Legislator Case Law & Legislation
W20230991925 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - alder - ansættelse - afvisning

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2023 9919 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - alder - ansættelse - afvisning

KEN#LOKDOK23 2023 9919 Valid

J.nr. 23-13114

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over afslag på ansættelse hos et universitet.

Manden mente, at universitetet havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap og/eller alder i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til en stilling hos universitetet.

Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og/eller alder.

Ligebehandlingsnævnet afviste herefter sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab

KEN#LOKDOK23 2023 9919 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager søgte en stilling som serviceassistentelev hos indklagede.

Den 25. november 2022 kvitterede indklagede for modtagelsen af klagers ansøgning.

Indklagede oplyste, at indklagede umiddelbart efter ansøgningsfristen ville behandle de indkomne ansøgninger og derefter indkalde kandidater til samtale.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. november 2022.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Den 9. januar 2023 traf sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise sagen.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Afvisningen var begrundet i, at det måtte anses for åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen over forskelsbehandling på grund af handicap og alder, da der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap og alder.

Ved mail af 9. januar 2023 indbragte klager sekretariatets afgørelse for Ligebehandlingsnævnet.

Efter indholdet af klagen har Ligebehandlingsnævnet ikke fundet anledning til at foretage partshøring af indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af alder og handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse til stillingen som serviceassistentelev.

Indklagede mener, at klager ikke kan ansættes på grund af sit handicap.

Klager er uenig i sekretariatets afgørelse om afvisning.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap og alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap og/eller alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap og/eller alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap og/eller en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og/eller alder.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet tiltræder derfor sekretariatets afgørelse om at afvise at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2023 9919 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2023 9919 Valid

•

§ 10, stk. 5, om indbringelse af sekretariatets afgørelse for nævnet

KEN#LOKDOK23 2023 9919 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →