Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-07531

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-07531

Anmodning om genoptagelse afvist

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet i en sag, hvor en psykolog havde klaget over, at en række artikler indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

Psykologen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

Pressenævnet fandt, at psykologen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2021-80-0709, [Klager] mod Ekstra Bladet, som nævnet traf afgørelse i den 18. januar 2022.

Sagen vedrørte [Klager]s klage over en række artikler bragt af Ekstra Bladet i perioden fra den 19. juni til 21. september 2021.

Ved kendelsen udtalte Pressenævnet ikke kritik af Ekstra Bladet.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, da der i efterfølgende medieomtale er blevet rejst kritik af en kilde, som medvirkede i Ekstra Bladets omtale.

1 Sagsfremstilling

[Klager] henvendte sig første gang til Pressenævnet den 23. juni 2021 med oplysning om, at han ønskede at klage over Ekstra Bladets omtale af ham.

Pressenævnet anmodede i den forbindelse [Klager] om en række oplysninger til brug for nævnets eventuelle behandling af klagen.

Efter en løbende skriftlig korrespondance herom modtog Pressenævnet den 19. september 2021 de nødvendige oplysninger fra [Klager], hvorefter klagen over en række artikler bragt af Ekstra Bladet i perioden fra den 19. juni til 21. september 2021 blev igangsat.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 18. januar 2022 i sag nr. 2021-80-0709 ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for tilsidesættelse af god presseskik.

I Pressenævnets kendelse af 18. januar 2022 hedder det blandt andet

”[…]

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet i perioden fra den 19. juni 2021 til den 21. september 2021 har bragt omtale om ham i et omfang, der er ude af proportioner, idet der har været tale om 26 netartikler og 10 trykte artikler samt fire avisforsider.

Omtalen indeholder ukorrekte og yderst skadelige oplysninger om ham, som har medført, at han har modtaget politianmeldte trusler på livet, og at [Klager]s søns skolegang er blevet ekstremt forstyrret, ligesom sønnen er blevet mobbet og har mistet venner.

Samtidig har Ekstra Bladets omtale medført, at [Klager] aldrig kan få et arbejde i Danmark igen, idet han, ifølge sin advokat, har været udsat for det største karaktermord uden faglighed og etik i dette årtusinde.

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse mv.

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet i den påklagede omtale har bragt en række ukorrekte oplysninger, som ikke er blevet efterprøvet tilstrækkeligt.

Endvidere har Ekstra Bladet ikke på tilstrækkelig vis forelagt visse af de skadelige udsagn for [Klager] inden offentliggørelsen.

- Kildekritik

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet ikke været tilstrækkelig kritisk over for deres kilder, som efter [Klager]s opfattelse er inkompetente og alene har kritiseret ham, fordi han tidligere har kritiseret dem, hvorfor de må betragtes som værende inhabile.

De medvirkende af Ekstra Bladet udnævnte eksperter er alle nogen, [Klager] før artiklernes udgivelse har kritiseret både for at dække over hinanden, men primært for deres manglende faglighed.

Dette har [Klager], som han også har redegjort for på sin egen hjemmeside, gjort på de sociale medier, i foredrag, i klager til Psykolognævnet og i Ankestyrelsen m.m. Hertil kommer, at Ekstra Bladet, til trods for [Klager]s anmodning herom, har undladt at høre landets førende uvildige eksperter på området, som han har henvist avisen til.

I forhold til Ekstra Bladets bemærkninger om, at de medvirkende eksperter ikke blev oplyst om, hvilken psykologs arbejde, de blev bedt om at vurdere, har [Klager] bl.a. bemærket, at det allerede i april måned i en gruppe på Facebook, som alle de medvirkende eksperter på daværende tidspunkt var medlem af, blev omtalt, at [Klager] havde udført mange undersøgelser for [Kommune 1].

Samtidig fremgår det af videoen, som fremgår af visse af de påklagede artikler, at én af de medvirkende eksperter bladrer i en rapport, hvor [Klager]s navn fremgår såvel af forsiden som i konklusionen.

- Påklagede udsagn

[Klager] har henvist til en række udsagn i de påklagede artikler, herunder navnlig følgende

2.1.1 ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021

2.1.1.1 ”Fup og fidus-rapporter

[Klager] har indledningsvist henvist til udsagnet ”Fup og fidus-rapporter”, som også fremgår af artiklerne ”Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog” af 20. juni 2021, ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, lederen ”Forklaring udbedes” af 22. juni 2021, artiklerne ”Minister om skandalepsykolog: - Jeg får helt ondt i maven” af 26. juni 2021, ”[Person A] om truende psykolog: Kom væk med snapchat og politi” af 26. juni 2021, ”Efter afsløringer: Psykologs fidus-rapporter kulegraves” af 1. juli 2021 og ”Socialdemokratisk borgmester tavs om skandalesag” af 9. august 2021.

[Klager] har anført, at udsagnet både er skadeligt, krænkende og agtelsesforringende, da han som følge af denne beskyldning i artiklerne har modtaget mange dødstrusler og har mistet muligheden for en fremtidig karriere inden for sit område.

Udsagnet er samtidig yderst kritisabelt, eftersom de eksperter, som har omtalt [Klager]s rapporter som fup og fidus, selv har åbenlyse fejl i deres rapporter, mens [Klager]s rapporter derimod harmonerer med Socialstyrelsens synspunkter vedrørende anvendelsen af såkaldte ”Rorschach-blæktests”.

[Klager] har kritiseret Ankestyrelsen og hele psykologstanden for at anvende Rorschach-blæktest.

For at rette op på den forkerte praksis ville mange tusinde sager skulle gå om, hvilket er årsagen til, at [Klager] er havnet i medierne.

2.1.1.2 Hvilken betydning, [Klager]s forældrekompetenceundersøgelser har haft i forhold til kommunale afgørelser om tvangsfjernelse af børn

For så vidt angår udsagnet i overskriften om, at børn er blevet tvangsfjernet som følge af [Klager]s rapporter, har [Klager] henvist til, at det fremgår af borgmesteren i [Kommune 1]s nyhedsbrev af 3. september 2021, at hans rapporter ikke har haft afgørende betydning for valg af støtte til de berørte familier

” Undersøgelse på familieområdet afsluttet

Tirsdag aften havde vi kommunalbestyrelsesmøde, og her fik vi fremlagt resultatet af den uvildige undersøgelse af de sager, hvor en kritiseret psykolog har medvirket.

Undersøgelsen har revisions- og konsulenthuset BDO foretaget, og den viser, at de psykologiske undersøgelser fra den omtalte psykolog ikke har haft afgørende betydning for de valg af støtte, som forvaltningen har tilbudt de berørte familier, børn og unge.

Der er dog to sager, hvor BDO anbefaler at belyse sagerne yderligere.

Begge sager vedrører børn, hvor der er iværksat forebyggende foranstaltninger, og der er altså ikke tale om anbringelser.

”

Det er derfor vildledende og ikke korrekt at skrive i artiklerne, at børn er blevet tvangsfjernet ”med” [Klager]s rapporter.

Tilsvarende fremgår det af artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, at ”[Klager]s undersøgelser har haft afgørende betydning i familiesager, og kommuner har blandt andet brugt hans rapporter til at vurdere, om børn har skullet tvangsfjernes eller ej.

” .

Som anført ovenfor har [Kommune 1] afvist dette.

Hertil kommer, at det følger af den relevante lovgivning, at en afgørelse om tvangsfjernelse efter lovgivningen skal bero på en helhedsorienteret vurdering, hvorfor psykologiske undersøgelser aldrig kan have afgørende betydning i disse afgørelser.

2.1.1.3 ”Ikke-valid metode”

[Klager] har henvist til udsagnet ”[…] ligesom [Klager] kritiseres for konsekvent at benytte en ikke-valid metode samt test-scoringer, der ikke findes.

” i artiklen, samt i en video, der fremgår øverst i artiklen, og som omtaler en række kritikpunkter mod ham.

Videoen er ligeledes indsat i artiklerne ” 'Du burde brændes og skoddes ihjel': Udskældt psykolog forsvarer trusler ” af 19. juni 2021, ” Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog ” af 20. juni 2021, ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 22. juni 2021, ”Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet” af 28. juni 2021, ”Afsløring: Reagerede ikke på advarsler om kritisabel psykolog” af 6. juli 2021 og ”Skandalepsykolog bliver væk fra retten: Melder sig syg uden lægeerklæring” af 21. september 2021.

I forhold til videoens indhold har [Klager] henvist til følgende omtale af validiteten af den såkaldte ”ICD10-screening”, som ifølge [Klager] også er kendt som ”PSE”

” [Tidskode 02:09]

Journalist [Journalisten]: Og i 26 rapporter bruger han en metode, han kalder ICD10-screening.

Autoriseret psykolog [Psykolog A]: Han kører hele ICD10 igennem i… Ej, undskyld.

[Journalisten]: ICD10-håndbogen er et opslagsværk, som psykologer og psykiatere kan bruge til at slå symptomer op på forskellige diagnoser i.

[Journalisten]: Så hvorfor er det, at du kommer til at grine over, at han bruger det her?

[Psykolog A]: Det er, fordi jeg aldrig har hørt om, at man kører ICD10 igennem fra en ende af, som han gør.

”Nej, der er ikke tegn på autisme”.

[Der klippes til et telefoninterview med [Klager]]

[Klager]: Du må meget gerne kontakte Socialstyrelsen og spørge dem, om de ikke har godkendt, at jeg netop indfører, at man skal lave ICD10-interview for overhovedet at være grundig.

”

[Journalisten], speak: Det afviser både Socialstyrelsen og Socialministeriet over for Ekstra Bladet.

”

[Klager] har også henvist til punkt 5 med underoverskriften ”Brug af ikke-valid metode” , som fremgår af faktaboksen ”Se rapporternes ’graverende fejl og mangler’” , der er indsat i artiklen, samt i artiklerne ”’Du burde brændes og skoddes ihjel’ : Udskældt psykolog forsvarer trusler” af 19. juni 2021, ”Psykolog løj om lægeuddannelse: - Det er fusk” af 20. juni 2021 og ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 23. juni 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at

”Dette mener [Klager] dokumenterer, at hans ICD10-screening er en valid – og af Socialstyrelsen anerkendt metode.

”

[Klager] har oplyst, at Socialstyrelsen i en mail til ham bl.a. har skrevet følgende [Pressenævnet har modtaget skærmprint af nedenstående mails, som er sendt på en for nævnet ikke synlig dato]

”Jeg kan bekræfte, at Socialstyrelsen den 14. april 2015 godkendte dine slides til brug i undervisning for Seminarer.dk, og at ”PSE” er nævnt deri.

”

og

”Du spørger, hvorfor Socialstyrelsen har oplyst til Ekstrabladet, at vi som del af en opgave, seminarer.dk har løst for os, ikke har godkendt nogle materialer.

Jeg kan oplyse dig om, at Socialstyrelsen ikke har afgivet en sådan oplysning.

”

På den baggrund har [Klager] anført, at det derfor ikke er korrekt, at denne testmetode ikke er blevet godkendt, ligesom det ikke er korrekt, at Socialstyrelsen over for Ekstra Bladet har afvist hans påstand herom.

Samtidig er det ikke korrekt, som ligeledes anført af [Psykolog A] i den omtalte video, at [Klager] bruger metoden om mentaliserings-score på en anden måde end tiltænkt.

[Klager] udregner blot et gennemsnit for scoringen.

2.1.1.4 ”Uforståeligt sprog”

I den ovenfor omtalte video fremgår endvidere en beskyldning om, at [Klager]s forældrekompetenceundersøgelser er skrevet i et uforståeligt sprog.

[Klager] har anført, at han ikke blev forelagt den sætning, som [Psykolog A] læser op i videoen, samt at videoen er klippet på en sådan måde, at det fremstår som om, [Klager] i sin kommentar adresserer den konkrete sætning, som [Psykolog A] læser op.

Dette er vildledende, da der fra [Klager] var tale om et generelt svar til, at rapporterne er skrevet i et sprog, hvor det tekniske er bibeholdt for videnskabeligheden.

2.1.1.5 ”Diagnosticerer børn og forældre”

[Klager] har anført, at underafsnit nr. 14, med underoverskriften ”Diagnosticerer børn og forældre” i den ovenfor omtalte faktaboks, som fremgår af flere af de påklagede artikler, indeholder en ukorrekt oplysning om, at [Klager] diagnosticerer forældre og børn, selvom han ikke har den påkrævede autorisation til at gøre dette.

[Klager] har henvist til, at psykologer fra 2016 har kunnet diagnosticere på linje med psykiatere (specialpsykologer) og andre, der har erfaring med psykiatri, hvilket fremgår af artiklen ”Diagnosticering.

Må ikke?

– Må godt!

” , bragt den 5. januar 2015 på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside dp.dk.

[Klager] har derfor afvist, at det i artiklen på dp.dk, som oplyst af Ekstra Bladet i den pågældende faktaboks, gentages, at specialuddannede psykologer gerne må diagnosticere.

2.1.1.6 Kopiering mellem rapporter

[Klager] har bl.a. henvist til følgende udsagn i artiklen

”Særligt kritiseres [Klager] for at have kopieret store passager imellem de indgribende rapporter.

Ekstra Bladet er i besiddelse af to rapporter fra to forskellige sager, hvor beskrivelserne af forældrene ligner hinanden til forveksling.

Sættes de ens beskrivelser af henholdsvis en mor og en far op mod hinanden, fylder det næsten fire A4-sider.

[…]

- Forestil dig, hvis nogen tog dit barn på baggrund af blandt andet en undersøgelse.

Og du så fandt ud af, at den rapport, der var blevet lavet på dig, lignede en kvinde fra Sønderjyllands til forveksling.

- Det kan jeg godt forstå, hvis ikke man ved noget om det.

Men hvis vedkommende så til Dansk Psykolognævn eller spurgte en testspecialist omkring det, så vil man vide, at rigtig mange tests vil blive beskrevet præcis ensartet.

Ekstra Bladet har derfor foreholdt flere eksperter [Klager]s forklaring samt de enslydende passager fra rapporterne.

'Copy-paste er ikke foreneligt med omhyggeligt psykologarbejde.

Helt generelt er mennesker forskellige, og i en psykologisk udredning kommer disse forskelligheder også til udtryk,' lyder et mailsvar fra [Psykolog C] fra Psykolognævnet og [Psykolog B] fra Ankestyrelsen.

”

Hertil har [Klager] oplyst, at [Psykolog C] er én af de psykologer, han har kritiseret mest i Danmark.

[Klager] har henvist til, at flere kan understøtte hans oplysninger om den fremsatte kritik, hvorfor han samtidig har anført, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om Psykolognævnet mener, at det er etisk forsvarligt og i overensstemmelse med videnskabelig evidens, at en person, som [Klager] har rettet skarp kritik mod for manglende faglighed, optræder som uvildig ekspert i Ekstra Bladet.

Samtidig har [Klager] anført, at beskyldningerne mod ham i forhold til kopiering mellem rapporter er grotesk.

[Klager] har henvist til, at en ph.d. og tidligere psykometriker ved [Forlaget] [En supplerende erklæring til sagen fra vedkommende er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] til ham har udtalt, sådanne tests grundet lav varians vil ligne hinanden, og at det samtidig er grundighed at lade rådata copypaste.

2.1.2 Artiklen ”Psykolog løj om lægeuddannelse” af 20. juni 2021

[Klager] har henvist til følgende udsagn

”Ekstra Bladet har også fundet dette billede samt en email, hvor [Klager] titulerer sig ’cand.med.

’, som er betegnelsen for læge.

”

Hertil har han anført, at cand.med.

ikke er en betegnelse for ”læge”, men for en medicinsk kandidateksamen.

[Klager] har samtidig oplyst, at det var hans tidligere assistent, [Person A], som påførte titlen de konkrete steder.

[Klager] har også henvist til følgende udsagn i artiklen

”Blandt andet kritiseres det i stærke vendinger, at han i 24 ud af 27 rapporter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, titulerer sig som ’et medicinae’ og ’et med’.

- At tillægge sig selv titler, som ikke eksisterer, er som at pynte sig med stjålne, ikke engang lånte, fjer.

Totalt uansvarligt og latterligt, lyder vurderingen fra overlæge [Overlægen].

Titlerne er nemlig ikke officielle, men minder om en læges titel 'cand.

med.

' og kritiseres derfor for at kunne vildlede kommuner og forældre til at tro, at han har kompetencer, han reelt ikke har.

”

Til udsagnet har [Klager] bl.a. anført, at det er irrelevant og vildledende at fremhæve, at han kan have vildledt kommuner og forældre til at tro, at han havde kompetencer, han reelt ikke havde, da det at være læge ikke er en relevant kompetence i forhold til sådanne sager mere end for eksempel at være tømrer.

Læger har således intet med sådanne undersøgelser at gøre og må eksempelvis ikke engang udføre tests, der er ”a-kvalificeret”.

2.1.3 Artiklen ”Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog” af 20. juni 2021

[Klager] har henvist til sine synspunkter ovenfor og anført, at udsagnet ”[Klager]s rapporter er fulde af fejl” er i strid med punkt A.

1 og punkt A.

3 i de vejledende regler for god presseskik.

[Klager] har endvidere henvist til følgende udsagn i artiklen, som er gengivet næsten enslydende i faktaboksen ”Se rapporternes ’graverende fejl og mangler’ , punkt 16: ”Arbejder uden autorisation” , der er indsat i fire af de påklagede artikler

”Men den manglende autorisation kan også sætte spørgsmålstegn ved [Klager]s kvalifikationer til overhovedet at arbejde med forældreevneundersøgelser.

- Han mangler den toårige efteruddannelse, hvor man bliver trænet i testning og bliver trænet inden for forskellige områder – for eksempel i familiedynamikker og samtaler med børn, forklarer autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A].

- Jeg kan ikke sige, hvilken test-erfaring han har.

Jeg kan bare sige, at hans rapporter ikke indeholder de test-opgørelser, jeg er vant til at se, og som er kvalificeret og ordentlige.

De er meget mangelfulde.

Og han har i hvert fald ikke – på papiret – autorisation til at benytte de tests, han gør, siger hun.

”

Hertil har [Klager] anført, at udsagnet er grotesk, da man ved autorisation overhovedet ikke bliver autoriseret til de tests, der har med FKU at gøre, ligesom det indtil 2020 har været lovligt at udføre FKU som ikke-autoriseret.

Samtidig har [Klager] bemærket, at han har kritiseret [Psykolog A] offentligt på Facebook for hendes holdninger til flygtninge.

2.1.4 Artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021

[Klager] har henvist til følgende udsagn i artiklen, som er et citat fra autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A]

”Hvis børn er blevet anbragt på baggrund af hans rapporter, så er de blevet anbragt på et ikke-psykologfaglig og ikke-etisk grundlag […]”.

Til dette har [Klager] anført, at denne og lignende udtalelser i artiklen har haft store konsekvenser for ham, hvorfor Ekstra Bladet burde have efterprøvet udsagnene hos de eksperter, som han har henvist dem til.

Efter [Klager]s opfattelse, som han har delt på sin hjemmeside, er [Psykolog A] i øvrigt uvidende om området, hun udtaler sig om.

2.1.5 Lederen ”Forklaring udbedes” af 22. juni 2021

[Klager] har henvist til udsagnet ”[Klager] giver fingeren til såvel børn og forældre som til hele systemet” , samt at avisen i artiklen har indsat et foto, hvor [Klager] står ved en åben bildør og tydeligt rækker en udstrakt langefinger til kameraet.

Fotoet er ledsaget af billedteksten ”[Klager] giver fingeren til såvel børn som forældre som til hele systemet.

Privatfoto” .

[Klager] har anført, at der er tale om et privatfoto, som han ikke har givet Ekstra Bladet tilladelse til at bringe, og at avisen først efter hans henvendelse herom oplyste i artiklen, at der var tale om netop et privatfoto.

[Klager] har aldrig udtalt, at han giver fingeren til nogen, hvorfor lederens udsagn er dybt vildledende og injurierende, da artiklen flere tilfælde har givet anledning til, at folk tror, at han har poseret for Ekstra Bladet som vist på billedet, samt at han har udtalt som skrevet i lederen.

Omtalen har medført, at [Klager] har fået flere dødstrusler, som er politianmeldt.

2.1.6 Artiklen ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 23. juni 2021

[Klager] har henvist følgende udsagn i artiklen

”[Klager] fastholder, at [Person A] er psykisk syg og lider af borderline, selvom Ekstra Bladet har foreholdt ham, at hendes journaler fra psykiatrien viser, at hun ikke opfylder betingelserne for diagnosen, men til gengæld lider af PTSD grundet sine relationer til ham.

”

[Klager] har anført, at det er meget ærekrænkende at blive beskyldt for at være årsag til [Person A]s psykiske sygdom, og at beskyldningen imidlertid er ukorrekt.

Ekstra Bladet er således bekendt med en politirapport, hvoraf det fremgår, at [Person A] netop opsøgte [Klager] på grund af PTSD-lignende symptomer, som hun altså havde, inden hun mødte ham.

Endvidere har [Klager] bemærket, at Ekstra Bladet burde have stillet spørgsmålstegn ved, at lægen, som avisen har citeret, er ansat på en klinik for personlighedsforstyrrelser, selv om der samme sted findes en PTSD-klinik.

Hertil kommer, at Ekstra Bladet er vidende om, at [Person A] har fået handicap-SU for emotionel ustabil personlighedsstruktur.

2.1.7 Artiklen ”Minister om skandalepsykolog: - Jeg får helt ondt i maven” af 26. juni 2021

I artiklen har Social- og Ældreminister Astrid Krag udtalt sig om sagen vedrørende [Klager].

I artiklen fremgår bl.a. følgende udsagn

”Astrid Krag (S) retter skarp kritik mod psykologens arbejdsmetoder.

”

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet med udtalelserne har udnyttet Astrid Krags uvidenhed og manglende erfaring til at underbygge avisens kritik.

Astrid Krag er ikke uddannet inden for det psykologfaglige felt, hvorfor hun ikke har forudsætninger for at udtale sig om sagen.

2.1.8 Artiklen ”[Person A] om truende psykolog: Kom væk med snapchat og politi” af 27. juni 2021

[Klager] har henvist til følgende udsagn

”Han benægter desuden alle forhold i det lange anklageskrift samt [Person A]s påstande om ham.

Dog indrømmer han, at han truede hende.

- Jeg har truet hende.

Efter hun har truet mig, lyder forklaringen.

Som dokumentation har han sendt uddrag af korrespondancer, som ligger over et halvt år før hans nuværende trusler på optagelserne.

I beskederne beskylder [Person A] ham for utroskab.

’Jeg håber inderligt, I begge dør.

Sammen, selvfølgelig, nu hvor I har så svært ved at undvære hinanden, skriver hun blandt andet i de beskeder, som, [Klager] mener, forklarer og forsvarer hans opførsel.

”

[Klager] har anført, at udsagnet er injurierende, da Ekstra Bladet har modtaget bevis for, at [Person A] har sendt en række yderligere trusler til ham, bl.a. omkring syre og rockere, som Ekstra Bladet har undladt at gengive.

[Klager] har henvist til skærmprint af syv beskeder [Som Pressenævnet har modtaget i kopi], som [Person A] har sendt i februar 2018 og juli 2018, og som ses at indeholde trusler mod [Klager] og andre for Pressenævnet ukendte kvinder om bl.a. at blive angrebet af rockere og overhældt med syre.

2.1.9 Artiklen ”Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet” af 28. juni 2021

[Klager] har anført, at artiklens overskrift og underrubrik

”[Klager] forklarer, at han indimellem truer folk, fordi de er ubegavede, og at han har en højere IQ end sine modstandere.

”

ikke harmonerer med hans udtalelser eller med artiklens brødtekst.

I samme artikel fremgår det også

”Han [[Klager], Pressenævnet ] er i samme forbindelse kommet med en lang række påstande om, at dem, der kritiserer ham, er pædofile, har snydt med autorisationer og er psykisk syge.

Han forklarer også, at eksperterne er inkompetente, og at Ekstra Bladets journalist ikke har styr på sin research.

”

Til dette har [Klager] anført, at Ekstra Bladet er klar over, at hans påstand om pædofili ikke vedrører de af avisen anvendte kilder, men én konkret psykolog, som er relateret til kilderne.

[Klager] har opfordret til, at man undersøger, hvorvidt der er tale om pædofile forhold i relation til den pågældende psykolog, da flere familier anonymt har tippet [Klager] om dette.

2.1.10 Artiklen ”Brugte psykologtitel over for politiet: - Misbrug af faglighed” af 3. juli 2021

[Klager] har anført, at følgende udsagn ikke er korrekt, da han aldrig har udtalt sig som gengivet i artiklen

”Selvom journaler fra psykiatrien viser, at [Person A] har borderline, holder [Klager] fast i, at han truede hende – og på tidspunkter har puffet og skubbet til hende – fordi hun lider af diagnosen og er selvskadende.

”

I samme artikel fremgår det, at Ekstra Bladet har fået aktindsigt i en afhøringsrapport i straffesagen, hvilket politiet har afkræftet.

[Klager] har anført, at det forekommer højest uetisk af Ekstra Bladet, og i strid med punkt C.

5 i de presseetiske regler, at offentliggøre materiale med personfølsomme oplysninger, som avisen formentlig på ulovlig vis har skaffet sig adgang til, under en verserende straffesag.

2.1.11 Artiklen ”Afsløring: Reagerede ikke på advarsler om kritisabel psykolog” af 6. juli 2021

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet i artiklen har bragt ukorrekte oplysninger om en konkret tvangsfjernelsessag.

I følgende udsagn fremgår

”En aktindsigt samt Ekstra Bladets research viser desuden, at flere familier påpegede fejl og mangler i deres rapporter.

Én af disse forældre fik sågar foretaget en helt ny undersøgelse, som fik kommunen til at hjemgive de børn, der ellers var blevet tvangsfjernet.

”

Sandheden er imidlertid, at Socialstyrelsen [Der må rettelig være tale om Ankestyrelsen, Pressenævnet ] holdt fast i [Klager]s afgørelse trods den ny forældrekompetenceundersøgelse i sagen.

Som dokumentation har [Klager] fremlagt kopi af et skærmbillede af et Facebook-opslag, hvor brugerens navn er anonymiseret.

Af opslaget fremgår

”I dag skulle være glædens dag.

Mine børn skulle endelig været hjemme at hos os.

Men….

Plejefamilien var ikke enig og de fik medhold i Ankestyrelsen.

Selvom der er lavet en ny fku, som kommunen hjemgav børnene efter, så gik Ankestyrelsen efter den gamle fku som psykolog [Klager] har lavet for [Kommune 1].

[…] ”

Samtidig har [Klager] bemærket, at det er helt normalt, at en forældrekompetenceundersøgelse giver et andet resultat, når den bliver udført tre år efter den første, da forældreevnen gerne skulle være forbedret i en sådan periode.

Artiklens udsagn er derfor, ud over at være ukorrekt, også meget vildledende og problematisk.

2.1.12 Artiklen ”Underviser havde polititilhold mod elev: Skole fyrede ham ikke” af 10. juli 2021

[Klager] har henvist til udsagnet: ”[Skolen] beholdt skandalepsykolog [Klager] som underviser, selvom han havde et polititilhold mod en sårbar elev.

” i artiklen og anført, at det er injurierende at beskrive ham som ”skandalepsykolog” kun på baggrund af Ekstra Bladets stærkt kritisable dækning af hans sag med udgangspunkt i tre inhabile og uvidende eksperters udsagn.

Hertil kommer, at polititilholdet ikke var gyldigt, samt at det ikke har noget at gøre med ens faglighed, om man har et polititilhold, dette specielt set i lyset af, at [Person A] selv var anmeldt for trusler.

2.1.13 Artiklen ”Skandalepsykolog bliver væk fra retten: Melder sig syg uden lægeerklæring” af 21. september 2021

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, som oplyst i artiklen, at han ikke havde fremsendt en lægeerklæring til retten.

Som dokumentation for sin lægeerklæring har [Klager] fremsendt et foto af en skærm, hvorpå der kan ses en besked som led i en E-konsultation med læge [Lægen] med teksten

”Erklæring er sendt til retten via mail.

[…]”

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

God presseskik

Ekstra Bladet har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med de påklagede artikler, som indeholder omtale af kritikken af [Klager]s medvirken i sager om tvangsfjernelse af børn fra deres forældre, herunder kritikken af de forældrekompetenceundersøgelser (FKU), som [Klager] har udarbejdet til brug for myndighedernes afgørelser i anbringelsessager.

Ekstra Bladet har anført, at det generelt har væsentlig offentlig og politisk interesse, at anbringelsessager bliver behandlet på et korrekt og fyldestgørende grundlag.

Såfremt anbringelsessagerne bliver behandlet på et ukorrekt faktuelt grundlag, har dette store konsekvenser for de berørte familier og børn.

Anbringelse eller tvangsanbringelse af et barn med deraf følgende adskillelse fra forældre og familie er et af de mest vidtgående indgreb, som myndighederne kan beslutte, og derfor er der generelt stor fokus på, hvorledes anbringelsessager bliver behandlet, og hvilken dokumentation, der skal foreligge for, at en anbringelse er hensigtsmæssig eller nødvendig.

Hensynet til forældrenes og børnenes retssikkerhed har væsentlig betydning i anbringelsessager på grund af de alvorlige konsekvenser, en tvangsfjernelse har for hele familien.

I de påklagede artikler er det beskrevet, hvorledes [Klager]s FKU’er er indgået i myndighedernes behandling af anbringelsessager.

Ekstra Bladet har gengivet en række eksperters kritik af [Klager]s FKU’er og manglende kompetencer mv. Denne kritik har medført, som omtalt i artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, at Ankestyrelsen har besluttet, at myndighederne skal gennemgå og revurdere samtlige de anbringelsessager, som myndighederne har afgjort bl.a. på grundlag af [Klager]s rapporter og redegørelser om familiernes forhold.

Som omtalt i artiklen ”Ministeren om skandalepsykolog: Jeg får helt ondt i maven” af 26. juni 2021 har Ekstra Bladets artikler også medført, at Social- og Ældreminister Astrid Krag er gået ind i sagen og har oplyst, at alle anbringelsessager, som [Klager] har været inde over, skal genoptages.

Ekstra Bladet har oplyst, at de påklagede artikler er baseret på en grundig og omfattende research, som bl.a. har omfattet interviews med eksperter på området og en række yderligere kilder, samtaler og interviews med forældre, gennemgang af [Klager]s rapporter og myndighedernes afgørelser, indhentelse af oplysninger fra myndighederne mv., ligesom Ekstra Bladet bl.a. har undersøgt gældende regler og myndighedernes vejledninger om FKU’er, gældende krav om kompetencer og autorisation mv.

Herudover har Ekstra Bladet anført, at [Klager] løbende er blevet forelagt og har kommenteret den kritik, der er rejst mod ham, jf. [Klager]s ganske omfattende kommentarer, der bringes i hele fire afsnit i den første artikel om sagen, ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” , ligesom han er kommet til orde i forhold til hvert af de 16 kritikpunkter i faktaboksen ”Se rapporternes graverende fejl og mangler.

” .

Endvidere er [Klager]s bemærkninger bragt i forbindelse med hver af Ekstra Bladets artikler.

- Kildekritik

Som det fremgår af Ekstra Bladets artikler, har flere eksperter udtalt sig særdeles kritisk om [Klager]s FKU’er og hans manglende kompetencer til at udføre sådanne undersøgelser til brug for myndighedernes afgørelser i anbringelser.

Kritikken af [Klager] kommer bl.a. fra autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A], som blev anbefalet til Ekstra Bladet af [Person B] fra Børns Vilkår på baggrund af [Psykolog A]s mangeårige erfaring med familie- og børnesager.

Endvidere kommer kritikken fra eksperten, autoriseret psykolog [Psykolog B], som i de sidste syv år har undervist i FKU’er gennem Psykologforeningen.

[Psykolog B] bruges desuden af Ankestyrelsen som konsulent til at vurdere kvaliteten af FKU’er i anbringelses- og underretningssager.

[Psykolog B] har været med til at udarbejde de nyeste retningslinjer for forældrekompetenceundersøgelser for Socialstyrelsen.

Endelig har psykologen [Psykolog C] udtalt kritik af [Klager]s FKU’er og medvirken i anbringelsessager.

[Psykolog C] er sagkyndig dommer i landsretten i anbringelsessager og sidder desuden i Psykolognævnet, hvor hun gennemgår og giver sin vurdering og kritik af FKU’er.

Desuden er hun underviser og supervisor for psykologer i forbindelse med FKU’er, ligesom hun har været med til at udfærdige de nye retningslinjer vedrørende FKU’er for Socialstyrelsen.

Ekstra Bladet har endvidere talt med andre eksperter og sagkyndige, som ligeledes har udtalt kritik af [Klager] og hans FKU’er.

Ekstra Bladet har således talt med forskellige andre psykologer, som har viden om FKU’er og som uafhængigt af hinanden har udtalt tilsvarende kritik og påpeget de samme fejl og mangler vedrørende [Klager]s FKU’er, herunder har Ekstra Bladet talt med de børnesagkyndige psykologer [Psykolog D] og [Psykolog E], samt psykologerne [Psykolog F] og [Psykolog G].

Ekstra Bladet har afvist [Klager]s påstand om, at de eksperter, som avisen har kontaktet og talt med, skulle være inkompetente og inhabile.

Avisen har oplyst, de interviewede eksperter ikke på forhånd blev forelagt [Klager]s navn, geografiske placering eller alder, og de var således ikke bekendt med, hvem den pågældende psykolog var, før det første interview med dem blev gennemført.

Ekspertkilderne blev foreholdt anonymiserede rapporter, uddrag og spørgsmål, hvorefter de indvilligede i at deltage i et interview, hvor de fremsatte den kritik, som blev gengivet i Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har samtidig bestridt, at de medvirkende ekspertkilder skulle være inhabile, ligesom [Klager]s beskyldning om, at eksperterne skulle være inkompetente ligeledes er blevet afvist, idet avisen har bemærket, at eksperternes kompetencer taler for sig selv.

Som anført ovenfor har Ekstra Bladet ikke kun talt med de i artiklerne navngivne eksperter, men også med forskellige andre psykologer, der uafhængigt af hinanden har fremsat den samme kritik og påpeget samme fejl og mangler ved [Klager]s FKU’er, herunder de børnesagkyndige psykologer [Psykolog D] og [Psykolog E] samt psykologerne [Psykolog F] og [Psykolog G].

Som det fremgår af de påklagede artikler, har de medvirkende eksperter fremsat kritik af 16 konkrete punkter omkring [Klager]s FKU’er, som er gennemgået og uddybet i de enkelte artikler.

- Påklagede udsagn

I forhold til [Klager]s konkrete klagepunkter har Ekstra Bladet nærmere anført følgende

2.2.1 Artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021

2.2.1.1 ”Fup og fidus-rapporter”

Ekstra Bladet har henvist til, at det fremgår af artiklen, at Ekstra Bladet har fremskaffet 27 FKU’er, som er udarbejdet af [Klager].

I artiklen gengives autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A]s kritik af undersøgelserne.

Endvidere gengives kritikken fra de autoriserede psykologer [Psykolog B] og [Psykolog C], der vurderer, at man højst kan lave omkring fire FKU’er om året og derfor ikke finder det forsvarligt, at [Klager] ifølge hans egne oplysninger har udført 50-70 FKU’er (hvoraf Ekstra Bladet har fremskaffet 27 rapporter, der alle er udfærdiget i 2018).

[Psykolog B] udtaler blandt andet: ”Det kan man ikke overholde med etikken i behold.

Jeg har aldrig hørt om nogen ordentlig psykolog, der laver så mange undersøgelser på så kort tid” .

Som det fremgår af artiklen, kritiserer eksperterne også, at [Klager] i flere tilfælde i rapporterne (FKU’erne) har angivet, at andre psykologer skulle have medvirket ved gennemførelsen af hans FKU’er.

De pågældende psykologer har imidlertid oplyst, at de ikke har været med til undersøgelserne, hvilket fik [Psykolog B] til at udtale sig, som citeret i artiklen, at: ” Det er fuldstændig fup og fiduser jo.

Det er svindel”, lyder reaktionen fra [Psykolog B], der er tilknyttet Ankestyrelsen” .

Når Ekstra Bladet i omtalen har anvendt betegnelsen ”fup og fidus-rapporter” om [Klager]s FKU’er, er dette således dels et citat fra én af de medvirkende eksperter, dels Ekstra Bladets berettigede kritiske vurdering (value judgment) af rapporterne, som har mere end tilstrækkeligt faktuelt grundlag i sagens oplysninger, herunder de sagkyndige eksperters kritik af rapporterne og de ovenfor nævnte 16 punkter med fejl og mangler i rapporterne.

2.2.1.2 Hvilken betydning, [Klager]s forældrekompetenceundersøgelser har haft i forhold til kommunale afgørelser om tvangsfjernelse af børn

For så vidt angår [Klager]s klage over udsagn om, at hans rapporter har haft ”afgørende betydning” for valg af støtte til de berørte familier, har Ekstra Bladet anført, at det ikke fremgår af artiklerne, at [Klager]s rapporter skulle have været ”afgørende” for myndighedernes beslutning om tvangsfjernelser.

Som det fremgår af overskriften til artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” , er børnene imidlertid blevet fjernet ”med” [Klager]s rapporter, hvilket vil sige, at rapporterne er indgået som en del af de oplysninger, der har haft betydning for myndighedernes afgørelse om tvangsfjernelser i de konkrete sager.

Samtidig har Ekstra Bladet bemærket, at FKU’er generelt selvsagt har væsentlig betydning for myndighedernes afgørelser i tvangsfjernelsessager.

Grunden til, at rapporterne bliver udfærdiget til brug for myndighedernes afgørelser, er naturligvis, at undersøgelserne skal oplyse myndighederne om, hvorvidt forældrene vurderes at være egnede som forældre, og om forældrene er i stand til på forsvarlig vis at opdrage og tage vare på deres børn.

Der er også en grund til, at Ankestyrelsen efter kritikken i Ekstra Bladets artikler har besluttet, at samtlige af de sager, som er blevet behandlet på grundlag af de af [Klager] udarbejdede FKU’er, skal genoptages og revurderes – hvilket ikke ville være hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt, hvis [Klager]s rapporter ikke havde betydning for myndighedernes afgørelser.

Både de i artiklen nævnte kilder samt andre kilder, som har udtalt sig til baggrund, bekræfter, at rapporterne naturligvis har haft væsentlig betydning for anbringelsessagerne.

Dette er i overensstemmelse med Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af FKU’er, hvoraf det bl.a. fremgår, at ” […] forældrekompetenceundersøgelsen tillægges typisk stor vægt, når de indgår i sagens oplysningsgrundlag” .

I forhold til betydningen af [Klager]s FKU’er har Ekstra Bladet henvist til, at det fremgår af en række afgørelser i anbringelsessager, som Ekstra Bladet har fremsendt anonymiserede uddrag af i forbindelse med klagesagen, at der er lagt vægt på hans FKU’er i afgørelserne.

Ekstra Bladet har også henvist til, at det fremgår af de påklagede artikler, at [Kommune 1] har fået udfærdiget en rapport fra revisionsfirmaet BDO om kommunens tvangsfjernelser i de sager, hvor [Klager] har været medvirkende til, at børnene er blevet tvangsfjernet, og at rapporterne har medvirket til, at der er blevet truffet en række andre indgribende afgørelser.

Ekstra Bladet har fremsendt en kopi af rapporten fra revisionsfirmaet BDO til Pressenævnet og fremhævet følgende eksempler fra rapporten

”Sag 6: ”FKU førte til vurdering af, at der var behov for familiebehandling og anbringelse af børnene”

Sag 9: ”I forlængelse af FKU iværksættes forebyggende dagforanstaltning, men BDO er i tvivl om den igangværende indsats er tilstrækkelig.

BDO vurderer, at der er grundlag for at belyse sagen yderligere i relation til forældrenes kompetencer”

Sag 21: ”Barnet anbringes som direkte følger af FKU’en og øvrige alvorlige oplysninger i sagen, der understøtter anbringelse."”

Ekstra Bladet har oplyst, at [Klager] også har leveret FKU’er til en lang række andre kommuner, herunder bl.a. 16 FKU’er for familieinstitutionen [Familieinstitutionen].

Avisen har til Pressenævnet fremsendt kopi af en skrivelse af 25. juni 2021 fra [Kommune 2], hvoraf det fremgår, at fem af disse rapporter, som [Klager] har været medunderskriver på, er blevet sendt til kommunen, som siden vurderede, at der i disse sager skulle ske anbringelse af i alt syv børn.

2.2.1.3 ”Ikke-valid metode”

Ekstra Bladet har anført, at [Klager]s anvendelse af såkaldt ”ICD 10-screening” eller ”ICD 10-interviews”, som efter [Klager]s påstand er en godkendt metode, kritiseres af de eksperter, Ekstra Bladet har talt med.

Det fremgår under punkt 5 i faktaboksen ”Se rapporternes graverende fejl og mangler” , som er gengivet i flere af de påklagede artikler, at det er Ekstra Bladets sagkyndige eksperter, der uafhængigt af hinanden fremkommer med den anførte kritik.

Eksperterne kalder ”ICD 10-screening” for en ikke-valid metode, og herudover afviser de, at der findes en ”mentaliseringsscore med decimaler”.

Det er derfor korrekt og retvisende, at det i Ekstra Bladet oplyses, at [Klager] kritiseres for dette.

I faktaboksen gengives samtidig [Klager]s bemærkninger til kritikken, hvor det anføres

”Ifølge psykologen er kritikken et ’fantastisk eksempel på’, at dem, Ekstra Bladet kalder eksperter, ’ikke er opdateret det mindste’.

Han påstår, at ICD 10-interviews i forældrekompetence-undersøgelser er en metode, han har fået tilføjet retningslinjerne.

Dette afviser både Socialministeriet og Socialstyrelsen dog overfor Ekstra Bladet”.

Ekstra Bladet har oplyst, at avisen har forelagt spørgsmålet for begge myndigheder, der begge afviser [Klager]s påstande.

Det af [Klager] anførte er således ikke korrekt, hvilket Socialstyrelsen og Ældre- og Socialministeriet har bekræftet i mails over for Ekstra Bladet, som er fremsendt i kopi til Pressenævnet [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ].

Faktum er, ifølge Ekstra Bladet, at ”ICD 10-screening” eller ”ICD 10-interviews” ikke er en anerkendt metode, og ”metoden” findes da heller ikke i Socialstyrelsens vejledning for udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser.

Ekstra Bladet har henvist til [Klager]s synspunkt om, at det ikke er korrekt, at PSE (Present State Examination), der efter hans påstand er det samme som ICD 10-screening, ikke blev godkendt af og indført i Socialstyrelsens retningslinjer.

Til dette har Ekstra Bladet bemærket, at [Klager] i forbindelse med sagen for Pressenævnet har henvist til en mail, hvoraf det fremgår, at Socialstyrelsen den 14. april 2015 godkendte diverse slides fra [Klager] til brug for dennes undervisning for virksomheden seminarer.dk, og at PSE er nævnt i disse slides.

Som det fremgår af de pågældende slides, som Ekstra Bladet har fremsendt i kopi til Pressenævnet, står der intet i disse om ”ICD 10-screening”, og PSE er kun nævnt et enkelt sted på slide 18.

Det fremgår af [Klager]s spørgsmål til Socialstyrelsen, at de angår en opgave, som seminar.dk har løst for Socialstyrelsen, og at det, der godkendes, er de slides, der indgår i et foredrag, som [Klager] har afholdt.

Ekstra Bladet har anført, at det forhold, at Socialstyrelsen har godkendt [Klager]s undervisningsmateriale, ikke er det samme som, at PSE er det samme som ”ICD 10-screening”, eller at ”ICD 10-screening” skulle være godkendt som metode af Socialstyrelsen.

2.2.1.4 ”Uforståeligt sprog”

Ekstra Bladet har anført, at de medvirkende eksperters generelle kritik af, at [Klager]s konkrete FKU’er er svært tilgængelige rent sprogligt, er besvaret af [Klager] i videoen, der fremgår øverst i flere af artiklerne, herunder ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021, hvor han henviser til, at han skriver sine rapporter ”så pædagogisk så enhver idiot med en IQ på over 85 kan forstå det.

Så hvis det er sådan at psykologkollegaer, som du kalder specialister eller eksperter, synes de er komplicerede, så siger det vist mere om dem end om noget andet.

”

I forhold til autoriseret psykolog [Psykolog A]s udtalelser i videoen vedrørende sproget i [Klager]s FKU’er har Ekstra Bladet anført, at det fremgår af videoen, at den sætning, som [Psykolog A] læser op, blot er et eksempel på et generelt problem i [Klager]s rapporter, jf. [Psykolog A]s udsagn ”Så kan jeg lige prøve at læse en sentens op her” .

[Klager] er blevet foreholdt den generelle kritik af et uforståeligt sprog, og det er ikke korrekt, når [Klager] i sin klage har påstået, at hans kommentar fremstår som om, han adresserer den sætning, som [Psykolog A] bruger som eksempel.

[Klager] svarer derimod på et generelt spørgsmål om, hvorvidt det ikke er essentielt, at forældrene kan læse og forstå de rapporter, som han udfærdiger, og hans svar er ligeledes et generelt svar på dette spørgsmål.

Inden [Klager] blev spurgt til kritikken af hans svært tilgængelige sprog, sendte Ekstra Bladet en række eksempler og uddrag herpå fra de 27 rapporter til ham.

Ekstra Bladet har endvidere bemærket, at det følger af Socialstyrelsens vejledning, at FKU’er skal skrives i et sprog, så de forældre, der er blevet undersøgt, kan læse og forstå hele erklæringen.

På baggrund af ovenstående har avisen anført, at det således er fuldt berettiget, at Ekstra Bladet har gengivet kritikken af, at [Klager]s rapporter, på trods af Socialstyrelsens vejledning om det modsatte, er skrevet i et sprog, der er svært tilgængeligt og uforståeligt for den almindelige læser.

2.2.1.5 ”Diagnosticerer børn og forældre”

Ekstra Bladet har anført, at faktum er, at [Klager] er uddannet psykolog, men arbejder uden autorisation og andre specialuddannelser.

Det er kun læger og specialpsykologer (særligt uddannede psykologer), der må diagnosticere, jf. bl.a. artiklen ”Diagnosticering.

Må ikke?

Må godt!

” , bragt på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside den 5. januar 2015, som refererer, at kun autorisede specialpsykologer [Ekstra Bladets understregning, Pressenævnet ] kan varetage udregning og diagnostik af klienter og patienter.

Samtidig har Ekstra Bladet henvist til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1303 af 25. november 20210 om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri.

På den baggrund har Ekstra Bladet anført, at det er korrekt, som oplyst i faktaboksen ”Se rapporternes ’graverende fejl og mangler’” , punkt 14 med underoverskriften ”Diagnosticerer forældre og børn” , der er indsat i flere af artiklerne, at [Klager] ikke må ”varetage udredning og diagnostik af klienter og patienter på lige fod med læger”.

2.2.1.6 Kopiering mellem rapporter

I artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021 omtales kritik af, at [Klager] har kopieret passager fra forskellige rapporter, således at rapporterne vedrørende forskellige familier og anbringelsessager indeholder lange enslydende passager.

At der er blevet kopieret fra de forskellige rapporter, fremgår også af en skjult lydoptagelse, hvor [Klager] siger følgende til sin sekretær: ”Du må da kunne tænke dig til, at når du sammensætter noget, så tjekker du op på hvilke navne der indgår i det, du hugger fra.

”

Ekstra Bladet har anført, at [Klager]s afvisning af kritikken gengives i artiklen, idet avisen har henvist til artiklens afsnit med mellemrubrikkerne ”Afviser kritik: - Viser, hvor godt det er” , ”Copy-paster til enhver tid” og ”Erkender mangler, men ikke problemer” .

[Psykolog C] fra Psykolognævnet og [Psykolog B] fra Ankestyrelsen har afvist, at copy paste kan anvendes, idet de har udtalt til Ekstra Bladet, at: ”Copy paste er ikke foreneligt med omhyggeligt psykologarbejde.

Helt generelt er mennesker forskellige, og i en psykologisk udredning kommer disse forskelligheder også til udtryk” lyder et mailsvar fra [Psykolog C] fra Psykolognævnet og [Psykolog B] fra Ankestyrelsen” .

I forbindelse med sin klage har [Klager] henvist til en mail fra en ph.d. og tidligere psykometriker ved [Forlaget] [En supplerende erklæring til sagen fra psykometrikeren er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ].

Ekstra Bladet har oplyst, at psykometrikeren selv henvendte sig til Ekstra Bladet, da han blev opmærksom på, at [Klager] brugte en besked fra ham som ”dokumentation” for sit synspunkt om, at det ikke er kritisabelt at kopiere mellem rapporter.

Psykometrikeren har både pr. mail og til baggrund forklaret, at hans beskeder til [Klager] er taget ud af en kontekst, og at man desuden netop ikke kan kopiere på den måde, som [Klager] har gjort.

Ekstra Bladet har i øvrigt afvist [Klager]s synspunkter om [Psykolog C], som han har afgivet i forbindelse med klagesagen.

Som anført ovenfor blev de medvirkende sagkyndige eksperter, herunder [Psykolog C], ikke på forhånd informeret om [Klager]s identitet.

Uafhængigt af hinanden fremkom eksperterne med samme kritik, som også blev bekræftet af andre psykologer, som har sagkyndig viden om FKU’er.

[Psykolog C] er sagkyndig dommer i landsretten i anbringelsessager og sidder desuden i Psykolognævnet, hvor hun gennemgår og vurderer og giver kritik af FKU’er.

Hun underviser endvidere psykologer i FKU’er mv. og har været med til at udarbejde de nye retningslinjer på området for Socialstyrelsen.

Ekstra Bladet har intet grundlag for at betvivle [Psykolog C]’ faglighed og uvildighed.

Ekstra Bladet har samtidig anført, at [Klager]s synspunkter vedrørende de medvirkende eksperter fremgår af afsnittet ”Afviser kritik – viser hvor godt det er” , hvorfor hans synspunkter vedrørende eksperterne, herunder [Psykolog C], således tydeligt fremgår af artiklen.

2.2.2 Artiklen ”Psykolog løj om lægeuddannelse – det er fusk” af 20. juni 2021

Ekstra Bladet har anført, at der i den påklagede omtale fremgår flere eksempler på tilfælde, hvor [Klager] i faglige sammenhænge har betegnet sig selv som læge.

Ekstra Bladet har bl.a. henvist til, at [Klager] i en mail fra 2018, som Pressenævnet har modtaget i kopi, i sin signatur har betegnet sig selv som cand.psych.

& cand.med., samt at der i den påklagede artikel er gengivet et foto fra ét af [Klager]s foredrag, hvor hans slides viser, at han under foredraget præsenterer sig som ”cand.med.

& psych.

[Klager]”.

Det fremgår derudover af artiklen, at [Klager] i en skjult lydoptagelse fra et møde med nogle forældre forklarede følgende: ”Udover at være psykolog har jeg sådan lidt en atypisk baggrund, fordi jeg egentlig er uddannet i medicin.

Altså uddannet læge først.

” Endvidere har [Klager] underskrevet sig som ”cand.med.

” i en mail af 5. oktober 2018, som Ekstra Bladet har fremsendt i kopi til Pressenævnet.

[Klager] har i artiklen fået lejlighed til at besvare de fremsatte beskyldninger, idet det bl.a. fremgår, under afsnittet med underoverskriften ”Psykolog: Retarderede forældre” , at [Klager] i første omgang over for Ekstra Bladet afviste, at han har kaldt sig for læge, idet han udtalte: ”Nej, det har jeg overhovedet ikke gjort.

Jeg har aldrig på noget tidspunkt kaldt mig cand.med.

” .

Da Ekstra Bladet afspiller lydklippet fra det ovennævnte møde, hvor [Klager] over for et forældrepar har præsenteret sig som læge, lød hans forklaring, som det fremgår af artiklen, at ” Nå ja.

Det kan jeg ikke udelukke.

Hvis det er, fordi de ikke fattede det.

Hvis det er sådan nogle retarderede nogen.

” [Klager]s kommentar til, at lægebetegnelsen er anvendt på slides under foredrag, fremgår også af afsnittet med overskriften ”Ansattes skyld” , hvor han udtaler: ” Jeg har ikke skrevet det.

Som sagt;

der har været ansatte som har skrevet det, og det er så blevet påpeget, at der ikke stod noget tilsvarende” .

Ekstra Bladet har anført, at det er et alvorligt problem, at [Klager] vildleder og giver omverdenen det indtryk, at han er uddannet læge, idet han ikke har nogen kandidatuddannelse som læge eller psykiatrier.

Som det fremgår af artiklen, har professor i forvaltningsret, [Professoren], bl.a. udtalt, at ”undersøgelser – og dermed også de afgørelser, der efterfølgende er blevet truffet – [kan] være ugyldige, når han løj om sine kompetencer i forbindelse med arbejdet […]”.

Ekstra Bladet har samtidig anført, at [Klager]s forsøg på at skelne mellem betegnelsen ”cand.med.

” og ”læge” er uden betydning for det af Ekstra Bladet beskrevne problem, nemlig at [Klager] foregiver, at han har en medicinsk uddannelse, hvilket han ikke har.

I FKU’er titulerer [Klager] sig, som det fremgår af artiklen, som ”et medicinae” og ”et med”.

Dette er ikke officielle titler, som henviser til en officiel profession, uddannelse, autorisation eller lignende, og Ekstra Bladet har anført, at betegnelserne kun anvendes for at give myndigheder og forældre et urigtigt indtryk af, at [Klager] har en medicinsk uddannelse og har særlige medicinske kvalifikationer.

Det fremgår i øvrigt af lydoptagelser af et møde mellem familiechef i [Kommune 1] [Familiechefen] og et forældrepar, at [Klager] er blevet antaget til at foretage FKU’er netop på grund af sine angivelige kvalifikationer som læge.

[Familiechefen] udtaler under mødet: ”Fordi den psykolog vi har valgt at hyre ind, han er også læge.

Han er også psykiater” .

2.2.3 Artiklen ”Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog” af 20. juni 2021

Ekstra Bladet har anført, at det påklagede udsagn skal læses i sin kontekst.

I udsagnet, som [Klager] har klaget over, citerer avisen blot [Psykolog A] for hendes udsagn om [Klager]s manglende toårige efteruddannelse.

I den forbindelse har Ekstra Bladet oplyst, at psykologer autoriseres gennem en toårig praktisk efteruddannelse.

Dette fremgår for eksempel af Socialstyrelsens vejledning om FKU’er i forhold til brug af autoriserede psykologer, hvor det anføres, at: ” At en psykolog er autoriseret betyder, at pågældende udover sin akademiske uddannelse til psykolog også har gennemgået en supplerende toårig praktisk uddannelse”.

Arbejder en psykolog med familie- og børnesager (herunder også FKU’er), vil vedkommende altså under den toårige autorisationsuddannelse få supervision og undervisning i redskaber, der bruges i dette arbejde.

Ekstra Bladet har henvist til Socialstyrelsens ” Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetence-undersøgelse” , som er tilgængelige på socialstyrelsen.dk.

Desuden er autorisationen en forudsætning for at kunne tage specialistuddannelser i eksempelvis familiesager, testninger og lignende, hvorfor [Klager] umuligt kan have særlige autorisationer, specialer eller uddannelser inden for disse områder.

Der henvises endvidere til en underside på Ankestyrelsens hjemmeside med overskriften ”Autorisationsordning for psykologer” .

For så vidt angår [Klager]s kritik af [Psykolog A] har Ekstra Bladet henvist til avisens ovenstående bemærkninger vedrørende det forhold, at [Klager] mener, at samtlige eksperter er ukvalificerede, inkompetente og ikke er uvildige, fordi han tidligere har kritiseret dem.

2.2.4 Artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021

Ekstra Bladet har anført, at det påklagede udsagn er et citat fra [Psykolog A], der er udtryk for hendes vurdering og holdning og i øvrigt er en berettiget ”value judgment”, som har mere end tilstrækkeligt faktuelt grundlag.

Kritikken svarer samtidig til den kritik, som andre eksperter, herunder psykologer, der ikke er nævnt i artiklerne, uafhængigt af hinanden er kommet frem til.

Ekstra Bladet har samtidig oplyst, at avisen har kontaktet flere af de eksperter, som [Klager] har henvist til, men de er ikke vendt tilbage eller har ikke ønsket at udtale sig.

2.2.5 Lederen ”Forklaring udbedes” af 22. juni 2021

Ekstra Bladet har anført, at de påklagede udsagn er bragt i en leder, som gengiver Ekstra Bladets kritiske og subjektive vurdering af sagen.

Lederen indeholder Ekstra Bladets kritiske vurdering og et berettiget ”value judgment”, nemlig at ”[Klager] giver fingeren til såvel børnene, forældre som til hele systemet” .

At lederen vurderer dette, beror på det faktum, at [Klager] offentliggjorde billedet, som er gengivet i lederen, af sig selv – med en strakt langefinger – lørdag den 19. juni 2021, hvilket vil sige dagen efter, at Ekstra Bladet havde bragt de to første podcast-afsnit om [Klager] og samme dag, hvor den første artikel om sagen vedrørende [Klager] var blevet offentliggjort i Ekstra Bladet.

Efter Ekstra Bladets offentliggørelse af artikel og podcastafsnit lagde [Klager] et dementi og en afvisning af kritikken i Ekstra Bladet ud på sin åbne Facebook-profil.

Samtidig ændrede han profilbilledet på sin Facebook-profil til det i lederen viste billede, som Ekstra Bladet stedse har angivet som et ”privatfoto”.

På baggrund af dette hændelsesforløb kan [Klager]s visning af fotoet på hans åbne Facebook-profil ikke forstås som andet end en provokerende kommentar til Ekstra Bladets omtale af sagen.

Der ses heller ikke at være nogen anden fornuftig forklaring på, at [Klager] anvender et billede af sig selv med en udstrakt langefinger som nyt profilbillede på sin Facebook-profil.

Når henses til disse bemærkninger, og idet der er tale om et billede af [Klager], som er lagt på hans åbne Facebook-profil, har Ekstra Bladet anført, at det har været berettiget for avisen at bringe billedet.

[Klager] har i øvrigt naturligvis måtte påregne, at Ekstra Bladet bragte hans provokerende kommentar, nemlig billedet af ham med den udstrakte langefinger, til avisens kritik af ham.

Ekstra Bladet har dermed blot formidlet [Klager]s holdning til Ekstra Bladet og til kritikken af ham – gengivet på hans åbne Facebook-side.

2.2.6 Artiklen ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 23. juni 2021

Ekstra Bladet har afvist at have bragt ukorrekte oplysninger vedrørende [Person A]s psykiske diagnose.

Ekstra Bladet er i besiddelse af [Person A]s journaler, hvoraf det fremgår, at [Person A] ikke opfylder betingelserne for diagnosen borderline, ligesom det fremgår, at hun derimod lider af PTSD på grund af sine relationer til [Klager].

Avisen har bemærket, at da [Person A]s journaler er personlige og private, kan avisen ikke udlevere disse til Pressenævnet og dermed til [Klager].

Ekstra Bladet har endvidere afvist, at det, som anført af [Klager], fremgår af politirapporten, at [Person A] havde PTSD, før hun mødte ham.

[Person A] har over for Ekstra Bladet oplyst, at hun kontaktede [Klager] på grund af angst.

[Person A] har i øvrigt også oplyst over for Ekstra Bladet, jf. det af [Klager] anførte, at hun har fået handicap-SU på grund af en dårlig ryg, og ikke, som [Klager] påstår, på grund af emotionel ustabil personlighedsstruktur.

Til ovenstående har Ekstra Bladet generelt bemærket, at [Person A]s diagnoser grundlæggende ikke er relevante for det, som Ekstra Bladets artikler har afdækket, nemlig at [Klager] udsatte sin kæreste og sekretær, [Person A], for trusler og anden bemærkelsesværdig adfærd samtidig med, at han udfærdigede de rapporter, som kunne få indgribende konsekvenser for forældre og deres børn.

Rapporterne er, som det fremgår af lydoptagelser af [Klager]s og [Person A]s arbejde med rapporterne, blevet til under kaotiske og ret bemærkelsesværdige forhold.

2.2.7 Artiklen ”Minister om skandalepsykolog: - Jeg får helt ondt i maven”

Ekstra Bladet har anført, at avisen i artiklen alene har citeret og gengivet social- og ældreminister Astrid Krags synspunkter, som i øvrigt blot udtrykker hendes berettigede kritiske vurderinger og opfattelse af sagen.

2.2.8 Artiklen ”[Person A] om truende psykolog: Kom væk med Snapchat og politi” af 27. juni 2021

I forhold til Ekstra Bladets gengivelse af [Person A]s tekstbeskeder har Ekstra Bladet anført, at det fremgår af artiklen, at [Klager] benægter alle forhold i anklageskriftet mod ham, men at han dog udtaler: ”Jeg har truet hende.

Efter hun har truet mig, lyder forklaringen” .

For at illustrere [Klager]s synspunkt om, at han kun har truet [Person A], fordi hun først havde truet ham, har Ekstra Bladet citeret [Person A]s SMS-besked til [Klager] om, at: ”Jeg håber inderligt, I begge dør.

Sammen, selvfølgelig, nu hvor I har så svært ved at undvære hinanden” .

Dette har Ekstra Bladet gengivet, selvom [Person A]s SMS-besked tidsmæssigt blev fremsat længe før (et halvt år før) de trusler, som [Klager] fremsatte i forbindelse med udarbejdelsen af rapporterne.

Ligesom Ekstra Bladet ikke gengiver alt, hvad [Klager] har sagt til [Person A], gengiver Ekstra Bladet heller ikke alle beskeder fra [Person A].

Ekstra Bladet har anført, at det henhører under redaktørens ret til at redigere artiklernes indhold og omfang, hvad der skal gengives i artiklen.

I det foreliggende tilfælde har Ekstra Bladet gengivet [Klager]s synspunkt om, at han kun har truet [Person A], fordi hun truede ham først, og Ekstra Bladet har valgt at gengive det efter avisens vurdering mest graverende og alvorlige eksempel på en trussel fra [Person A].

[Klager]s pointe om, at [Person A] også har truet ham, inden han selv fremsatte trusler, fremgår således klart af Ekstra Bladets artikel.

2.2.9 Artiklen ”Psykolog truer folk: - befolkningen er ubegavet” af 28. juni 2021.

Ekstra Bladet har anført, at udsagnet ”[Klager] forklarer, at han indimellem truer folk, fordi de er ubegavede, og han har en højere IQ end sine modstandere” er en sammenfatning af de udtalelser og synspunkter, som han fremkom med under et telefoninterview med Ekstra Bladet.

Artiklen har fuld dækning i [Klager]s udtalelser i interviewet med ham, og Ekstra Bladet har i samme forbindelse henvist til den uddybende forklaring fra [Klager], som gengives i den påklagede artikel.

I forhold til [Klager]s klage over udsagnet i samme artikel om, at han har rettet en række beskyldninger, herunder om pædofili, mod dem, som kritiserer ham, har Ekstra Bladet anført, at udsagnet ikke kun vedrører påstande rettet mod artiklernes ”eksperter”.

Udsagnet går på [Klager]s påstande om alle ”dem der kritiserer” ham, herunder eksperterne, de øvrige psykologer, [Person A], som Ekstra Bladet har talt med m.fl. Påstandene mod ”dem, der kritiserer ham” omfatter også en psykolog, som [Klager] i et interview med Ekstra Bladet har beskyldt for at være pædofil, jf. følgende uddrag

”Speaker 1 [Pressenævnet formoder, at der er tale om en journalist fra Ekstra Bladet]: Prøv at høre, det her handler om, hvad man kan dokumentere, at jeg jo har set de her mails.

Speaker 2 [Pressenævnet formoder, at der er tale om [Klager]]: Ja, lige præcis.

Og mailsene er jo rigtige…

Speaker 1 : At hun er pædofil?

Speaker 2 : Ja, der går rygter om, at hun er pædofil, ja.

Speaker 1 : Men du har jo haft alle muligheder her for at svare, og du har også alle muligheder for at sende dokumentation.

Det har du både haft fra sidste gang, vi talte sammen, og det har du jo også nu.

Speaker 2 : Nej, for hvordan skulle jeg kunne sende dokumentation først?

Speaker 1 : Jamen, for eksempel at du siger, hun har truet dig på livet.

Eller at [psykologen] er pædofil.

Speaker 2 : Det er der mange, der siger, ja.

Det er der to familier, der siger.

Speaker 1 : Men det skal du kunne sende dokumentation for.

[…]

Speaker 1: Nu har du selv nævnt hende her [Psykolog E] en del gange, og jeg vil bare lige understrege igen, at de er altså ikke eksperter i forbindelse med de her rapporter, som du har lavet.

Men jeg har talt med dem, fordi de ligesom fortæller, at du også har været ubehagelig over for dem.

Du har godt nok ikke truet dem på livet, som du har gjort ved [Person A], men du har skrevet en masse mails, men jeg har også set, hvor du ligesom kommer med en masse sådan, man kan sige krænkende beskyldninger, og du kalder den ene pædofil og anklager den anden for omsorgssvigt over for sine børn.

Det er jo sådan meget grove anklager?

Speaker 2: Det er da ikke anklager, når det er rigtigt, for helvede.

[Ekstra Bladets understregning, Pressenævnet ]”

På baggrund af ovenstående har Ekstra Bladet anført, at det påklagede udsagn således har dækning i [Klager]s egne udtalelser.

2.2.10 Artiklen ”Brugte psykologtitel overfor politiet – Misbrug af faglighed” af 3. juli 2021

Ekstra Bladet anført, at følgende: ”Selvom journaler fra psykiatrien viser at [Person A] ikke har borderline, holder [Klager] fast i, at han truede hende – og på tidspunktet har puffet og skubbet til hende – fordi hun lider af diagnosen og er selvskadende” , er en korrekt gengivelse af [Klager]s udsagn.

Ekstra Bladet har herefter anført, at det ikke fremgår af artiklen, at Ekstra Bladet har fået aktindsigt, men at ”En aktindsigt i politiets sag viser […]”.

Ekstra Bladet har oplyst, at [Person A] havde fået aktindsigt i politiets sag, og at Ekstra Bladet via [Person A]s aktindsigt havde fået indsigt i sagen.

Avisen har samtidig bemærket, at det er irrelevant i forhold til artiklen, der handler om, at [Klager] har brugt sin psykologiske viden og faglighed i forbindelse med afhøringerne hos politiet, hvordan Ekstra Bladet har fået adgang til oplysningerne.

Som det fremgår af artiklen, har [Klager] i en mail vedkendt sig, at han har talt om [Person A]s diagnoser og medicin med politiet: ”Jeg sagde, at hun var psykisk syg og jeg var enig i det som psykiatere havde diagnosticeret, og at jeg var nødt til at fjerne hendes smertestillende, da hun en dag, hvor hun ville begå selvmord, ville tage overdosis” .

[Klager] er blandt andet tiltalt for at have truet og begået vold mod [Person A] og har over for politiet anvendt sin uddannelse og autoritet som psykolog, idet han har forklaret trusler og vold ved at henvise til [Person A]s påståede sygdom og det forhold, at hun var selvskadende.

[Person A] har over for Ekstra Bladet afvist, at hun skulle have været selvskadende eller skulle have truet med selvmord, og hun har derfor over for politiet afvist [Klager]s begrundelse for at have puffet og skubbet hende.

2.2.11 Artiklen ”Afsløring: Reagerede ikke på advarsler om kritisabel psykolog” af 6. juli 2021

Ekstra Bladet har anført, at artiklen handler om en kritik af [Kommune 1], som ikke havde reageret på advarsler om [Klager], [Klager]s rapporter og [Klager]s manglende autorisation og lægeuddannelse.

En af Ekstra Bladets kilder fik, som det fremgår af en korrespondance mellem familiens advokat og [Kommune 1] samt afgørelser i sagen, som Ekstra Bladet har fået kendskab til, iværksat en ny FKU, efter at forældrenes advokat havde kritiseret [Klager]s rapport.

Forældrene fik gennemført en ny undersøgelse, og på grundlag af denne nye forældrekompetenceundersøgelse besluttede [Kommune 1] at hjemgive barnet til forældrene.

Udsagnet i artiklen er således fuldstændigt korrekt.

2.2.12 Artiklen ”Underviser havde polititilhold mod elev: Skole fyrede ham ikke” af 10. juli 2021

Ekstra Bladet har anført, at betegnelsen ”skandalepsykolog”, som fremgår af et påklaget udsagn i artiklen, er Ekstra Bladets journalists kritiske og subjektive vurdering, som har mere end tilstrækkeligt faktuelt grundlag i oplysningerne om og kritikken af [Klager].

Endvidere har Ekstra Bladet bemærket, at det er et faktum, at politiet havde udstedt et polititilhold over for [Klager], og at [Skolen] ([Skolen]) beholdt [Klager] som underviser, selvom han havde modtaget et polititilhold i forhold til [Person A], som samtidig var elev på [Skolen].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt forhold er injurierende (efter straffeloven), hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet har alene kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er tale om krænkende oplysninger efter de vejledende regler om god presseskik.

Klagefrist

Det fremgår af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at en klage over brud på god presseskik skal indgives til det pågældende massemedie eller til Pressenævnet senest 12 uger efter offentliggørelsen.

[Klager] henvendte sig den 23. juni 2021 første gang til Pressenævnet og tilkendegav, at han ønskede at klage over Ekstra Bladets fremstilling af ham.

Pressenævnet anmodede i den forbindelse [Klager] om en række oplysninger til brug for nævnets eventuelle behandling af klagen.

Efter en løbende skriftlig korrespondance herom modtog Pressenævnet den 19. september 2021 de nødvendige oplysninger fra [Klager], hvorefter klagesagens behandling blev i gangsat.

Pressenævnet finder, at [Klager] ved sin indledende henvendelse til Pressenævnet den 23. juni 2021 og løbende korrespondance herefter kan anses at have haft en berettiget forventning om, at klagen var indgivet rettidigt.

Pressenævnet anser derfor efter omstændighederne klagefristen afbrudt ved indgivelse af klageskrivelsen den 23. juni 2021 og anser dermed klagen for rettidigt indgivet.

På den baggrund realitetsbehandles klagen.

God presseskik

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladets omtale af ham, som er blevet bragt i en række artikler fra den 19. juni 2021 til den 21. september 2021, indeholder ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om ham, som ikke er blevet tilstrækkeligt efterprøvet, bl.a. fordi Ekstra Bladet ikke har været tilstrækkeligt kritiske over for de medvirkende kilder.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1, A.

2 og A.

3.

- Kildekritik

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke har været tilstrækkeligt kritisk over for de medvirkende kilder, som efter [Klager]s opfattelse er inkompetente og inhabile i sagen, eftersom han tidligere har kritiseret dem offentligt.

[Klager] har også klaget over, at Ekstra Bladet ikke har forelagt de medvirkende eksperters kritik for de uvildige kilder, som han har henvist avisen til.

Ekstra Bladet har herover bl.a. anført, at de medvirkende kilders kompetencer taler for sig selv, og at de kilder, som [Klager] har anmodet avisen om at kontakte, enten ikke har svaret eller ikke har ønsket at medvirke.

I forhold til Ekstra Bladets kildevalg finder Pressenævnet, at de tre medvirkende autoriserede og specialiserede psykologer [Psykolog B], [Psykolog C] og [Psykolog A], samt overlæge [Overlægen] udtaler sig kritisk om [Klager] og hans arbejdsmetoder som psykolog.

Nævnet finder, at dette gav Ekstra Bladet anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilderne er, at de er kritiske over for [Klager], og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at kilderne medvirker i artiklerne, idet det samtidig bemærkes, at kildernes udsagn klart fremstår som deres subjektive vurderinger af de faktiske forhold, som samtidig er tydeligt lagt frem i artiklerne.

- Påklagede udsagn

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmål vedrørende formelle krav, betingelser og begrænsninger i psykologers udøvelse af deres erhverv.

[Klager] har konkret klaget over følgende udsagn i de påklagede artikler

3.1 ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021

3.1.1.

”Fup og fidus-rapporter

[Klager] har klaget over udsagnet ”Fup og fidus-rapporter”, som også fremgår af artiklerne ”Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog” af 20. juni 2021, ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, lederen ”Forklaring udbedes” af 22. juni 2021, artiklerne ”Minister om skandalepsykolog: - Jeg får helt ondt i maven” af 26. juni 2021, ”[Person A] om truende psykolog: Kom væk med snapchat og politi” af 26. juni 2021, ”Efter afsløringer: Psykologs fidus-rapporter kulegraves” af 1. juli 2021 og ”Socialdemokratisk borgmester tavs om skandalesag” af 9. august 2021.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.

6.

Af artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” fremgår bl.a.

” […]

Samlet er der identificeret 16 problemer på kryds og tværs af rapporterne.

Blandt andet er flere krav fra retningslinjerne ikke opfyldt, ligesom [Klager] kritiseres for konsekvent at benytte en ikke-valid metode samt test-scoringer, der ikke findes.

Samtidig står der i flere tilfælde andre psykologer på rapporterne, som fortæller, de ikke har været med til undersøgelserne.

- Det er fuldstændig fup og fiduser jo.

Det er svindel, lyder reaktionen fra [Psykolog B], der er tilknyttet Ankestyrelsen.

[…]”

Samtidig er [Klager]s stillingtagen til kritikken gengivet i artiklen, hvor følgende bl.a. fremgår

”Afviser kritik: - Viser, hvor godt det er

[Klager] afviser alt kritik af sine indgribende rapporter med den overordnede forklaring, at eksperterne er inkompetente.

- Med deres faglighed er jeg næsten glad for, hvis de synes, det er underligt.

For det er et udtryk for, hvor godt det så er, siger han og henviser til, at han i en periode har undervist i fortolkning af retningslinjerne gennem en underleverandør til Socialstyrelsen.

Han mener desuden, at psykologerne udelukkende kritiserer ham, fordi han har kritiseret dem først, og fordi de 'holder hånden over' hinanden.

- Altså, jeg har kritiseret 31 psykologer, så der er ikke nogen, der ikke kender mig, forklarer han blandt andet og erklærer sig uenig i, at man højst kan lave omkring fire undersøgelser årligt.

Desuden påstår han, at de psykologer, der tager afstand fra hans undersøgelser, lyver.

Han har dog ikke kunnet dokumentere et samarbejde.

”

I de øvrige artikler, hvor udsagnet ”fup og fidus-rapport” fremgår, er der indsat tydelige links til artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” , mens lederen ”Forklaring udbedes” indeholder følgende henvisning til Ekstra Bladets øvrige omtale i sagen

”Som Ekstra Bladet har afsløret de seneste dage, er børn blevet tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter, som kommuner ukritisk har brugt.

AFSLØRINGERNE OM [Klager] – ja, det er manden på billedet med en udstrakt finger til såvel børn og forældre samt systemet – kan høres i Ekstra Bladets nye podcast-serie ’I de forkerte hænder’.

[…]

Lyt til podcasten ’I de forkerte hænder’ på eb.dk [Original fremhævning, Pressenævnet ]”

Pressenævnet finder, at det tydeligt fremgår af artiklen og af den øvrige omtale, at udsagnet ”Fup og fidus-rapporter” er udtryk for kilden [Psykolog B]s subjektive vurdering af [Klager]s rapporter, samt at vurderingen er givet på baggrund af faktiske forhold, som der tydeligt er redegjort for i artiklen.

Nævnet finder samtidig, at Ekstra Bladet i de øvrige artikler, hvor det påklagede udsagn fremgår, tydeligt har henvist til den indledende artikel, hvor der er redegjort for baggrunden for udsagnet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

3.1.2 Hvilken betydning, [Klager]s forældrekompetenceundersøgelser har haft i forhold til kommunale afgørelser om tvangsfjernelse af børn

[Klager] har klaget over, at det fremgår af artiklens overskrift, at børn er blevet tvangsfjernet ”med” hans rapporter.

Til støtte for sin klage har [Klager] anført, at borgmesteren i [Kommune 1] i sit nyhedsbrev af 3. september 2021, med henvisning til et notat fra revisionsfirmaet BDO har konkluderet, at [Klager]s rapporter ikke har haft afgørende betydning for valg af støtte til de berørte familier.

Pressenævnet finder, at artiklens overskrift må forstås således, at [Klager]s forældrekompetenceundersøgelser er indgået som led i kommunernes vurdering af, hvorvidt børn har skullet tvangsfjernes i de konkrete sager.

Nævnet finder på den baggrund, at udsagnet må betragtes som retvisende, og nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har også klaget over, at det fremgår af artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, at ”[Klager]s undersøgelser har haft afgørende betydning i familiesager, og kommuner har blandt andet brugt hans rapporter til at vurdere, om børn har skullet tvangsfjernes eller ej.

” , hvilket [Klager], med henvisning til ovenstående udtalelse fra borgmesteren i [Kommune 1], har anført er ukorrekt.

Heroverfor har Ekstra Bladet henvist til følgende, som fremgår af det omtalte notat fra BDO, som borgmesteren i [Kommune 1] i nyhedsbrevet af 3. september 2021 har henvist til konklusionen af

”Sag 6: ”FKU førte til vurdering af, at der var behov for familiebehandling og anbringelse af børnene”

Sag 9: ”I forlængelse af FKU iværksættes forebyggende dagforanstaltning, men BDO er i tvivl om den igangværende indsats er tilstrækkelig.

BDO vurderer, at der er grundlag for at belyse sagen yderligere i relation til forældrenes kompetencer”

Sag 21: ”Barnet anbringes som direkte følger af FKU’en og øvrige alvorlige oplysninger i sagen, der understøtter anbringelse."”,

Samtidig har Ekstra Bladet anført, at andre kommuner, herunder [Kommune 2], også har truffet afgørelse om tvangsfjernelse i sager, hvor [Klager] har været medunderskriver på forældrekompetenceundersøgelsen.

På trods af at revisionsfirmaet BDO, i sit notat vedrørende [Kommune 1]s anvendelse af [Klager]s undersøgelser, vurderinger og anbefalinger i sager om børn og unge og deres forældre, overordnet har konkluderet, at [Klager]s rapporter ikke har haft afgørende betydning i disse sager, finder Pressenævnet, at Ekstra Bladets udsagn har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Nævnet har lagt vægt på, at der i BDOs notat er fremlagt eksempler på sager, hvor kommunen har truffet afgørelser som følge af [Klager]s rapporter, samt at [Kommune 2] har truffet afgørelse om tvangsfjernelse på baggrund af forældrekompetenceundersøgelser, som [Klager] har været underskriver på.

Nævnet udtaler ikke kritik.

3.1.3 ”Ikke-valid metode”

[Klager] har klaget over udsagnet ”[…] ligesom [Klager] kritiseres for konsekvent at benytte en ikke-valid metode samt test-scoringer, der ikke findes.

” i artiklen, samt en video, der fremgår øverst i artiklen, der omtaler en række kritikpunkter mod ham.

Videoen er ligeledes indsat i artiklerne ” 'Du burde brændes og skoddes ihjel': Udskældt psykolog forsvarer trusler ” af 19. juni 2021, ” Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog ” af 20. juni 2021, ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021, ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 22. juni 2021, ”Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet” af 28. juni 2021, ”Afsløring: Reagerede ikke på advarsler om kritisabel psykolog” af 6. juli 2021 og ”Skandalepsykolog bliver væk fra retten: Melder sig syg uden lægeerklæring” af 21. september 2021.

I forhold til videoens indhold har [Klager] klaget over følgende omtale af validiteten af den såkaldte ”ICD10-screening”, som ifølge [Klager] også er kendt som ”PSE”

” [Tidskode 02:09]

Journalist [Journalisten]: Og i 26 rapporter bruger han en metode, han kalder ICD10-screening.

Autoriseret psykolog [Psykolog A]: Han kører hele ICD10 igennem i… Ej, undskyld.

[Journalisten]: ICD10-håndbogen er et opslagsværk, som psykologer og psykiatere kan bruge til at slå symptomer op på forskellige diagnoser i.

[Journalisten]: Så hvorfor er det, at du kommer til at grine over, at han bruger det her?

[Psykolog A]: Det er, fordi jeg aldrig har hørt om, at man kører ICD10 igennem fra en ende af, som han gør.

”Nej, der er ikke tegn på autisme”.

[Der klippes til et telefoninterview med [Klager]]

[Klager]: Du må meget gerne kontakte Socialstyrelsen og spørge dem, om de ikke har godkendt, at jeg netop indfører, at man skal lave ICD10-interview for overhovedet at være grundig.

”

[Journalisten], speak: Det afviser både Socialstyrelsen og Socialministeriet over for Ekstra Bladet.

”

[Klager] har også klaget over punkt 5 med underoverskriften ”Brug af ikke-valid metode” , som fremgår af faktaboksen ”Se rapporternes ’graverende fejl og mangler’” , der er indsat i artiklen, samt i artiklerne ”’Du burde brændes og skoddes ihjel’ : Udskældt psykolog forsvarer trusler” af 19. juni 2021, ”Psykolog løj om lægeuddannelse: - Det er fusk” af 20. juni 2021 og ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 23. juni 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at

”Dette mener [Klager] dokumenterer, at hans ICD10-screening er en valid – og af Socialstyrelsen anerkendt metode.

”

Til støtte for klagen har [Klager] oplyst, at Socialstyrelsen i en mail til ham bl.a. har skrevet følgende [Pressenævnet har modtaget skærmprint af nedenstående mails, som er sendt på en for nævnet ikke synlig dato]

”Jeg kan bekræfte, at Socialstyrelsen den 14. april 2015 godkendte dine slides til brug i undervisning for Seminarer.dk, og at ”PSE” er nævnt deri.

”

og

”Du spørger, hvorfor Socialstyrelsen har oplyst til Ekstrabladet, at vi som del af en opgave, seminarer.dk har løst for os, ikke har godkendt nogle materialer.

Jeg kan oplyse dig om, at Socialstyrelsen ikke har afgivet en sådan oplysning.

”

På den baggrund har [Klager] anført, at det derfor ikke er korrekt, som oplyst i Ekstra Bladets omtale, at denne testmetode ikke er blevet godkendt, ligesom det ikke er korrekt, at Socialstyrelsen over for Ekstra Bladet har afvist [Klager]s påstand herom.

Heroverfor har Ekstra Bladet fremlagt mails fra henholdsvis Socialstyrelsen og Social- og Ældreministeriet, hvoraf det af mailen fra Social- og Ældreministeriet bl.a. fremgår

”[…]

Social og Ældreministeriet kan dermed ikke genkende, at psykologen fra Social og Ældreministeriet skulle have ”fået tilføjet en såkaldt ICD10 Screening/ICD10 Interview til ministeriets retningslinjer for udarbejdelse af FKU’er fra 2011”.

”

Pressenævnet har, som nævnt ovenfor, ikke mulighed for at tage stilling til spørgsmål, der omhandler forhold vedrørende de formelle krav, betingelser og begrænsninger i psykologers udøvelse af deres erhverv.

Nævnet kan derfor ikke forholde sig til validiteten af den såkaldte ICD10-screening.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Socialstyrelsen har godkendt [Klager]s indførelse af ICD10-screening i retningslinjerne, finder Pressenævnet, at der er dækning i de faktiske forhold for Ekstra Bladets udsagn i omtalen om, at Socialstyrelsen og Social- og Ældreministeriet har afvist [Klager]s påstand herom.

Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har endelig klaget over, at [Psykolog A] i den omtalte video ukorrekt oplyser, at [Klager] bruger metoden om mentaliserings-score på en anden måde end tiltænkt.

Da dette spørgsmål ligeledes vedrører forhold omkring de formelle krav, betingelser og begrænsninger i psykologers udøvelse af deres erhverv, kan nævnet ikke tage stilling til udsagnet.

3.1.4 ”Uforståeligt sprog”

[Klager] har klaget over, at det i den ovenfor omtalte video misvisende fremstår som om, at [Klager] i sin kommentar alene adresserer den konkrete sætning, som [Psykolog A] læser op.

[Klager] har også klaget over, at den konkrete sætning, som [Psykolog A] læser op i videoen, ikke blev forelagt for ham inden offentliggørelsen.

Af videoen fremgår bl.a.

”[Tidskode 02:54 – 04:34]

[På skærmen ses på en sort baggrund med hvid, fed skrift i versaler ordet ”UFORSTÅELIGT”]

[…]

Journalisten, speak voiceover : Og så retter ekspert [Psykolog A] skarp kritik af rapporternes formidling.

[Psykolog A] : Jeg kan lige prøve at læse en sentens op her.

[[Psykolog A] læser op fra rapporten, og på skærmen vises teksten af det oplæste].

”Far udtrykker i en af samtaler, at han har tænkt meget over, hvad UT har spurgt ham til, hvad der kan garantere, at han ikke, hvis han bliver stresset, eller kommer til at slå sit barn.

” Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, der står.

Socialstyrelsen understreger, at de skal være læsbare.

Også for de mennesker, det omhandler.

Så hvis jeg som fagperson og med 30 års erfaring og specialistuddannelse og autorisation tænker, hvad i alverden står her, så må det være svært for en far, der bliver i testen vurderet som dårligt begavet.

[Der klippes til split screen, hvor der på venstre side vises et billede af [Klager], og på højre side vises journalisten, der sidder ved et bord foran en bærbar computer og taler i telefon med [Klager]]

Journalisten : Noget af det allermest essentielle er jo, at forældrene skal kunne læse og forstå den rapport, du laver.

[Klager], telefonisk : Lige præcis.

Og derfor skriver jeg den så pædagogisk, så enhver idiot med en IQ på over 85 kan forstå det.

Så hvis det er sådan, at psykologkollegaer - som du endda kalder specialister eller eksperter - synes de er komplicerede, så siger det vist mere om dem end om noget andet.

”

Pressenævnet finder, at det klart fremgår af videoen, at den sætning, [Psykolog A] læser op fra en rapport udfærdiget af [Klager], er valgt som et eksempel på sprogbrugen i hans rapporter.

Nævnet finder endvidere, at [Klager] får mulighed for i videoen at forholde sig til den fremsatte kritik, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet i relation til klagepunktet.

3.1.5 ”Diagnosticerer børn og forældre”

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt ukorrekte oplysninger om, hvorvidt han som psykolog har tilladelse til at diagnosticere sine patienter.

Som anført overfor har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til spørgsmålet, da det omhandler forhold vedrørende de formelle krav, betingelser og begrænsninger i psykologers udøvelse af deres erhverv.

3.1.6 Kopiering mellem rapporter

[Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen, idet [Klager] samtidig har klaget over, Ekstra Bladet har anvendt psykolog [Psykolog C] som kilde

”Særligt kritiseres [Klager] for at have kopieret store passager imellem de indgribende rapporter.

Ekstra Bladet er i besiddelse af to rapporter fra to forskellige sager, hvor beskrivelserne af forældrene ligner hinanden til forveksling.

Sættes de ens beskrivelser af henholdsvis en mor og en far op mod hinanden, fylder det næsten fire A4-sider.

[…]

- Forestil dig, hvis nogen tog dit barn på baggrund af blandt andet en undersøgelse.

Og du så fandt ud af, at den rapport, der var blevet lavet på dig, lignede en kvinde fra Sønderjyllands til forveksling.

- Det kan jeg godt forstå, hvis ikke man ved noget om det.

Men hvis vedkommende så til Dansk Psykolognævn eller spurgte en testspecialist omkring det, så vil man vide, at rigtig mange tests vil blive beskrevet præcis ensartet.

Ekstra Bladet har derfor foreholdt flere eksperter [Klager]s forklaring samt de enslydende passager fra rapporterne.

'Copy-paste er ikke foreneligt med omhyggeligt psykologarbejde.

Helt generelt er mennesker forskellige, og i en psykologisk udredning kommer disse forskelligheder også til udtryk,' lyder et mailsvar fra [Psykolog C] fra Psykolognævnet og [Psykolog B] fra Ankestyrelsen.

”

Som anført ovenfor har Pressenævnet ikke fundet anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at lade de valgte kilder medvirke i artiklen.

Nævnet finder, at den fremsatte kritik klart fremstår som de medvirkende kilders subjektive vurdering af [Klager]s praksis omkring kopiering af tekstpassager mellem rapporter.

Da [Klager] i artiklen har fået lejlighed til at forholde sig til den fremsatte kritik, udtaler nævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for at have bragt udsagnet.

3.2 Artiklen ”Psykolog løj om lægeuddannelse” af 20. juni 2021

[Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen

”Ekstra Bladet har også fundet dette billede samt en email, hvor [Klager] titulerer sig ’cand.med.

’, som er betegnelsen for læge.

[…]

Blandt andet kritiseres det i stærke vendinger, at han i 24 ud af 27 rapporter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, titulerer sig som ’et medicinae’ og ’et med’.

- At tillægge sig selv titler, som ikke eksisterer, er som at pynte sig med stjålne, ikke engang lånte, fjer.

Totalt uansvarligt og latterligt, lyder vurderingen fra overlæge [Overlægen].

Titlerne er nemlig ikke officielle, men minder om en læges titel 'cand.

med.

' og kritiseres derfor for at kunne vildlede kommuner og forældre til at tro, at han har kompetencer, han reelt ikke har.

”

Til støtte for sin klage har [Klager] bl.a. anført, at det er irrelevant og vildledende at fremhæve, at han kan have vildledt kommuner og forældre til at tro, at han havde kompetencer, han reelt ikke havde, da det at være læge ikke er en relevant kompetence i forhold til sådanne sager.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Ekstra Bladet har fremlagt eksempler på, at [Klager] i en mail-signatur samt på et slide til et oplæg har betegnet sig selv som ”cand.med”.

Ekstra Bladet har i videoen øverst i artiklen ligeledes afspillet en lydoptagelse, hvor [Klager] høres oplyse nogle forældre, han skal lave en FKU for, at han er uddannet læge.

[Klager] har under sagen for Pressenævnet ikke bestridt oplysningerne om, at han ikke er cand.med.

Pressenævnet finder, at det har klar almen interesse at omtale, at en psykolog anklages for, i embeds medfør og strid med sandheden, at oplyse, at han har taget en medicinsk kandidateksamen.

Nævnet finder endvidere, at det klart fremgår af artiklen, at den fremsatte kritik heraf er udtryk for de medvirkende eksperters subjektive vurdering, ligesom [Klager]s stillingtagen til kritikken fremgår både i videoen øverst i artiklen, samt i artiklens brødtekst.

Nævnet udtaler ikke kritik.

3.3 Artiklen ”Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog” af 20. juni 2021

[Klager] har klaget over udsagnet ”[Klager]s rapporter er fulde af fejl” , som fremgår i artiklens underrubrik.

Under artiklens underrubrik er videoen med den ledsagende tekst ”Hør nogle af de mest graverende fejl i psykologens rapporter samt hans forskellige forklaringer” , der fremgår af flere af de øvrige artikler i sagen, herunder den indledende ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021, indsat, ligesom der først i artiklens brødtekst bl.a. fremgår

”Men nu kritiseres psykologens arbejde i stærke vendinger.

Blandt andet udgav [Klager] sig for at være læge [Ordene ”udgav [Klager] sig for at være læge” udgør et link til artiklen ”Psykolog løj om lægeuddannelse: - Det er fusk” af 20. juni 2021], og mange af hans undersøgelser lever ikke op til retningslinjerne, ligesom eksperter mener, at han bruger ikke-valide metoder.

[I artiklen er der her indsat et link til artiklen ”Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” af 19. juni 2021, Pressenævnet ]

På den baggrund finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet på tilstrækkelig vis har redegjort for baggrunden for det påklagede udsagn.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Ekstra Bladet, ud over det kortfattede resumé af de fremsatte kritikpunkter, som fremgår af nærværende artikel, tydeligt har linket til den på offentliggørelsestidspunktet forudgående omtale i sagen.

I den forudgående omtale finder Pressenævnet, som anført ovenfor, at det tydeligt fremgår, at den fremsatte kritik er udtryk for de medvirkende eksperters subjektive vurderinger af de faktiske forhold omkring [Klager]s arbejde, som Ekstra Bladet har bedt dem forholde sig til, og som i øvrigt ligeledes er fremlagt i de pågældende artikler.

Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har også klaget over følgende udsagn i artiklen, som i et næsten enslydende citat ligeledes fremgår i faktaboksen ”Se rapporternes ’graverende fejl og mangler’ , punkt 16: ”Arbejder uden autorisation” , der er indsat i fire af de påklagede artikler

”Men den manglende autorisation kan også sætte spørgsmålstegn ved [Klager]s kvalifikationer til overhovedet at arbejde med forældreevneundersøgelser.

- Han mangler den toårige efteruddannelse, hvor man bliver trænet i testning og bliver trænet inden for forskellige områder – for eksempel i familiedynamikker og samtaler med børn, forklarer autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A].

- Jeg kan ikke sige, hvilken test-erfaring han har.

Jeg kan bare sige, at hans rapporter ikke indeholder de test-opgørelser, jeg er vant til at se, og som er kvalificeret og ordentlige.

De er meget mangelfulde.

Og han har i hvert fald ikke – på papiret – autorisation til at benytte de tests, han gør, siger hun.

”

Som anført overfor har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til spørgsmålet, da det omhandler forhold vedrørende de formelle krav, betingelser og begrænsninger i psykologers udøvelse af deres erhverv.

3.4 Artiklen ”Ankestyrelsen: Skandalepsykologs sager skal genoptages” af 22. juni 2021

[Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen, som er et citat fra autoriseret og specialiseret psykolog [Psykolog A]

”Hvis børn er blevet anbragt på baggrund af hans rapporter, så er de blevet anbragt på et ikke-psykologfaglig og ikke-etisk grundlag […]”.

Som anført ovenfor har Pressenævnet ikke fundet anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at lade de valgte kilder medvirke i omtalen, herunder i nærværende artikel.

Udsagnet fremgår i følgende sammenhæng i artiklen

” […]

'På baggrund af Ekstra Bladets omtale af en psykolog, der har udarbejdet erklæringer i en række børnesager, har Ankestyrelsen mandag den 21. juni 2021 sendt et brev til alle kommuner,' står der i en pressemeddelelse fra Ankestyrelsen.

'I brevet vejleder vi kommunerne om, at de bør identificere de sager, hvor de har bedt den pågældende psykolog om at udarbejde erklæringer, og genvurdere sagerne, herunder vurdere, om grundlaget for kommunens afgørelser er tilstrækkeligt, eller om der er behov for supplerende oplysninger,' skriver Ankestyrelsen.

Minister: Jeg får det dårligt ¬[Klager]s undersøgelser har haft afgørende betydning i familiesager, og kommuner har blandt andet brugt hans rapporter til at vurdere, om børn har skullet tvangsfjernes eller ej.

I flere tilfælde har forældre mistet deres børn.

- Hvis børn er blevet anbragt på baggrund af hans rapporter, så er de blevet anbragt på et ikke-psykologfaglig og ikke-etisk grundlag, lyder dommen fra autoriseret, specialiseret psykolog [Psykolog A] i den forbindelse.

[…]”

Pressenævnet finder, at udsagnet klart fremstår som kilden [Psykolog A]s subjektive vurdering af [Klager]s rapporter, som det oplyses, at Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at revurdere.

Idet der sidst i artiklen samtidig er indsat tydelige links til øvrige artikler i sagen med oplysning om, at [Klager] i disse artikler forholder sig til den fremsatte kritik, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have bragt det påklagede udsagn.

3.5 Lederen ”Forklaring udbedes” af 22. juni 2021

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i lederen har bragt et privat foto af ham, uden at han har givet samtykke hertil.

Fotoet, som viser ham stående ved en bildør, mens han rækker en udstrakt langefinger til kameraet, er ledsaget af billedteksten ”[Klager] giver fingeren til såvel børn som forældre som til hele systemet.

Privatfoto” .

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige.

Dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis en opdatering eller et billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.

Ekstra Bladet har i forbindelse med sagen for Pressenævnet oplyst, at lederens foto af [Klager] er taget fra [Klager]s offentlige Facebook-profil, hvor han offentliggjorde fotoet den 19. juni 2021 – samme dag som den første artikel om [Klager] blev offentliggjort på ekstrabladet.dk.

[Klager] har ikke bestridt Ekstra Bladets oplysninger herom.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis det havde fremgået af den påklagede leder, hvor det anvendte, private foto af [Klager] stammer fra.

Som følge af den tidsmæssige sammenhæng mellem, at Ekstra Bladet bragte sin første artikel i sagen, og [Klager] lagde det anvendte foto af ham selv på Facebook, finder nævnet imidlertid ikke, at det i presseetisk forstand kan betragtes som krænkende for [Klager], at Ekstra Bladet har bragt det pågældende foto uden at have indhentet hans samtykke hertil.

Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har også klaget over udsagnet ”[Klager] giver fingeren til såvel børn og forældre som til hele systemet” i lederen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en kommentar i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.

Den påklagede leder fremgår på ekstrabladet.dk under bjælken ”Lederen”.

Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om en leder.

Lederen vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

I lederen fremgår herudover bl.a.

”Som Ekstra Bladet har afsløret de seneste dage, er børn blevet tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter, som kommuner ukritisk har brugt.

AFSLØRINGERNE OM [Klager] – ja, det er manden på billedet med en udstrakt finger til såvel børn og forældre samt systemet – kan høres i Ekstra Bladets nye podcast-serie ’I de forkerte hænder’.

”

Pressenævnet finder, at udsagnet klart fremstår som skribentens subjektive vurdering af de beskyldninger mod [Klager], som Ekstra Bladet på tidspunktet for lederens offentliggørelse havde bragt i flere forudgående artikler samt i den omtalte podcastserie.

Nævnet udtaler ikke kritik.

3.6 Artiklen ”Skjulte optagelser: [Person A] blev truet af skandale-psykolog” af 23. juni 2021

[Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen, som han har anført er ukorrekt og krænkende

”[Klager] fastholder, at [Person A] er psykisk syg og lider af borderline, selvom Ekstra Bladet har foreholdt ham, at hendes journaler fra psykiatrien viser, at hun ikke opfylder betingelserne for diagnosen, men til gengæld lider af PTSD grundet sine relationer til ham.

”

Ekstra Bladet har heroverfor anført, at avisen er i besiddelse af [Person A]s journaler, som bekræfter, at avisens udsagn er korrekt.

Ekstra Bladet har ikke ønsket at dele journalen med Pressenævnet og dermed med [Klager] på grund af journalens private og følsomme karakter.

Sagens parter har afgivet modstridende forklaringer om [Person A]s helbredsmæssige oplysninger.

Som sagen foreligger oplyst, og på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med klagepunktet.

3.7 Artiklen ”Minister om skandalepsykolog: - Jeg får helt ondt i maven” af 26. juni 2021

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i artiklen har anvendt Social- og Ældreminister Astrid Krag som kilde i sagen og gengivet ministerens kritik mod ham.

Til støtte for klagen har [Klager] anført, at Astrid Krag ikke er uddannet inden for det psykologfaglige felt, hvorfor hun ikke har forudsætninger for at udtale sig om sagen.

I forhold til Ekstra Bladets kildevalg finder Pressenævnet, at Social- og Ældreminister Astrid Krag i artiklen udtaler sig kritisk om [Klager] og hans arbejdsmetoder som psykolog.

Nævnet finder, at dette gav Ekstra Bladet anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildens oplysninger, da hun kunne være farvet af personlig interesse.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilden er, og at hun er kritisk over for [Klager], og at hendes udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Astrid Krag som minister på området medvirker i artiklen, idet det samtidig bemærkes, at Astrid Krags udsagn klart fremstår som hendes vurderinger af de faktiske forhold, som samtidig er tydeligt lagt frem i artiklen.

3.8 Artiklen ”[Person A] om truende psykolog: Kom væk med snapchat og politi” af 27. juni 2021 [Klager] har klaget over følgende udsagn

”Han benægter desuden alle forhold i det lange anklageskrift samt [Person A]s påstande om ham.

Dog indrømmer han, at han truede hende.

- Jeg har truet hende.

Efter hun har truet mig, lyder forklaringen.

Som dokumentation har han sendt uddrag af korrespondancer, som ligger over et halvt år før hans nuværende trusler på optagelserne.

I beskederne beskylder [Person A] ham for utroskab.

’Jeg håber inderligt, I begge dør.

Sammen, selvfølgelig, nu hvor I har så svært ved at undvære hinanden, skriver hun blandt andet i de beskeder, som, [Klager] mener, forklarer og forsvarer hans opførsel.

”

Til støtte for klagepunktet har [Klager] anført, at udsagnet er krænkende, da Ekstra Bladet har modtaget bevis for, at [Person A] har sendt en række yderligere trusler til ham, bl.a. omkring syre og rockere, som Ekstra Bladet har undladt at gengive.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder, at det ligger inden for mediets redigeringsret, at Ekstra Bladet har valgt alene at gengive én af [Person A]s tekstbeskeder til [Klager] som eksempel på hendes trusler mod ham.

Nævnet finder samtidig, at det tydeligt fremgår af artiklerne, at der har været tale om flere truende beskeder fra [Person A] til [Klager], hvorfor nævnet finder, at udsagnet indeholder en retvisende gengivelse af de faktiske forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

3.9 Artiklen ”Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet” af 28. juni 2021

[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift og underrubrik ikke har dækning i artiklens brødtekst.

Af underrubrikken fremgår

”[Klager] forklarer, at han indimellem truer folk, fordi de er ubegavede, og at han har en højere IQ end sine modstandere.

”,

mens der af artiklen bl.a. fremgår

”Psykologen forklarer yderligere, at han ser sig nødsaget til at bruge trusler, fordi folk er ubegavede.

- Desværre er befolkningen så ubegavet i gennemsnit, at jeg som psykolog - desværre - gennem mange år har fundet ud af, at dumhed kan man kun bekæmpe ved at bruge deres egne metoder, siger han og fortsætter

- Og så er det jo så uheldigt for dem, at selvom jeg ikke er verdens største, så har jeg mange, mange års kampsportserfaring.

- Så du kører lidt efter den der et øje for et øje, en tand for en tand?

- Ja, jeg tror ikke på sociale konstruktioner, og hvad demokratiet i Danmark mener om, hvad den rette lovgivning er.

- Jeg finder mig ikke i, at nogen truer nogen, jeg elsker, på livet eller mig på livet.

Så nytter det ikke noget at være blød psykolog og sige: Det er godt nok ærgerligt, fordi du har haft en dårlig barndom.

”

Pressenævnet finder, at den påklagede overskrift og underrubrik har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst, og nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har også klaget over, at det i følgende udsagn i artiklen fremstår som om, han retter generel kritik mod alle sine kritikere, når den konkrete mistanke med anklage om pædofili er rettet mod én enkelt person

”Han [[Klager], Pressenævnet ] er i samme forbindelse kommet med en lang række påstande om, at dem, der kritiserer ham, er pædofile, har snydt med autorisationer og er psykisk syge.

Han forklarer også, at eksperterne er inkompetente, og at Ekstra Bladets journalist ikke har styr på sin research.

”

Som dokumentation for, at der er dækning for udsagnet, har Ekstra Bladet bl.a. henvist til en udskrift af en lydoptagelse af et interview mellem avisen og [Klager], hvoraf følgende bl.a. fremgår

[…]

Speaker 1: Nu har du selv nævnt hende her [Psykolog E] en del gange, og jeg vil bare lige understrege igen, at de er altså ikke eksperter i forbindelse med de her rapporter, som du har lavet.

Men jeg har talt med dem, fordi de ligesom fortæller, at du også har været ubehagelig over for dem.

Du har godt nok ikke truet dem på livet, som du har gjort ved [Person A], men du har skrevet en masse mails, men jeg har også set, hvor du ligesom kommer med en masse sådan, man kan sige krænkende beskyldninger, og du kalder den ene pædofil og anklager den anden for omsorgssvigt over for sine børn.

Det er jo sådan meget grove anklager?

Speaker 2: Det er da ikke anklager, når det er rigtigt, for helvede.

[Ekstra Bladets understregning, Pressenævnet ]”

På baggrund heraf finder Pressenævnet, at der er tilstrækkelig dækning for det påklagede udsagn, og nævnet udtaler ikke kritik.

3.10 Artiklen ”Brugte psykologtitel over for politiet: - Misbrug af faglighed” af 3. juli 2021

[Klager] har anført, at følgende udsagn ikke er korrekt, da han aldrig har udtalt sig som gengivet i artiklen

”Selvom journaler fra psykiatrien viser, at [Person A] har borderline, holder [Klager] fast i, at han truede hende – og på tidspunkter har puffet og skubbet til hende – fordi hun lider af diagnosen og er selvskadende.

”

Ekstra Bladet har fastholdt, at udsagnet er en korrekt gengivelse af [Klager]s udtalelse.

Sagens parter har således afgivet modstridende forklaringer om klagepunktet.

Som sagen foreligger oplyst, og på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med klagepunktet.

[Klager] har også klaget over, at Ekstra Bladet oplyser i artiklen, at avisen har fået aktindsigt i en afhøringsrapport i sagen, hvilket politiet har afkræftet.

Af artiklen fremgår

”En aktindsigt i politiets sag viser, at psykologen brugte sin psykologfaglighed under afhøringen.

”

Ekstra Bladet har i forbindelse med klagesagen oplyst, at [Person A] har fået aktindsigt i den omtalte sag hos politiet, og at avisen derigennem har fået indsigt i sagen.

Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med klagepunktet, og nævnet udtaler ikke kritik.

3.11 Artiklen ”Afsløring: Reagerede ikke på advarsler om kritisabel psykolog” af 6. juli 2021

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet i følgende udsagn i artiklen har bragt ukorrekte oplysninger om en konkret tvangsfjernelsessag

”En aktindsigt samt Ekstra Bladets research viser desuden, at flere familier påpegede fejl og mangler i deres rapporter.

Én af disse forældre fik sågar foretaget en helt ny undersøgelse, som fik kommunen til at hjemgive de børn, der ellers var blevet tvangsfjernet.

”

Til støtte for klagen har [Klager] anført, at sandheden er, at Ankestyrelsen i den konkrete sag valgte at træffe afgørelse ud fra [Klager]s indledende rapport trods den ny FKU i sagen og valgte ikke at hjemgive børnene.

Ekstra Bladet har samtidig fastholdt, at udsagnet i artiklen er korrekt.

Sagens parter har afgivet modstridende forklaringer om den omtalte, konkrete tvangsfjernelsessag.

Som sagen foreligger oplyst, og på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med klagepunktet.

3.12 Artiklen ”Underviser havde polititilhold mod elev: Skole fyrede ham ikke” af 10. juli 2021

[Klager] har klaget over udsagnet: ”[Skolen] beholdt skandalepsykolog [Klager] som underviser, selvom han havde et polititilhold mod en sårbar elev.

” i artiklen og anført, at det er injurierende at beskrive ham som ”skandalepsykolog” kun på baggrund af Ekstra Bladets stærkt kritisable dækning af hans sag med udgangspunkt i tre inhabile og uvidende eksperters udsagn.

[Klager] har samtidig bemærket, at polititilholdet ikke var gyldigt, samt at det ikke har noget at gøre med ens faglighed, om man har et polititilhold, dette specielt set i lyset af, at [Person A] selv var anmeldt for trusler.

Pressenævnet finder, at det klart fremgår af artiklen, at betegnelsen ”skandalepsykolog” er udtryk for Ekstra Bladets subjektive vurdering af [Klager]s arbejde som psykolog.

Samtidig finder nævnet, at Ekstra Bladet i artiklen tydeligt har redegjort for baggrunden for, hvorfor avisen har valgt at betegne ham som en ”skandalepsykolog”.

Det fremgår således øverst i artiklen, at

”Politiets anklagemyndighed har tiltalt psykolog [Klager] for at have udsat sin tidligere elev, kæreste og sekretær for vold, trusler og afpresning.

Kvinden kom i slutningen af 2018 ud af forholdet og arbejdet ved hjælp af politiet, og siden da har psykologen haft et polititilhold mod hende.

Ligesom der nederst i artiklen er indsat en faktaboks med omtale af og henvisning med links til den øvrige omtale i sagen på ekstrabladet.dk.

Nævnet udtaler ikke kritik.

3.13 Artiklen ”Skandalepsykolog bliver væk fra retten: Melder sig syg uden lægeerklæring” af 21. september 2021

[Klager] har klaget over, at det ukorrekt fremgår af artiklen, at han ikke havde fremsendt en lægeerklæring til retten til dokumentation for sin sygemelding.

Af artiklen fremgår bl.a.

” […]

I stedet kunne forsvarer Tobias Engby forklare, at hans klient var syg og forsøgte at fremskaffe en gyldig lægeerklæring, men at det først kunne lade sig gøre senere på dagen.

Den kom først frem til dommeren, flere timer efter retssagen var indledt.

[…]”

Som dokumentation for, at [Klager] har fremsendt en lægeerklæring til retten, har [Klager] til Pressenævnet fremsendt et foto af en skærm, hvorpå der kan ses en besked som led i en E-konsultation med læge [Lægen] med teksten

”Erklæring er sendt til retten via mail.

[…]”

Som sagen er oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at det ikke er korrekt, som oplyst i artiklen, at [Klager]s lægeerklæring først kom frem til dommeren, efter retssagen var indledt.

Nævnet finder på den baggrund, at artiklens overskrift og brødtekst har tilstrækkeligt grundlag i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

”

Den 9. oktober 2023 anmodede [Klager] Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

2 [Klager]s synspunkter til anmodningen om genoptagelse

[Klager] har til støtte for anmodningen om genoptagelse anført, at der i efterfølgende medieomtale er blevet rejst kritik af en kilde, som medvirkede i Ekstra Bladets omtale.

I den forbindelse har [Klager] henvist til B.

T.s artikel ”Kvinde dømt for seksuelt misbrug medvirkede i Ekstra Bladets prisvindende podcast” bragt den 29. januar 2023 på bt.dk.

I artiklen har en journalist fra B.

T.

og en lektor fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udtalt svær kritik af Ekstra Bladet for manglende kildekritik.

Klagesagen mod Ekstra Bladet bør derfor efter [Klager]s opfattelse genoptages på grund af de store mangler, som Pressenævnet ikke fandt.

[Klager] har oplyst, at der i en kommende podcast- og artikelserie om hans sag vil indgå en advokat og lektor i medievidenskab, som vil arbejde på at underminere det karaktermord, som Ekstra Bladet er lykkedes med at begå på [Klager] ved at overtræde presseetiske principper i den bragte omtale af ham.

Sagen vil blive omtalt i radioen den 25. marts 2024.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0709, [Klager] mod Ekstra Bladet.

Nævnets kendelse af 18. januar 2022 er afsagt af Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Da Anne Louise Bormann med virkning fra den 13. april 2023 blev afbeskikket som stedfortræder for formanden Jens Kruse Mikkelsen i Pressenævnet, er det Jens Kruse Mikkelsen, som vil træffe afgørelse i nærværende sag med medlemmerne Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Spørgsmålet om genoptagelse

Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parterne undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 18. januar 2022 i sag nr. 2021-80-0709, [Klager] mod Ekstra Bladet, ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet finder, at [Klager] ikke er fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Den faktiske oplysning om, at der i efterfølgende medieomtale er rejst kritik af en kilde, som medvirkede i Ekstra Bladets omtale, kan ikke anses for at have betydning i forhold til vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat i [Klager]s klagesag nr. 2021-80-0709.

Da der heller ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen om genoptagelse.

Afgjort den 16. november 2023