Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - ej medhold

J.nr. 23-34524

En mand havde klaget over, at der i forbindelse med, at han ville oprette sit kørekort i digitalt format på telefonen, blev stillet krav om at han skulle have et dansk pas.

Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af klagers etniske oprindelse.

Nævnet lagde særligt vægt på, at klager ikke kunne få sit kørekort i digitalt format udelukkende grundet indklagedes krav om dansk pas for identifikation ved oprettelse.

Der var

ikke fremlagt oplysninger om, at der indgik øvrige elementer i forbindelse med kravet ved oprettelsen.

Nævnet lagde i den forbindelse yderligere vægt på, at der ikke var fremlagt oplysninger om, at klagers manglende mulighed for digitalt kørekort skyldtes hans statsborgerskab eller etniske oprindelse.

Kravet skyldtes, at klager ikke kunne identificeres uden dansk pas i forbindelse med oprettelsen af det digitale kørekort.

Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling i forbindelse med, at den indklagede styrelse stillede krav om et dansk pas for at kunne oprette kørekort i digitalt format på telefonen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at den indklagede styrelse stillede krav om, at man udelukkende kunne verificeres til at få sit kørekort i digitalt format på sin telefon ved hjælp af et dansk pas.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, som ikke er dansk statsborger, henvendte sig den 25. juni 2022 til den indklagede styrelse med ønske om at få sit kørekort i digitalt format på telefonen.

Klager oplyste, at det hverken ved telefonisk henvendelse eller via hjemmesider havde været muligt for ham at finde frem til, om det alene er danske statsborgere, der kan få deres kørekort digitalt på telefonen.

Klager modtog kort tid efter svar fra indklagede.

Det fremgik af indklagedes mail, at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at få sit kørekort digitalt uden et gyldigt dansk pas.

Det fremgik yderligere af mailen, at dette krav var begrundet i tekniske udfordringer, da det var nødvendigt at kunne scanne passets chip for at sikre borgerens identitet.

Klager indsendte den 3. marts 2023 en klage over den indklagede styrelse til ombudsmanden.

Ligebehandlingsnævnet modtog den 25. april 2023 klagen fra ombudsmanden.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klager, som bor i Danmark og har et dansk kørekort, ønskede at få sit kørekort på sin telefon i et digitalt format.

Klager er ikke i besiddelse af et dansk pas, da han har et udenlandsk statsborgerskab.

Klager betaler, ligesom alle andre i landet, skat af sin indkomst og er derfor også berettiget til at have adgang til de samme digitale løsninger, som hans medborgere har.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

I dom af 6. april 2017 i sag nr. C-668/15 udtalte EU-Domstolen, at begrebet ”etnisk oprindelse” bygger på den opfattelse, at samfundsgrupper blandt andet kendetegnes ved indbyrdes at have samme nationalitet, religiøse overbevisning, sprog, kulturelle baggrund, traditioner og levested.

EU-Domstolen fastslog, at en persons etniske oprindelse ikke kan afgøres alene på baggrund af ét kriterium.

Det bør derimod baseres på en vifte af elementer, hvoraf nogle har objektiv karakter og andre subjektiv karakter.

Selvom en persons fødeland vil kunne indgå som et af disse kriterier, kan fødelandet ikke i sig selv alene være afgørende for, om en person tilhører en bestemt etnisk gruppe.

Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at dansk pas var et krav ved oprettelse af det digitale kørekort, og at dette var begrundet i det tekniske arbejde i forbindelse med identifikation af borgere ved oprettelse.

Nævnet lægger særligt vægt på, at klager ikke kunne få sit kørekort i digitalt format udelukkende grundet indklagedes krav om dansk pas for identifikation ved oprettelse.

Der er ikke fremlagt oplysninger om, at der indgår øvrige elementer i forbindelse med kravet ved oprettelsen.

Hvis en praksis baseret på borgeres statsborgerskab stiller personer af en bestemt etnisk oprindelse særligt ufordelagtigt i forhold til andre personer, kan der foreligge indirekte forskelsbehandling.

Nævnet vurderer, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at der er sket hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af klagers etniske oprindelse.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger om, at klagers manglende mulighed for digitalt kørekort skyldtes hans statsborgerskab eller etniske oprindelse.

Kravet skyldtes, at klager ikke kunne identificeres uden dansk pas i forbindelse med oprettelsen af det digitale kørekort.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde