Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - kommuner - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - kommuner - afvisning

J.nr. 23-13109

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over afslag på ansættelse hos en kommune.

Manden mente, at kommunen havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale.

Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnet afviste herefter sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager søgte en stilling som elev hos indklagede.

Den 23. november 2022 kvitterede indklagede for modtagelsen af klagers ansøgning.

Indklagede oplyste, at ansøgningerne ville blive gennemgået efter ansøgningsfristens udløb, og at klager derefter ville høre nærmere.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. november 2022.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Den 9. januar 2023 traf sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise sagen.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Afvisningen var begrundet i, at det måtte anses for åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen over forskelsbehandling på grund af handicap, da der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap.

Ved mail af 9. januar 2023 indbragte klager sekretariatets afgørelse for Ligebehandlingsnævnet.

Efter indholdet af klagen har Ligebehandlingsnævnet ikke fundet anledning til at foretage partshøring af indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse til stillingen som elev.

Klager har oplyst, at indklagede har givet ham afslag på stillingen som renovationsmedarbejder, og nu er der en ledig stilling som elev i renovation, men det er ikke muligt for ham at søge med fortrinsret.

Indklagede har krænket og brudt ligebehandlingslov og kompensation til handicappede i erhverv mv.

Indklagede indkaldte aldrig klager til samtale.

Indklagede vil ikke ansætte en med handicap.

Det er helt klart brud og krænkelse mod klagers rettigheder i forhold til Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Klager er uenig i sekretariatets afgørelse om afvisning.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet tiltræder derfor sekretariatets afgørelse om at afvise at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10, stk. 5, om indbringelse af sekretariatets afgørelse for nævnet

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde