Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

J.nr. 23-31746

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som kontrakt- og ophavsrets medarbejder hos den indklagede virksomhed.

Kvinden fik i september 2019 konstateret nethindeløsning på venstre øje.

Hun blev derfor opereret og sygemeldt i forbindelse med operationen.

Kvinden vendte delvist tilbage til arbejdet den 21. oktober 2019.

Den 22. oktober 2019 blev hun afskediget, fordi den afdeling hun var ansat i blev nedlagt.

Kvinden havde ikke fremlagt lægelige oplysninger om nethindeløsningen på tidspunktet for afskedigelsen.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som kontrakt- og ophavsrets medarbejder hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som kontrakt- og ophavsrets medarbejder hos indklagede.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. marts 2011 ansat som kontrakt- og ophavsrets medarbejder hos den indklagede virksomhed.

Den 17. september 2019 fik klager konstateret nethindeløsning på venstre øje.

Klager blev herefter opereret den 19. september 2019.

Klager blev sygemeldt i forbindelse med operationen.

Klager har oplyst, at hun i forbindelse med sygemeldingen informerede indklagede om, at det var uafklaret, om hun ville blive blind på venstre øje.

Den 21. oktober 2019 vendte klager tilbage til arbejdet.

Hun var ikke i stand til at arbejde fuld tid.

Klager blev afskediget ved brev af 22. oktober 2019.

Af brevet fremgår blandt andet

”Det er besluttet i [koncern] at samle rettighedskompetencer i et fælles team i [by], derfor bliver al rettighedshåndtering – også for [indklagede] – fremadrettet håndteret af dette centrale rettighedsteam i [by].

Som en konsekvens heraf nedlægges copyrightafdelingen i [indklagede]”

Klager har oplyst, at hun på tidspunktet for afskedigelsen havde silikoneolie i øjet, og at det fortsat var uafklaret, om hun ville blive blind på venstre øje.

Klager har også oplyst, at hun ikke har lægelige oplysninger om nethindeløsningen fra tidspunktet for afskedigelsen.

Af erklæring fra klagers øjenlæge af 8. marts 2022 fremgår følgende

”[Klager] fik tilbage i september 2019 pludseligt en nethindeløsning i sit venstre øje.

[Klager] er efterfølgende opereret i det venstre øje flere gange for at redde så meget syn som muligt på øjet.

Nu godt to år senere er resultatet at synet på det ve.

øje er permanent nedsat til omkring 30-40 %.

Dette betyder af [klager] har svært ved at læse lige så godt som tidligere.

Læsehastigheden er nedsat og [klager] udtrættes hurtigere i forbindelse med læseopgaver.

Der eksisterer således et permanent synshandikap som resultat af nethindeløsningen på det ve.

øje.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. marts 2023.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse svarende til seks til ni måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Klagers nethindeløsning udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager havde oplyst indklagede om klagers nethindeløsning og risikoen for, at hun kunne blive blind på venstre øje.

Indklagede tilbød ikke klager en anden stilling i virksomheden, eller at hun kunne flytte med sin stilling, som blev flyttet til en anden by.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager fik konstateret nethindeløsning den 17. september 2019.

Hun blev opereret for dette den 19. september 2019.

Klager blev afskediget den 22. oktober 2019.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om klagers nethindeløsning på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Klager har ikke fremlagt lægelige oplysninger om nethindeløsningen fra tidspunktet for afskedigelsen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen om, at afskedigelsen af hende var begrundet i handicap.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde