplæsning, fordi så var det bare sådan noget med ”ok, jeg tager kontakt til hende”, eller ”jeg har et møde med hende den 18.

”.

[Der bliver grint i studiet]

[Person 1] : Du ved, det var sådan noget fuldstændig, fuldstændig.

[Person 5] : Det er meget tydeligt, at han er med på den.

[Person 1] : Og den der, og den der.

Og så.

[Person 6] : Og det er ikke prisen som Miss Køge Bugt eller sådan nogen, det er.

[Person 1] : Nej, nej.

Og så, og så den der fugeskum, og så var det også sådan ”okay, og hvad svarede [Person 4] der?

” Og så var han sådan, ”han svarede slet ikke”.

Okay, så det var også den jargon eller hvad?

Ej, det var bare frygteligt, frygteligt, frygteligt, frygteligt, frygteligt og sidde og få læst de der mails op, fordi det var sådan noget, hvorfor går I ind i det her?

Bare få det væk, væk, væk, fordi det blev bare vildere og vildere og vildere, altså seriøst vildere.

Men øhm, men nu er de, nu, jeg sad, jeg er jo psykolog, det ved vi alle sammen.

[Ukendt] mand : Mm.

[Person 1] : Jeg tror jo, at [Klager 1], nej, [Person 4] skriver en mail, han tror, eller han synes, er fagligt relateret.

”Hej, kan vi, kunne hun være interessant for en eller anden rolle?

”.

Men [Klager 1], han er i gang med en privat samtale, så han svarer jo.

[Person 8] : Begge dele kan jo godt være sandt.

[Person 1] : Han svarer jo, øhm, ”hun har nogle brystvorter”, eller ”hun er tyk” eller.

Altså og, så jeg tror simpelthen, at det er fuldstændig, de har bare forskellige opfattelser af, hvad er de i gang med her.

[Person 8] : Men de har også begge to lidt en evne til at ignorere den anden i samtalen.

[Person 1] : Ja.

[Person 8] : Altså fordi hvis [Person 4] svarer fagligt på selv sådan noget bræk der, ikke.

Så er, det er jo også lidt vildt.

Og det samme i virkeligheden, hvis [Klager 1] får noget lummert ud af, at det var [Person 4] med, selv om han bare skriver sådan noget med, at ”jeg har møde med hende den 18.

” Altså.

[Der bliver grint i studiet]

[Person 1] : Ja, og det var det, [Person 4] sagde i retten.

[Person 5] : Det kommer jo an på, hvilket møde det er.

[Person 6] : Hvorfor bliver han ved med at skrive til ham?

[Der bliver grint i studiet]

[Person 1] : Fordi de har et samarbejde.

[Person 6] : Okay.

[Person 1] : De har et samarbejde.

[Person 5] : Som jeg forstår det, som jeg forstår det.

[Person 1] : De havde skrevet i øvrigt 300 mails til hinanden fra [Fra årstal 1 til årstal 2].

[Person 6] : Og hver gang kommer der bare sådan noget tilbage.

Hun har store talenter.

[Person 5] : Ja, og fordi det trods alt er rimelig anerkendt, at [Klager 1] var dygtig til sit arbejde.

[Person 1] : Ja, ja, ja.

[Person 9]: [Person 1], du må lige fortælle mig.

[Person 1] : Ja, ja, ja.

[Person 9]: Fordi nu spurgte jeg om den der arbejdsrelaterede relation.

Har jeg forstået det rigtigt, at på et tidspunkt er [Klager 1] i en rolle, som han måske ikke er helt fagligt kompetent til?

[Person 1] : Ja, det siger, det påstår.

[Person 9] : Og det er derfor, at øhm, jeg bliver ved med at tænke [Person 13], men det er det ikke.

[Person 4].

[Person 1] : Nej, han hedder [Person 4], ja.

[Person 9] : Er han så, er i en backinggruppe, der skal hjælpe ham med det her job i en, i en faktisk officiel kapacitet?

[Person 1] : Ja, altså det er i hvert fald.

[Person 9] : Så er spørgsmålet, om det er i en officiel eller uofficiel kapacitet, men det er en arbejdsrelateret relation.

[Person 1] : Det er jo det, som [Person 4] påstår.

[Person 9] : Og det er dér, de mails er gået frem og tilbage.

[Person 1] : Ja, han påstår, ”vi har haft en arbejdsrelateret relation”, hvor [Klager 1] er sådan lidt ”nej, nej, vi er mega gode venner, vi har jo holdt nytårsaftener sammen og sådan noget”.

Og du har jo ret i [Person 8], at begge dele kan være sandt, men når man kigger på deres mailkorrespondance, så lå der altså mere end 300 øhm mails, der var sådan noget opera-duttelut.

[Person 9] : Arbejdsrelateret.

[Person 1] : Relateret.

Men altså mere end 300 fra [Fra årstal 1 til årstal 2].

Øhm der var, der var meget tale om, at det var jargon, jargon, jargon, og det, jeg i hvert fald sad tilbage med, det var, at der var en jargon hos [Klager 1], men de havde svært ved at påvise, at den også var hos [Person 4], og det kan jo godt være, at det ligger der et sted, men de havde jo så i så fald ikke fundet dem frem til den retsdag, fordi det var eddermaneme mærkeligt.

[Person 5] : Hvornår falder dom i den her sag?

[Person 1] : Jamen det gør der først den 9. marts.

Øhm og der er det så, at man skal tage stilling til mange led, som I siger.

[Person 6] : Uanset om man siger jargon eller ej, hvordan kan det, altså du er jo psykolog, jeg er jo ikke jurist.

[Person 1] : Ja, ja.

Ja, ja.

[Person 6] : Men jeg har bare svært ved at se, at hvis de påviser, at [Person 4] også er klam eller har en jargon.

[Person 1] : Ja.

Ja, ja.

[Person 6] : Hvis det er deres mål, hvordan…

[Person 1] : Og det handler ikke en skid.

[Person 6] : Hvordan kan det nogensinde blive til noget, der har med…

[Person 1] : Ved du hvad, vi sad fra 9.30 til næsten klokken 17.00 og talte om alt muligt vrøvl, der overhovedet ikke havde noget med sagen at gøre.

[Person 6] : Har det en sag?

[Person 1] : Og jeg vil bare anbefale alle, hvis I har en fridag en dag, tag ind i jeres lokale ret.

[Person 8] : Vælg en retssal.

[Person 1] : Ja.

[Person 6] : Det er faktisk ret spændende.

[Person 1] : Jamen prøv lige at hør, det er meget, meget interessant, og jeg kan godt forstå, at vores retssystem er belastet, for her har vi altså brugt en hel dag på noget, der nok burde have taget to eller tre timer.

Det var sindssygt, hvad vi sad og talte om.

Eller vi talte, altså hvad de sad og talte om, vi andre hørte på.

Fordi det var jo alt muligt ævl om, ”hvad der stod i Wikipedia”, ”hvornår den var blevet rettet”, og ”jeg har i øvrigt også”.

Altså det var sådan noget virkelig underligt noget, fordi i.

[Person 5] : Hvordan så dommeren ud i hovedet?

[Person 1] : Jamen han sad mest og kiggede ned og tog nogle noter.

Øhm og et eller andet sted så kan man sige, grundlæggende handler det om, har nogen, og er det [Person 4], har krænket ved at viderebringe de mails?

Jeg vil sige med de historier, der ligger på ryggen, altså [Klager 1]s rolle i dansk kulturliv, og det, at han har arbejdet med børn, øhm så vil jeg nu mene, men det er jo bare min mening, og jeg er ikke dommer, jeg er jo kun psykolog, så vil jeg mene, at sådan noget måske har offentlighedens interesse, men det her handler jo i virkeligheden om, har han fået krænket sit privatliv eller ej.

Skal han have en erstatning, fordi at han har fået smadret hele sin karriere?

Er det fordi han var en klammert, han mistede alle de jobs, eller var det fordi, at en, som [Person 4] siger ikke er ham selv, har delt de to mails?

[Person 6] : Men det er jo også, men det er jo nærmest lige meget, hvad der står i de mails.

Det er vel spørgsmålet om, de er blevet delt, og om det har gjort, at øhm han har mistet noget arbejde.

[Person 1] : Ved du hvad, han øhm [Klager 1] indkaldte også sin kone som vidne, og der tænkte jeg: ”av”.

Nå ja, det ved I selvfølgelig ikke, men jeg er jo også advokat.

[Person 6] : Ja.

[Person 1] : Øhm der begynder man at virke desperat, hvis man hiver sin kone ind for at sige: ”Han er faktisk ret sød, og det her har gjort enormt ondt på vores familie”.

[Person 5] : Som sådan et “character witness.

”

[Person 1] : Ja.

Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad hun sad der for, hvis jeg skal være helt ærlig, fordi det hun fortalte var: ”Vi har været utrolig gode venner med [Person 4].

Vi kan slet ikke forstå, hvorfor han behandler os sådan her.

Og han er i øvrigt også selv røv klam”.

Og hun var faktisk meget, meget berørt af det og var ved at græde.

Og så siger hun til sidst: ”Og ja, nu er jeg enlig forsørger”.

Og det er jo igen fuldstændig irrelevant.

Det har ikke noget med sagen at gøre.

Men det er da frygteligt for hende.

[Person 8] : Mm.

[Person 6] : Men det støtter jo op om [Person 5]s teori om, at det er et venskabsting, der…

[Person 5] : Ja.

[Person 1] : Ja.

Hun mente, at det var, der var et hævnmotiv.

Det var noget med, at øhm [Klager 1] ikke havde givet [Person 4] en rolle som [Rollenavn] i [Titel på opera].

Og øhm det.

[Person 9] : Hvornår?

[Person 1] : Jamen det var lang tid siden, og [Person 4] sagde så: ”Hør her, vi har jo været sammen siden.

Det er rigtig nok, at vi havde en øhm”.

Jeg tror ikke, jeg ved ikke, om det var på grund af det.

De har åbenbart haft et brud.

Og så har de rakt ud efter hinanden, og så åbenbart igen blevet en slags.

[Person 6] : Pennevenner.

[Person 1] : Neutral, positiv relation, tror jeg, det blev beskrevet som.

[Person 9] : Neutral, positiv relation.

[Person 1] : Ja, ja.

Prøv at hør, gå i retten og så forstå, hvorfor øhm.

[Person 5] : Jeg skal i hvert fald hjem og gennemsøge mine mails og se, om [Person 1] har skrevet et eller andet klamt, grænseoverskridende til mig, så jeg kan hive hende i retten.

[Person 6] : Det har hun.

Det kan jeg sige med det samme.

[Person 5] : Hun er skide rig, og jeg vil have nogen af hendes penge.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager 1] og [Klager 2] har efter offentliggørelsen den 22. februar 2023 indsendt en klage til B.

T.

i forbindelse med deres indsigelser mod udsendelsen, herunder blandt andet at der bringes ukorrekte oplysninger, som ikke er berigtiget.

[Klager 1] og [Klager 2] anmodede den 22. februar 2023 B.

T.

om at slette de dele af udsendelsen, som de mener er ukorrekte.

[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere klaget over, at udsendelsen indeholder blandt andet ukorrekt og privatlivskrænkende information.

B.

T.

afviste den 20. marts 2023 klagernes anmodning om sletning.

Genmæle

[Klager 1] og [Klager 2] anmodede den 22. februar 2023 B.

T.

med henvisning til medieansvarslovens § 36, 37 og 39 om genmæle over for de oplysninger i udsendelsen, som de klagede over var ukorrekte.

B.

T.

imødekom ikke anmodningen om genmæle.

[Klager 1] og [Klager 2]s klage over B.

T.s afslag på sletning, genmæle samt tilsidesættelse af god presseskik er modtaget i Pressenævnet den 1. maj 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

Indledende bemærkninger

Klagerne har overordnet anført, at der i udsendelsen bringes ukorrekt information, at der udvises manglende kildekritik, og at der er sket frembringelse af skadelige, agtelsesforringende og privatlivskrænkende oplysninger, samt at dækningen af retssagen ikke har været ligeligt vægtet og objektiv.

B.

T.

har også undladt at berigtige urigtige oplysninger umiddelbart efter, at de er blevet gjort opmærksomme på dem, og udsendelsen har – siden den blev udsendt – ligget frit tilgængelig for offentligheden.

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at udsendelsen er i strid med punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

5, A.

7, B.

1, B.

8, C.

3 i de vejledende regler for god presseskik.

I B.

T.s podcast ’Det, vi taler om’, bragt d. 10. februar 2023, blev der både i ’den kulørte time’ og i ’den kontante time’ bragt indslag omhandlende retssagen, som [Klager 1] havde anlagt mod [Person 4], og som blev behandlet i [Bynavn 1]s Byret den 9. februar 2023.

I programmet gengives vidneudsagn, og der citeres mails samt øvrigt materiale, der blev læst op under retssagen.

Imidlertid gengiver værten på programmet, [Person 1], en lang række udsagn forkert, ligesom mails og øvrigt skriftligt materiale fejlciteres.

Denne forvanskning skaber en falsk og fejlagtig præmis for den samtale, som finder sted i studiet under programmet, og uden en troværdig og loyal gengivelse af det, der passerede i retten, foranlediges både gæsterne i studiet samt lytterne til fejlslutninger på baggrund værtens falsk konstruerede præmis.

[Klager 1] har bemærket, at den påklagede udsendelse havde en ganske indgående og grundig dækning af retssagen, men dog baserede sig på en tilgrundliggende præmis om, at de offentliggjorte mails offentliggjort i Ekstra Bladet den 14. april 2022 var professionelle mails.

En del af klagen har direkte afsæt i den kendelse, som Pressenævnet afsagde den 13. december 2022 i sag 2022-80-0879, hvor [Klager 1] havde klaget over Ekstra Bladets publicering af en artikel, der indeholdt en række ukorrekte oplysninger samt var en krænkelse af [Klager 1]s privatlivs fred, idet private mails var offentliggjort.

Den grundlæggende præmis for det 32 minutter lange indslag om retssagen i podcasten er således, at der er tale om en professionel relation og professionel korrespondance mellem [Klager 1] og [Person 4], hvilket ikke er tilfældet jf. både Pressenævnets kendelse og domstolenes afgørelse.

Denne fejlagtige præmis bliver underbygget af en lang række faktuelle fejl og fejlciteringer af private mails, som blev læst op under retssagen.

B.

T.s fejlcitering, rapportering af faktuelle fejl og illoyale gengivelse af retsmødet har medført og er egnet til at medføre yderligere væsentlig skade på både [Klager 2] og [Klager 1]s ry og omdømme.

[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om, at Pressenævnet tager højde for, at ”Det vi taler om” er en af de mest populære podcasts i Danmark, og at podcasten stadig er tilgængelig, og fortsat har lyttere.

I uge 6, hvor den blev udgivet, var det den 10. mest lyttede podcast i Danmark med næsten 50.000 lyttere blot i uge 6, og 21.371 i uge 7, dvs. over 10 % af den danske befolkning de første to uger.

[Klager 1] har bemærket, at det følger af Podcastindex, at der i uge 24 var næsten 500 personer, der lyttede til den påklagede udsendelsen, som på tidspunktet var næsten et halvt år gammel.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at B.

T.

har været 26 dage om at svare på klagen af 22. februar 2023, idet B.

T.s fejlcitering, rapportering af faktuelle fejl og illoyale gengivelse af retsmødet har medført og er egnet til at medføre yderligere væsentlig skade på både [Klager 2] og [Klager 1]s omdømme.

Der er tillige anmodet om sletning af de berørte dele af udsendelsen i onlineudgaven, indtil en egentlig berigtigelse af indholdet måtte finde sted.

[Klager 1] har anført, at den lange sagsbehandlingstid på 26 dage og manglende vilje til at agere ansvarligt har været med til at påføre ham yderligere skade.

[Klager 1] har desuden oplyst, at han var til stede under hele hovedforhandlingen, og at [Klager 1] og [Klager 2]s øvrige familiemedlemmer ligeledes var til stede under hele hovedforhandlingen.

Klagen er derfor baseret på, hvad [Klager 1] har sagt og har hørt [Person 4] sige, og hvad [Klager 2] selv har sagt som vidne.

Det er præcis [Person 1]s urigtige gengivelse, der er genstand for klagen.

[Klager 1] har bemærket, at de nedskrevne forklaringer efter domsafsigelsen tillige anvendes til at understøtte kritikken af [Person 1]s udtalelser.

[Klager 1] har om baggrunden for sagen bemærket, at Ekstra Bladet i april 2022 bragte flere artikler vedrørende ham, og i artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en privat mail fra [Årstal], hvor han omtalte en operasangerindes bryster.

Ekstra Bladet oplyste, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo.

Efter klage til Pressenævnet over blandt andet at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af privatlivets fred, fandt Pressenævnet, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket [Klager 1]s privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen.

Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har på trods af Pressenævnets kendelse ikke berigtiget de ukorrekte oplysninger, der er videregivet i artiklen, og den privatlivskrænkende korrespondance fremgår tillige fortsat af artiklen.

Efter publiceringen af den private korrespondance mellem [Klager 1] og [Person 4], i Ekstra Bladet, stævnede [Klager 1] [Person 4] for at have været medvirkende til, at den private korrespondance havnede i Ekstra Bladet.

Der blev den 9. marts 2023 afsagt dom i sagen ved Byretten i [Bynavn 1].

I rettens begrundelse for udfaldet af dommen står der, at der netop er tale om en privat korrespondance, men at det ikke findes bevist, at [Person 4] har videregivet denne til Ekstra Bladet, hvorfor [Person 4] frifindes.

Korrekt information og efterprøvelse

[Klager 1] har anført, at der i udsendelsen bringes en række ukorrekte oplysninger, herunder illoyale gengivelser og fejlciteringer, og at der ikke er udvist den fornødne kildekritik eller sket forelæggelse.

[Klager 1] har henvist til de følgende oplysninger

-Omtale af krænkede personer

[Klager 1] har klaget over, at det fremgår, at han har krænket flere unge kvinder mv. på [Skolen] og i [Kor 1].

[Klager 1] har henvist til, at [Person 1] i introduktionen/teaseren til udsendelsen i ”Den kulørte time” henviser til ”[…] nogle af de unge kvinder/piger/elever, hvad vi skal kalde dem, på [Skolen] og i [Kor 1]”, samt den del af udsendelsen i ”Den kontante time”, hvor [Person 1] udtaler det følgende: ”[…] og DR ender med at skulle lave en rigtig undersøgelse, hvor der er omkring, jeg mener, at det er omkring 160 piger, som bliver… som giver deres forklaring om, hvad det er de har oplevet.

Omkring 60 af dem, måske var det 64, der kan fortælle om et seksualiseret miljø om seksuelle krænkelser, og det er altså fra korlederen, altså de to foregående korledere.

Den ene er jo så [Klager 1], og han kan ikke rigtig genkende noget af det her, men [Skolen], hvor han også har undervist begynder at bide lidt negle og tænker ’gad vide hvad fuck der er sket på vores skole’, og der er så også en række kvinder, der står frem og fortæller, at mens de har gået på [Skolen] og altså været elever, jeg ved ikke om man kalder det unge kvinder eller piger eller hvad det er, har også oplevet, der var også nogle enkelte sager, som angik [Klager 1].

”

[Klager 1] har anført, at disse udtalelser er fejlagtige, idet at der er én tidligere sanger i [Kor 1] og én tidligere elev på [Skolen], der har følt sig krænket af [Klager 1].

[Person 1]s beskrivelse af krænkelser i [Kor 1] omtaler, at der er 160 piger, som giver deres forklaring på, hvad de har oplevet, og at omkring 60 eller 64 af dem kunne fortælle om et seksualiseret miljø og om seksuelle krænkelser fra korlederen, altså de to foregående korledere.

Det omtales så, at den ene af de to tidligere korledere er [Klager 1], og den anden korleder omtales ikke, idet det i stedet omtales, at også tidligere elever på [Klager 1]s anden tidligere arbejdsplads [Skolen] ”står frem” og fortæller om, hvad de har oplevet der.

Herved får lytteren det klare indtryk, at der er en lang række sager, hvor [Klager 1] er udpeget som krænker.

[Klager 1] har anført, at der ikke er dækning for dette.

[Klager 1] har ligeledes klaget over, at det i udsendelsen omtales, at han havde trukket sig fra en række bestyrelser, og at det i den forbindelse udtales, at ”ja, [Klager 1] havde trukket sig efter alle de her historier om seksuelle krænkelser i [Kor 1] og på [Skolen]”.

[Klager 1] har henvist til det ovenfor angivne om, at der kun er én daværende sanger i [Kor 1] og én daværende elev på [Skolen], begge over 18 år, der har følt sig krænket af [Klager 1].

[Klager 1] har oplyst, at han trak sig fra [Fonden]s bestyrelse efter Politikens artikel af 5. juni 2021.

Han trak sig fra [Museet]s bestyrelse, fordi der var udfordringer med arbejdsmiljøet, herunder beskyldninger om krænkelser, hvorefter direktøren trak sig fra museet.

[Klager 1] trak sig for at undgå, at disse problemer ville blive misopfattet som omhandlende ham selv af medier og andre, uanset at [Klager 1] i sin tid i bestyrelsen gjorde en stor indsats for at forny [Museet]s bestyrelse og ledelse for at sikre [Museet]s fremtid samt for at forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte.

-Private mails

[Klager 1] har klaget over, at det i den introduktion til omtalen af retssagen, som indgår i ”Den kulørte time”, ikke er præciseret, at de mails, der blev offentliggjort af Ekstra Bladet, er private, sådan som det efter [Klager 1]s opfattelse fremgår af Pressenævnets afgørelse fra december 2022, hvor nævnet vurderede, at det var en krænkelse af privatlivets fred, samt at artiklen fra Ekstra Bladet indeholdt ukorrekte oplysninger.

[Klager 1] har anført, at det ikke er korrekt, når [Person 1] i udsendelsen udtaler: ”Ja, og nu siger jeg privat mail, men sagen er jo, hvad var det her egentlig for noget?

Var det en privat mail, eller var det en faglig professionel arbejdsrelateret mail”, idet Pressenævnet i december 2022 afgjorde, at Ekstra Bladet havde krænket privatlivets fred ved at dele [Klager 1]s to private mails fra hhv.

2014 og 2015, samt at Ekstra Bladet havde formidlet urigtige oplysninger i artiklerne, der omhandlede de private mails.

[Klager 1] har endvidere med henvisning til stævningen af [Person 4] bemærket, at retssagen handlede om, at [Person 4] var anklaget for at have handlet culpøst, og at [Person 4]s handlinger førte til offentliggørelsen af [Klager 1]s private mails.

Retssagen handlede altså om [Person 4]s ageren og ikke om, hvorvidt de offentliggjorte mails var private eller arbejdsrelaterede.

Dette afspejles også i domsafsigelsen, der tydeligt og direkte anfører det samme, som Pressenævnet allerede konkluderede 13. december 2022: at der er tale om private mails.

[Klager 1] har i den forbindelse henvist til følgende uddrag af rettens begrundelse og resultat, som Pressenævnet har modtaget kopi af

"Retten lægger til grund, at den i Ekstra Bladet den 14. og 16. april 2022 offentliggjorte mail af [Dato 1] indgik i en privat korrespondance alene mellem [Klager 1] og [Person 4], og at den offentliggjorte mail af [Dato 2] blev sendt af [Klager 1] til [Person 4] samt en anden af [Klager 1]s venner."

Herefter konkluderer retten, at bevisbyrden for, at [Person 4] har videregivet eller medvirket til videregivelse af de private mails til Ekstra Bladet, ikke er løftet, uanset hvor nærliggende det måtte være, at det er tilfældet.

[Klager 1] har henvist til følgende passage fra rettens begrundelse og resultat

”Det påhviler [Klager 1] at godtgøre, at [Person 4] enten personligt har videregivet de to mails til Ekstra Bladet, eller at han ved sine handlinger har medvirket hertil.

En formodning herom, uanset hvor stærk denne måtte være, er ikke tilstrækkelig”.

[Klager 1] har anført, at uagtet det forhold, at [Person 4] og hans advokat ønskede at få sagen til at handle om, at der var tale om en professionel mail, var det ikke det, som retten nåede frem til, idet domskonklusionen angår spørgsmålet om [Person 4]s rolle i forbindelse med videregivelsen til Ekstra Bladet.

B.

T.s opfattelse af, at sagens kerne var spørgsmålet om, hvorvidt [Klager 1]s og [Person 4]s mailkorrespondancer var private eller ej, bunder således i en misforståelse af sagen, hvilket dommens præmisser tydeligt viser.

- Operachef og pris

[Klager 1] har anført, at det ikke er korrekt, når [Person 1] i udsendelsen bekræfter, at [Person 4] var leder af [Kulturarrangementet].

Det var derimod [Klager 1].

[Person 4] var alene [Kunstner].

[Klager 1] har endvidere anført, at de citater fra mails, der videreformidles i den nedenfor refererede passage, er forkerte.

Der er i den forbindelse henvist til følgende uddrag af udsendelsen

”[Person 1] : Sagen er jo lidt omvendt her, at han siger ”hør lige, det var ikke kun mig, der var klam, det var faktisk også dig, [Person 4]”.

[Person 5] : Ja, ja, men det får man jo ikke noget ud af.

[Person 6] : Ja, men det som er juridisk, mener jeg.

[Person 1] : Ja, det ved vi ikke, for der er ikke faldet dom endnu.

[Person 5] : Men det, der blev, det, der var et kernepunkt i diskussionen dengang, den kørte, det var jo lige præcis, at det her var arbejdsrelaterede mails.

[Person 1] : Ja.

[Person 5] : Fordi hvis det havde været mellem venner, ja, så vil jeg nok sige, så kunne han næppe blive, kan man sige, ja, man kan så synes om det, hvad man vil eller ej, men det er, som du siger, ikke ulovligt.

Det, der blev fremført, det var, at det var i en arbejdsrelateret sammenhæng, altså øhm.

[Person 1] : Det påstår [Person 4], ikke.

[Person 5] : Og det er det måske også, hvis der er en professionel.

Det kan godt være, at de er venner, men han henvendte sig jo til ham.

[Person 1] : Altså, men når man læser, det er jo indholdet, hvis man kigger.

[Person 5] : Nu taler jeg lige færdig.

[Person 1] : Undskyld.

[Person 5] : Han henvendte sig til ham i kapacitet af en operachef, som gerne ville have et godt råd fra en anden operachef.

[Person 8] : Mm.

[Person 1] : Og hvis man læser indholdet, så er det jo: ”hej, hvad synes du, er det her et interessant emne til en pris?

”.

[Person 8] : Så er det jo fagligt.

[Person 1] : Så svarer han noget med bryster.

[Person 1] : Og så er det interessante jo, hvad svarer [Person 4] så?

[Person 8] : Ja.

[Person 1] : Fordi så kunne man jo godt gå med på den.

[Person 8] : Ja, ja.

[Person 1] : Og jeg må bare sige den der oplæsning, fordi så var det bare sådan noget med ”ok, jeg tager kontakt til hende”, eller ”jeg har et møde med hende den 18.

”.

[Der bliver grint i studiet]

[Person 1] : Du ved, det var sådan noget fuldstændig, fuldstændig.

[Person 5] : Det er meget tydeligt, at han er med på den.

[Person 1] : Og den der, og den der.

Og så.

[Person 6] : Og det er ikke prisen som Miss Køge Bugt eller sådan nogen, det er.

”

[Klager 1] har klaget over, at det ikke er korrekt, når [Person 1] i udsendelsen bekræfter sin gæsts udsagn om, at der er tale om en mailudveksling mellem to operachefer.

[Klager 1] har anført, at han rigtig nok var chef for [Kulturarrangementet] på det pågældende tidspunkt, men at [Person 4] alene virkede som [Kunstner], ligesom han har anført, at [Person 4] i den omtalte mail heller ikke skriver noget om en operapris.

[Klager 1] har henvist til, at den omtalte mailkorrespondance havde følgende indhold

Mailkorrespondancen blev indledt, da [Person 4] den [Dato 1] lige efter midnat fra sin private mailadresse til [Klager 1]s private mailadresse skriver følgende

”Har du hørt hende?

Billedet her er åbenbart fra en [Koncert].

.

Det.

.

eh.

.

”

Teksten henviser til et billede af operasangeren, mens hun optræder ved en [Koncert].

Denne reference følges op af de to ord ”det” og ”eh”, som leder tankerne hen på noget uudtrykt, som kan være af seksualiserende karakter.

Når man kaster et blik på billedet, fremgår det, hvad det uudtrykte er.

Billedet er, som det fremgår fra den [Dato 2], og er slået op på Facebook af en person, der har slået i alt 11 billeder op af en [Koncert] på [Uddannelsen].

[Person 4] har således sendt [Klager 1] et billede af en ung kvinde i midt tyverne med en bluse på uden bh under, hvorfor hendes brystvorter er meget tydelige på billedet og med en undertone refereret til billedets seksualiserede karakter.

Billedet ligger fortsat offentligt tilgængeligt på Facebook.

Dette foranledigede [Klager 1] til at svare som følger

”Hun sang i [Kor 1] og jeg kender hende fint.

Hun har udviklet sig helt vildt sangligt….

og har tilsyneladende brystvorter - men ingen bryster at bakke dem op med…”

[Klager 1] svarede således med en reference til de synlige brystvorter på billedet.

Det er ud af sammenhængen tydeligt, at der ikke er tale om en casting-situation eller anden professionel sammenhæng.

Ekstra Bladet har kun refereret til [Klager 1]s mail og ikke til [Person 4]s mail med ovenstående billede.

Mailkorrespondancen blev i sin helhed læst op i [Bynavn 1]s Byret den 9. februar 2023.

[Klager 1] har i den forbindelse henvist til den samlede mailkorrespondance mellem ham og [Person 4], som den er gengivet i Pressenævnets kendelse af 13. december 2022 i sag nr. 2022-80-0879.

[Klager 1] har anført, at [Person 4] som beskrevet ovenfor sender [Klager 1] et billede af en sangerinde (ikke en video), spørger [Klager 1], om han kender sangerinden, oplyser, at billedet er fra en koncert, og tilføjer: ”Det.

.

eh.

.

” [Klager 1] har bemærket, at [Person 4] i retten forklarede, at dette ”Det.

.

eh.

.

” ikke skulle fortolkes som noget underforstået, uudtalt, men derimod som en anbefaling af den pågældende sangerinde til en talentpris, uagtet at det ikke var det, der stod i mailen.

Det er i sagen op til retten at vurdere, om der er tale om en privat eller en professionel mail, men det er uomtvistet, at [Person 4] sendte [Klager 1] det ovenfor beskrevne billede af en sangerinde, og at det, der stod i mailen, var ”Det.

.

eh.

.

”, og ikke noget om talentpriser eller andet i den retning.

[Klager 1] har anført, at det er fint, at B.

T.

anerkender, at udtalelsen om, at [Person 4] henvendte sig i kapacitet af operachef, er forkert.

Denne urigtige påstand understøtter hele programmets fejlagtige præmis om, at der er tale om en professionel relation og professionel korrespondance, hvilket ikke er tilfældet jf. Pressenævnets kendelse og domstolens afgørelse.

B.

T.s forslag om at læse den privat korrespondance op er ikke en acceptabel løsning.

-Møde i [Klubben]

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at udsendelsens omtale af mødet i [Klubben] på ingen måde er en troværdig gengivelse af mødet, som omtales i artiklen i Weekendavisen.

Artiklen i Weekendavisen beskriver således ikke, at der var råben, skrigen og galskab.

[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til indholdet af artiklen: ”[Klager 1]s bodyguards”, bragt den 28. september 2022 i Weekendavisen.

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at udsagnet fra [Person 1] fremstår som en gengivelse af, hvad der er foregået i [Klubben], og har henvist til følgende uddrag af udsendelsen

”[…]

[Person 1] : Og det var egentlig lidt interessant, fordi da man starter med at afhøre, gud det er egentlig meget sjovt, da det er, sagen starter eller skal til at starte, er der ret mange mennesker med.

Min kæreste, han sagde, da jeg kom ind i bygningen, så siger han: ”Det er spændende, hvilken flashmob [Klager 1] har med”.

For kan I huske, da [Klubben].

[Ukendt] mand : Mm.

[Person 1] : Der var der placeret alle mulige mennesker mellem tilhørerne og hans kone og venner…

[Person 6] : Nå ja, der stillede spørgsmål og sådan noget.

[Person 1] : Ja, ja.

Der begyndte, der var råben og skrigen.

Det var skide spændende at læse i Weekendavisen, læste jeg det.

Altså en reportage for det her fuldstændige galskab, så det kan man selvfølgelig ikke i en retssag, men da jeg kommer, er der faktisk rimelig mange mennesker.

[…]

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de selv var til stede, hvilket [Person 1] ikke var, hvorfor det ikke giver mening, at hun skulle kunne huske begivenheden, eller at de deltagende i hendes panel skulle kunne huske det, da de heller ikke var til stede.

Det er heller ikke det, der er gengivet i Weekendavisens artikel.

[Klager 1] og [Klager 2] har bemærket, at det, der skete på mødet, var, at to journalister gengav, hvordan de havde arbejdet med historierne om [Klager 1], og undervejs blev de stillet spørgsmål fra salen, bl.a. fra [Klager 2], der spurgte, hvorfor de ikke havde forelagt noget for hende, inden de havde skrevet om hende.

Hertil svarede journalisterne, at de havde forelagt for [Klager 1] og for andre, der havde modtaget henvendelser fra de to journalister undervejs, og forholdt sig kritisk til indholdet af henvendelserne og gengivelserne (eller manglende gengivelser) af deres svar.

- Tilhørere og omstændigheder ved retsmødet

[Klager 1] har anført, at [Person 1]s udtalelser om, at hun var en af de tre, der fik plads som presse i retssagen, er misvisende.

[Klager 1] har henvist til, at det er hans indtryk, at [Person 1] fik en plads blandt tilhørerne med relation til [Person 4].

De tre presse-pladser gik således til Politiken, Ekstra Bladet og Visby Media ApS/magtindsigt.dk.

[Klager 1] har derfor bestridt B.

T.s udlægning af forløbet.

Det er heller ikke korrekt, når det fremgår af udsendelsen, at der uden for retssalen stod kvinder, som var ofre for krænkelser.

Der stod ingen kvinder, der har følt sig krænket af [Klager 1], uden for retssalen.

-Omtale af mails gengivet i retten

[Klager 1] har anført, at der i udsendelsen helt overordnet er en forkert gengivelse af de mails, der blev læst op i retten, og at ingen af de mails, der blev læst op, indeholdt ordet ”hyre” eller foreslog nogen til en rolle eller lignende.

Ingen af de mails, der blev læst op i retten, har indhold, som omhandler en talentpris eller er formuleret, som [Person 1] udtrykker i udsendelsen.

[Klager 1] har henvist til følgende uddrag af udsendelsen

”[…]

[Person 1] : Og jeg har jo så mødt [Person 4] mange gange nu.

Argh, mange gange, men i hvert fald cirka ti gange eller sådan noget.

Og, så jeg er måske lidt biased.

Men problemet var, at de havde jo, der hver gang de læste noget op, så var det sådan noget, [Person 4] havde skrevet: ”Hej [Klager 1], prøv lige at kigge på hende her, kunne hun være et talent til prisen et eller andet”.

Og så var det sådan noget, der kom tilbage sådan lidt ”øhm ja, hendes bryster et eller andet”, eller ”hun har store talenter” og noget med en tyk sopran, og.

Altså det var sådan, alle de der mails, der kom frem, altså det var næsten værre for ham, vil jeg sige.

Altså det var, det lød jo til sidst som om, at han ikke kunne andet end at svare svineri på mails, [der] som udgangspunkt fremstod fuldstændig røvsyge.

Altså sådan noget med øhm ”kunne man forestille sig, hvad synes du om den her sangerinde?

”, eller ”kunne man hyre hende til et eller andet?

”.

Ja, sådan et eller andet.

Og så siger [Klager 1] ”ja, ja, men hvis man nu, altså han mente jo i virkeligheden også, at hun var, han hen…”.

[Person 5] : Det kommer jo an på, om der var billedmateriale med, som var af særlig karakter.

[Person 1] : Altså hun var.

Nej, men det var sådan lidt [Person 11]s-agtig, når hun sidder og fortæller, hvad Elton John tænker i en kirke under Princess Dianas begravelse.

Det der med at sige ”jamen, det [Person 4] i virkeligheden mente”.

Problemet var altså lidt.

[Person 9] : Det var ikke det, der stod.

[Person 1] : At det var ikke rigtig det, der stod.

Så det var svært og.

[Person 6] : Jamen jeg forstår slet ikke, hvad er det, de ønsker?

Det forstår jeg ikke, altså.

”

Der blev således på intet tidspunkt under retssagen citeret fra en mail, hvor stod noget i retning af: ”hej [Klager 1].

Prøv lige at kigge på hende her kunne hun være et talent til prisen et eller andet…”.

I stedet blev den i sagen omhandlede private mail, der var blevet offentliggjort i Ekstra Bladet oplæst.

Af mailen fremgår det, at [Person 4] spurgte [Klager 1], om han kendte sangerinden, på det billede [Person 4] havde indsat i mailen, og hvor [Person 4] oplyste, hvor billedet var taget, og hvor han havde tilføjet: ”Det.

.

eh.

.

”

[Klager 1] har anført, at det er ukorrekt, når [Person 1] i udsendelsen refererer en mailkorrespondance således

”[Person 1] : Øhm jeg har taget nogen af, nå ja, han havde skrevet.

[Person 4] havde sendt en mail øhm ”en at holde øje med” spørgsmålstegn og så et link til en øhm, til et YouTube-klip, hvor der er en eller anden, der optræder.

Og så skriver, og så svarer [Klager 1] ”ja, også hvis hun ikke sang”.

Og øhm en anden også, ”en at holde øje med?

” ”Store talenter”, svarer han.

”Også i sang”.

Og det er jo, altså det er jo en slags værkstedshumor, kan man godt sige, og jeg sad og tænkte, gad vide, hvordan hende der med de store talenter ser ud, fordi det første, jeg tænker på, er sgu da, at det er brysterne.

Og han var, og [Klager 1] var ”nej, nej, det er overhovedet ikke bryster, det var hendes humor, det var hendes sang, det var hendes talenter”.

Og så har jeg fundet et billede af hende der kvinden.

[Person 6] : Som ér sjov.

[Person 1] : Som er mega sjov.

[Person 5] : Som har vildt sjove bryster.

[Person 1] : Nej, hun er i øvrigt meget, meget smuk, og hun har et øhm meget øhm flot brystparti.

Jeg skal jo ikke lege [Person 11].

Jeg kan ikke gætte, hvad der egentlig er inde i [Klager 1]s hoved.

Om det har været store talenter, også i sang.

Altså stort talent i humor, men også et stort talent i sang.

Det er samlet set store talenter.

”

[Klager 1] har anført, at validiteten og troværdigheden af [Person 1]s gengivelse af denne mailkorrespondance styrkes af, at hun tilsyneladende læser højt fra nogle papirer.

I forhold til det af B.

T.

i indlægget for Pressenævnet anførte om, at der er tale om noter, har [Klager 1] bemærket, at lytteren heller ikke er vidende om, at [Person 1] ikke læser højt af sine papirer og derfor nødvendigvis må tillægge [Person 1]s ord troværdighed.

[Klager 1] har med reference til ovenstående uddrag vedrørende en mailkorrespondance om ”store talenter” anført, at hvad angår [Person 1]s private tolkning af, hvad ”store talenter” betyder, så er præmissen for hendes tolkning forkert.

Det blev i retten forklaret, at den pågældende sanger både har studeret sang og klaver, at hun har et stort scenisk talent, hvor hun er udtryksfuld, nærværende, kan danse og derudover også er morsom.

Deraf de mange talenter.

[Klager 1] har i den forbindelse bemærket, at [Person 4] i 2015 sendte en mail til [Klager 1] med et link til en video fra 2011 på YouTube, hvor han skrev ”Hende her skal vi holde øje med ;

) [Person 4]”.

[Klager 1] har ligeledes fremsendt et link til denne video i klagen til Pressenævnet og har i den forbindelse bemærket, at denne video bekræfter, at der ikke er det fokus på bryster, som [Person 1] har indlæst i sin tolkning af [Klager 1]s svar.

[Klager 1] har ligeledes anført, at følgende citering i den påklagede udsendelse af en mailkorrespondance, som blev oplæst i retten, er ukorrekt

”[…] [Person 1] : Jeg tror jo, at [Klager 1], nej, [Person 4] skriver en mail, han tror, eller han synes, er fagligt relateret.

”Hej, kan vi, kunne hun være interessant for en eller anden rolle?

”.

Men [Klager 1], han er i gang med en privat samtale, så han svarer jo.

[Person 8] : Begge dele kan jo godt være sandt.

[Person 1] : Han svarer jo, øhm, ”hun har nogle brystvorter”, eller ”hun er tyk” eller.

Altså og, så jeg tror simpelthen, at det er fuldstændig, de har bare forskellige opfattelser af, hvad er de i gang med her.

”

I relation hertil har [Klager 1] anført, at der ses ingen mails fra [Person 4], hvor han anbefaler sangerinder til roller, eller svar fra [Klager 1] med den omtalte ordlyd.

-Citering af pressemeddelelse

[Klager 1] har anført, at [Person 1] i udsendelsen fejlciterer den pressemeddelelse, som [Kulturinstitutionen] udsendte i forbindelse med fritstillingen af ham, idet den korrekte ordlyd af pressemeddelelsen er følgende: ”Bestyrelsen har besluttet at fritstille [Klager 1] fra sin kontrakt med [Kulturinstitutionen].

[Klager 1] har under sin tid som chef været en stærk og positiv kraft i huset, men det seneste år negative opmærksomhed på hans person har haft stor betydning for forretningen og medarbejderne.

”

-Krav mod Ekstra Bladet

[Klager 1] har anført, at det ikke er korrekt, når det i udsendelsen omtales, at [Klager 1] under retssagen blev spurgt, om han ville stævne Ekstra Bladet for offentliggørelsen, og at [Klager 1] skulle have svaret, at det havde han ikke.

[Klager 1] har henvist til, at det i retten blev sagt, at han har til hensigt at rette et krav mod Ekstra Bladet.

-Beskrivelse i retten

[Klager 1] har anført, at det er ukorrekt, når det i udsendelsen omtales, at [Person 4] i retten blev beskrevet som klam.

Derimod blev det forklaret, at der var tale om private mails mellem venner med en intern indforståethed og jargon.

De omtalte mails (inkl.

den ovenfor citerede om ”Hende her skal vi holde øje med”), som [Person 1] refererer til, var i øvrigt fremlagt af [Person 4], og ikke af [Klager 1].

Uanset, at ordet ”klam” er en del af [Person 1]s eget ordforråd, er præmissen, om at der blev kastet beskyldninger frem og tilbage i retten, helt forkert.

Der blev fremlagt yderligere tre mails i retten, og de var alle tilvejebragt af [Person 4].

[Klager 1] har anført, at han bevidst og af principielle årsager ikke ønskede at indsende private mails fra [Person 4] til ham med belastende seksualiseret indhold af den karakter til retten.

-Ikke fagligt kompetent

[Klager 1] har anført, at det ikke er korrekt, når det i udsendelsen omtales, at [Klager 1] måske ikke var fagligt kompetent til den stilling, som han varetog på tidspunktet for den mail om en operasangerinde, der blev offentliggjort i Ekstra Bladet.

Dette er en udokumenteret påstand, som [Person 1] i udsendelsen erklærer sig enig i, men som der ikke er noget grundlag for.

-Jargon

[Klager 1] har anført, at han i sagen ikke har fremlagt mails, der skulle vise, at der var en ”jargon” mellem parterne.

Det er [Person 4], der har fremlagt tre sådanne mails, for angiveligt at vise, at [Klager 1] kom med upassende kommentarer om kvindelige sangeres udseende.

Den ene mail er omtalt vedr.

”en at holde øje med” er gengivet ovenfor.

Den ene mail, som [Klager 1] har fremlagt i så henseende, er den i sagen omhandlede mail om en operasangerindes bryster, som er publiceret i Ekstra Bladet, og som Pressenævnet har udtalt kritik af publiceringen af.

-[Klager 2] som vidne

Klagerne har anført, at [Klager 2] ikke kommenterede på sin ægtefælles [[Klager 1]s] personlige kvaliteter, men vidnede for at dokumentere [Person 4s familie] og [Klager 1 og 2s familie]s private relation.

[Person 4] havde under sagens forberedelse ikke bekræftet, at parterne var nære venner.

[Klager 2] har oplyst, at hun ikke var karaktervidne, og at hun på intet tidspunkt i retssagen udtalte sig om sin mands karakter.

[Klager 2] har desuden bemærket, at man – så vidt hun ved – slet ikke bruger karaktervidner i retssager i Danmark.

[Klager 1] og [Klager 2] har desuden anført, at [Person 4] under [Klager 2]s vidneudsagn ikke blev omtalt som klam.

Derimod blev [Person 4]s sjofle jargon i den private sfære bekræftet og eksemplificeret med to sms’er, hvor han sendte [Klager 2] et autosvar i forbindelse med et telefonopkald, og hun forklarede, at hun modtog sms’er med denne ordlyd: ”jeg ligger og knalder – hvem kalder” og efterfølgende: ”Ah… 2 min.

”

Berigtigelse

[Klager 1] har anført, at B.

T.

burde have berigtiget de oplysninger, som han har klaget over er ukorrekte, og som fremgår ovenfor under punktet om ukorrekt information.

Privatlivets fred

[Klager 1] har anført, at det er en krænkelse af hans privatlivs fred, at der i udsendelsen gengives private mailkorrespondancer mellem ham og [Person 4].

[Klager 1] har henvist til, at det allerede er afgjort ved domstolene og Pressenævnet, at de mails, der blev bragt i Ekstra Bladet den 14. april 2022, udgør privat korrespondance.

Det er i strid med god presseskik og ikke i overensstemmelse med de forpligtelser og det ansvar, der påhviler medier, at B.

T.

viderebringer private korrespondancer.

[Klager 1] har bemærket, at det både gælder de mails, som tidligere er bragt i Ekstra Bladet, samt de nye private mails, der blev fremlagt under retssagen.

B.

T.

har i medfør af de presseetiske regler pligt til at foretage en vurdering af, hvad der må viderebringes fra retssalen, og det ansvar forventes medierne selv at kunne forvalte.

Som det ses af korrespondancen med B.

T.s chefredaktør [Chefredaktøren] den 9. marts 2023 er chefredaktøren dog af den opfattelse, at det kun er såfremt, der er nedlagt citatforbud, at der ikke må citeres fra domsafsigelser og fra retssalen.

[Klager 1] har henvist til, at chefredaktør [Chefredaktøren] den 9. marts 2023 kl.

16.33 besvarede en henvendelse fra [Klager 2] om, at B.

T.

citerede en privat korrespondance med følgende besvarelse: ”Jeg har læst afgørelsen og det fremgår ikke at der er citatforbud ift.

den mail”.

Pressenævnet har i forbindelse med klagen modtaget kopi af den skriftlige korrespondance mellem [Klager 2] og daværende chefredaktør [Chefredaktøren].

Retsreportage – punkt C.

3

[Klager 1] har anført, at B.

T.

i den påklagede udsendelse ikke har sikret en objektiv og ligelig gengivelse af hændelsesforløbet under retssagen.

B.

T.

har således undladt at omtale, at det tidligere er vurderet af Pressenævnet, at der var tale om en privat korrespondance, men omtaler mailen som professionel.

Derved sætter de private mails ind i en forkert kontekst og laver grove og vildledende fejlciteringer.

Den private relation mellem værten [Person 1] og [Person 4]s presserådgiver er ikke oplyst i udsendelsen, og [Klager 1] har hertil anført, at det i sig selv må være i strid med god presseskik at lave en retsreportage i en situation, hvor man som journalist har en meget nær relation til den ene parts presserådgiver.

Dette gælder særligt, når relationen ikke oplyses i udsendelsen, og når man ikke forsøger at kontakte den anden part forinden med forelæggelse af oplysninger.

Sletning

-Punkt B.

8

[Klager 1] har anført, at han den 22. februar 2023 fremsatte anmodning om sletning til B.

T.s chefredaktør [Chefredaktøren].

[Klager 1] har bemærket, at han har anmodet om sletning af de indklagede dele af udsendelsen, indtil en berigtigelse har fundet sted.

Den 20. marts 2023 afviste B.

T.

anmodningen og henviste til, at B.

T.

stod inde for det, der bliver sagt og refereret fra og om retssagen.

Den privatlivskrænkende korrespondance som læses op i sin helhed i podcasten bør slettes.

Pressenævnet anmodes om at udtale kritik af, at dette ikke er sket.

I forhold til anmodning om sletning af de påklagede dele af udsendelsen, før en egentlig berigtigelse har fundet sted, har [Klager 1] henvist til Pressenævnets kendelse i sag 16-70-00983.

-Lov om massemediers informationsdatabaser

[Klager 1] har anført, at information i strid med de presseetiske regler skal slettes fra udsendelserne i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser, jf. § 13, stk. 1, jf. § 8, stk. 2, eller at der skal ske sletning, rettelse eller ajourføring af urigtige og vildledende oplysninger i udsendelsen, jf. § 9.

Genmæle

- Medieansvarsloven

[Klager 1] har anført, at B.

T.

har afvist at bringe et genmæle over for en række faktuelt forkerte oplysninger samt illoyale gengivelser, som de påklagede udsendelser indeholder.

[Klager 1] har henvist til, at han ved klage af 22. februar 2023 anmodede B.

T.

om at bringe et genmæle, og at B.

T.

den 20. marts 2023 afviste at bringe et genmæle, idet B.

T.

/chefredaktør [Chefredaktøren] undlod at kommentere på klagens overskrift, som var ”Anmodning om genmæle i forbindelse med B.

T.s podcast ’Det, Vi Taler Om’.

Dette må derfor ifølge [Klager 1] opfattes som en afvisning af anmodningen om genmæle.

[Klager 1] har henvist til, at han i sin klage til B.

T.

af 22. februar 2023 havde angivet det følgende

”Vi beder dig efterkomme vores anmodning om genmæle i overensstemmelse med medieansvarsloven §§ 36, 37 og 39, idet B.

T.s fejlcitering, rapportering af faktuelle fejl og illoyale gengivelse af retsmødet har medført og er egnet til at medføre yderligere væsentlig skade på både [Klager 2] og [Klager 1]s omdømme.

Det betyder konkret: I begyndelsen af den førstkommende udsendelse, både ’den kulørte time’ og ’den kontante time’ anmoder vi dig om at korrigere de nedenstående fejlcitater, faktuelle fejl samt redegøre for at præmissen om at det værten, [Person 1], har gengivet fra retssagen ikke var loyalt fremlagt i udsendelsen den 10. februar.

”

[Klager 1] har med henvisning til, at der i de påklagede udsendelser er formidlet faktuelt forkerte oplysninger om ham, som er egnede til at påføre ham skade, anmodet Pressenævnet om at pålægge B.

T., at udsendelsen af den 10. februar 2023, som er tilgængelig online, indledes med Pressenævnets kritik og herefter et genmæle med følgende indhold

[Klager 1] har henvist til, at følgende oplysninger er af faktuel karakter og egnede til at påføre ham skade

[Klager 1] har desuden bemærket, at kravet om genmæle kun er relevant, hvis Pressenævnet ikke pålægger B.

T.

at slette eller berigtige de urigtige oplysninger.

-Lov om massemediers informationsdatabaser

[Klager 1] har anført, at Pressenævnet mere subsidiært anmodes om at give påbud til B.

T.

/den ansvarlige for informationsdatabasen om at bringe et genmæle over for de urigtige og vildledende oplysninger i udsendelsen, idet B.

T.

ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret deres påstande.

2.2 B.

T.s synspunkter

Indledende bemærkninger

B.

T.

har overordnet anført, at de har handlet i overensstemmelse med de presseetiske regler.

B.

T.

har anført, at de 26 dages svartid var nødvendige grundet en usammenhængende, samt yderst omfangsrig, skrivelse fra klagerne den 22. februar 2023.

B.

T.

vil gerne over for klagerne, som alle andre, der klager over B.

T.s indhold, komme med en udførlig svarskrivelse.

B.

T.

finder at have handlet ansvarligt og afviser kategorisk [Klager 1] og [Klager 2]s påstand om at B.

T.

skulle have udøvet uansvarlig ageren som, ifølge klagerne, har påført [Klager 1] og [Klager 2] yderligere skade.

B.

T.

har bemærket, at forhold mellem Pressenævnet og et andet dansk medie, her Ekstra Bladet, er B.

T.

uvedkommende.

En retssag er baseret på en mundtlig udveksling, og journalistens gengivelser fra udvekslingen, bliver til et referat.

Det er i fuld overensstemmelse af journalistisk praksis, som man også kender det fra reportager, at [Person 1] har refereret hændelserne i retten ud fra sine noter og egen oplevelse.

Efter dommen den 9. marts 2023 læste vikarvært [Person 9] afgørelsen op i sin fulde længde i programmet den 10. marts 2023.

Korrekt information og efterprøvelse

- Omtale af krænkede personer

B.

T.

har anført, at mediet står inde for det, der bliver sagt i introen til udsendelsen, som fremgår af ”Den kulørte time”.

B.

T.

har anført, at mediet således står inde for påstanden om, at der er mere end én tidligere sanger i [Kor 1] og én tidligere elev på [Skolen], der har følt sig krænket af [Klager 1], enten direkte eller af det, som pigerne kalder “et mega seksualiseret miljø”.

B.

T.

har bemærket, at nogle fremgår i advokatundersøgelsen, mens andre kan læses i Politikens dækning og høres i DRs nyhedspodcast ”[Navn på radioprogram]”.

B.

T.

har i den forbindelse henvist til DR-podcastudsendelsen ”[Kor 1]s Hemmelighed”, som blev bragt i programserien ”[Navn på radioprogram]” den 25. juni 2021.

Om klagen over udtalelsen om, at [Klager 1] trak sig fra kunstmuseet [Museet]s bestyrelse og [Fonden] på baggrund af historierne om seksuelle krænkelser i [Kor 1] samt på [Skolen], har B.

T.

anført, at mediet står inde for denne udtalelse.

B.

T.

har i den forbindelse henvist til to artikler om [Klager 1] og hans beslutning om at trække sig fra ovenstående bestyrelsesposter.

B.

T.

har i den forbindelse henvist til artiklen “[Klager 1] trækker sig fra [Museet]”, bragt på sn.dk den 13. april 2022 samt artiklen ”[Klager 1] trækker sig som formand for [Fonden]”, bragt den 6. juni 2021 på altinget.dk.

-Private mails

B.

T.

har anført, at mediet – angående de nævnte mails, der blev bragt i Ekstra Bladet den 14. april 2022 – ikke mener, at de er forpligtede til at præcisere, hvorvidt Pressenævnet fandt, at Ekstra Bladets artikel var kritisabel.

B.

T.

har henvist til, at der i udsendelsen udelukkende refereres til de publicerede mails, der blev omtalt i retssagen, hvor en dommer skulle tage stilling til, om [Person 4] havde krænket [Klager 1]s privatliv.

B.

T.

er uforstående over for [Klager 1]s klage over følgende udtalelse fra [Person 1]: ”Ja, og nu siger jeg privat mail, men sagen er jo, hvad var det her egentlig for noget?

Var det en privat mail eller var det en faglig professionel arbejdsrelateret mail?

”, idet spørgsmålet om, hvorvidt mailen var privat eller ej, og [Person 4] dermed skulle have krænket [Klager 1]s privatliv ved videresendelse, var selve kernen i det søgsmål, som [Klager 1] havde anlagt.

-Operachef og pris

B.

T.

har for så vidt angår klagen over, at det fremgår af udsendelsen, at [Person 4] henvender til [Klager 1] i kapacitet af operachef, anført, at [Person 4] ikke på dette tidspunkt var operachef, og at han først blev det senere.

B.

T.

har bemærket, at mediet gerne vil korrigere dette, og at [Person 1] gerne læser de pågældende mails op ordret og i deres fulde længde.

B.

T.

har anført, at mediet ikke anerkender [Klager 1]s præmis om, at værten [Person 1] giver [Person 5] ret i sit udsagn om, at [Person 4] er leder af [Kulturarrangementet].

Når man hører podcasten, er det tydeligt, at [Person 1] taler videre i sit forehavende og afværger [Person 5]s afbrydelse.

B.

T.

har bemærket, at mediet godt kan præcisere, at [Person 5]s indskydelse ikke er korrekt, og at [Person 4] på tidspunktet var [Kunstner] og ikke leder af [Kulturarrangementet].

-Møde i [Klubben]

B.

T.

har anført, at mediet mener, at [Klubben]s arrangement er gengivet efter gældende regler.

Værten [Person 1] har læst en artikel i Weekendavisen, hvor Weekendavisens journalist skriver, at [Klager 1] ”kuppede” arrangementet, og at [Klager 2] rejste sig op og råbte samt flere detaljer.

B.

T.

har henvist til artiklen ”[Klager 1]s Bodyguards” i Weekendavisen, som også er nævnt ovenfor.

-Tilhørere og omstændigheder ved retsmødet

B.

T.

har anført, at [Person 1] fik plads i retssalen som presse.

Hun blev spurgt af retsbetjenten, om hun var presse, hvortil hun både svarede og markerede positivt.

B.

T.

har henvist til, at Ekstra Bladet i deres reportage fra retssagen også bekræfter dette, idet avisen beskriver følgende: ”Men de mange fremmødte gav ikke retten anledning til at flytte sagen, og der var derfor blot ni pladser at fordele i retssalen.

Tre af dem fik pressen, hvor Ekstra Bladet og Politiken er repræsenteret, mens journalist [Person 1] fra den populære podcast 'Det, Vi Taler om' har fået den sidste plads til pressen”.

B.

T.

har henvist til artiklen: ”Kaos ved retten: Fuldstændig proppet”, bragt den 9. februar 2023 på eb.dk.

B.

T.

har anført, at mediet står inde for påstanden om, at en masse måtte gå forgæves og har i den forbindelse henvist til deres egen oplevelse samt ovennævnte reportage i Ekstra Bladet.

Blandt dem, der var mødt op forgæves, har B.

T.

anført, at de kunne konstatere, at der også var mindst én kvinde, samt pårørende, der sagde, de har oplevet krænkende adfærd fra [Klager 1].

-Omtale af mails gengivet i retten

B.

T.

har, om [Klager 1]s forskellige klagepunkter over gengivelsen af de mails, som blev omtalt i retssagen, anført, at mediet mener, at det er en korrekt gengivelse, idet der ikke er tale om en oplæsning, men et notebaseret referat af de pågældende mails.

B.

T.

har anført, at såfremt [Klager 1] ønsker, læser mediet gerne de pågældende mails, som blev fremlagt i retten, op i deres fulde længde.

For så vidt angår påstanden om, at værten [Person 1] skulle læse op af papirer, har B.

T.

anført, at dette ikke er korrekt.

Værten læser ikke op, men refererer løst til de omtalte mails, og B.

T.

har anført, at ingen kan være i tvivl om dette.

Den omtalte ”raslen med papirer” er noter.

-Citering af pressemeddelelse

B.

T.

har anført, at mediet ikke anerkender, at der er tale om fejlcitering af pressemeddelelsen, da udtalelsen fra [Kulturinstitutionen]s pressemeddelelse blev refereret i overensstemmelse med kilden.

[Person 1] refererer således denne artikel: ”[Klager 1] er blevet fyret”, bragt på Politiken.dk den 19. april 2022.

Meningsindholdet af denne pressemeddelelse mener B.

T.

ikke, at der hersker uenighed om.

Pressemeddelelsen lyder: "Bestyrelsen har besluttet at fritstille [Klager 1] fra sin kontrakt med [Kulturinstitutionen] med øjeblikkelig virkning.

[Klager 1] har under sin tid som chef været en stærk, positiv kraft i huset, men det seneste år negative opmærksomhed på hans person har haft stor betydning for forretningen og medarbejderne", "Bestyrelsen konstaterer, at tilliden til [Klager 1] er opbrugt og mener, at der er behov for en ny leder til [Kulturinstitutionen]".

B.

T.

har anført, at mediet refererer [Kulturinstitutionen]s beslutning, og at mediet i øvrigt kan henvise til både DR, Berlingske, Ekstra Bladet og Politiken, der også betegner en øjeblikkelig fritstilling på baggrund af opbrugt tillid og behov for ny leder, som en fyring.

B.

T har henvist til, at [Person 1] i programmet siger: ”…jo, jo.

Men hvis vi læser pressemeddelelsen, så skriver de jo – og nu skal jeg lige finde det, for jeg har det nemlig med – de skriver – åh, der er så meget her - men de skriver, at på baggrund af de sidste års negative omtale af [Klager 1]s person, bliver vi nødt til at fyre ham.

”

-Krav mod Ekstra Bladet

B.

T.

har fastholdt, at gengivelsen af [Klager 1]s svar i retten på spørgsmålet om, hvorvidt [Klager 1] ville stævne Ekstra Bladet for at have bragt de omtalte mails, er korrekt.

B.

T.

har anført, at påstanden i udsendelsen er, at [Klager 1] bliver spurgt, om han har stævnet Ekstra Bladet, andre medier eller kilder, hvortil [Klager 1] selv svarer bekræftende på, at han ikke har stævnet Ekstra Bladet, andre medier eller kilder.

[Person 1] refererede således faktiske forhold, og [Klager 1] bekræftede advokat [Person 14]s spørgsmål, der gik på, at [Klager 1] kun havde stævnet [Person 4] og hverken Ekstra Bladet, andre medier eller kilder.

B.

T.

har anført, at mediet ikke refererer, hvad hverken [Klager 1] eller hans advokat [Person 12] havde af hensigter.

B.

T.

har bemærket, at nu, hvor [Klager 1] har besluttet at stævne Ekstra Bladet, vil mediet følge op på dette i programmet.

-Beskrivelse i retten

B.

T.

har anført, at brugen af ordet ”klam” i udsendelsen er udtryk for værtens egen stil og ordforråd og henviser til gengivelsen af beskyldningerne i retten.

-Ikke fagligt kompetent

B.

T.

har anført, at mediet ikke forstår klagepunktet om, at [Klager 1] ikke skulle være fagligt kompetent, idet værten [Person 1] ikke på noget tidspunkt påstår, at [Klager 1] skulle være fagligt inkompetent.

-Jargon

B.

T.

har til klagepunktet om, at det er ukorrekt, at [Klager 1] skulle have fremlagt mails, der skulle vise, at der var en ”jargon” mellem [Klager 1] og [Person 4] anført, at værten [Person 1] refererer til mails, der er omtalt i retssagen, og at [Person 1] gerne læser de pågældende mails op ordret og i deres fulde længde.

-[Klager 2] som vidne

B.

T.

har anført, at de ikke er enige i [Klager 1] og [Klager 2]s klage over omtalen af [Klager 2] som vidne.

B.

T.

har bemærket, at [Klager 2] fremstod som et karaktervidne for [Klager 1] samt for hans og [Person 4]s relation, både før og efter offentliggørelsen af de to mails i Ekstra Bladet.

Det fremstod ligeledes som om, at [Klager 2] skulle miskreditere [Person 4] og understrege den lumre jargon, da [Klager 2] refererede til et autosvar på [Person 4]s sms, som hun fandt lummert eller sjofelt.

Værten [Person 1] refererer [Klager 2]s vidneforklaring og opfatter hendes omtale af sjofel jargon og brug af [Person 4] autosvar: ”jeg ligger og knalder – hvem kalder” og efterfølgende: ”Ah… 2 min” som argumentation for, at [Person 4] selv skulle være klam.

Langt det meste af tiden i retten blev brugt på at skyde nedskrevne og beskrevne sjofelheder mod hinanden, og [Person 1] kunne ikke opfatte det anderledes end nærmest en ”dyst” om, hvem der var værst.

Brugen af ordet ”klam” i udsendelsen er igen et udtryk for [Person 1]s egen stil og vokabular.

Berigtigelse

B.

T.

har afvist, at der er grundlag for berigtigelse.

Privatlivets fred

B.

T.

har anført, at der i sagen ikke er nedlagt citatforbud, og at B.

T.s håndtering af sagen i podcasten er inden for god presseskik, da B.

T.

arbejder med en retsreportage af særlig samfundsmæssig interesse.

B.

T.

har i den forbindelse henvist til, at [Bynavn 1]s Byret i dommen har anført, at: ”Retten bemærker i øvrigt, at begge parter er kendte i offentligheden”.

Uanset om mailene er private eller ej, er disse mails en betydelig del af retssagen mellem [Klager 1] og [Person 4], hvorfor disse mails kommer offentligheden til kundskab som led i denne retssag, som er anlagt af [Klager 1] selv.

B.

T.

mener på den baggrund, at det både er konkret og substantielt, at [Person 1] omtaler retssagen, som hun gør i programmet.

Sletning

-Punkt B.

8

B.

T.

har afvist, at punkt B.

8. i de vejledende regler for god presseskik er overtrådt.

-Lov om massemediers informationsdatabaser

B.

T.

har anført, at mediet har valgt ikke at efterkomme [Klager 1]s krav om sletning, da B.

T.

er af den overbevisning, at B.

T.

i nærværende sag har arbejdet inden for god presseskik.

B.

T.

har derfor afvist at have brudt §§ 8-9 i lov om massemediers informationsdatabase.

Retsreportage

B.

T har for så vidt angår klagen over, at retsreportagen ikke er objektiv og ligeligt vægtet henvist til mediets bemærkninger under punktet om privatlivets fred.

B.

T.

har til [Klager 1]s påstand om, at B.

T.s vært, [Person 1], skulle være inhabil grundet sin private relation til [Person 4]s presserådgiver, anført, at B.

T.

finder denne påstand injurierende for [Person 1], og at B.

T.

på det kraftigste tager afstand fra denne injurierende påstand.

Genmæle

B.

T.

har ikke imødekommet klagernes anmodning om genmæle og har i den forbindelse bemærket, at der ifølge B.

T.

hersker forvirring om punktet, idet klagerne omtaler genmæle, men ifølge B.

T.

mener berigtigelse.

B.

T.

har bemærket, at genmæle, som B.

T.

tolker det, er, at [Klager 1] kommer til orde hos B.

T.

for at komme med sin egen udlægning og egen beretning, hvilket B.

T.

gerne vil tilbyde [Klager 1] enten i form af interview eller som part i en podcast af ”Det, vi taler om”.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at der for så vidt angår nævnets kendelse af 13. december 2022 i sag 2022-80-0879 er tale om en presseetisk vurdering af den pågældende klagesag på baggrund af de oplysninger, som var tilgået den pågældende klagesag i Pressenævnet på afgørelsestidspunktet.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og efterprøvelse

Klagerne har klaget over, at udsendelsen indeholder en række ukorrekte oplysninger, herunder illoyale gengivelser fra den omtalte retssag, og at der ikke er sket tilstrækkelig efterprøvelse af oplysningerne og de anvendte kilder.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, og at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1, A.

2 og A.

3.

Den påklagede udsendelse, ”Det, vi taler om”, er et underholdningsprogram, hvor en studievært og et deltagerpanel debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker, og samtalen mellem deltagerne og studieværten har en vis karakter af debatprogram.

I debatprogrammer tillades – ligesom i lederartikler og debatindlæg – en højere grad af frisprog end i nyhedsprogrammer og reportager.

Det er sædvanligt, at deltagerne fremkommer med udtalelser, hvor de tilkendegiver deres egne vurderinger af og holdninger til et givent forløb.

Programmet ”Det, vi taler om” sendes endvidere som direkte udsendelse, hvor der deltager gæster, som er inviteret i studiet for at drøfte nogle nærmere fastlagte historier, ligesom programmet kan kontakte kilder til historierne undervejs i udsendelsen.

I disse tilfælde gælder medieansvarslovens § 20, hvorefter den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler.

Pressenævnet behandler i det følgende de konkrete oplysninger, som klagerne har anført er ukorrekte.

- Omtale af krænkede personer

[Klager 1] har anført, at det ikke er korrekt, når der i introen til omtalen af retssagen i ”Den kulørte time” såvel som i udsendelsen ”Den kontante time” gives udtryk for, at han har krænket flere unge kvinder i [Kor 1] og på [Skolen].

[Klager 1] har henvist til, at der alene har været én tidligere sanger i [Kor 1] og én tidligere elev, der har følt sig krænket af ham.

[Klager 1] har også anført, at det er ukorrekt, at han trak sig fra [Fonden] på grund af sager om seksuelle krænkelser i [Kor 1] og på [Skolen].

Af udsendelserne fremgår blandt andet

[Intro i ”Den kulørte time”]

”[…]

[Person 1] : [Klager 1], som var [Leder af kor 1], også på [Skolen] før det, og som blev stemplet som krænker over for nogle af de unge kvinder/piger/elever, hvad vi skal kalde dem, på både [Skolen] og i [Kor 1] har valgt at stævne [Kunstner] [Person 4] for at have krænket ham, da det i Ekstra Bladet kom frem, at han havde sendt i hvert fald to mails med lidt, ja, hvad skal vi kalde det, lidt lummer, måske lidt ulækker, grænseoverskridende indhold.

[…]”

[Fra ”Den kontante time”]

” […]

[Person 1] : Sal 4.

Jamen det var en sag, som starter egentlig, ja det er vel nærmest tilbage i, er det i 21, ah det er 22.

21, tror jeg, den starter med nogle… Politiken begynder med at skrive nogle historier om [Kor 1].

Der har været en seksualiseret kultur, der har været en række krænkelser, og DR ender med at skulle lave en rigtig undersøgelse, hvor der er omkring 160 piger, som bliver, giver deres forklaring på, hvad de har oplevet, og omkring 60 af dem, måske var det 64, øhm kan fortælle om et seksualiseret miljø og om seksuelle krænkelser.

Og det er altså fra korlederen, også den, altså de to foregående korledere.

Den ene er så [Klager 1], og han kan ikke rigtig genkende noget af det her, men [Skolen], hvor han også har undervist, begynder at bide lidt negle og tænker ”gad vide, hvad fuck der er sket på vores skole”, og der er så også en række kvinder, som står frem og fortæller, at mens de har gået på [Skolen] og altså har været elever, unge, jeg ved ikke, om man kalder det unge kvinder eller piger, eller hvad det er, har også oplevet det.

Og der var også nogle enkelte sager, som angik [Klager 1].

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager 1] i et vist omfang har indgået i både advokatundersøgelsen vedrørende [Kor 1] fra 5. november 2021 og advokatundersøgelsen vedrørende [Skolen] offentliggjort den 4. april 2022.

Begge advokatundersøgelser er frit tilgængelige for offentligheden.

Advokatundersøgelserne er imidlertid kun offentliggjort i anonymiseret form, og Pressenævnet har derfor ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang [Klager 1]s adfærd er gjort til genstand for undersøgelse og kritik, herunder hvilke konklusioner undersøgelserne har draget om [Klager 1]s adfærd og ansvar.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 1]s adfærd som chefdirigent for [Kor 1] har været genstand for kritisk omtale i Politiken samt i de personberetninger fra tidligere medlemmer af [Kor 1], der har haft [Klager 1] som chefdirigent, som fremgår af en episode af DR-programmet ”[Navn på radioprogram]”.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den påklagede omtale.

Nævnet har lagt vægt på, at det må anses for ubestridt, at [Klager 1]s adfærd og rolle som chefdirigent i [Kor 1] samt på [Skolen] har været genstand for kritisk omtale, og at flere tidligere sangere i [Kor 1] har kritiseret et seksualiseret og grænseoverskridende miljø under [Klager 1]s tid som chefdirigent for [Kor 1] i perioden 2001-2010.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager 1]s egen opfattelse, nemlig at han ikke kan ”genkende” de forhold, som kritikken angår, fremgår af udsendelsen.

Det fremgår endvidere af udsendelsen for så vidt angår omtalen af sager, der vedrører [Skolen], at ”nogle enkelte sager” angik [Klager 1].

Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik.

[Klager 1] har anført, at det er ukorrekt, at han skulle havde trukket sig fra bestyrelsesposter i [Fonden] og [Museet] ”efter alle de her historier om seksuelle krænkelser i [Kor 1] og på [Skolen]”.

Af udsendelsen fremgår blandt andet

” […] [Person 1] : Ja, fordi det der jo så sker, det er, at efter de her mails kommer i Ekstra Bladet.

Han havde allerede trukket sig som øhm, i bestyrelsen i [Museet].

Han har også trukket sig fra bestyrelsen.

[Person 8] : [Klager 1]?

[Person 1] : Ja, [Klager 1] havde trukket sig.

Efter alle de her historier om seksuelle krænkelser i [Kor 1] og på [Skolen], så trak han sig fra [Fonden]s bestyrelse og fra [Museet].

Øhm han sad stadig som direktør i [Kulturinstitutionen], og i Sverige var de sådan nah, men øhm det… Pressen beskæftigede sig ikke rigtig med det i Sverige, og ham, der er formand for bestyrelsen i [Kulturinstitutionen], [Person 10], han var sådan ja, men nu må vi lige se, og det øhm, det går, vi har et godt samarbejde, og der er ikke.

Det ville de ikke rigtig forholde sig til.

[…]”

Nævnet lægger til grund, at [Klager 1] den 6. juni 2021 trak sig som formand for [Fonden], og at dette efter det oplyste havde sin baggrund i den artikel om [Klager 1]s tid i [Kor 1], som Politiken bragte den 5. juni 2021.

Artiklen omtalte, at 12 tidligere sangere i [Kor 1] kritiserede et seksualiseret og grænseoverskridende miljø i [Klager 1]s tid som chefdirigent fra 2001 til 2010.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 1] trak sig som bestyrelsesmedlem i [Museet] den 13. april 2022, og at [Klager 1] i den forbindelse udtalte følgende til Ritzau

”Den megen negative omtale om min person i medierne i snart et år har haft store konsekvenser for min familie og mine børn.

Jeg har derfor i dag bedt kulturministeren at løse mig fra min bestyrelsespost i [Instituttet], ligesom jeg har meddelt [Museet]s bestyrelse, at jeg trækker mig fra min post.

”

For så vidt angår klagen over, at det fremgår, at [Klager 1] trak sig fra sine bestyrelsesposter i [Fonden] og [Museet] efter ”alle de her historier om seksuelle krænkelser i [Kor 1] og på [Skolen]”, finder nævnet, at den anvendte formulering kan efterlade læseren med det indtryk, at [Klager 1] trak sig fra begge poster på baggrund af resultaterne fra advokatundersøgelserne vedrørende [Kor 1] og [Skolen], hvilket ikke kan anses for at være retvisende for så vidt angår bestyrelsesposten i [Fonden].

[Klager 1] trak sig fra [Fonden]s bestyrelse den 6. juni 2021, og advokatundersøgelsen vedrørende [Kor 1] er fra december 2021, mens advokatundersøgelsen om [Skolen] forelå i foråret 2022.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis B.

T.

i udsendelsen havde udtrykt sig med større præcision, men efter en samlet vurdering finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, da den upræcise omtale må anses for mindre væsentlig i sammenhængen.

Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at [Klager 1] efter det oplyste trak sig fra sin post som formand for [Fonden] på baggrund af den ovenfor nævnte omtale i Politiken, og at den påklagede udtalelse således ikke kan siges at være uden dækning i de faktiske forhold.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at udtale kritik af omtalen af baggrunden for, at [Klager 1]s i april 2022 trak sig fra sin bestyrelsespost i [Museet].

Nævnet udtaler ikke kritik.

-Private mails

[Klager 1] har klaget over, at det ikke præciseres i introen i “Den kulørte time”, at de mails, som Ekstra Bladet offentliggjorde var private mails, ligesom han har klaget over, at der i ”Den kontante time” bliver stillet spørgsmålstegn ved, om der er tale om en privat eller professionel mailkorrespondance.

[Klager 1] har i den forbindelse navnlig henvist til Pressenævnets kendelse af 13. december 2022 samt [Bynavn 1]s Byrets dom af 9. marts 2023.

Af udsendelsen fremgår blandt andet

[”Den kulørte time”]

”[…] ”[Person 1]: Velkommen til Danmarks bedste sladdermagasin, velkommen til B.

T., hvor vi sidder i studie 8 – klar til at tage fat på ugens mest kulørte historier.

Jeg har været i retten i går fra kl.

9.30 til næsten 17.00.

Jeg har taget noter, og vi skal tale om en spektakulær sag, som aldrig synes at slutte.

[Klager 1], som var [Leder af kor 1], også på [Skolen] før det, og som blev stemplet som krænker over for nogle af de unge kvinder/piger/elever, hvad vi skal kalde dem, på både [Skolen] og i [Kor 1] har valgt at stævne [Kunstner] [Person 4] for at have krænket ham, da det i Ekstra Bladet kom frem, at han havde sendt i hvert fald to mails med lidt, ja, hvad skal vi kalde det, lidt lummer, måske lidt ulækker, grænseoverskridende indhold.

Nogle mails som [Klager 1] altså havde sendt til [Person 4], og som [Klager 1] mener førte til hans fyring fra [Kulturinstitutionen].

Og det skal [Person 4] altså betale for.

Den sag, den taler vi om i næste time.

”

[”Den kontante time”]

”[….

]

[Person 1] : Hør her, jeg har været i retten i går.

[Bynavn 1]s Byret.

[Person 5] : Hvad har du nu lavet?

[Person 1] : Sal 4.

Jamen det var en sag, som starter egentlig, ja det er vel nærmest tilbage i, er det i 21, ah det er 22.

21, tror jeg, den starter med nogle Politiken begynder med at skrive nogle historier om [Kor 1].

Der har været en seksualiseret kultur, der har været en række krænkelser, og DR ender med at skulle lave en rigtig undersøgelse, hvor der er omkring 160 piger, som bliver, giver deres forklaring på, hvad de har oplevet, og omkring 60 af dem, måske var det 64, øhm kan fortælle om et seksualiseret miljø og om seksuelle krænkelser.

Og det er altså fra korlederen, også den, altså de to foregående korledere.

Den ene er så [Klager 1], og han kan ikke rigtig genkende noget af det her, men [Skolen], hvor han også har undervist, begynder at bide lidt negle og tænker ”gad vide, hvad fuck der er sket på vores skole”, og der er så også en række kvinder, som står frem og fortæller, at mens de har gået på [Skolen] og altså har været elever, unge, jeg ved ikke, om man kalder det unge kvinder eller piger, eller hvad det er, har også oplevet det.

Og der var også nogle enkelte sager, som angik [Klager 1].

I den forbindelse, øhm ja, så bliver der selvfølgelig skrevet en helvedes masse artikler og lige pludselig i Ekstra Bladet kan man læse en artikel, hvor der bliver trykt en privat mail, som er sendt fra [Klager 1] til [Person 4], som er [Kunstner].

[Person 5] : Og på det tidspunkt vel også leder af [Kulturarrangementet].

[Person 1] : Ja.

Og nu siger jeg privat mail, men sagen er jo, hvad var det her egentlig for noget?

Var det en privat mail, eller var det en faglig, professionel…

[Person 8] : Arbejdsrelateret.

[Person 1] : Arbejdsrelateret mail.

[Person 1] : Og når man læser den, så kan man faktisk kun se [Klager 1]s svar, som er det, man på godt dansk ville kalde en lille smule ulækkert.

[Person 5] : Hvad var deres arbejdsrelation?

[Person 1] : Jamen, der har været mange arbejdsrelationer, og hvis vi tager dem fra en ende af.

[….

]

¬Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af, at [Person 1] i introduktionen i ”Den kulørte time” ved omtalen af de i Ekstra Bladet offentliggjorte mails ikke også omtaler, at der var tale om mails, der havde en overvejende privat karakter.

Pressenævnet finder endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af redigeringen af den påklagede omtale i ”Den kontante time”.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen, på baggrund af hovedforhandlingen i retssagen mellem de to offentlige personer [Klager 1] og [Person 4], må anses for ikke at være uden relevans for dækningen af retssagen.

Det forhold, at Pressenævnet ved kendelse af den 13. december 2022 i klagesag 2022-80-0879 fandt, at de i Ekstra Bladet offentliggjorte mails havde en overvejende privat karakter, giver ikke anledning til en anden vurdering af B.

T.s redigering af ovennævnte påklagede omtale af disse mails.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnet bemærker, at [Bynavn 1]s Byrets dom, hvor retten lagde til grund, at der var tale om private mails, er afsagt den 9. marts 2023, dvs. efter at den påklagede udsendelse blev bragt.

-Operachef og pris

[Klager 1] har anført, at det er ukorrekt, når det af udsendelsen fremgår, at der for så vidt angår mailen offentliggjort i Ekstra Bladet var tale om en mailudveksling mellem to operachefer, og at [Person 4] ikke skriver noget om en pris, f.eks. talentpris, i den pågældende mailkorrespondance.

[Klager 1] har endvidere anført, at det er ukorrekt, at [Person 4] på tidspunktet for mailkorrespondancen var leder af [Kulturarrangementet].

Af udsendelsen fremgår blandt andet

[…]

”[Person 1] : Sal 4.

Jamen det var en sag, som starter egentlig, ja det er vel nærmest tilbage i, er det i 21, ah det er 22.

21, tror jeg, den starter med nogle Politiken begynder med at skrive nogle historier om [Kor 1].

Der har været en seksualiseret kultur, der har været en række krænkelser, og DR ender med at skulle lave en rigtig undersøgelse, hvor der er omkring 160 piger, som bliver, giver deres forklaring på, hvad de har oplevet, og omkring 60 af dem, måske var det 64, øhm kan fortælle om et seksualiseret miljø og om seksuelle krænkelser.

Og det er altså fra korlederen, også den, altså de to foregående korledere.

Den ene er så [Klager 1], og han kan ikke rigtig genkende noget af det her, men [Skolen], hvor han også har undervist, begynder at bide lidt negle og tænker ”gad vide, hvad fuck der er sket på vores skole”, og der er så også en række kvinder, som står frem og fortæller, at mens de har gået på [Skolen] og altså har været elever, unge, jeg ved ikke, om man kalder det unge kvinder eller piger, eller hvad det er, har også oplevet det.

Og der var også nogle enkelte sager, som angik [Klager 1].

I den forbindelse, øhm ja, så bliver der selvfølgelig skrevet en helvedes masse artikler og lige pludselig i Ekstra Bladet kan man læse en artikel, hvor der bliver trykt en privat mail, som er sendt fra [Klager 1] til [Person 4], som er [Kunstner].

[Person 5] : Og på det tidspunkt vel også leder af [Kulturarrangementet].

[Person 1] : Ja.

Og nu siger jeg privat mail, men sagen er jo, hvad var det her egentlig for noget?

Var det en privat mail, eller var det en faglig, professionel…

[Person 8] : Arbejdsrelateret.

[Person 1] : Arbejdsrelateret mail.

[Person 1] : Og når man læser den, så kan man faktisk kun se [Klager 1]s svar, som er det, man på godt dansk ville kalde en lille smule ulækkert.

”

[…]

[Person 5] : Men det, der blev, det, der var et kernepunkt i diskussionen den gang, den kørte, det var jo lige præcis, at det her var arbejdsrelaterede mails.

[Person 1] : Ja.

[Person 5] : Fordi hvis det havde været mellem venner, ja, så vil jeg nok sige, så kunne han næppe blive, kan man sige, ja, man kan så synes om det, hvad man vil eller ej, men det er, som du siger, ikke ulovligt.

Det, der blev fremført, det var, at det var i en arbejdsrelateret sammenhæng, altså øhm.

[Person 1] : Det påstår [Person 4], ikke.

[Person 5] : Og det er det måske også, hvis der er en professionel.

Det kan godt være, at de er venner, men han henvendte sig jo til ham.

[Person 1] : Altså, men når man læser, det er jo indholdet, hvis man kigger.

[Person 5] : Nu taler jeg lige færdig.

[Person 1] : Undskyld.

[Person 5] : Han henvendte sig til ham i kapacitet af en operachef, som gerne ville have et godt råd fra en anden operachef.

[Person 8] : Mm.

[Person 1] : Og hvis man læser indholdet, så er det jo: ”hej, hvad synes du, er det her et interessant emne til en pris?

”.

[Person 8] : Så er det jo fagligt.

[Person 1] : Så svarer han noget med bryster.

[Person 1] : Og så er det interessante jo, hvad svarer [Person 4] så?

[Person 8] : Ja.

[Person 1] : Fordi så kunne man jo godt gå med på den.

[Person 8] : Ja, ja.

[Person 1] : Og jeg må bare sige den der oplæsning, fordi så var det bare sådan noget med ”ok, jeg tager kontakt til hende”, eller ”jeg har et møde med hende den 18.

”.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager 1] på tidspunktet for den omtalte mail fra november [Årstal] om en operasangerindes bryster, som var offentliggjort i Ekstra Bladet, var direktør for [Kulturarrangementet], og at [Person 4] på samme tidspunkt ikke var chef for [Kulturarrangementet] eller efter det oplyste operachef i øvrigt.

B.

T.

har erkendt, at det ikke er korrekt, at [Person 4] på tidspunktet for den omtalte mail fra november [Årstal] om en operasangers bryster, var operachef.

Nævnet lægger endvidere på baggrund af sagens oplysninger til grund, at der i den pågældende mailkorrespondance mellem [Klager 1] og [Person 4] fra november [Årstal] ikke fremgår noget om, hvorvidt den omtalte operasangerinde var emne til en pris.

Nævnet finder på denne baggrund, at der er tale om ukorrekte oplysninger, som er egnet til at give et misvisende indtryk af den sammenhæng, hvori mailen indgik, og nævnet udtaler på denne baggrund kritik.

-Møde i [Klubben]

Klagerne har anført, at gengivelsen af mødet i [Klubben] er ukorrekt.

Af udsendelsen fremgår blandt andet

” [Person 1] : Og det var egentlig lidt interessant, fordi da man starter med at afhøre, gud det er egentlig meget sjovt, da det er, sagen starter eller skal til at starte, er der ret mange mennesker med.

Min kæreste, han sagde, da jeg kom ind i bygningen, så siger han: ”Det er spændende, hvilken flashmob [Klager 1] har med”.

For kan I huske, da [Klubben].

[Ukendt] mand : Mm.

[Person 1] : Der var der placeret alle mulige mennesker mellem tilhørerne og hans kone og venner…

[Person 6] : Nå ja, der stillede spørgsmål og sådan noget.

[Person 1] : Ja, ja.

Der begyndte, der var råben og skrigen.

Det var skide spændende at læse i Weekendavisen, læste jeg det.

Altså en reportage for det her fuldstændige galskab, så det kan man selvfølgelig ikke i en retssag, men da jeg kommer, er der faktisk rimelig mange mennesker.

Og der er både, kunne jeg se, en del korpiger, der er voksne nu.

Øhm, og der var selvfølgelig også nogen på [Klager 1]s side, men så har de jo valgt et lokale, hvor der kun er plads til ni tilskuere.

Hedder det tilskuere?

[Person 8] : Tilhørere.

[…]”

Pressenævnet lægger til grund, at den artikel i Weekendavisen, som [Person 1] i udsendelsen henviser til, udgør en reportage fra et arrangement den 27. september 2022 i [Klubben], som havde titlen ”[Kor 1]s hemmeligheder indefra”, og hvor ”arbejdsmetoder, etik og moral i MeToo-dækningen” blev debatteret.

Nævnet finder, at omtalen i udsendelsen fremstår som [Person 1]s subjektive vurdering af mødet i [Klubben], og at det fremgår med tilstrækkelig tydelighed, at [Person 1] ikke selv var til stede, men at hendes subjektive vurdering er baseret på Weekendavisens dækning, og at denne vurdering ikke overskrider rammerne for frisprog.

Nævnet udtaler ikke kritik.

-Tilhørere og omstændigheder ved retsmødet

[Klager 1] har anført, at det er ukorrekt, at [Person 1] fik plads som presse i retssagen, idet [Person 1] fik plads blandt tilhørerne med relation til [Person 4].

[Klager 1] har ligeledes anført, at det er ukorrekt, at der stod kvinder uden for retssalen, som var ofte for krænkelser.

B.

T.

har anført, at [Person 1] fik plads som presse under retssagen, og at B.

T.

kunne konstatere, at der var mindst én kvinde samt pårørende, der sagde, at de havde oplevet krænkende adfærd fra [Klager 1].

Af udsendelsen fremgår blandt andet

”[…] [Person 1] : Tilhørere, tak.

Og øhm tre af de pladser var til pressen, og jeg fik en plads, det gjorde Ekstra Bladet, og det gjorde Politiken.

Frihedsbrevet måtte gå forgæves.

Og så stod der bare en masse sure mennesker udenfor, fordi nogen af dem var faktisk ofre for krænkelser og ville gerne følge den her sag, og nogen var pårørende, og nogen var.

.

.

Altså, der var mange, der måtte gå hjem.

[…]”

Parterne har for Pressenævnet givet modstridende forklaringer.

Som sagen foreligger oplyst for nævnet, er det ikke muligt for nævnet at tage stilling til klagepunktet.

Nævnet udtaler ikke kritik .

-Omtale af mails gengivet i retten

[Klager 1] har anført, at der er i udsendelsen helt overordnet er en forkert gengivelse af de mails, der blev læst op i retten, og at ingen af de mails, der blev læst op, indeholdt ordet ”hyre” eller ”foreslå nogen til en rolle” eller lignende.

Ingen af de mails, der blev læst op i retten, har indhold, som omhandler en talentpris eller er formuleret, som [Person 1] udtrykker i udsendelsen.

Parterne har for Pressenævnet givet modstridende oplysninger om indholdet af disse mails, som blev fremlagt i [Bynavn 1]s Byret under hovedforhandlingen den 9. februar 2023, og som ikke forudgående havde været offentliggjort i Ekstra Bladet i april 2022.

Som sagen foreligger oplyst for nævnet, er det ikke muligt for nævnet at tage stilling til klagepunktet.

Nævnet udtaler ikke kritik .

-Citering af pressemeddelelse

[Klager 1] har anført, at [Person 1] i udsendelsen fejlciterer den pressemeddelelse, som [Kulturinstitutionen] udsendte i forbindelse med fritstillingen af ham.

Af udsendelsen fremgår blandt andet

”[…]

[Person 1] : Ja, men det, [Person 4]s forsvarer så siger, er ”jo, jo, men hvis vi læser pressemeddelelsen, så skriver de jo”, og nu skal jeg finde det, fordi jeg har det med, øhm de skriver.

Åh der er så meget her.

Men de skriver, at øhm på baggrund af det sidste års negative omtale af [Klager 1]s person, bliver vi nødt til at fyre ham.

Så hun siger selvfølgelig, det er jo ikke på grund af de to mails, det er fordi, der ligger sager i både [Kor 1], der ligger sager i [Skolen], han er blevet omtalt og omtalt og omtalt, og det fortsætter, fortsætter, fortsætter.

Hun siger, det her er bare dråben, det er dråben, der har fået bægeret til at flyde over.

[…]

Af sagens oplysninger fremgår det, at pressemeddelelsen fra [Kulturinstitutionen] blandt andet havde følgende ordlyd

"Bestyrelsen har besluttet at fritstille [Klager 1] fra sin kontrakt med [Kulturinstitutionen] med øjeblikkelig virkning.

[Klager 1] har under sin tid som chef været en stærk, positiv kraft i huset, men det seneste år negative opmærksomhed på hans person har haft stor betydning for forretningen og medarbejderne.

Bestyrelsen konstaterer, at tilliden til [Klager 1] er opbrugt og mener, at der er behov for en ny leder til [Kulturinstitutionen]."

Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere omtalen af pressemeddelelsen, idet denne må anses for at have dækning i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

-Krav mod Ekstra Bladet

[Klager 1] har anført, at det er ukorrekt, at han ikke ville stævne Ekstra Bladet, og at han tværtimod i retten oplyste, at han havde til hensigt at rette krav mod Ekstra Bladet.

Af udsendelsen fremgår blandt andet

”[…]

[Person 1] : Ja, men det, [Person 4]s forsvarer så siger, er ”jo, jo, men hvis vi læser pressemeddelelsen, så skriver de jo”, og nu skal jeg finde det, fordi jeg har det med, øhm de skriver.

Åh der er så meget her.

Men de skriver, at øhm på baggrund af det sidste års negative omtale af [Klager 1]s person, bliver vi nødt til at fyre ham.

Så hun siger selvfølgelig, det er jo ikke på grund af de to mails, det er fordi, der ligger sager i både [Kor 1], der ligger sager i [Skolen], han er blevet omtalt og omtalt og omtalt, og det fortsætter, fortsætter, fortsætter.

Hun siger, det her er bare dråben, det er dråben, der har fået bægeret til at flyde over.

Men hun spørger jo så også [Klager 1] og [Person 12], ”har I kontaktet bestyrelsesformanden for at høre ham, om det var det?

” ”Nej, det havde de ikke”.

”Okay, stævner I Ekstra Bladet for at have trykt det her?

” For det kunne man jo også.

”Nej, det havde de ikke.

” ”Okay, har I stævnet andre medie for at skrive om alle de her øhm, ja, hvad kan man sige, meget dårlige historier om hans tid i [Kor 1] og i [Skolen]?

” ”Nej, det havde man ikke.

” ”Har I stævnet nogen af kilderne, der udtaler sig?

” ”Nej, det havde de heller ikke.

” Så det var ligesom kun [Person 4], og man begynder at fornemme, fordi der har jo været et venskab.

[…]”

Nævnet lægger til grund, at [Klager 1] efter hovedforhandlingen i retssagen mod [Person 4] den 9. februar 2023 har rejst krav om tortgodtgørelse mod Ekstra Bladet for at have offentliggjort to mails fra [Klager 1] til [Person 4].

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt det i gengivelsen havde været afspejlet, at [Klager 1] under sin forklaring i retten havde givet udtryk for, at han havde til hensigt at rette krav mod Ekstra Bladet.

Nævnet finder imidlertid, at udeladelsen af den påklagede oplysning i den konkrete sammenhæng udgør en mindre væsentlig udeladelse, hvorfor nævnet ikke finder grundlag for at udtale kritik.

-Beskrivelse i retten

[Klager 1] har anført, at det i udsendelsen omtales, at [Klager 1] i retten beskrev [Person 4] som ”klam”, hvilket er ukorrekt.

Af udsendelsen fremgår blandt andet

”[…]

[Person 1] : Men øhm, men det, der var sådan lidt interessant, det var, man starter jo med og afhøre [Klager 1], som fortæller, at det her, det er en jargon, altså sådan lidt frit oversat: [Person 4] er også røv klam.

Han er nøjagtig lige så klam som mig.

I har bare ikke set det.

Øhm og som timerne skred frem, og der var mange, så vil jeg sige.

”

[…]

[Person 6] : Men altså det man kan sige, det er, det er jo, at det er upassende, hvis det er sådan i en arbejdsøjemed, men det er jo ikke ulovligt at være klam.

[Person 1] : Nej.

Det er overhovedet ikke ulovligt at være klam.

[Person 5] : Nej, men det er mere det her.

[Person 1] : Og jeg tror heller ikke.

[Person 5] : Men sådan som.

[Person 1] : Det må man jo tale med [Person 10] om.

Hvorfor kan I ikke have en med, som skriver sådan nogle mails?

Det må de jo ligge og rode med.

[Person 6] : Ja, ja, enig.

[Person 1] : Sagen er jo lidt omvendt her, at han siger ”hør lige, det var ikke kun mig, der var klam, det var faktisk også dig, [Person 4]”.

”

[…]

Nævnet finder, at det fremgår med tilstrækkelig klarhed, at omtalen af, at [Klager 1] under sin afhøring i retten skulle have beskrevet [Person 4] som ”klam”, er værtens sammenfattende subjektive vurdering af [Klager 1]s forklaring om, at der var tale om en jargon mellem ham og [Person 4].

Nævnet har navnlig lagt vægt på, at værten i udsendelsen bemærker, at det er ”sådan lidt frit oversat”, og at det dermed ikke er et direkte citat af [Klager 1]s forklaring i retten.

Nævnet udtaler ikke kritik.

-Ikke fagligt kompetent

[Klager 1] har anført, at det ikke er korrekt, når det i udsendelsen omtales, at [Klager 1] måske ikke var fagligt kompetent til den stilling [som direktør for [Kulturarrangementet]], som han varetog på tidspunktet for den mail om en operasangerinde, der blev offentliggjort i Ekstra Bladet.

Af udsendelsen fremgår blandt andet

[Person 1] : Ja, ja, ja.

[Person 9] : [Person 1], du må lige fortælle mig.

[Person 1] : Ja, ja, ja.

[Person 9]: Fordi nu spurgte jeg om den der arbejdsrelaterede relation.

Har jeg forstået det rigtigt, at på et tidspunkt er [Klager 1] i en rolle, som han måske ikke er helt fagligt kompetent til?

[Person 1] : Ja, det siger, det påstår.

[Person 9] : Og det er derfor, at øhm, jeg bliver ved med at tænke [Person 13], men det er det ikke.

[Person 4].

[Person 1] : Nej, han hedder [Person 4], ja.

[Person 9] : Er han så, er i en backinggruppe, der skal hjælpe ham med det her job i en, i en faktisk officiel kapacitet?

[Person 1] : Ja, altså det er i hvert fald.

[Person 9] : Så er spørgsmålet, om det er i en officiel eller uofficiel kapacitet, men det er en arbejdsrelateret relation.

[Person 1] : Det er jo det, som [Person 4] påstår.

[Person 9] : Og det er der de mails er gået frem og tilbage.

[Person 1] : Ja, han påstår, ”vi har haft en arbejdsrelateret relation”, hvor [Klager 1] er sådan lidt ”nej, nej, vi er mega gode venner, vi har jo holdt nytårsaftener sammen og sådan noget”.

Og du har jo ret i [Person 8], at begge dele kan være sandt, men når man kigger på deres mailkorrespondance, så lå der altså mere end 300 øhm mails, der var sådan noget opera-duttelut.

[Person 9] : Arbejdsrelateret.

Nævnet finder, at det fremgår med tilstrækkelig klarhed, at udsendelsen omtaler, at det er [Person 4]s påstand, at [Klager 1] ikke var fagligt kompetent, og at [Person 4] derfor bistod ham fagligt, og at dette må anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

-Jargon

[Klager 1] har anført, at det er ukorrekt, at han i sagen har fremlagt mails, der skulle vise, at der var en ”jargon” mellem parterne og har henvist til, at alle tre mails var fremlagt af [Person 4].

Af udsendelsen fremgår blandt andet

[…]

[Person 9] : Så er spørgsmålet, om det er i en officiel eller uofficiel kapacitet, men det er en arbejdsrelateret relation.

[Person 1] : Det er jo det, som [Person 4] påstår.

[Person 9] : Og det er der de mails er gået frem og tilbage.

[Person 1] : Ja, han påstår, ”vi har haft en arbejdsrelateret relation”, hvor [Klager 1] er sådan lidt ”nej, nej, vi er mega gode venner, vi har jo holdt nytårsaftener sammen og sådan noget”.

Og du har jo ret i [Person 8], at begge dele kan være sandt, men når man kigger på deres mailkorrespondance, så lå der altså mere end 300 øhm mails, der var sådan noget opera-duttelut.

[Person 9] : Arbejdsrelateret.

[Person 1] : Relateret.

Men altså mere end 300 fra [Fra årstal 1 til årstal 2].

Øhm der var, der var meget tale om, at det var jargon, jargon, jargon, og det, jeg i hvert fald sad tilbage med, det var, at der var en jargon hos [Klager 1], men de havde svært ved at påvise, at den også var hos [Person 4], og det kan jo godt være, at det ligger der et sted, men de havde jo så i så fald ikke fundet dem frem til den retsdag, fordi det var eddermaneme mærkeligt.

[…]

Nævnet finder ikke, at det på baggrund af udsendelsens omtale fremstår som om, at [Klager 1] har fremlagt mails for at påvise en ”jargon” hos [Person 4].

Nævnet udtaler ikke kritik.

-[Klager 2] som vidne

Klagerne har anført, at det er ukorrekt, at [Klager 2] kommenterede sin ægtefælles [[Klager 1]s] personlige kvaliteter og har henvist til, at hun vidnede for at bevise [Person 4s familie] og [Klager 1 og 2s familie]s private relation.

[Klager 1] og [Klager 2] har desuden anført, at det er ukorrekt, når det i udsendelsen omtales, at [Person 4] under [Klager 2]s vidneudsagn blev omtalt som klam.

Af udsendelsen fremgår blandt andet

” […]

[Person 1] : Ved du hvad, han øhm [Klager 1] indkaldte også sin kone som vidne, og der tænkte jeg: ”av”.

Nå ja, det ved I selvfølgelig ikke, men jeg er jo også advokat.

[Person 6] : Ja.

[Person 1] : Øhm der begynder man at virke desperat, hvis man hiver sin kone ind for at sige: ”Han er faktisk ret sød, og det her har gjort enormt ondt på vores familie”.

[Person 5] : Som sådan et character witness.

[Person 1] : Ja.

Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad hun sad der for, hvis jeg skal være helt ærlig, fordi det hun fortalte var: ”Vi har været utrolig gode venner med [Person 4].

Vi kan slet ikke forstå, hvorfor han behandler os sådan her.

Og han er i øvrigt også selv røv klam”.

Og hun var faktisk meget, meget berørt af det og var ved at græde.

Og så siger hun til sidst: ”Og ja, nu er jeg enlig forsørger”.

Og det er jo igen fuldstændig irrelevant.

Det har ikke noget med sagen at gøre.

Men det er da frygteligt for hende.

[…]

Parterne har for Pressenævnet givet modstridende forklaringer om [Klager 2]s vidneudsagn.

Som sagen foreligger oplyst for nævnet, er det ikke muligt for nævnet at tage stilling til klagepunktet.

For så vidt angår brugen af ordet ”klam” finder Pressenævnet, at det fremgår med tilstrækkelig klarhed, at dette udgør værten [Person 1]s subjektive vurdering af [Klager 2]s forklaring under hovedforhandlingen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Berigtigelse

Klagerne har klaget over, at B.

T.

ikke har berigtiget de forhold, som de mener er ukorrekte.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

7

Pressenævnet lægger til grund, at der er tale om berigtigelse af de oplysninger, som er nævnt ovenfor under punktet om korrekt information.

Pressenævnet finder, at de oplysninger som nævnet har fundet grundlag for at kritisere, bør berigtiges, jf. punktet om korrekt information ovenfor.

Nævnet udtaler kritik for den manglende berigtigelse.

Privatlivets fred

[Klager 1] har klaget over, at B.

T.

i udsendelsen citerer de mailkorrespondancer, som var offentliggjort i Ekstra Bladet i april 2022, idet han har henvist til, at Pressenævnet har vurderet, at Ekstra Bladets offentliggørelse heraf udgjorde en krænkelse af hans privatlivs fred.

[Klager 1] har ligeledes klaget over, at B.

T.

i udsendelsen citerer andre mails af privat karakter, som blev fremlagt under retssagen.

Pressenævnet bemærker hertil, at det kan være kritisabelt at offentliggøre oplysninger fra en privat mailkorrespondance, herunder hvis korrespondancen indeholder oplysninger vedrørende private forhold, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

For så vidt angår omtalen af de mails, der blev fremlagt under retssagens hovedforhandlingen den 9. februar 2023, har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til denne del af klage, da mailene ikke har været fremlagt for Pressenævnet.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik heraf.

Det fremgår af udsendelsen, at [Person 1] oplæser to mails skrevet af [Klager 1], som Ekstra Bladet første gang bragte i artiklen ”[Klager 1] afsløret: Klam mail om opera-stjernes bryster” den 14. april 2022, og som Pressenævnet den 13. december 2022 udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt, idet det var krænkende for [Klager 1]s privatliv.

Nævnet finder, at det af [Klager 1] anlagte civile søgsmål mod [Person 4], der er hovedforhandlet ved [Bynavn 1]s Byret den 9. februar 2023 for åbne døre, i den konkrete sammenhæng, hvor der er tale om en retssag mellem to offentlige personer, må anses for at have medført en sådan offentlig interesse, at medierne har haft grundlag for at gengive oplysninger, der er kommet frem under hovedforhandlingen.

Dette gælder efter nævnets opfattelse også oplæsningen af de to mails offentliggjort i Ekstra Bladet i april 2022, som var baggrunden for det pågældende søgsmål mod [Person 4].

Det forhold, at Pressenævnet ved kendelse af den 13. december 2022 i klagesag 2022-80-0879 fandt, at de i Ekstra Bladet offentliggjorte mails havde en overvejende privat karakter, giver ikke anledning til en anden vurdering i forhold til B.

T.s oplæsning af de omtalte mails.

På denne baggrund finder nævnet således efter en samlet konkret vurdering, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af oplæsningen af de to mails, som blev bragt i Ekstra Bladet.

Retsreportage – punkt C.

3.

[Klager 1] har klaget over, at B.

T.

ikke har sikret en objektiv og ligelig gengivelse af hændelsesforløbet under retssagen.

[Klager 1] har navnlig henvist til, at B.

T.

har undladt at omtale, at det tidligere er vurderet af Pressenævnet, at der var tale om en privat korrespondance, men derimod omtaler mailen som professionel.

[Klager 1] har desuden klaget over, at den private relation mellem værten [Person 1] og [Person 4]s presserådgiver [[Person 7]] ikke er oplyst i udsendelsen.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 13. december 2022 i sag 2022-80-0879 på baggrund af sagens oplysninger ikke grundlag for at konkludere, at mailkorrespondancen om operasangerinden var af udelukkende professionel karakter.

Nævnet fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for den 14. april 2022 at bringe to mails sendt af [Klager 1], idet nævnet fandt, at der ikke forelå den fornødne offentlige interesse i offentliggørelsen af disse mails, som nævnet fandt i det væsentligste havde en privat karakter.

Det er ubestridt, at spørgsmålet om mailkorrespondancernes karakter indgik under hovedforhandlingen af retssagen.

Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af B.

T.

for gengivelsen af retssagens hovedforhandling.

Nævnet har lagt vægt på, at det i udsendelsen debatteres, hvorvidt deltagerne i panelet fandt, at den omtalte mail om operasangerinden offentliggjort i Ekstra Bladet havde en privat eller arbejdsrelateret karakter, og det ikke samtidig blev angivet som et faktum, at der var tale om en professionel mail.

Desuden har nævnet lagt vægt på, at [Klager 1]s synspunkt om, at der er tale om en privat mailkorrespondance fremgår af den samlede fremstilling i udsendelsen.

Det forhold, at Pressenævnet ved kendelse af 13. december 2022 i klagesag 2022-80-0879 fandt, at de i Ekstra Bladet offentliggjorte mails havde en overvejende privat karakter, giver ikke anledning til en anden vurdering af B.

T.s redigering af ovennævnte påklagede omtale af disse mails.

Nævnet udtaler ikke kritik.

For så vidt angår klagen over, at det ikke oplyses i udsendelsen, at [Person 1] har en privat relation til ”[Person 7]”, som efter klagernes opfattelse er presserådgiver for [Person 4], bemærker nævnet, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, om ”[Person 7]” har fungeret som presserådgiver for [Person 4].

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af klagepunktet, idet værten [Person 1] i udsendelsen oplyser, at hun har mødt [Person 4] igennem sin veninde [Person 7], og at hun forud for retssagen har mødt [Person 4] ved flere lejligheder, og at hun derfor måske er ”lidt biased”.

[Person 1]s relation til kilderne fremgår således med tilstrækkelig klarhed af udsendelsen, så lyttere har mulighed for at forholde sig til indholdet af udsendelsen i lyset heraf.

Sletning

-Punkt B.

8

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at B.

T.

har afvist at slette oplæsningen af de omtalte mails offentliggjort af Ekstra Bladet i april 2022 samt de dele af udsendelsen, som de har anført indeholder ukorrekte oplysninger.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

De påklagede udsendelser indeholder omtale af hovedforhandlingen i den retssag, som [Klager 1] havde anlagt mod [Person 4], efter at Ekstra Bladet i april 2022 havde offentliggjort mailkorrespondancer mellem ham og [Person 4].

Pressenævnet finder, at de påklagede udsendelser indeholder oplysninger, som må anses for at være særligt belastende for [Klager 1].

Efter en samlet afvejning finder nævnet, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at de oplysninger, som klageren ønsker slettet, er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager 1] har indtaget en offentlig rolle i samfundet, og at hans rolle som dirigent for [Kor 1] og [Skolen] i lyset af advokatundersøgelserne af [Kor 1] og [Skolen] har været forhold, som har påkaldt sig stor offentlig interesse, og at der er tale om dækning af en hovedforhandling i en aktuel retssag, der har en vis offentlig interesse.

Nævnet har samtidig lagt til grund, at B.

T.

med denne kendelse er blevet pålagt at bringe et indslag med Pressenævnets kritik, således at man ikke kan tilgå den kritiserede udsendelse uden først at have hørt indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, samt at B.

T.

snarest (om muligt) opretter et link ved udsendelsen med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.

”, hvis omtalen fortsat er tilgængelig på bt.dk og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere B.

T.

for ikke at hindre tilgængeligheden af de påklagede oplysninger.

-Lov om massemediers informationsdatabaser

[Klager 1] har anmodet Pressenævnet om at give B.

T påbud om at slette informationer, der strider mod lov om massemediers informationsdatabaser § 8, stk. 2, subsidiært påbud om at rette eller ajourføre de urigtige eller vildledende oplysninger i udsendelsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at B.

T.

den 26. februar 2015 anmeldte siden bt.dk til Pressenævnet, og at bt.dk ligeledes er anmeldt til Datatilsynet i medfør af § 6, stk. 1, i lov om massemediers informationsdatabaser som en offentligt tilgængelig informationsdatabase.

Bestemmelsen i § 8 i lov om massemediers informationsdatabaser har følgende ordlyd

Ӥ 8.

En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke indeholde informationer, der ikke lovligt kan offentliggøres i et massemedie.

Stk. 2.

Informationsdatabasen må ikke indeholde informationer, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik.

Stk. 3.

Informationer om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke opbevares i informationsdatabasen, når der er forløbet 3 år efter, at den begivenhed, der har givet anledning til optagelsen i databasen, fandt sted, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke kan fastsættes, 3 år efter, at informationerne er optaget i databasen.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis der består en sådan interesse i, at de pågældende informationer er offentligt tilgængelige, at hensynet til den enkeltes interesse i, at informationerne slettes, findes at burde vige for hensynet til informationsfriheden.

”

Af lovens § 13 fremgår

Ӥ 13.

Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der foretages sletning af informationer, der strider mod bestemmelserne i § 8, stk. 2-4.

Stk. 2.

Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der optages et genmæle i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, herunder fastsætte genmælets indhold, form og placering.

Stk. 3.

Bestemmelserne i medieansvarslovens § 42, § 43, stk. 2 og 3, § 44, stk. 1, §§ 45-48 og § 52, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

”

En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke indeholde information, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik, jf. lov om massemediers informationsdatabasers § 8, stk. 2.

Som anført ovenfor finder Pressenævnet grundlag for at udtale kritik af B.

T.

for at have handlet i strid med god presseskik ved at bringe ukorrekte oplysninger om den sammenhæng, hvori [Klager 1]s mail om operasangerindens bryster var fremkommet.

Pressenævnet kan i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser § 13, stk. 1, give påbud om, at oplysninger i strid med god presseskik, skal slettes.

Under hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed finder nævnet efter en samlet vurdering imidlertid, at det vil være uproportionalt at give påbud om at slette de ukorrekte oplysninger, som nævnet har fundet grundlag for at udtale kritik af.

Genmæle

-Medieansvarsloven

[Klager 1] anmodede ved henvendelse af 22. februar 2023 med henvisning til medieansvarslovens § 36, 37 og § 39 B.

T.

om at bringe et genmæle over for de oplysninger, som [Klager 1] havde anført var ukorrekte.

Anmodningen om genmæle af 22. februar 2023 var ikke ledsaget af en konkret genmæletekst, som i stedet er fremsendt efterfølgende i indlæg for Pressenævnet af 30. april, 15. maj samt 30. juni 2023.

Disse tre indlæg har alle været sendt til B.

T.

med mulighed for at kommentere herpå.

B.

T.

har på baggrund af disse indlæg fortsat ikke imødekommet klagers anmodning om genmæle.

[Klager 1] har klaget over, at B.

T.

har afvist at bringe hans genmæletekst.

[Klager 1] har henvist til, at følgende oplysninger er af faktuel karakter og egnede til at påføre ham skade

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det følger videre af medieansvarslovens § 39, at genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit og uden unødig forsinkelse og bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.

Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger.

Pressenævnet finder for så vidt angår genmælepunkt nr. 1 og 2, at der er tale om oplysninger, som har en faktisk karakter, og at disse ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtige.

Da oplysningerne, der relaterer sig til [Klager 1]s omdømme, samtidig er egnet til at påføre ham økonomisk eller anden skade, er [Klager 1] berettiget til at få bragt et genmæle over for disse oplysninger.

Hvad angår genmælepunkt nr. 3, 4, 5, 7, 8 og 11, finder nævnet, at der er tale om oplysninger, som ikke fremgår af den påklagede udsendelse, hvorfor der ikke er grundlag for at give [Klager 1] genmæle.

Nævnet finder, at genmælepunkt nr. 6, 9 og 10 er udtryk for programværtens sammenfattende subjektive vurdering i forhold til omstændighederne ved [Klager 1]s fratræden fra [Fonden], samt på baggrund af [Klager 2]s forklaring under retssagens hovedforhandling, hvorfor der ikke er grundlag for genmæle heroverfor.

-Lov om massemediers informationsdatabaser

[Klager 1] har anført, at han mere subsidiært anmoder om, at Pressenævnet pålægger B.

T.

at bringe et genmæle over for de urigtige og vildledende oplysninger, som fremgår ovenfor under klagen over ukorrekte oplysninger samt punktet om genmæle efter medieansvarsloven.

Bestemmelsen i § 9 i lov om massemediers informationsdatabaser har følgende ordlyd

§ 9.

I informationsdatabaser, der er offentligt tilgængelige, skal der efter anmodning fra den, informationerne angår, foretages sletning, rettelse eller ajourføring, når

1) informationerne er urigtige eller vildledende,

2) en tidligere omtalt retsafgørelse eller

administrativ afgørelse er blevet ændret eller

3) strafforfølgning i en tidligere omtalt sag opgives,

eller når der i en sådan sag sker frifindelse.

Af lovens § 10 fremgår

§ 10.

Den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død de nærmeste pårørende kan i stedet for at fremsætte anmodning om sletning, rettelse eller ajourføring tage til genmæle.

Bestemmelserne i medieansvarslovens kapitel 6 om genmæle finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4 og § 12, stk. 2.

Stk. 2.

De pligter, der efter medieansvarslovens bestemmelser om genmæle påhviler redaktøren, påhviler efter denne lov den ansvarlige for informationsdatabasen.

Stk. 3.

Anmodning om genmæle kan fremsættes, så længe de oplysninger, der ønskes imødegået, befinder sig i informationsdatabasen.

Stk. 4.

Genmæle offentliggøres i den informationsdatabase, hvori de oplysninger, der begrunder genmælet, er bragt.

Er de oplysninger, der begrunder genmælet, forinden slettet, berigtiget eller ajourført, bortfalder pligten til at offentliggøre genmælet.

Endvidere fremgår af lovens § 13

§ 13.

Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der foretages sletning af informationer, der strider mod bestemmelserne i § 8, stk. 2-4.

Stk. 2.

Pressenævnet kan efter anmodning give påbud om, at der optages et genmæle i en offentligt tilgængelig informationsdatabase, herunder fastsætte genmælets indhold, form og placering.

Stk. 3.

Bestemmelserne i medieansvarslovens § 42, § 43, stk. 2 og 3, § 44, stk. 1, §§ 45-48 og § 52, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse

Pressenævnet finder, at oplysningerne i udsendelsen om, at [Person 4] på tidspunktet for den omtalte mailkorrespondance vedrørende operasangerinden var leder af [Kulturarrangementet], at [Person 4] i den pågældende mailkorrespondance mellem [Klager 1] og [Person 4] fra november 2015 skrev, hvorvidt den omtalte operasangerinde var emne til en pris, og at denne mailudveksling foregik mellem to operachefer, er urigtige eller vildledende, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

Det følger af § 10, stk. 1, at den, de urigtige eller vildledende oplysningerne vedrører, kan tage til genmæle.

Pressenævnet kan i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser § 13, stk. 2, give påbud om, at der skal optages et genmæle i offentligt tilgængelig informationsdatabase, herunder fastsætte genmælets indhold, form og placering.

Nævnet finder – med henvisning til at de ovenfor nævnte oplysninger er urigtige eller vildledende – grundlag for at behandle klagernes anmodning om genmæle.

Pressenævnet finder, at der er tale om oplysninger, som har en faktisk karakter, og at disse ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtige.

Da oplysningerne, der relaterer sig til [Klager 1]s omdømme, samtidig er egnet til at påføre ham økonomisk eller anden skade, er [Klager 1] berettiget til at få bragt et genmæle over for disse oplysninger.

Allerede fordi, at nævnet har fundet grundlag for at give genmæle for så vidt angår genmælepunkt nr. 1 og 2, finder nævnet ikke anledning til at behandle disse punkter efter lov om massemediers informationsdatabaser.

For så vidt angår de oplysninger, som fremgår af genmælepunkt nr. 3, 4, 5, 7, 8 og 11, finder nævnet som ovenfor anført, at disse oplysninger ikke fremgår af den påklagede udsendelse, hvorfor der ikke er grundlag for at behandle, hvorvidt disse er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser § 9, stk. 1.

Nævnet finder, at genmælepunkt nr. 6, 9 og 10 er udtryk for programværtens sammenfattende subjektive vurdering i forhold til omstændighederne ved [Klager 1s] fratræden fra [Fonden], samt på baggrund af [Klager 2]s forklaring under retssagens hovedforhandling, hvorfor der ikke er tale om urigtige oplysninger, ligesom nævnet ikke har fundet grundlag for at kritisere denne omtale for at være vildledende.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at behandle genmæleanmodningen af disse punkter efter lov om massemediers informationsdatabaser.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.

T.

at offentliggøre nævnets kendelse, som også anses for at indeholde et genmæle, jf. lovens § 39, i en tilsvarende udsendelse på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse og i følgende udformning

Speakeren oplyser

”Pressenævnet har udtalt kritik af et indslag, vi bragte i ”Det, vi taler om” den 10. februar i år.

”

Herefter oplæser speakeren følgende om nævnets kendelse

”Indslaget handlede om en retssag, som tidligere dirigent [Klager 1] havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet i april 2022 havde offentliggjort to mails skrevet af [Klager 1].

I indslaget sagde vi, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at [Klager 1]s mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris.

[Klager 1] har klaget til Pressenævnet over, at disse oplysninger er forkerte, samt at B.

T.

ikke har berigtiget oplysningerne.

[Klager 1] har også klaget over, at B.

T.

har afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen.

Pressenævnet er enig med [Klager 1] i, at der er tale om ukorrekte oplysninger, som burde være berigtiget.

Pressenævnet er også enig med [Klager 1] i, at han burde have haft et genmæle over for disse fejlagtige oplysninger samt over for indslagets omtale af, at [Klager 1] havde mailkorrespondance med en person om at finde en sanger til en talentpris samt om at hyre en sanger eller besætte en rolle.

Pressenævnet har derfor udtalt kritik af B.

T.

for de ukorrekte oplysninger, som ikke er blevet berigtiget, og for afvisningen af [Klager 1]s genmæle.

Endvidere oplyser speakeren

”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk”

Er udsendelsen fortsat tilgængelig via en internetside eller lignende, skal indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, på tilsvarende vis gøres tilgængelig.

Det skal ske på en sådan måde, at man ikke kan tilgå den kritiserede udsendelse uden først at have hørt indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik.

Endvidere skal der ved udsendelsen (om muligt) være et link med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.

Afgjort den 21. november 2023

-

At de mails, der blev omtalt i udsendelsen, var udtryk for fejlciteringer.

-

At der ikke var tale om faglig udveksling mellem to operachefer.

-

At der blev læst en privatlivskrænkende mail højt.

-

At mailkorrespondancen mellem [Klager 1] og [Person 4] var privat.

-

At [Klager 1] ikke har fremlagt private mails for retten, der skulle miskreditere [Person 4].

-

At [Klager 1] ikke trak sig fra [Fonden] på grund af sager om seksuelle krænkelser i [Kor 1] og på [Skolen].

-

At der ved retssagen kun blev læst op af mails, som [Person 4] havde leveret til retssagen.

-

At de mails, der refereres til i programmet, alle er private mails udvekslet mellem to nære venner.

-

At [Klager 2] ikke var karaktervidne, men vidnede om det tidligere venskab mellem [Person 4s familie] og [Klager 1 og 2s familie].

-

At [Klager 2] ikke kaldte [Person 4] klam, eller insinuerede at han var det.

-

At der blev foretaget en uligevægtig dækning af retssagen, der var ufordelagtig for [Klager 1].

-

At [Klager 1] havde mailkorrespondance med [Person 4] om at finde en sanger til en talentpris, om at hyre en sanger eller besætte en rolle.

-

At [Person 4] var operachef, og at [Klager 1] som operachef derfor søgte faglig sparring.

-

At den private korrespondance blev læst op i radioen.

-

At korrespondancen mellem [Person 4] og [Klager 1] var professionel og ikke privat.

-

At [Klager 1] har fremlagt private mails for retten, der skulle miskreditere [Person 4].

-

At [Klager 1] trak sig fra [Fonden] på grund af sager om seksuelle krænkelser i [Kor 1] og på [Skolen].

-

At der ved retssagen blev læst op af mails, som både [Person 4] og [Klager 1] havde leveret til retssagen.

-

At mailene, der refereres til i programmet, var professionel korrespondance og ikke private mails udvekslet mellem to nære venner.

-

At [Klager 2] var karaktervidne.

-

At [Klager 2] kaldte [Person 4] klam eller insinuerede, at han var det.

-

At B.

T.

har behandlet retssagen mellem [Person 4] og [Klager 1] i podcasten ’Det, Vi Taler Om’, med et udelukkende kritisk perspektiv på [Klager 1].

-

1) At [Klager 1] havde mailkorrespondance med [Person 4] om at finde en sanger til en talentpris, om at hyre en sanger eller besætte en rolle.

-

2) At [Person 4] var operachef, og at [Klager 1] som operachef derfor søgte faglig sparring.

-

3) At den private korrespondance blev læst op i radioen.

-

4) At korrespondancen mellem [Person 4] og [Klager 1] var professionel og ikke privat.

-

5) At [Klager 1] har fremlagt private mails for retten, der skulle miskreditere [Person 4].

-

6) At [Klager 1] trak sig fra [Fonden] på grund af sager om seksuelle krænkelser i [Kor 1] og på [Skolen].

-

7) At der ved retssagen blev læst op af mails, som både [Person 4] og [Klager 1] havde leveret til retssagen.

-

8) At mailene, der refereres til i programmet, var professionel korrespondance og ikke private mails udvekslet mellem to nære venner.

-

9) At [Klager 2] var karaktervidne.

-

10) At [Klager 2] kaldte [Person 4] klam eller insinuerede, at han var det.

-

11) At B.

T.

har behandlet retssagen mellem [Person 4] og [Klager 1] i podcasten ’Det, Vi Taler Om’, med et udelukkende kritisk perspektiv på [Klager 1].