Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04538

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04538

DR får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

DR bragte i 2018 en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en navngiven virksomhed for at anvende såkaldte abonnementsfælder.

Direktøren for den omtalte virksomhed, som senere var gået konkurs, var også nævnt ved navn i artiklen og klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette artiklen.

Direktøren henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, som var vildledende og belastende for ham.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for ikke at imødekomme klagerens anmodning om sletning af artiklen.

Nævnet lagde navnlig vægt på, at artiklen angik klagerens erhvervsmæssige virksomhed, at klager havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for virksomheden, og at artiklen ikke kunne siges at indeholde oplysninger, der måtte anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for klager.

[Klager] ved advokat Rasmus Gørup Christiansen har klaget til Pressenævnet over, at DR har afvist at slette artiklen ” Netsvindlere fortsætter år efter år ”, bragt den 2. januar 2018 på dr.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

DR bragte den 2. januar 2018 artiklen ” Netsvindlere fortsætter år efter år ” på dr.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det er svært at lukke en abonnementsvindlers hjemmeside”

Af artiklen fremgår

”Hjemmesiden [Navn på firma 1] har eksisteret i næsten 2 år.

Her bliver velmenende danskere lokket til at købe et skønhedsprodukt til op til 49 kroner uden at kunne se tydeligt, at de samtidigt binder man sig til et abonnement på op til 499 kroner om måneden.

- Jeg er både vred og forundret over at se, de kan få lov til at fortsætte, fortæller [Person 1], der selv er blevet snydt af firmaet til Orientering på P1.

Hun oprettede for et år siden Facebook-gruppen “Snydt af [Navn på firma 1]” og har også politianmeldt firmaet bag.

I november 2016 lavede DRs forbrugerprogram Kontant et helt program om websiden.

Her var konklusionen, at [Navn på firma 1] ikke oplyste kunderne om, at de knyttede sig til et abonnement, når de købte et enkelt produkt.

Den metode er de fortsat med.

Eksempelvis havde [Person 2]s kone for to måneder siden set en annonce på Facebook fra [Navn på firma 1] med et tilbud på kun 19 kroner.

- Jeg kiggede tilbuddet virkelig godt igennem.

Jeg har arbejdet med data.

Jeg passer altid på, når jeg er på nettet.

Men der var ingen steder, hvor en klokke ringede, forklarer han til Orientering på P1.

Også han blev trukket igen efter en måned.

Denne gang var beløbet 428 kroner.

Hverken [Person 1] eller [Person 2] har fået deres penge igen fra [Navn på firma 1].

Lang sagsbehandlingstid

Politiet har en række metoder til at få lukket falske webshops.

- Såfremt der er tale om dedicerede falske hjemmesider, hvorfra der ikke leveres de bestilte varer, og de efterfølgende undersøgelser viser, at der ikke er realiteter bag hjemmesiden, kan siderne indenfor kort tid beslaglægges via en dommerkendelse, forklarer politikommissær hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet [Person 3].

Men det er langt sværere at gøre med en abonnementsfælde, hvor der rent faktisk bliver leveret en vare.

- Så er det den efterfølgende efterforskning, som afgør, om der foreligger en strafbar overtrædelse.

Den efterforskning skal blandt andet kunne afdække, om der er tale om hvorvidt siden vildleder kunderne, således at de uden deres viden tegner sig for et abonnement, forklarer han til Orientering på P1.

Selv hvis politiet ender med at rejse en sag, så kan snyderiet i nogle tilfælde fortsætte.

- Selv om vi mener, der foreligger en strafbar overtrædelse, er det dog ikke ensbetydende med, at vi kan få hjemmesiden lukket, fortæller [Person 3].

[Navn på firma 1] fortsætter bare

Brugerne på butiksvurderingssiden Trustpilot er nådesløse overfor [Navn på firma 1].

Her er der afgivet 292 anmeldelser hvoraf de 285 giver den mindste vurdering - en stjerne.

Men alligevel bliver folk ved med at hoppe i fælden.

På det seneste er [Navn på firma 1]s fremgangsmåde dog ændret en anelse.

Nu bliver der ikke trukket beløb via kundernes kreditkort.

I stedet har [Navn på firma 1] vedlagt en faktura i pakken til kunden, hvor betalingen fra starten er overdraget til inkassofirmaet [Navn på firma 2].

Beløbet er heller ikke kun fragten, som lovet, men det fulde beløb på 548 kroner.

der nu vil blive inddraget af inkassofirmaet.

[Navn på firma 2] bekræfter overfor Orientering på P1, at de har indgået et nyt kundeforhold med [Navn på firma 1] og i starten af december sendt 500 fakturaer ud for dem.

Dermed eksisterer [Navn på firma 1] stadig i bedste velgående.

Fem dage efter fakturaerne var blevet sendt til kunderne havde inkassofirmaet modtaget de første seks indsigelser.

Orientering på P1 har kontaktet direktør i [Navn på firma 1] [Klager], men han meddeler skriver via sms, at han ikke ønsker at stille op til interview, fordi “jeg er ikke kæmpe fan af DR”.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår

” Sådan snyder [Navn på firma 1]

1.

[Navn på firma 1] lokker typisk kunderne ind via en Facebook-annonce, hvor de kan få en øjenvippeserum gratis, hvis de slår til nu.

Kunden skal kun betale 49 kroner for fragten.

2.

Kunden bliver fra Facebook-annoncen, ledt hen til en hemmelig underside.

På den side står det ikke synligt, at man nu siger ja til et løbende abonnement.

Siden kan også være aldeles svær for kunden at finde tilbage til, fordi de kom ind via Facebook, og adressen på siden kan løbende ændre sig.

3.

På [Navn på firma 1]s officielle hjemmeside, står der til gengæld tydeligt, at øjenvippeserummet koster 548 kroner om måneden og at det er et abonnement.

På den måde kan [Navn på firma 1] overfor myndighederne bevise, at de klart og tydeligt fortæller om abonnementet.

4.

Undervejs i bestillingsprocessen fra den hemmelige side, accepterer kunden handelsbetingelserne.

Dybt nede i dem står der, at “6.1.

Ved køb af vores særlige kampagnetilbud bliver du automatisk tilmeldt vores abonnementsordning.

” Dermed mener [Navn på firma 1], at de har retten på sin side.

5.

Kunden får øjenvippeserummet tilsendt, og 49 kroner bliver trukket.

Kort tid efter trækker [Navn på firma 1] nu 548 kroner for “den næste sending”.

I december gik [Navn på firma 1] dog over til at få et inkassofirma til at opkræve deres regninger.

Dermed kan kunden risikere at blive truet med at komme i registeret over dårlige betalere via inkassofirmaet, hvis ikke vedkommende betaler i tide.

6.

Det er ikke muligt at finde et telefonnummer på [Navn på firma 1], de blokerer vrede kunder på deres facebookside, og de svarer kun en gang imellem på mail.

Hvis man påstår, at man er blevet snydt, henviser [Navn på firma 1] til handelsbetingelserne.

Typisk betaler [Navn på firma 1] ikke pengene tilbage.

”

Af artiklen fremgår videre

”Dette er en gennemgang af, hvordan kunden bliver lokket nu.

Tidligere har det været andre beløb.

”

[Klager] ved advokat Rasmus Gørup Christiansen anmodede den 8. maj 2023 DR om at slette artiklen.

DR afviste denne anmodning den 15. maj 2023.

[Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 29. juni 2023.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at DRs afvisning af anmodningen om sletning er uberettiget, og at artiklen er i strid med god presseskik, idet den indeholder ukorrekte oplysninger, som er vildledende og belastende for ham.

[Klager] har bemærket, at han er omtalt i artiklen i sin rolle som direktør i [Navn på firma 1], og at [Navn på firma 1] nu er opløst efter konkurs.

Det fremgår imidlertid fortsat af artiklen, at [Klager] er ”direktør i [Navn på firma 1]”, hvilket er urigtigt og vildledende.

I artiklen forklarer politikommissær hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, [Person 3], ligeledes fremgangsmåden for efterforskning af abonnementsfælder.

[Klager] har anført, at han dog aldrig har været tiltalt, sigtet eller i øvrigt været genstand for politiets efterforskning.

Omtalen af ham som direktør for selskabet i forbindelse med politikommissærens forklaring er dermed egnet til at skade hans personlige integritet og omdømme.

Det forstærkes af, at artiklen med få klik kan søges frem og er synlig på første side i en Google-søgning på ”[Klagers navn].

”

[Klager] har bemærket, at han nævnes med sit fulde navn.

Artiklens indhold er derfor egnet til at identificere ham og skal som udgangspunkt betragtes som særligt belastende.

Det understøttes af, at der er tale om personoplysninger, der omfattes af databeskyttelsesforordningens art.

4, nr. 1.

Selv om databeskyttelsesreglerne, herunder ”retten til at blive glemt” i forordningens art.

17, ikke finder direkte anvendelse på DRs journalistiske virksomhed, skal hensynene bag forordningen fortsat inddrages i vurderingen af, om artiklen skal slettes.

Selv om det som udgangspunkt er overladt til mediets skøn at vurdere, hvorvidt en anmodning om sletning skal efterkommes, er mediets handlemåde i strid med medieansvarslovens

§ 34, stk. 1, hvis mediet ikke efterkommer en anmodning om sletning, når det objektivt må skønnes rimeligt.

[Klager] har gjort gældende, at punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik skal fortolkes således, at mediets adgang til at foretage et skøn over, om en anmodning om sletning skal efterkommes, skal foretages på baggrund af en rimelighedsvurdering, hvor der skal foreligge meget tungtvejende grunde til ikke at slette en artikel indeholdende personoplysninger.

Det understøttes af, at udgangspunktet efter databeskyttelsesreglerne er, at man som person har ret til at få slettet oplysninger om sig selv, jf. forordningens art.

17.

[Klager] har bemærket, at DR nemt kan slette og afindeksere artiklen.

[Klager] har afvist, at DRs kritik af [Navn på firma 1] og ham selv er i offentlighedens interesse, som det er anført af DR i indlægget for Pressenævnet, og at hensynet til hans ret til at få slettet hans personoplysninger bør veje tungere, herunder at hensynet til den skadende effekt, som DRs artikel har for hans omdømme, samtidig bør veje tilsvarende tungt.

Artiklen er egnet til, at ”folkedomstolen” dømmer [Klager]s person på et fejlagtigt grundlag.

I den forbindelse har [Klager] bemærket, at DR den [Dato 1] 2016 har bragt en sammenlignelig artikel om [Navn på firma 1]s ”abonnementsfælde” uden at nævne hans navn.

Der er derfor heller ikke i 2018 en offentlig interesse i offentliggørelse af hans navn for at dokumentere [Navn på firma 1]s forretningsmetode - og slet ikke nu i 2023, hvor [Klager]s selskab er opløst efter konkurs.

Artiklen er dermed uaktuel og af ældre dato, hvilket understøtter, at DRs afvisning af at foretage sletning er uberettiget.

Det fremgår ligeledes af Danske Mediers notat om anvendelsesområdet for punkt B.

8 i de vejledende regler om god presseskik side 5-6, at det i rimelighedsvurderingen skal indgå, ”om personen har en offentlig rolle i samfundet” og ”om oplysningerne, der ønskes fjernet, stammer fra personen selv, eller om andre har fremdraget de pågældende forhold” således, at det må ”tillægges vægt, at personer må stå inde for deres egne udtalelser m.v.” [Klager] har anført, at idet han ikke har en offentlig rolle og ligeledes afviste at stille op til interview i 2018, understøtter det således, at DRs afvisning er uberettiget.

[Klager] har anført, at han i løbet af driften af [Navn på firma 1] har modtaget få antal klager fra kunderne og har efter bedste evne taget hånd om alle modtagne klager.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at han aldrig har modtaget en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden om vildledende markedsføring, og at han aldrig har været tiltalt, sigtet eller i øvrigt været genstand for politiets efterforskning i forhold til den såkaldte ”abonnementssvindel.

”

2.2 DRs synspunkter

DR har anført, at det er DRs opfattelse, at DRs afvisning af [Klager]s anmodning om sletning af artiklen har været berettiget.

DR har oplyst, at artiklen var lavet på baggrund af et indslag bragt i radioprogrammet P1 Orientering samme dag som artiklens offentliggørelse, og at indslaget var en opfølgning på DRs program ”Kontant: Når abonnementsfælden klapper” bragt på DR 1 og DRTV den [Dato 1] 2016.

DR har oplyst, at Kontant er et forbrugerprogram, der på seernes vegne undersøger og afdækker forhold af væsentlig samfundsmæssig interesse.

I det pågældende program sætter DR fokus på [Klager]s virksomhed [Navn på firma 1] og virksomhedens forretningsmetoder, og i programmet fremgår det, at mange af [Klager]s kunder er havnet i en såkaldt ”abonnementsfælde” efter at have købt et øjenvippeserum på [Navn på firma 1]s hjemmeside.

DR har bemærket, at det følger af Pressenævnets praksis, at punkt B.

8 i de vejledende regler med muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering (sletning) som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

DR har i den forbindelse henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0268 og bemærket, at det således ikke er korrekt, at udgangspunktet er sletning, hvis en artikel indeholder personoplysninger.

Artiklen indeholder ikke private oplysninger om [Klager] og angår i øvrigt ikke hans personlige forhold.

Artiklen omhandler udelukkende [Klager]s erhvervsmæssige virke som direktør og forhold i direkte sammenhæng dermed, herunder hans forretningsmetoder vedrørende abonnementsfælder og inkasso.

[Klager] havde på daværende tidspunkt en direktørstilling i virksomheden og tegnede dermed virksomheden udadtil.

DR har anført, at han derfor må tåle offentlig kritik af virksomheden og dens forretningsmetoder.

Efter DRs opfattelse indeholder artiklen ikke oplysninger, som må anses som følsomme eller private i en sådan grad, at det er særligt belastende for [Klager].

DR har bemærket, at artiklen er af nyere dato (2018) og beskriver en problemstilling vedrørende de såkaldte abonnementsfælder, hvor velmenende danske forbrugere bliver lokket til at købe et produkt uden tydeligt at kunne se, at de samtidigt binder sig til et abonnement.

Det er DRs opfattelse, at såvel artikel som det emne, den behandler, fortsat har væsentlig offentlig interesse.

Dette understøttes ikke mindst i Kontant-programmet, hvor det fremgår, at DRs Kontant-redaktion har behandlet problemstillingen med abonnementsfælder adskillige gange .

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup, John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, hører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at DR har afvist at slette artiklen ” Netsvindlere fortsætter år efter år ”.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder kritisk omtale af virksomheden [Navn på firma 1], hvor [Klager] på daværende tidspunkt var direktør.

I artiklen beskrives blandt andet, hvordan virksomheden anvender såkaldte ”abonnementsfælder”.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at virksomheden [Navn på firma 1] er opløst efter konkurs, og at [Klager] ikke længere er direktør for virksomheden.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2018 på DRs hjemmeside dr.dk, som angår forhold i relation til [Klager]s erhvervsmæssige virksomhed, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen fortsat har offentlig interesse, og at [Klager] har indtaget en fremtrædende rolle som direktør for [Navn på firma 1].

Nævnet udtaler på den anførte baggrund ikke kritik af DR for at afvise [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Afgjort den 21. november 2023